lørdag den 31. oktober 2015

Er velstandens tid forbi? Gennemgang af væksten i Danmark 2001-2014

Danmark befinder sig i en krise uden historisk fortilfælde, og det er tvivlsomt om vi nogensinde indhenter det tabte

Verdenshistorien kan inddeles i to perioder: Tiden før økonomisk vækst, og tiden med økonomisk vækst. Spørgsmålet er, om vi står ved begyndelsen til en tredje periode: Tiden efter økonomisk vækst. Men hvad er i det hele taget økonomisk vækst?

Den korte, men ikke desto mindre korrekte, forklaring på fænomenet økonomisk vækst er, at den måler stigningen i alt hvad der bliver produceret af varer og tjenester i et givent område i en given periode. Økonomisk vækst er altså stigende rigdom. 

Vil det sige, at man i tiden før økonomisk vækst ikke kunne opleve stigende rigdom? I det lange perspektiv, ja. De teknologiske fremskridt der skabte øget produktion, og dermed rigdom, blev med tiden modsvaret af stigende befolkningstal. Det skønnes at den årlige stigning i produktionen for hele verden udgjorde 0,1 % om året for perioden år 0 til år 1700. Samtidig udgjorde befolkningstilvæksten også 0,1 %. Den samlede økonomiske vækst per indbygger i hele verden for perioden 0-1700 forblev altså 0 % (Piketty, 2014: 73). 

Anderledes ser det ud for tiden med økonomisk vækst. Med udbredelsen af maskiner i 1800-tallet steg produktionen væsentligt hurtigere end befolkningstilvæksten. Størrelsen af verdens årlige produktion per indbygger (målt i BNP, bruttonationalprodukt, det mest udbredte mål for produktion), antages at være vokset 11 gange i perioden fra 1820 til 2010 (beregnet på tal fra The Maddison Project Database, version 2013). 

Danmark var blandt den første gruppe af lande til at industrialisere, og har derfor oplevet en endnu større økonomisk vækst end verden som helhed. Danmarks årlige produktion per indbygger (igen målt i BNP, bruttonationalprodukt) anslås at være 19 gange højere i 2010 end i 1820 (beregnet på tal fra The Maddison Project Database, version 2013). 

Denne udvikling er Imidlertid forbi. Danmark har i perioden fra årtusindskiftet til i dag oplevet en betydelig vækstkrise. Vi bliver ikke længere rigere for hvert år der går. I den brede befolkning har der ikke været nogen større accept af, at Danmark befinder sig i en dyb vækstkrise jævnfør nedenstående resultater fra valgundersøgelsen 2011 (Stubager, Hansen & Goul Andersen, 2013:123, 144-145).

  • I november 2008 mente 61 % af et repræsentativt udsnit af danskerne, at den økonomiske krise ikke var særlig alvorlig, og de forventede ikke, at den ville medføre en økonomisk nedgang. Det skulle vise sig, at produktionsnedgangen i kølvandet på finanskrisen blev den største nedgang i fredstid siden 1820, hvor vores dataserie starter.
  • I 2011 havde opinionsbalancen ændret sig idet 60 % nu var parat til betegne krisen som ”ret alvorlig”. Det var dog kun 11 % af det samme befolkningsudsnit, der rent faktisk vidste hvor meget produktionen var faldet siden i årene 2008-2010, de resterende 89 % troede det gik bedre eller svarede ”ved ikke”. Den samlede produktionsnedgang for årene 2008-10 var over fire procent. Der var også nedgang i produktionen i 2012 og 2013.
  • I samme undersøgelse fra 2011 svarede 49 % af befolkningsudsnittet, at de forventede at Danmark fremadrettet ville klare sig bedre gennem krisen end resten af Europa, mens 45 % forventede at Danmark hverken ville klare sig bedre eller dårligere. Danmark har efterfølgende klaret sig dårligere end alle europæiske lande med sammenlignelige vilkår. 

Det fremgår at danskerne er uvidende om krisens omfang. I det følgende vil dimensionerne i Danmarks vækstkrise blive belyst. Hvor stort er væksttabet i historisk perspektiv, og hvor dårligt klarer Danmark sig i forhold til sammenlignelige lande? Konklusionen er, at krisen for Danmarks vedkommende er uden historisk fortilfælde, og at det er tvivlsomt om landet nogensinde får indhentet det tabte. 


Et historisk overblik over den økonomiske vækst

Danmark er blevet konstant rigere fra år til år i de knap 200 år, der er gået fra 1820 til 2010. Det fremgår af figur 1, der viser størrelsen af den årlige produktion i Danmark i samtlige disse år. Kurven er afbilledet i logaritmisk skala, hvorved en eksponentiel stigning fremstår lineær. Fordelen herved er, at man af kurvens hældning nemmere kan aflæse vækstraten. Jo stejlere kurve, jo højere årlig vækst. 


