Det er en myte, at Danmark opkræver verdens højeste skatter.
Tidligere i år udtalte Jakob Ellemann-Jensen (V) i TV-avisen,
at danskerne var ”verdens
hårdest beskattede arbejdstagere.” Det
kunne DR tilbagevise, for den skatteprocent som den enkelte betaler i skat, er
langt fra den højeste. Det er uanset om man måler gennemsnitsskatten (hvor
meget vi betaler i alt af vores indkomst) eller marginalskatten (hvad vi
betaler i skat på den sidst tjente krone). Og uanset om man ser på lavtlønnede
eller højtlønnede. Og uanset om det er enlige eller par, og om man har børn
eller ej. Og uanset om man tæller de indirekte skatter (moms og andre afgifter)
med eller ej.
Konfronteret med fakta udtalte Jakob Ellemann-Jensen, at han
havde ment skattetrykket (der ikke måler hvad et individ betaler, men hvor
meget det offentlige i Danmark opkræver i skatter, afgifter og bøder målt i
forhold til produktionens størrelse). Med henvisning til størrelsen af skattetrykket
i Danmark i 2014 undgik han at blive stemplet som løgner.
Det var også skattetrykket i 2014 som Ole Birk Olesen (LA)
henviste til, da han forleden satte spørgsmålstegn ved min faglige integritet i
et opslag på Facebook. Opslaget var en reaktion på min klumme i Netavisen Pio
”Afblæs myten om den store velfærdsstat”, hvor jeg efterviser, at Danmark ikke
har verdens højeste velfærdsudgifter, og afsluttede med en kommentar om, at
Danmark heller ikke har det højeste skattetryk.
Ole Birk Olesen henviste til et notat fra Finansministeriet,
der viste at Danmark faktisk havde det højeste skattetryk i 2014. Dette notat
har også tidligere givet anledning til overskrifter om, at Danmarks skattetryk
var verdens højeste. For eksempel skrev Børsen tidligere i år: ”Danmark har verdens højeste
skatter og afgifter. Men nu viser nye beregninger fra Finansministeriet, at
skattetrykket i Danmark faktisk reelt er langt højere, end de 45-50 pct., som
statistikken har vist i årevis.”
Jeg vender tilbage til Finansministeriets notat senere, men
først kunne det være interessant at spørge om, hvorfor både Jakob
Ellemann-Jensen, Ole Birk Olesen og Børsen valgte at forholde sig til Danmarks
skattetryk i lige præcis året 2014?
Når man måler skattetryk, skal man være opmærksom på, at der
er store udsving fra år til år, eftersom skatteindtægterne er afhængige af de
økonomiske konjunkturer. I 1995 var skattetrykket i Danmark 48,2 % af BNP, i
2015 var det 47,9 %, hvilket tilfældigvis også er gennemsnittet for hele
perioden 1995-2015.
Prøv en gang, kære læser, at forestille dig, at det er dit
brændende ønske, at udbrede den opfattelse, at danskerne er verdens hårdest
beskattede arbejdstagere. Se nu på nedenstående tabel over skattetrykket i
Danmark. Hvilket årstal vil du vælge, som belæg for din påstand?
Tabel 1: Skattetrykket i Danmark 1995-2015 i procent af BNP
Du valgte 2014, og du valgte rigtigt.
I 2013-15 var indtægterne fra personskatterne ekstraordinært høje, især på
grund af en omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. I 2014 var provenuet af
pensionsafkastskatten ekstraordinært høj. Derfor er året 2014 det helt rigtige
år at fokusere på, hvis man gerne vil udbrede den opfattelse, at danskerne er
hårdere beskattede end andre folkefærd. Det står naturligvis udpenslet i alle
de opgørelser om skattetrykket der findes, at 2014 er et helt usædvanligt år, men
det valgte Jakob Ellemann-Jensen, Ole Birk Olesen og Børsen behændigt at
ignorere.
Tillad mig at mejsle min pointe i
granit. Ud fra alle videnskabelige standarder er det uvederhæftigt at
konkludere, at Danmark har verdens højeste skattetryk, ved alene at henvise til
året 2014. Man kan ikke vælge den mest ekstreme observation ud af en serie, når
man vil fastslå en tendens. Det ville jo svare til, at man påstod, at danske
studerende var ringere end andre landes, ved kun at sammenligne alle udenlandske
studerende med en enkelt dansk studerende der var dumpet. Eller at man påstod, at alle Christiansborg-politikere var
uhæderlige, bare fordi man havde afsløret to i kreativ omgang med sandheden.
Hvor højt er det danske skattetryk i international
sammenligning?
Jeg vil nu koncentrere mig om, at
give en rimelig vurdering af, hvor højt Danmarks skattetryk er i forhold til
sammenlignelige lande.
Når man sammenligner skattetryk på
tværs af lande, kan der være mange tekniske forhold, der gør det svært at
sammenligne. Det er pointen i det notat fra Finansministeriet, som jeg
tidligere refererede til.
Notatet har i øvrigt en interessant
tilblivelseshistorie, der bør nævnes her. Notatet er blevet til på
foranledning af et spørgsmål stillet af Joakim B. Olesen (LA).
Folketingsmedlemmet fra Liberal Alliance beder specifikt Finansministeriet om
lave sammenligningen med data ”for det senest tilgængelige år.” Det år var
naturligvis (på det tidspunkt hvor spørgsmålet blev stillet og besvaret) 2014.
Det ville have været morderligt
interessant, hvis Finansministeriet i stedet havde lavet deres beregninger over
flere forskellige år, eller et gennemsnit over flere år, så der var et mere
repræsentativt sammenligningsgrundlag.
