Skattetrykket der slog rekord – en kriminalgåde

Hvem bærer ansvaret for, at Danmark har verdens højeste skattetryk? Skattetrykkets historie er en elementært spændende krimi. Plottet rummer mange overraskelser. Kan du gætte, hvem der er den skyldige?

Hvad er skattetrykket?

Med et skattetryk på 50,3 % havde Danmark verdensrekorden i skattetryk i 2014. Det har foranlediget bekymring, om hvorvidt den høje skat får folk til at arbejde mindre eller tage til udlandet og arbejde.

Men hvad er egentlig skattetrykket? Og hvorfor er det så højt?

Skattetrykket viser, hvor mange penge der opkræves i Danmark i skatter og afgifter angivet i forhold til værdien af landets samlede produktion (bruttonationalproduktet). Hvis den samlede produktion i Danmark havde en værdi af 2000 mia., og der i Danmark blev opkrævet 1000 mia. i skat, ville skattetrykket i forhold til BNP altså være 50 %.

Imidlertid, som det vil blive eftervist nedenfor, er skattetrykket et meningsløst mål, hvis man ønsker at bestemme, hvilken betydning skatterne har haft for den økonomiske vækst.

Hvad er der i vejen med skattetrykket som måleenhed?

1. Mange tror at skattetrykket måler deres indkomstskat. Et skattetryk på 50,3 % som i 2014, indebærer ikke at gennemsnitsdanskeren betaler 50,3 % i skat. Det viser blot hvor mange penge, der alt i alt bliver indkrævet i Danmark via skat, afgifter og bøder betalt af personer og virksomheder (faktisk betalte den gennemsnitligt lønnede enlige dansker uden børn 38,1 % i indkomstskat i 2014).
2. Skattetrykket er ikke internationalt sammenligneligt. I Danmark betaler vi skat af overførselsindkomster. Det er der ikke mange andre lande der gør, og slet ikke i samme omfang. I de fleste andre lande, er overførselsindkomsterne mindre i kroner og ører, men til gengæld skattefrie. Den danske stat uddeler altså med den ene hånd nogle penge, som den opkræver igen, inden de overhovedet forlader statskassen. I praksis betyder det, at Danmarks skattetryk bliver cirka fire procent højere, end hvis overførselsindkomster havde været skattefrie og tilsvarende mindre (jævnfør dette svar fra Finansministeren på Finansudvalgets spørgsmål: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiu/spm/310/svar/1247415/1523161/index.htm). Dermed kommer skattetrykket til at fremstå højere i international sammenligning, end der reelt er belæg for.
3. Skattetrykket afspejler ikke nogen skattesats, som enkeltpersoner og virksomheder i økonomien kan tænkes at reagere på. Hvor meget enkeltpersoner og virksomheder faktisk betaler i skat, har intet at gøre med skattetrykket.
4. Skattetrykket er følsomt over for konjunkturer. Det indebærer for eksempel, at en skattelettelse, hvis den fører til øget økonomisk aktivitet, også kan føre til et stigende skattetryk. Øget økonomisk aktivitet får flere i beskæftigelse. Omsætningen stiger. Indtægterne til staten påvirkes, og dermed presses skattetrykket op.

Skattetrykket er derfor decideret misvisende som måleenhed, hvis man ønsker at udlede, hvordan de økonomiske aktører reagerer, når de oplever ændringer i hvor meget de betaler i skat. Præcis hvor misvisende vil blive klart, i den følgende gennemgang af skattetrykkets historie i Danmark.

Skattetrykkets historie

Hvem bærer ansvaret for det høje skattetryk i Danmark? Mistanken falder umiddelbart på de regeringer, der har sat skatten op gennem øgede skatteudskrivninger.

Men at hæve skattesatserne, er ikke det samme som at hæve skattetrykket.

På nedenstående graf fra Skatteministeriet, kan vi se udviklingen i skattetrykket i Danmark. Læsere med en længere karriere bag sig (og dermed erfaring med at betale skat), vil vide, at størrelsen af deres personlige skatteindbetalinger IKKE har flugtet med skattetrykket.

Skattetrykket i Danmark siden 1971

Kilde: Skatteministeriet. http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2010-2016. Besøgt 27. marts 2016. Tekst-tilføjelser ved Balder Asmussen.

Nedenfor følger en række nedslag i skattetrykkets historie, der skal illustrere måleenhedens utilstrækkelighed, når vi ønsker at måle skatternes betydning for vækst og beskæftigelse.

1974: Ufinansieret skattelettelse

Poul Hartlings smalle Venstreregering vedtager i 1974 en omfattende ufinansieret skattelettelse (ufinansieret = ikke modsvaret af besparelser på statens finanser). Året efter sænker Anker Jørgensens socialdemokratiske regering momsen midlertidigt. Denne ekspansive finanspolitik virker efter hensigten, og genererer vækst og beskæftigelse, og dermed flere statsindtægter. De øgede indtægter har formentlig bidraget til et stigende skattetryk. Vi ser altså en indikation af, at en skattelettelse kan føre til stigende skattetryk.

1979: Økonomisk stramning

Som reaktion på anden oliekrise strammer Anker Jørgensen den økonomiske politik i Danmark. Massive afgiftsforhøjelser, rentestigning, løntilbageholdenhed, og devalueringer svækker den indenlandske efterspørgsel, hvad der helt efter hensigten fører til arbejdsløshed og dermed mindsket økonomisk aktivitet (men også forbedret konkurrenceevne over for udlandet). Som følge af den mindskede økonomiske aktivitet får staten færre indtægter, og dermed falder skattetrykket. Vi ser altså, at en skattestigning fører til faldende skattetryk.