Figur 1: Den økonomiske vækst i Danmark 1820-2010


Ser man nærmere på toppen af figur 1, lægger man mærke til, at Danmark i 2009, under indtryk af finanskrisen, oplever den største nedgang i produktionen i fredstid i samtlige de 190 år vi har statistik for. 

Udviklingen fremstår tydeligere på figur 2, der viser nøjagtigt det samme som figur 1, bortset fra, at der er zoomet ind på udviklingen efter Anden Verdenskrig. 


Figur 2: Den økonomiske vækst i Danmark 1945-2010


Den økonomiske vækst i Danmark er forbundet med udviklingen hos vores nærmeste samhandelspartnere. Selvom Danmark i sammenligning med vores nabolande aldrig har været et udpræget industriland, har Danmark, i kraft af sin geografiske beliggenhed, haft god af gavn af den stigende internationale arbejdsdeling, der opstod i kølvandet på den tidlige industrialisering. Således blev Danmarks vigtigste erhverv til indtjening af fremmed valuta i 1800-tallet landbrugseksporten, der først og fremmest blev sendt til Storbritannien, hvor industrialiseringen havde medført en betydelig befolkningstilvækst. Danmarks økonomiske vækst har altså være betinget af, at vores vigtigste samhandelspartnere også havde økonomisk vækst. 

På figur 3 kan det iagttages hvorledes, der har været sammenfald i stigningen i produktionen målt i bruttonationalproduktet (BNP) mellem Danmarks mest betydende samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Storbritannien, samt USA, der ubetinget har været den mest betydende økonomi i verden i hele det tyvende århundrede. 


Figur 3: Den økonomiske vækst i udvalgte lande 1870-2010


Det fremgår af de fem kurver, at landenes økonomier i det lange stræk følges ad. De oplever den samme turbulens under verdenskrigene og i mellemkrigstiden. Efterkrigstiden frem til oliekriserne udviser de stejleste kurver, og dermed de højeste vækstrater, for alle landes vedkommende. 

Det står imidlertid også klart, at hvert land har sin egen unikke udvikling. Det er meget forskelligt hvor meget det enkelte land påvirkes af den generelle trend, ligesom landenes relative placering er omskiftelig. 

Det kan derfor konkluderes, at en ikke ubetydelig del af et lands økonomiske vækst må forklares med forhold, der er unikke for det pågældende land. En nærmere forståelse af det enkelte lands vækstforløb kræver dermed et særskilt studie af netop de forhold i det pågældende land, der kan have haft indflydelse på væksten. 


Hvor dyb er Danmarks vækstkrise?

I det følgende vil det blive klarlagt, i hvor stort omfang Danmarks vækstkrise udgør en afvigelse fra normen. Hvor meget er den økonomiske vækst faldet i Danmark i forhold til tidligere, og i forhold til de lande vi plejer at sammenligne os med? 

Først vises en bearbejdning af tallene bag kurverne vist i forrige afsnit, for at få et mere præcist overblik over udviklingen i dansk økonomi i efterkrigstiden. 


Tabel 1: Vækstrater i Danmark 1951-2000 inddelt efter konjunkturer


Det fremgår af tabel 1, at i de 50 år der forløb fra 1951-2000 blev Danmark 230,8 % rigere, idet BNP per indbygger steg netop så meget. Det svarer til en økonomisk vækst på 2,42 % om året. Til sammenligning udgjorde væksten (igen i BNP per indbygger) i perioden fra år 2001 til år 2014 2,49 % (beregnet på tal fra IMF, World Economic Outlook Database, april 2015). 

Det vil sige at den økonomiske vækst i Danmark i de seneste 14 år (2,49 %), har været lige så høj som den gennemsnitlige vækst i hvert af de foregående 50 år (2,42 %). Hvis Danmark i de 14 år fra 2001 til 2014 havde oplevet en økonomisk vækst identisk med den vi havde oplevet de foregående 50 år, skulle Danmark i dag have været 31,39 % rigere i 2014 end tilfældet var.

Imidlertid er det blevet bemærket, at den økonomiske vækst i Danmark har været aftagende siden oliekriserne. I perioden 1974-2000 har den gennemsnitlige vækstrate per indbygger kun været 1,86 %. Hvis dansk økonomi havde vokset med denne hastighed i årene 2001-2014, skulle Danmarks BNP (stadig per indbygger) have været 23,55 % større i 2014 end tilfældet var. Til sammenligning anvender Danmark ca. 6,1 % af BNP på hospitalsvæsnet om året (Danmarks statistik, Statistiske efterretninger, Offentlige finanser, 2014: 17). 