Nu har Eurostat (der er Finansministeriets
kilde til deres notat om skattetrykket) imidlertid netop offentliggjort tal for
skattetrykket for 2015. De viser som nævnt, at skattetrykket i 2015
tilfældigvis er det samme som gennemsnittet for hele perioden 1995-2015. Det
betyder at hvor året 2014 var det mest urimelige tal at sammenligne med ud fra
alle videnskabelige standarder, så er året 2015 anderledes repræsentativt som referenceramme.
Da jeg opdagede dette, besluttede jeg
mig for, at gentage alle de korrektioner af skattetrykket for 2015, som
Finansministeriet applicerede på skattetrykket fra 2014. Resultatet blev som følger.
Finansministeriet anfører, at ”i Danmark er størsteparten af
indkomstoverførsler skattepligtige, mens de i en række andre lande typisk er
skattefri eller gives som skattefradrag. Når overførslerne udbetales som
bruttobeløb, hvoraf der skal betales indkomstskat, vil det målte skattetryk være
højere, end når overførsler er skattefri nettobeløb (… ) Hertil kommer, at
landene afviger med hensyn til anvendelsen af offentlige tilskud eller
skattefradrag til sociale formål. Gives offentlig støtte som skattefradrag frem
for som et direkte tilskud, vil det målte skattetryk isoleret set blive
reduceret på trods af, at skattebelastningen er upåvirket.”
Med andre ord: Man kan ikke få nogen
reel sammenligning af skattetrykkets omfang i international sammenhæng, før end
man har korrigeret for skat af overførsler samt fradrag til sociale formål. Det
er der taget højde for i nedenstående tabel.
Tabel 2: Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BNP,
korrigeret for skat af overførsler, samt fradrag til sociale formål
Det fremgår af søjlediagrammet at Danmark
har det tredjestørste skattetryk i 2015, og at skattetrykket i Danmark desuden
er i nogenlunde samme størrelsesorden som Østrig, Italien, Sverige, Finland og
Ungarn.
Det skal i øvrigt bemærkes, at
Danmarks skattetryk formentlig ville være lavere, hvis det havde været muligt
at tage hensyn til ”i hvor høj grad
offentlige virksomheder betaler moms og afgifter ved køb af varer og tjenester
fra andre dele af den offentlige sektor. Da den offentlige sektors
skattebetalinger til sig selv ikke giver anledning til en skattebelastning for
den private sektor, men alene har en teknisk indvirkning på skattetrykket, kan
det være relevant at korrigere det målte skattetryk herfor.”
Finansministeriet har dog ikke set sig i stand til at finde data, der kan korrigere herfor.
Videre anfører Finansministeriet, at
det kan være problematisk at måle skattetryk som andel af BNP (BNP =
bruttonationalprodukt). Ved beregning af skattetrykket i BNP indgår skatter på
varer og tjenester i både tælleren og nævneren. Med BFI-korrektion (BFI =
bruttofaktorindkomst) fjernes effekten af indirekte skatter fra BNP-opgørelsen.
Korrektionen vil medføre, at skattetrykket i lande med omfangsrig
varebeskatning stiger betragteligt.
Helt konkret indebærer en opgørelse
af skattetrykket i BFI, frem for BNP, at Danmarks skattetryk stiger med 8,4
procentpoint. Bemærkelsesværdigt er det dog, at denne opgørelsesmetode ikke
ændrer på Danmarks placering. Opgjort på denne måde har Danmark stadig det
tredjehøjeste skattetryk.
Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BFI, korrigeret
for skat af overførsler, samt fradrag til sociale formål
Afslutningsvis gør Finansministeriet
opmærksom på, at en del af variationen af landenes skattetryk hænger sammen med
holdbarheden af finanspolitikken på langt sigt. Nogle lande kræver ganske
simpelt ikke nok skat ind, til at det kan finansiere deres velfærd på langt
sigt. ”Den korrektion af
finanspolitikken, der før eller siden vil blive nødvendig i en række EU-lande,
kan udmøntes gennem enten lavere udgifter eller højere skatter. Forudsættes det
beregningsteknisk, at tilpasningen alene foretages på indtægtssiden, kan
skattetrykket også korrigeres for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed.”
Med udgangspunkt i EU-kommissionens
estimat for, hvor meget skatten skal hæves eller sænkes i enkelte lande, for at
sikre finanspolitisk holdbarhed på længere sigt, er det muligt at opstille et
alternativt skattetryksmål, hvor Danmark denne gang kommer på en femteplads i
international sammenligning. Interessant nok viser det sig, at Danmarks høje
skattetryk hænger sammen med, at vi i modsætning til en del andre lande, har
styr på finansieringen af velfærdsstaten, også på langt sigt.
Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BFI, korrigeret
for skat af overførsler, fradrag til sociale formål, samt langsigtet
finanspolitisk holdbarhed
For
at opsummere: Præcis ligesom Danmark ikke har verdens højeste velfærdsudgifter,
har Danmark heller ikke verdens højeste skattetryk. Danmark ligger i den høje
ende, men Danmarks velfærdsudgifter og skattetryk afviger på ingen måde fra en
række af de lande, vi sammenligner
os med.
Det
skal i øvrigt bemærkes, at Finansministeriet skønner, at skattetrykket i
Danmark i 2017 vil falde 1,6 procentpoint sammenlignet med 2015. Dertil kommer
at Danmarks Statistik netop har revideret nationalregnskabet, og i den
forbindelse har hævet opgørelsen af BNP betydeligt, især for 2014. Det betyder
et lavere skattetryk målt som andel af BNP (og BFI for den sags skyld også).
Dokumentation
Tak til stud. scient.
pol. Nadine Lund Hollmann for kritisk gennemlæsning af manuskript.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar