torsdag den 8. september 2016

Analyse af dansk økonomi 2016

En makroøkonomisk analyse af dansk økonomi

Hvordan står det til med dansk økonomi?
En makroøkonomisk analyse af økonomiens tilstand – om et lands økonomi er god eller dårlig – måler som udgangspunkt de fem økonomiske delmål, som de fremstilles i alle lærebøger om makroøkonomi. Succeskriterierne for en god økonomi er således (1) økonomisk vækst, (2) lav arbejdsløshed, (3) lav inflation, (4) balance på betalingsbalancens løbende poster, (5) balance på den offentlige saldo. Disse fem parametre opsummerer den makroøkonomiske stabilitet. Hvis alle mål udvikler sig hensigtsmæssigt, anses økonomien for stærk og fremtidssikret.
I det følgende bliver dansk økonomi målt i forhold til disse fem gængse mål for en god økonomi.
Analysen strækker sig over både tid og rum. Tid idet dansk økonomis præstation bliver sammenlignet med tidligere. Rum idet dansk økonomis præstation bliver sammenholdt med andre sammenlignelige lande.
Alle tabel- og figurreferencer henviser til Samfundsstatistik 2016, der udkommer i oktober 2016 på forlaget Columbus. Denne publikation, og dermed også dette indlæg, retter sig især mod ungdomsuddannelserne. Indlægget her kan læses som en eksemplarisk besvarelse på opgaven; "analyser dansk økonomisk aktuelle tilstand med udgangspunkt i de fem økonomiske delmål".

Første økonomiske mål: Økonomisk vækst

Det forventes af en god økonomi, at den over en årrække kan præstere en betydelig forøgelse af den samlede produktion (oftest opgjort i BNP, bruttonationalproduktet). Nyligt industrialiserede lande som Sovjetunionen i 1930’erne, og Kina i dag, er kendt for at have præsteret vækstrater så høje, at BNP er blevet fordoblet på under et årti. For Danmarks, og de øvrige tidligt industrialiserede nationers vedkommende, har vækstraten været en del lavere. I perioden fra første oliekrise i 1973 til årtusindskiftet, var den gennemsnitlige vækst i BNP i Danmark på 1,9 % per indbygger (Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel NAN1, egne beregninger). Med den nære fortid som målestok, forekommer det rimeligt, at sætte kriteriet for en tilfredsstillende vækst på cirka 2 % om året over en årrække.

Tabel 17.2 viser vækstraten i BNP for Danmark og en række andre lande for årene 2007-2016. Sidste kolonne opsummerer den gennemsnitlige vækstrate for alle årene. Her kan det aflæses at væksten i Danmark i gennemsnit var 0,1 % om året i perioden 2007-2016. At væksten overhovedet er positiv skyldes alene prognosen for 2016. Udelades året 2016 fra gennemsnittet, bliver vækstraten negativ.
Det leder umiddelbart til den konklusion, at væksten i Danmark, i et historisk perspektiv, har været usædvanligt utilfredsstillende. Imidlertid har hele verden, og i særdeleshed de tidligt industrialiserede lande, oplevet et tilbagefald i væksten i forbindelse med Finanskrisen 2008. Set i det lys er det ikke rimeligt alene at vurdere Danmarks vækst i en historisk kontekst, der må også inddrages en international sammenligning.
Det fremgår af tabel 17.2, at blandt de lande der optræder i tabellen, har kun Grækenland og Italien klaret sig dårligere end Danmark. Japan – der har været i vækstkrise i over to årtier – har haft en gennemsnitlig vækst på 0,4 %, mens alle andre lande, har klaret sig markant bedre, med en gennemsnitlig årlig vækstrate på over 1 %. Konklusionen bliver, at også i international sammenligning har Danmark præsteret usædvanligt dårligt målt på økonomisk vækst.
En nærmere granskning af tabel 17.2 afslører desuden: (1) at den økonomiske vækst allerede var aftaget i Danmark forud for Finanskrisen i 2008, (2) at det økonomiske tilbagefald i kølvandet på Finanskrisen i Danmark var blandt et af de største, (3) at Danmark modsat de fleste andre lande (som for eksempel Tyskland og Sverige) ikke indhentede det tabte året efter, (4) at Danmark også efter væksten er vendt tilbage i 2014, har haft vækstrater der ligger under gennemsnittet for de lande vi normalt sammenligner os med. Samlet set kan det udledes af tabel 17.2, at væksten i Danmark løbende gennem hele perioden har været exceptionelt lav.
De ovenstående tendenser bekræftes i gennemgangen Er velstandens tid forbi?, der rummer et længere tidsperspektiv, og en mere udtømmende international sammenligning, end tabel 17.2.

Tilføjet 24. januar 2017: Med Danmarks Statistiks revision af nationalregnskabet, der udkom i november 2016, er det kommet frem, at væksten i Danmark har været undervurderet siden 2013. Det står stadig fast at væksten har været historisk ringe i dette årtusinde, men Danmark har altså præsteret en smule bedre i 2013, 2014 og 2015 end vi havde troet. Væksten fremgår af nedenstående kurve.

Væksten siden år 2000 efter det reviderede nationalregnskab







Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel NAN1


Andet økonomiske mål: Lav arbejdsløshed

En økonomi hvor store dele af arbejdskraften går ledig, kan ikke realisere sit fulde potentiale for vækst. Derfor er en situation, hvor stort set hele arbejdsstyrken er beskæftiget, et vigtigt succeskriterium for en god økonomi. Det antages, at der altid vil være 2 % arbejdsløse p.g.a. jobskifte (friktionsledighed) og vejrliget (sæsonledighed). Endvidere opererer mange økonomer med en grænse for, hvor langt ledigheden kan nedbringes, uden at der vil opstå inflation. Opfattelsen af hvor denne grænse (ofte kaldet den naturlige ledighed eller den strukturelle ledighed) går, har ændret sig i takt med den faktiske ledighed. I starten af 1990’erne var det den dominerende opfattelse, at den naturlige/strukturelle ledighed lå på omkring 10 % eller mere. Eftersom ledigheden siden faldt til langt under dette niveau, uden at inflationen steg, er det i dag en udbredt antagelse, at grænsen ligger ved omkring 4 % af den registrerede ledighed.
Teorien om at der findes et niveau for naturlig/strukturel ledighed, stemmer kun delvis med empirien. I 2006-8 faldt den registrerede ledighed til under 4 %. Inflationen fulgte ikke med før året 2008 (og det skyldtes ikke lønpres, men et internationalt hop i fødevarepriserne, hvilket afspejles i tabel 9.4). Men selvom inflationen ikke steg, så faldt faldt væksten i forlængelse af, at ledigheden havde bevæget sig under de 4 %, som det kan ses på figur 14.5.
Tabel 17.3 viser arbejdsløsheden i en række lande i perioden 2007-2016. Overraskende nok ligger Danmark pænt placeret i international sammenligning. I 2015 var arbejdsløsheden på 6,2 %, tilfældigvis det samme som gennemsnittet for alle årene. Tallet forventes at falde i 2016, hvilket bekræftes af de seneste opgørelser fra Danmark Statistik.
Det er vigtigt at bemærke at tabel 17.3 viser AKU-ledigheden. Den registrerede ledighed er lavere. Seneste opgørelse fra Danmarks Statistik (offentliggjort 29. juli 2016) viser en registreret bruttoledighed på 4,3 % (Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 330). Med andre ord står Danmark i en situation med meget tæt på fuld beskæftigelse, og lige på grænsen til den (formodede) naturlige/strukturelle ledighed.
Umiddelbart forekommer det positivt, at Danmark ikke oplever arbejdsløshed af betydning. Men når den lave ledighed optræder sammen med lav vækst, er det formentligt et symptom på, at der er noget galt i dansk økonomi. Danmarks vækst er utilfredsstillende lav, og der er ikke udsigt til at væksten kan øges ved at sænke ledigheden, for ledigheden er allerede så lav, at der er risiko for en overophedning af økonomien.

Tredje økonomiske mål: Lav inflation

Målet om lav inflation forbindes med konkurrenceevnen. Inflation er prisstigninger i forbrugerpriserne, og hvis disse stiger mere end i udlandet, vil det alt andet lige blive sværere for virksomhederne at eksportere danske varer. Eftersom eksporten bidrager positivt til alle de øvrige økonomiske delmål, er lav inflation et mål, der historisk er blevet vægtet særligt højt i den økonomiske politik. Navnlig efter at Danmark i 1982 afskrev sig muligheden for at forbedre konkurrenceevnen gennem devalueringer.
Tabel 17.4 viser inflationen i Danmark og en række andre lande i perioden 2007-2016. Inflationen i Danmark har i gennemsnit ligget på 1,6 % de seneste 10 år. Et tal der dækker over, at inflationen har været særdeles lav siden 2013, og forventes at ende på 0,4 % i år (2016). Det afgørende er dog som nævnt ikke det eksakte tal for inflation, men hvordan inflationen udvikler sig i forhold til de lande vi konkurrer mest med. Figur 16.3 udpeger, Tyskland, Sverige, Storbritannien og de øvrige euro-lande som vores vigtigste eksportaftagere. Tabel 17.4 viser, at inflationen i Danmark ikke har overgået inflationen i disse lande. Det ser altså ud til, at Danmark, målt på udviklingen i inflationen,  har en god eller i hvert fald uændret konkurrenceevne.

Fjerde økonomiske mål: Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster

Det tilstræbes, at der på længere sigt ikke optræder underskud på betalingsbalancens løbende poster (herefter blot betalingsbalancen), idet et sådant underskud i sidste ende kun kan finansieres gennem låntagning i fremmed valuta. Lån i fremmed valuta skal afbetales med fremmed valuta, og hvis den fremmede valuta ikke kan fremskaffes gennem øget eksport, kan man blive tvunget til at begrænse importen. Det gøres ved at dæmpe den samlede efterspørgsel, hvilket kan få negativ effekt på vækst og beskæftigelse. For at undgå at komme i den situation,  anses ligevægt på betalingsbalancens løbende poster, som et meget vigtigt økonomisk delmål.
Figur 16.1 og 16.2 viser at Danmark har oplevet store overskud på betalingsbalancen i 00’erne, og endnu større i 10’erne. En vigtig årsag skal findes i udviklingen i oliepriserne, hvilket kan aflæses på figur 17.8. Oliepriserne steg markant fra årtusindskiftet og frem til Finanskrisen, hvilket var en fordel for de olieproducerende lande, herunder Danmark (provenuet fra nordsøolien forbedrer både betalingsbalancen og statens finanser) . Ydermere: Siden år 2008 har bytteforholdet (prisen for importvarer sammenlignet med eksportvarer) udviklet sig i Danmarks favør (jævnfør tabel 16.6).
Siden Finanskrisen er stigningen i husholdningernes indtægter aftaget, samtidig med at andelen af indtægterne der bliver forbrugt, er faldet. Den lavere forbrugskvote kan aflæses på tabel 14.11. Det lavere forbrug har dæmpet importen relativt til eksporten, og dermed bidraget til forbedringen af betalingsbalancen, hvad der kan aflæses på tabel 16.1.
Endelig kan det af Figur 16.1 ses, at Danmarks valutaindtægter siden 1991 har været støt stigende. Det stemmer med, at det var i 1990, at det for første gang i 25 år lykkedes at få overskud på betalingsbalancen. Det gjorde det muligt for Danmark først af afvikle sin nettogæld til udlandet, samt siden at oparbejde betydelige tilgodehavender overfor udlandet (hvilket fremgår af Figur 16.2).
Disse udenlandske tilgodehavender skaber et betydeligt afkast i fremmed valuta, der er med til holde overskuddet på betalingsbalancen højt, selvom olieprisen falder, bytteforholdet ikke længere forbedres, og forbrugskvoten (og dermed importen) stiger.
For at opsummere. Danmarks overskud på betalingsbalancen må tilskrives tre forhold.
  • Udefrakommende faktorer i form af  høje oliepriser og forbedret bytteforhold (held).
  • Krisestemning hos forbrugerne, der holder importen lav.
  • Tidligere tiders overskud på betalingsbalancen, der nu giver et afkast i fremmed valuta, der forbedrer betalingsbalancen endnu mere.