Det kan altså konkluderes, at den stagnation der har været i produktionen i Danmark for perioden 2001-2014, udgør et tab i svarende til næsten fire gange hospitalsvæsnet. Det er en krise uden fortilfælde i historien, uanset hvilken anden periode der sammenlignes med. Men hvorledes ser billedet ud i international sammenligning?

Det er velkendt at finanskrisen, der brød ud i 2008, og den heraf afledte økonomiske krise, har haft en enestående voldsom negativ effekt på den økonomiske vækst i USA og en række europæiske lande. Kan vi tilskrive den lave vækstrate, at Danmark i lighed med disse lande har været offer for finanskrisen? Det kan afgøres ved at undersøge, om disse lande har klaret sig tilsvarende dårligt som Danmark. 

Sammenligner vi Danmark, med de samme lande som optrådte i figur 3, vores nærmeste samhandelspartnere og USA, er det tydeligt at udviklingen i Danmarks økonomiske vækst har været exceptionelt utilfredsstillende i årene 2008-2014, jævnfør tabel 2. 


Tabel 2: Den økonomiske vækst i udvalgte lande 2001-2014


Danmarks ubetinget ringe placering afspejler sig i, at Danmark havde en større produktionsnedgang i 2009 end de øvrige lande, og har - også i modsætning til de øvrige lande - ikke oplevet stigende vækstrater efterfølgende. Tabel 1 afslører imidlertid ikke alene, at Danmark led mere under finanskrisen end de øvrige lande, men også at Danmark i perioden forud for krisen, havde klaret sig forholdsvist dårligt i internationalt perspektiv. Tilsammen giver det en enestående lav vækst over de sidste 14 år.

For at cementere det faktum, at Danmark befinder sig i en dyb vækstkrise, der kræver en særlig forklaring, vil Danmarks økonomiske vækstrate nu bliver sammenholdt med to grupper. Den ene kategoriseres som ”sammenlignelige lande”, mens den anden gruppe kaldes ”kriselande”. 

Gruppen ”kriselande” indeholder den gruppe af lande, der i kraft af enten statsgæld eller andre makroøkonomiske problemer, har været nødt til at føre en væksthæmmende sparepolitik i kølvandet på finanskrisen. Det drejer sig om: Cypern, Grækenland, Italien, Island, Irland, Portugal og Spanien. 

Gruppen ”sammenlignelige lande” rummer alle tidligt industrialiserede vestlige lande (inklusiv Japan, fraregnet de tidligere ”østblok” lande samt de ovennævnte ”kriselande”) på mindst en million indbyggere. Frankrig er også placeret i gruppen ”sammenlignelige lande”, selvom landet har et ben med i hver lejr.


Figur 4: Den økonomiske vækst i ”sammenlignelige lande” 2001-2014










Figur 5: Den økonomiske vækst i ”kriselande” 2001-2014


Tager vi gennemsnittet af væksten i perioden 2001-2014 for alle landende i figur 4, foruden Danmark, bliver det 13,72 %. Væksten i Danmark var i samme periode 2,49 %, hvilket indikerer at Danmark er 11,23 % bagud i sit BNP, hvis landet skulle følge trenden for ”sammenlignelige lande”, altså næsten to gange hospitalsvæsnet. 

Det er bemærkelsesværdigt at produktionsnedgangen i Danmark er sammenlignelig med de europæiske lande, der på grund af høj statsgæld eller andre makroøkonomiske problemer, har været nødsaget at til at føre en sparepolitik, der helt forventeligt har hæmmet den økonomiske vækst. Bemærkelsesværdigt fordi Danmark ikke har tilsvarende gæld eller problemer, og følgelig ikke samme begrænsning på sit råderum for økonomisk politik. 

Det påfaldende ved Danmarks historisk lave økonomiske vækst bliver kun stærkere, når man betænker at Danmark hvert eneste år kåres som en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Danmark lå således placeret som nr. 13 på World Economic Forums rangliste for konkurrenceevne for alle lande i hele verden i 2014 (World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2014/15). 

Alligevel er Danmark kommet bagud i forhold til en række sammenlignelige lande, der ifølge World Economic Forum har ringere konkurrenceevne end Danmark: Australien (nr. 22), Island (nr. 30), New Zealand (nr. 17), Canada (nr. 15), Østrig (nr. 21), Irland (nr. 25), Belgien (nr. 18), Frankrig (nr. 23) og Spanien (nr. 35). I stedet har Danmarks økonomi i perioden 2001-2014 præsteret en produktion der kun er moderat bedre end lande som Portugal (nr. 36), Grækenland (nr. 81), Cypern (nr. 58) og Italien (nr. 49). 

