Magt og Penge

Engang havde Danmark et progressivt skattesystem, hvor de rigeste betalte en betydeligt større andel af deres indkomst til staten end alle andre indkomstgrupper. Det forhindrede ikke ulighed, men det forhindrede, at uligheden steg konstant. De seneste årtier har en lang række skattelettelser til de rigeste haft den konsekvens, at deres formuer er vokset. Afkastet af disse formuer er steget, og dette afkast er igen blevet lagt til formuen, som så har givet endnu større afkast – og så videre. Det er den væsentligste forklaring på, at den rigeste ene procents indkomstandel er steget gennem de sidste 30 år. Der vil altid være ulighed. Problemet er, når uligheden stiger år efter år.   Kilde: Danmarks Statistik og AE-rådet. Frem mod 2030, når de seneste skattelettelser er fuldt indfaset, vil de rigeste 10 pct. have fået personskattelettelser svarende til 10 pct. af deres indkomst (samtidig med at deres andel af den samlede indkomst er steget). Til sammenligning har de fattigste 10 ...

Nedenstående blogindlæg blev fremlagt som et paper på forskningskonferencen  Nordom XV  den 24. august 2018. Konferencen blev lavet som et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Erhverv, samt Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Desuden er blogindlægget trykt som en artikel i tidsskriftet  Økonomi og Politik nr. 3, årgang 91, 2018, og bragt med tilladelse. Tidsskriftet udgives på DJØF Forlag.  Resumé I sin bog Kapitalen i det 21. århundrede fra 2014 efterviser Thomas Piketty et fælles mønster for de tidligt industrialiserede lande, der har ført til stigende ulighed siden 1980. Pikettys empiri omfatter dog ikke Danmark, hvorfor det siden bogens udgivelse har været til debat, om udviklingen i Danmark følger det samme mønster som de øvrigt tidligt industrialiserede lande. Denne artikel rummer det første systematiske forsøg på at teste Pikettys tese om, at uligheden er på vej tilbage på niveauet for 1800-tall...

Dette er den sidste artikel i en serie om årsagerne til økonomisk vækst, men kan sagtens læses selvstændigt.  Den første artikel præciserer begrebet vækst (på langt sigt er vækst lig med nye arbejdskraftbesparende opfindelser) og afgrænser problemfeltet (til spørgsmålet om, hvad der får entreprenørerne til at investere i en udvidelse af kapitalapparatet). De øvrige artikler introducerer nogle af økonomiens vigtigste teoretikere. Artiklerne bygger på en tekstnær læsning af de originale værker. Hermed får vi aflivet nogle af myterne om, hvad økonomerne stod for. Det var ikke Adam Smith , der fandt på begrebet laissez faire (at lade stå til), Adam Smith giver en langt mere nuanceret fremstilling af markedsøkonomi, end det fremgår af de fleste lærebøger.  Karl Marx skrev ikke (som nogen hævder) om planøkonomi, men analyserede et markedsøkonomisk system hjemsøgt af tilbagevendende kriser (altså en økonomi meget lig den vi lever i dag). Der er imidlertid næppe nogen økon...