Tabel 17.5 viser saldoen på betalingsbalancens løbende poster i Danmark og en række lande i årene 2007-2016. Det fremgår heraf, at Danmark klarer sig bemærkelsesværdigt godt. Overskud på betalingsbalancen er ganske vist ikke et mål i sig selv, men det er i hvert fald betryggende, at Danmark har noget at stå imod med, hvis der skulle komme pres på valutareserven.
Det ses også af tabel 17.5 at Sverige og Tyskland har betydelige overskud, hvilket er imponerende set i lyset af, at de to lande modsat Danmark hverken har oliereserver eller lav vækst (og dermed lav import) til at forbedre deres betalingsbalance. Sammenlignet med Sverige og Tyskland forekommer Danmarks positive betalingsbalance således ikke nær så imponerende.

Femte økonomiske mål: Balance på den offentlige saldo

Ligesom med betalingsbalancens løbende poster er det hensigtsmæssigt, at der på længere sigt ikke er underskud på den offentlige saldo, for underskud må finansieres ved låntagning. I Danmark er det ikke praksis at finansiere underskud på den offentlige saldo ved låntagning i udlandet. Derfor er den indenlandske offentlige gæld altid i kroner.
Indenlandsk gæld kan altså afbetales med kroner, der tilflyder det offentlige i form af skatteindtægter. Skatteindtægterne øges automatisk under et konjunkturopsving (når skatteyderne tjener mere og forbruger mere, betaler de et større beløb i skat, selvom skattesatser og afgifter holdes uændret). Udlandsgæld derimod skal tilbagebetales med fremmed valuta, som man kun kan fremskaffe gennem et betalingsbalanceoverskud, og under et konjunkturopsving vil betalingsbalancen typisk forværres (fordi importen stiger).
En national højkonjunktur er altså gavnlig, hvis man vil afbetale en indenlandsk statsgæld i kroner, men en hindring, hvis man vil afbetale en udlandsgæld i fremmed valuta. Dermed er indenlandsk gæld ikke så stort et økonomisk problem, som udlandsgæld. Der er risiko for, at udlandsgæld kun kan afvikles på bekostning af vækst og beskæftigelse. Omvendt er det netop vækst og beskæftigelse, der gør det muligt at afvikle en indenlandsk statsgæld. En indenlandsk statsgæld kan imidlertid udvikle sig til et alvorligt problem tilsvarende en udlandsgæld, hvis gælden og navnlig rentebyrden bliver så stor, at staten ser sig nødsaget til at skaffe penge til at afvikle gælden, ved at føre kontraktiv finanspolitik.
Tabel 17.6 viser den offentlige saldo i en række lande i perioden 2007-2016. En sammenligning viser at Danmark klarer sig hæderligt i international sammenligning. Underskuddet er mindre end Sveriges, men større end Tysklands. Studeres årene 2007-2009 bemærkes det, at Danmark oplevede en langt større forværring af den offentlige saldo, end tilfældet var i Tyskland og Sverige. Forværringen af de danske statsfinanser var tilmed lidt større end i Grækenland, på niveau med USA, og lidt mindre end på Island og i Irland.
Når underskuddet på den offentlige saldo sammenholdes med renten på statsobligationer (tabel 17.7), må det konkluderes, at underskuddet ikke har udgjort et større problem for Danmark. De løbende underskud har ikke genereret stigende rente, tværtimod. Alligevel har underskuddene været af en sådan størrelsesorden, at de har begrænset det finanspolitiske råderum.
Umiddelbart indikerer de lave renter på statsobligationer, at det er opportunt at føre lånefinansieret ekspansiv finanspolitik Men blot en lidt forøget underbudgettering på den offentlige saldo vil bringe Danmark i karambolage med den europæiske finanspagts krav om, at underskuddet ikke må overstige 3 % af BNP. Det er formentlig derfor, at Danmark siden 2012 har ført en stort set neutral finanspolitik (Kilde: Det økonomiske Råd, Dansk økonomi forår 2016).










Dansk økonomi: Et paradoks

Analysen af dansk økonomi med udgangspunkt i det fem økonomiske delmål fremstiller et paradoks. På den ene side forekommer dansk økonomi stabil, stærk og sund. Der er omtrent fuld beskæftigelse. Der er lavere inflation end hos vores vigtigste samhandelspartnere. Der er store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Og underskuddet på den offentlige saldo er lille, og i øvrigt ganske tilfredsstillende i international sammenligning. Alle disse forhold tilsammen peger i retning af en stabil økonomi med et stærkt vækstpotentiale. Alligevel er væksten i Danmark ekstremt utilfredsstillende, ja den er faktisk enestående historisk lav, og helt på niveau med Sydeuropas mest skrantende økonomier.
Tager man et spring tilbage i tiden til umiddelbart før Finanskrisen i 2008, iagttages det samme paradoks. Udviklingen i beskæftigelsen, inflationen, betalingsbalancen og den offentlige saldo så umiddelbart meget tilfredsstillende ud. Regeringen, pressen, og flertallet af de økonomiske kommentatorer omtalte derfor dansk økonomi som sund af stærk. Ikke desto mindre forsvandt væksten allerede i 2007, og er kun vendt tilbage i et meget beskedent omfang fra år 2014. Udviklingen gik altså stik imod, hvad man kunne forvente, efter at have analyseret dansk økonomis tilstand på baggrund af de fem økonomiske delmål.

Ovenstående peger i retning af, at de fem økonomiske delmål alene ikke er tilstrækkelige til at indfange symptomer på svagheder i dansk økonomi.

Læs videre her, hvis du vil have et bud på, hvad der mangler i analysen.

5 kommentarer:

  1. Jeg hørte en teori fra Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Privatbank, der stillede endog meget store spørgsmålstegn ved om vi målte økonomisk vækst rigtigt.
    Han tog blandt andet udgangspunkt i det faktum at beskæftigelsen er lav i nordeuropa og faldende i det meste af den vestlige verden, uden vi kan måle væksten. Samtidig er der store lommer i økonomien hvor der er betydelig vækst, blandt andet boligmarkedet, aktiemarkedet, nye teknologier og indenfor en række servicefag. En af hans teser gik på at økonomisk vækst tog udgangspunkt i en traditionelt produktionsøkonomi, hvor den økonomiske vækst mere eller mindre fulgte antallet af nyproducerede og solgte vare. Altså økonomi forstået som ting vi kan tage og føle på.
    Men denne produktionsøkonomi toppede i USA i 1930'erne, hvor den største del af arbejdsstyrken var beskæftiget i produktionserhverv. Siden er især har servicefagene og fag der har med immateriel produktion at gøre overtaget langsomt men sikkert, så de i dag udgør størstedelen af de producerede arbejdstimer. Og hvordan måler man det? For her er værdien ikke altid til at tage og føle på.
    Noget af værdien kan ikke engang måles som økonomisk omsætning.
    Et lavpraktiske eksempler på vækst i det 20' århundrede. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet og producerede blandt andet tekstile og fødevarer. Dette skabte økonomisk vækst fordi arbejdskraften gik fra at være ulønnet i husholdningen til lønnet i industrien. Det samme kunne man sige om børnepasning, vedligehold af boliger osv.
    Den sti er for længst nået til ende og i dag har vi tendenser i den modsatte retning. Den frie adgang til internettet har givet os wikipedia, sociale medier, vidensdeling og en betydelig privat handel som ikke indgår i den traditionelle økonomi, men erstatter ting der tidligere ville kunne måles som vækst.
    Artiklen herover vil for et par årtier siden havde givet en økonomisk vækst på flere tusinde kroner. Nu tæller den ikke. Men værdien af artiklen mindst lige så stor.
    Tesla motors laver trådløs opdatering af deres biler og indhenter data fra brugerne til deres udvikling. Dette erstatter en række bilmodeller og udviklingsarbejde. Værdien her skabes ikke som ekstra produktion, men betyder at værdien af tesla bilerne stiger mens de er på vejen. Faktisk kunne denne form for vækst være økonomisk negativ fordi andre bilproducenter relativt vil miste værdi.
    Og sidst kommer det paradoks jeg undere mig mest over. Aktiemarkederne stiger med i gennemsnit 5-10% og her fører de vestlige lande an. Denne vækst er relativt stabil hvis du måler over længere perioder. Selv efter finanskrisen kom aktiemarkedet op efter få år. Hvor kommer denne vækst fra? Her er eksempelvis Biotek virksomheder, .com virksomheder og andre der ikke har egentlig produktion men godt kan have en positiv omsætning alligevel.
    Og tak for endnu en god artikel Balder :-)
    Arne Terp Andersen, undrende digital emigrant.