Hvis vi antager at en god konkurrenceevne rummer potentialet til økonomisk vækst, findes der ikke noget land i verden, der har formået at udnytte sit potentiale for vækst så ringe som Danmark. Forklaringen kan ikke skyldes, at Danmarks gode konkurrenceevne er et nyt fænomen, således at konkurrenceevnen har været dårlig i perioden før 2014, men nu er blevet bedre, og vi derfor skal forvente mere vækst i fremtiden. I år 2000 var Danmark nemlig også placeret som nr. 13 blandt alle verdens lande (World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2001/02). 

Konklusion: Det er på tide krisen erkendes

Danmark befinder sig i sin dybeste vækstkrise siden industrialiseringen, og for al den tid vi har statistik for. Alvoren af krisen forstærkes under indtryk af international sammenligning, hvor Danmarks præstation repræsenterer en enestående anomali givet landets forventede potentiale for økonomisk vækst. 

Omfanget af krisen svarer til, at Danmark over perioden 2001-2014 er sakket agterud i sin produktion i en størrelsesorden, der svarer til fire gange landets hospitalsvæsen (i historisk perspektiv), eller to gange landets hospitalsvæsen (når Danmark holdes op imod andre ”sammenlignelige” lande). 

Krisens størrelsesorden taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at Danmarks vækstkrise ikke er bredt erkendt, og at debatten om dens årsager intet fylder i det offentlige rum. 

Den manglende erkendelse af krisens alvor, kan måske hænge sammen med, at de fleste vurderinger af økonomiens tilstand, har lagt for meget vægt på økonomiske delmål, som overskud på statens finanser og betalinsbalancens løbende poster, samt lavere inflation end vores samhandelspartnere, frem for målsætningen om økonomisk vækst. Det er ofte blevet sagt, at dansk økonomi er ”bundsolid”, med henvisning til Danmark i international sammenligning ikke har store problemer med de nævnte delmål. Men her har man tilsyneladende glemt, at disse delmål ikke er mål i sig selv, men blot forudsætninger, der skal være opfyldt, for at vi kan opnå vækst på langt sigt. Det er den langsigtede økonomiske vækst, der er den endelige målestok for en god økonomi. 

Man kunne også hæfte sig ved størrelsen af arbejdsløsheden. Den registrerede ledighed i Danmark er forholdsvis lav, og dette tolkes ofte som et udtryk for, at Danmarks økonomi er god. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke forholder sig omvendt? Er det ikke et krisetegn for dansk økonomi, at selvom vi har lav arbejdsløshed, så er der ingen vækst? Lav arbejdsløshed indikerer, at vi udnytter alle ressourcer i økonomien, hvilket alt andet lige skulle generere en højere vækst. Hvis vi havde haft høj arbejdsløshed, havde vi en naturlig forklaring på den lave vækst. Med kun moderat høj arbejdsløshed virker den udeblivende vækst i Danmark endnu mere bekymrende. 

Endelig kan den udeblivende erkendelse af krisens alvor hænge sammen med, at de politiske beslutningstagere og toneangivende økonomer arbejder med den antagelse, at økonomien rummer en indbygget evne, til at rette sig selv op på længere sigt. 

Studerer man figur 1 og 2, kan det ses, at det er normalt, at det går op og ned med den økonomiske vækst (men dog ikke at genopretningen sker per automatik!). Hvad der imidlertid også står klart er, at aldrig tidligere har den økonomiske vækst stagneret over en periode på 14 år. Dansk økonomi er kommet så langt bagud sin hidtidige vækstkurve, at det er tvivlsomt, om landet nogensinde får indhentet det tabte. Forestillingen om en selvregulerende økonomi er blevet alvorligt udfordret af virkeligheden. 


Referencer

  • Danmarks statistik: Statistiske efterretninger, Offentlige finanser, 2014.
  • IMF: World Economic Outlook Database, april 2015. http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2015/01/weodata/index.aspx Besøgt den 20. august 2015. 
  • Piketty, Thomas: Capital in the Twenty-First Century. The Belknap Press of Harvard University Press, 2014. 
  • Stubager, Rune; Kasper Møller Hansen & Jørgen Goul Andersen: Krisevalg, Økonomien og Folketingsvalget 2011. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2013. 
  • The Maddison Project Database, version 2013. http://www.ggdc.net/maddison/maddison-project/home.htm   Besøgt den 20. august 2015. 
  • World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2014/15 http://reports.weforum.org/global-competitiveness-report-2014-2015/rankings/  Besøgt den 20. august 2015. 
  • World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2001/02 http://www.nectec.or.th/pld/indicators/documents/WEF-%20Global%20Competitiveness%20Report%202001.pdf  Besøgt den 20. august 2015.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar