Så meget er uligheden steget i Danmark (opdateret maj 2019)

Hvor meget er indkomstuligheden steget? Hvornår begyndte stigningen? Hvordan fordeler uligheden sig? Stiger uligheden mere i Danmark end i andre lande? Jeg har samlet en lang række målinger af indkomstulighed, og ved at sammenholde dem kommer jeg frem til svar på alle de stillede spørgsmål.

Update: I denne reviderede version af mit nu tre år gamle blogindlæg om den stigende indkomstulighed i Danmark, viser jeg hvor meget uligheden er steget siden dengang. 

Der er nok mange, der har indtryk af, at uligheden i indkomsterne er steget de seneste år, hvilket er – som det meget snart vil blive klart – helt korrekt. Men der findes mange måder at måle ulighed på. Derfor vil jeg i det følgende måle indkomstuligheden i Danmark med ALLE de gængse ulighedsmål. Det vil sige jeg måler ginikoefficient, 80/20 ratio, indkomstudvikling i deciler, indkomstudvikling for de 1 % rigeste, samt relativ fattigdom. I alt præsenteres 16 opgørelser af ulighed. Bare for at være helt sikker.

Selvom vi fornemmer, at uligheden er steget, er der nok udbredt tvivl om, hvor meget uligheden rent faktisk er steget. Er Danmark stadigvæk et af de lande i verden med mindst ulighed? Er uligheden i Danmark steget mere eller mindre end i sammenlignelige lande? Udviklingen i Danmark skal sættes i internationalt perspektiv. På den måde kan vi se hvilken retning Danmark bevæger i, relativt til andre lande.

Og så starter vi.

Uligheden belyst ved udviklingen i ginikoefficienten i Danmark i historisk og international sammenligning

Det mest kendte og gængse ulighedsmål er ginikoefficienten. Et mål hvor 0 dækker over at alle tjener det samme, og 100 dækker over, at en person tjener det hele. I praksis ligger ginikoefficienten i verdens lande på mellem 20-65.

• En koefficient på 20 vil indikere et meget lige land, som f.eks. Danmark før uligheden steg.
• En koefficient på omkring 40 er typisk for et ret ulige land, som f.eks. USA.
• En koefficient på over 60, vil indikere et ekstremt ulige land, som f.eks. Sydafrika.

Udviklingen i ginikoefficienten i Danmark i perioden 2000-2014 fremgår i søjlediagrammet nedenfor.

Ækvivaleret disponibel indkomst. Gini-koefficient fra Statistikbanken, Danmarks statistik, tabel IFOR 41, hentet 13. april 2016.

Her ses en tendens; indkomstuligheden i Danmark er steget markant fra 2003-2008, og er forblevet på et højt niveau siden.

Update: Ifølge Danmarks Statistik var Gini-koefficienten i Danmark vokset til 29,3 i 2017, der er vores seneste måling. 

Disse data suppleres med flere opgørelser af ginikoefficienten, der går tilbage til 1985.

Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015. http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf

Af ovenstående graf kan det udledes, at tendensen med stigende ulighed startede allerede i midten af 1990’erne, og er af ret omfattende karakter. Uanset hvilken dataserie der refereres til, er ginikoefficienten steget med cirka 7 point, svarende til en stigning på mellem 33-36 %.

Både dataserien fra Danmarks Statistik og Finansministeriet har en meget høj pålidelighed, idet de er baseret på registerdata. Der er altså tale om optællinger af alle danskeres indkomst (i modsætning til eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse baseret på stikprøveudtræk). Forskellen i de to dataserier skyldes blandet andet, at lejeværdien af egen bolig er beregnet forskelligt. Det interessante er heller ikke det konkrete tal, men udviklingen i tallene.

Den røde linje (med AE rådets beregninger) adskiller sig fra Danmarks Statistiks tal ved, at man vælger at se bort fra negative indkomster. I Danmark var der mange (typisk selvstændige) der fik negative indkomster i forbindelse med finanskrisen 2008-9, hvilket drev uligheden op (der er tale om folk, der tabte penge på at drive virksomhed). Her er det bemærkelsesværdigt, at uligheden i AE-rådets talserie viser sig at stige efter finanskrisen. 

Diskrepansen mellem de to taleserier afslører, at den tilsyneladende stagnerede ulighed i Danmark efter finanskrisen, dækker over to bevægelser. På den ene side fortsætter de dynamikker, der hele tiden får uligheden til at stige. På den anden side skjules denne tendens af, at de personer der oplevede negative indkomster i forbindelse med finanskrisen, har fået positive indkomster igen (deres virksomheder giver igen overskud).

Men hvordan placeres Danmark i en international sammenligning? Udviklingen i andre lande kan vi få belyst gennem data fra OECD og Eurostat. Der er dog bemærkelsesværdig stor forskel på, hvordan de to institutioner beregner Danmarks ginikoefficient jævnfør nedenstående søjlediagram.

Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015. http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf

Ifølge grafen fra OECD er Danmark det land med mindst ulighed, relativt til de andre OECD lande. Hos Eurostat indtager Danmark en midterposition. Vigtigt er det dog at bide mærke i, at OECD fraregner en del af de højeste og laveste indkomster for Danmarks vedkommende, hvilket kan skævvride Danmarks relative placering.

Update: Ifølge OECD er Danmark rykket fra det mest lige land af alle OECD lande i 2009 til en syvendeplads i 2015. 

Begge institutioner er dog enige om at uligheden er stigende. OECD måler, at stigningen i uligheden fra 1985 til i dag, har været af samme størrelsesorden som gennemsnittet for de fleste OECD lande, jævnfør nedenstående figur.

Kilde: In it together. Why less inequality benefits all. Overview. OECD, 2015.

Udviklingen i Eurostats data er lidt anderledes. Ved at zoome ind på perioden 1995 til i dag, og fokusere på EU15 (de lande der var medlem af EU før østudvidelsen, altså de mest sammenlignelige EU-lande), afsløres det, at uligheden i Danmark ikke blot er steget, men at Danmark har travlt med at indhente de andre lande i ulighedskapløbet. Hvis stigningen i uligheden i henholdsvis Danmark og EU15 fortsætter med samme hast, vil de to kurver mødes om cirka ti år, og Danmark vil så være et helt gennemsnitligt vesteuropæisk land m.h.t. ulighed.

Ækvivaleret disponibel indkomst. Kilde: Eurostat http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do Besøgt 9. maj 2016. Dataserien er ikke komplet, hvor der mangler data har jeg brugt året før. 

For at opsummere: Forskellige opgørelser af ginikoefficienten viser, at indkomstuligheden i Danmark er steget støt siden 1995, og at uligheden i denne periode er vokset hurtigere end i flertallet af andre sammenlignelige lande.

Update: Ifølge Eurostat var Danmark i 2016 mere ulige end: Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Island, Finland, Norge, Belgien, Sverige og Holland. 

Uligheden belyst ved udviklingen i forskellige gruppers indkomst

Ginikoefficienten skal suppleres af andre ulighedsmål. Det svage punkt ved ginikoefficienten er, at det ikke ekspliciterer, hvordan indkomsten er ulige fordelt. Det kan man opnå større viden om, ved at se på (1) forskellen i indkomst mellem de rigeste og de fattigste, eller ganske simpelt ved at måle, (2) hvilke grupper der har haft den største indkomstfremgang, eller (3) hvor stor en andel af den samlede produktion, den rigeste del af befolkningen lægger beslag på.

På nedenstående søjlediagram, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, er den samlede indkomst for de to laveste indkomstdeciler blevet divideret op i indkomsten for de to højeste indkomstdeciler (et decil er en tiendedel af befolkningen).

80/20-raten fra Statistikbanken, Danmarks statistik, tabel IFOR 41, hentet 13. april 2016

Søjlediagrammet bekræfter tendensen fra vores allerførste fremstilling af ginikoefficienten. Uligheden stiger 2003-2008. Igen er det de negative indkomster, der gør forskellen mellem top og bund ekstra stor under selve finanskrisen. Efter at antallet af negative indkomster er normaliseret, begynder uligheden igen at stige.

Update: I 2017 var 80/20 ratio steget til 4,6 ifølge Danmarks Statistik. 

På nedenstående graf ses specifikt på udviklingen i den disponible indkomst for det øverste og det nederste decil i Danmark. Nu måler vi altså ikke i indkomstandele men i absolut indkomst i kr. og ører. (realindkomst, det vil sige fraregnet inflation).

Gennemsnitlig ækvivaleret disponibel indkomst efter decil fra Statistikbanken, Danmarks statistik, tabel IFOR 32, hentet 13. april 2016.

Grafen viser at de 10 % fattigste danskere har meget tæt på nøjagtig samme indkomst i år 2014 som i år 2000 (den voldsomme nedgang 2008-9 skyldes igen de negative indkomster, der opstod i forbindelse med finanskrisen). Den øgede ulighed mellem top og bund i Danmark, skyldes altså at de rigeste danskere har forøget deres indkomst, uden at bunden er fulgt med. De 10 % rigeste har forøget deres indkomst med næsten 80 % i perioden 2000-2014.

I det følgende kastes et blik på udviklingen siden 1985.

Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015. http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf

Det fremgår af AE-rådets graf, at indkomstudviklingen for de fattigste 10 % af befolkningen fulgte med den gennemsnitlige udvikling for resten af befolkningen i årene 1985-2003. Herefter oplever de 10 % fattigste stagnation, mens de 10 % rigeste forøger deres indtjening dramatisk.

Update: Ifølge data fra Danmarks Statistik ligger indkomsten for de 10 % fattigste stadig under niveauet fra 1995. Uanset opgørelsesmetode er det samlede billede, at de fattigste 10 % ikke har oplevet en indkomstfremgang i dette årtusinde, hverken i relativ eller absolut forstand. 

Fra 2003 beslaglægger de rigeste pludselig en større andel af den samlede indkomst, og selvom de oplever nedgang under finanskrisen 2008-9, lykkedes det dem alligevel ikke blot at indhente det tabte, men også at øge deres indkomst mere end nogen andre indkomstgrupper.

I perioden 1985-2013 steg indkomsten for de 10 % fattigste med i alt 40 %, mens indkomstfremgangen for de 10 procent rigeste var 105 %. Hvordan korresponderer denne udvikling med udviklingen i sammenlignelige lande? Det kan aflæses på nedenstående graf.

Kilde: In it together. Why less inequality benefits all. Overview. OECD, 2015.

Eftersom datamaterialet til de to ovenstående grafer kommer fra forskellige institutioner (Danmarks Statistik og OECD), skal man være forsigtig med direkte sammenligninger. Det er imidlertid slående, hvorledes den internationale udvikling minder om udviklingen i Danmark.

Der er dog en bemærkelsesværdig forskel: Hvor afstanden mellem øverste og nederste decil er vokset stabilt som internationalt gennemsnit, har udviklingen i Danmark mere haft karakter af en eksponentiel stigning. I Danmark blev afstanden mellem øverste og nederste decil, og dermed uligheden, slet ikke øget i årene 1985-1996, kun lidt øget i perioden 1996-2003, og derefter dramatisk øget i tiden 2003-2013.

For at opsummere: Der tegner sig et samlet billede af, at uligheden er steget lige meget i Danmark som i gennemsnittet af sammenlignelige lande i perioden fra 1985 til i dag. Stigningen i uligheden startede imidlertid senere i Danmark, men har til gengæld været voldsommere.

Update: Efter Finanskrisen (2008) er uligheden holdt op med at stige i de fleste europæiske lande, men ikke i Danmark (og Sverige). Derfor har Danmark nu indhentet de fleste andre europæiske lande, hvad angår ulighed. 

Den ovenstående gennemgang har koncentreret sig om deciler. I debatten om uligheden, har opmærksomheden også været rettet mod den øverste ene procents andel af den samlede indkomst. Dette skyldes især, at den rigeste procent af alle amerikanere, har øget deres andel af den samlede indtægt betydeligt siden midten af 1980’erne. Den rigeste procents andel af de samlede indkomster i henholdsvis USA og Danmark fremgår af de nedenstående grafer.

Facundo Alvaredo, Anthony B. Atkinson, Thomas Piketty, Emmanuel Saez, and Gabriel Zucman: The World Wealth and Income Database, http://www.wid.world  hentet 13. april 2016

Facundo Alvaredo, Anthony B. Atkinson, Thomas Piketty, Emmanuel Saez, and Gabriel Zucman: The World Wealth and Income Database, http://www.wid.world  hentet 13. april 2016

Af de to grafer kan udledes, at tendensen til, at den absolutte top beslaglægger en stadig større del af de samlede indkomster startede senere i Danmark, og har (indtil 2010) ikke nået samme proportioner som i USA. Det må dog tilføjes at udviklingen i USA i internationalt perspektiv er enestående, jævnfør nedenstående søjlediagram.

Facundo Alvaredo, Anthony B. Atkinson, Thomas Piketty, Emmanuel Saez, and Gabriel Zucman: The World Wealth and Income Database, http://www.wid.world  hentet 13. april 2016. Udvalget af lande skyldes tilgængeligheden af sammenlignelige data.

Update: Det er især den rigeste ene procents andel af den samlede indkomst, der er steget siden Finanskrisen for Danmarks vedkommende. Den nye ulighed er altså et resultat af, at den rigeste ene procent er blevet meget rigere (mens den fattigere halvdel af befolkningen er gået tilsvarende tilbage i indkomstandel). Det dokumenterer jeg i min artikel Uligheden i Danmark er nu højere end gennemsnittet for EU trykt i netmediet Eftertrykket.dk 9. maj i år. Den samme nyhed kunne læses i en rapporten Stigende topindkomstandel i Danmark publiceret af Tænketanken Kraka 22. maj i år. 

Uligheden belyst ved udviklingen i relativ fattigdom

Det sidste ulighedsmål, der vil blive anvendt, er den relative fattigdom. Personer med en indkomst på under 50 % af medianindkomsten defineres her som fattige. Anvender man denne målestok på Danmark, fremgår det af nedenstående søjlediagram, at fattigdommen steg exceptionelt i Danmark under finanskrisen. Faktisk hører Danmark med i den ene procents af EU’s befolkning, der oplevede den største stigning i relativ fattigdom.

Eurostat. At-risk-of-poverty rate by poverty threshold and most frequent activity in the previous year (source: SILC ilc_li04). Hentet 14. Maj 2016.

Når udviklingen iagttages i et længere tidsperspektiv, forekommer den danske udvikling mindre dramatisk.

Eurostat. At-risk-of-poverty rate by poverty threshold and most frequent activity in the previous year (source: SILC ilc_li04). Hentet 14. Maj 2016.

Set over en periode på 10 år er det korrekt, at fattigdommen steg lidt mere i Danmark end i EU som helhed, men den voldsomme stigning 2007-10 er for størstedelens vedkommende tilbagerullet.

Det bliver ofte fremhævet i debatten, at den relative fattigdom stiger, fordi der bliver flere studerende, og at relativ fattigdom ikke er et problem, så længe at man kun befinder sig i situationen i kort tid, som f.eks. et enkelt år. Derfor er det interessant at se på stigningen i langvarig fattigdom eksklusiv studerende. Denne opgørelse har AE-rådet lavet.

Kilde: Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 % i Danmark af Jonas Schytz Juul med Helene Regitze Lund Wandsøe, AE rådet september 2012.  http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_antallet-af-langvarigt-fattige-er-steget-med-80-procent-i-danmark.pdf

Af grafen fremgår det, at det øgede optag af studerende faktisk har trukket antallet af fattige op efter finanskrisen (mange har måttet søge uddannelse, fordi der ikke var job at få). Det står imidlertid klart (ved at sammenligne de senest præsenterede grafer), at stigningen i antallet af langvarigt fattige eksklusiv studerende er tilnærmelsesvis identisk med stigningen i andel relativt (etårs) fattige i (hele) befolkningen.

For at opsummere: Når der måles på relativ fattigdom bekræftes det billedede, som også alle de andre fattigdomsmål har vist. Uligheden i Danmark er stigende, og i det seneste år er uligheden steget mere i Danmark end i de fleste andre sammenlignelige lande.

Til sidst står kun tilbage at pege på en i bogstavelig forstand lille gruppe, der er blevet særligt hårdt ramt af den stigende ulighed i Danmark: Børn. Det fremgår af nedenstående graf fra AE-rådet.

Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015. http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf

Af alle de forskellige måder hvorpå uligheden er blevet målt og vejet i denne gennemgang af udviklingen, er der ikke blevet iagttaget nogen stigning, der kan måle sig med stigningen i antal fattige børn. Kurven blev knækket da den forrige regering afskaffede fattigdomsydelserne, men efter at den nuværende regering indførte kontanthjælpsloftet, skønnes antallet af fattige børn at være vokset så meget, at det springer skalaen i ovenstående graf.

Update: AE-rådet seneste opgørelse over antallet af langvarigt fattige børn viser, at tallet er steget med mere end 50 % siden ovenstående opgørelse. Samtidig er der fremkommet adskillige studier der viser, at hvis man vokser op i fattigdom, er der ikke blot større risiko for at man selv ender i fattigdom som voksen, men at risikoen er stigende. Med andre ord går det den forkerte vej med at bryde den negative sociale arv. 

Efter denne tour de force ud i måling af ulighed, er der fremkommet et ganske præcist billede af stigningen i uligheden i Danmark i historisk og internationalt perspektiv. Over perioden fra 1985 til i dag er uligheden steget markant i Danmark, ligesom det er tilfældet i de fleste andre sammenlignelige lande. Udviklingen i Danmark dækker dog over, at uligheden først begyndte at stige i midten af 1990’erne, og at uligheden er steget særligt voldsomt siden 2003.

Update: Det skulle nu være godtgjort at uligheden i Danmark er steget ganske betydeligt, navnligt siden årtusindskiftet. Der står imidlertid stadig nogle indvendinger og spørgsmål tilbage. 

For det første rejses der ofte kritik af de her anvendte ulighedsmål. Det kan være rimeligt at kritisere det enkelte ulighedsmål, fordi uligheden er så kompleks, at intet mål kan belyse den samlede problemstilling. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at alle mål viser det samme, nemlig kraftigt stigende ulighed. En anden ofte hørt indvending går på, at den stigene ulighed skyldes naturlige årsager såsom aldring og flere studerende. Alt efter måleinstrument kan denne kritik naturligvis være relevant. Det er imidlertid slet ikke den væsentligste grund til at uligheden stiger. 

Hvis du vil læse mere om kritikken af kritikken af målinger af uligheden, har jeg skrevet en kort Guide til Spin om Ulighed trykt i Netavisen Pio 14. frebruar i år. 

Hvis du er interesseret i at vide, hvorfor uligheden stiger i Danmark, og hvorfor jeg forventer, at den bliver ved med at stige, kan du få svaret i min artikel Stiger uligheden efter samme mønster som Piketty afdækker i sin bog Kapitalen i det 21'ende århundrede? tryk i tidsskiftet Økonomi og Politik oktober 2018. 

Bemærk i øvrigt, at jeg i ovennævnte artikel forudsiger, at Danmark snart vil være et helt normalt europæisk land, hvad angår niveauet af ulighed. Det er allerede sket, men det vidste jeg ikke da jeg skrev artiklen for et år siden. Bemærk også, at min hypotese om at uligheden vil fortsætte med at stige på grund af støt stigende formueindkomster hos den absolutte top i indkomsthierakiet, efterfølgende er blevet underbygget med data publiceret af tænketanken Kraka (samme rapport som jeg linkede til tidligere). 

Endelig kunne det være relevant at diskutere, hvad vi kan gøre for at rulle uligheden tilbage igen. Jeg har skrevet kort om det i klummen 8 forslag til at stoppe den stigende ulighed trykt i Netavisen Pio 22. oktober 2018.