    SvarSlet
  2. Først lige en opklarende kommentar: Stigende aktiekurser har intet med økonomisk vækst at gøre.

    Væksten måler realøkonomien. Tjenesteydelser tæller også med i væksten. Men gratis ydelser gør ikke. Og det forvrænger billedet når der pludselig produceres masser af gratis ydelser. For eksempel når e-mail erstatter frankerede breve. Så på den måde er vores vækstmål ved at blive udfordret.

    Der er nu også andre ting, der er et problem med BNP, jeg tænker på at miljøeomkostninger ikke er regnet ind.

    ALT DETTE er imidlertid ligegyldigt sålænge vi blot er interesseret i at vurdere Danmarks præstation i forhold til sammenlignelige lande. Der skal jo tages de samme forbehold i deres BNP målinger.

    Der er derfor ikke tvivl om at det går usandsynlig dårligt for væksten i Danmark.

    SvarSlet
  3. I forhold til Aktiekurs så ved jeg godt at den enkelte akties kurs ikke er en indikator for vækst. Vestas producerer ikke 20 gange flere vindmøller i dag end i 2012. Kursen er 20 gange større men omsætningen kun steget 20%. Men kursgevinsten er en reallønsstigning i eksempelvis vores pensionsopsparing. Og det har været en stabil gennemsnitlig stigning, der har været langt større end inflation og økonomisk vækst. Så hvor bliver pengene af?

    I forhold til sammenligningen, så er der en anden detalje, Danmark har, indtil i år, ligget stabilt helt i top som et af verdens mest digitaliserede folkefærd. Så vi har altså lavet en langt større omstilling end de fleste lande vi sammenligner os med. I år er første gang vi ikke er helt i top i Europa og paradoksalt nok har vi relativ vækst !?!
    https://www.version2.dk/artikel/eu-undersoegelse-danmark-er-det-mest-digitaliserede-eu-land-104648

    Et par historier om dansk væksteventyr. Når Blue Ocean Robotics fra Odense laver robotter så koster udviklingen mindre end driften af en købmandsbutik, men overskudsgraden og de afledte effekter er enorme. For få år siden var disse udgifter måske 100 gange større når siemens lavede noget tilsvarende. Det samme gælder computerspilsudviklere, onlinehandel, genbrug, telefonreperationsbutikker osv. Alle er relativt store i Danmark har et enormt overskudspotentiale og meget lave omkostninger. Og de virker så vidt jeg kan se ikke entydigt positivt på BNP, der forholder sig til omsætning og ikke overskud eller om omsætningen er fornuftig. Men vi får skatteindtægter fra overskud og kan minimere udgifter og forøger værdi ved fornuftig brug af ressourcer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun svare overfladisk.

      1: Samme svar som før. BNP er ikke penge, BNP er produktion. Spørgsmålet er forkert stillet.

      2: Hvem siger digitalisering skaber vækst?

      3: Den udvikling du beskriver, kan være udtryk for manglende konkurrence på de markeder de pågældnede virksomheder opererer på. Den manglende konkurrence kan være årsag til lav vækst.

      Jeg lover at komme med bedre svar i indlæg her på bloggen i en ikke nærmere defineret fremtid.

      Slet
  4. Hvis nu nogen læser dette her flere år efter det er skrevet, skal I lige vide at nationalregnskabet er revideret flere gange siden, og det viser sig at væksten var en del højere end vi troede dengang.

    SvarSlet