1983: Forbrugsfest

Firkløverregeringen gennemfører endnu en økonomisk stramning, men takket være den forrige regerings genopretning af konkurrenceevnen i kombination med et internationalt opsving, krydret med den konservative statsminister Poul Schlüters løfter om skattelettelser på længere sigt, skabes der optimisme og aktivitet i økonomien. Pengene fosser ind i statskassen og skattetrykket stiger. Vi ser altså, at en finanspolitisk stramning fører til stigende skattetryk, når stramningen ledsages med løfter om skattelettelser på længere sigt.

1986: Kartoffelkur

Schlüter-æraens forbrugsfest ender med danmarkshistoriens største underskud på betalingsbalancens løbende poster. De lovede skattelettelser må aflyses, og erstattes af skattestigninger, afgiftsforhøjelser og stram kreditpolitik (den såkaldte Kartoffelkur). Den økonomiske aktivitet falder, hvorved staten mister indtægter. Vi ser altså, at skattestigninger fører til faldende skattetryk.

1993: Bruttoficering af overførselsindkomster

Overførselsindkomsterne i Danmark hæves, men gøres samtidig skattepligtige. Herved stiger det danske skattetryk med adskillige procentpoint, uden at der opkræves en krone ekstra af skatteborgernes arbejdsindtægter af den grund. Vi ser altså, at ændringer i administrativ praksis fører til stigende skattetryk.

2005: Overophedning starter

Nullernes opsving under Anders Fogh Rasmussens VK regering blev skudt i gang af ufinansierede skattelettelser. Normalt forventer vi, at en sådan ekspansiv finanspolitik vil generere øget økonomisk aktivitet, og dermed et øget skattetryk. Denne tendens ses også i 2005, men herefter falder skattetrykket. Forklaringen er at Anders Foghs finanspolitik, i modsætning til tidligere tiders finanspolitik, var konjunkturmedløbende. Hvis en ekspansiv finanspolitik skal skabe økonomisk aktivitet, skal der være ledige ressourcer i økonomien, der kan aktiveres. Disse ressourcer blev allerede udtømt i 2005. Derfor førte den ekspansive finanspolitik i 2006 og 2007 til en overophedning i økonomien. Som resultat heraf blev Danmarks vækst negativ (allerede inden Finanskrisen). Vi ser altså, at en ekspansiv finanspolitik fører til faldende skattetryk, når den benyttes i en højkonjunktur med fuld kapacitetsudnyttelse.

2014: Ekstraordinær pensionsbeskatning

Danmark slår alle rekorder i skattetryk i 2014. Hvorfor stiger skattetrykket kortvarigt og voldsomt midt under danmarkshistoriens dybeste vækstkrise? I 2013-15 var indtægterne fra personskatterne ekstraordinært høje, især på grund af en omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. I 2014 var provenuet af pensionsafkastskatten ekstraordinært høj. (Kilde: Skatteministeriet. http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2010-2016 besøgt 27. marts 2016). Vi ser altså, at et ekstraordinært afkast fra pensionsopsparingerne, fører til stigende skattetryk.

Den skyldige afsløres

Vi er nu nået dertil i historien, hvor vores detektiv samler alle de mistænkte, for på dramatisk vis at afsløre den skyldige. Det står klart at vores hovedmistænkte, skatteudskrivningen, ikke var den skyldige. Efterforskningen har vist, at i de år hvor skattetrykket satte rekord, var der helt andre kræfter på spil.

I midtfirserne var det løfter om skattelettelser, der stimulerede det private forbrug, og hævede skattetrykket. Løfter der i øvrigt aldrig blev indfriet. I midtnullerne var det ekspansiv finanspolitik under en højkonjunktur, der fik det private forbrug til at løbe i vejret, hvorved skattetrykket endnu engang satte rekord. Paradoksalt nok førte begge hændelser til langvarig krise for økonomien, hvad der fik skattetrykket til at falde efterfølgende.

Ansvaret for det høje skattetryk, ligger altså ikke hos de regeringer, der satte skattesatserne op, men hos dem der undlod at gøre det i situationer, hvor det private forbrug fik økonomien til at overophede. Det fremgår heraf, at det ikke er skattetrykket i sig selv, som er problematisk. Derimod er problemet, hvad det høje skattetryk er et symptom på. Nemlig at man fra politisk side har ført en økonomisk politik, der forstærkede de økonomiske konjunkturer i stedet for at udjævne dem.

Ligesom i Mordet i Orient Ekspressen er der mere end en skyldig. Og hvem skulle have troet, at den ansvarlige for den absolutte rekord i skattetrykket i 2014, ville være alle os der sparer op til pension? Det er den stadigt voksende danske pensionsformue, der generer afkast af et sådant omfang, at skattetrykket slår alle rekorder. Og ligesom i Mordet i Orient Ekspressen vil jeg hævde at forbrydelsen kan retfærdiggøres, og de skyldige må gå fri. Det er jo ikke skattetrykkets størrelse, der er problemet. Det interessante er hvad skattetrykket er et symptom på. Og i dette tilfælde er det høje skattetryk et symptom på, at Danmark takket være borgernes store pensionsformue, er godt rustet til imødegå fremtidens ældreboom.

Morale

Og hvad har vi så lært af denne historie? For det første at skattetrykket er en ubrugelig måleenhed i debatten om skattens effekter på samfundsøkonomien. For det andet, at effekterne af henholdsvis skattestigninger og skattesænkninger er kontekstafhængige. Skattelettelser, om de reelle eller forventede, kan være benzin på bålet, hvis de gives i en situation, hvor det private forbrug er ved at komme ud af kontrol. 


Tak til stud. scient. pol. Nadine Lund Hollmann for informationsindsamling og databehandling, samt kritisk gennemlæsning af manuskript.