Hvorfor danske skoleelever går tilbage i PISA

Danske 15-årige læser og regner dårligere nu, end de gjorde i 2018. Det viser PISA-undersøgelserne.

Det første spørgsmål er, om Danmark har et særligt problem, eller om eleverne også går tilbage i andre lande.

Svaret er begge dele.

Danmark falder mere end de lande vi sammenligner os med

Tabel 1. PISA i Danmark og sammenlignelige lande

Fag og lande	2018	2022	2025	Ændring 2018–2025
Danmark · læsning	501	489	460	−41
26 andre lande · læsning	497	486	471	−26
Danmark · matematik	509	489	471	−39
26 andre lande · matematik	501	485	475	−26

Note: Samme 26 OECD-lande i alle år; hvert land vejer lige meget. Velstandsniveauet er 60–150 pct. af Danmarks, målt pr. indbygger. For Norge bruges fastlands-BNP og for Irland korrigeret nationalindkomst. Storbritannien er udeladt på grund af forbehold om elevudvalgets repræsentativitet. Med Storbritannien ville Danmark ligge lidt længere under gennemsnittet i 2025. Kilde: OECDs PISA-tabeller.

I 2018 lå Danmark lidt over denne landegruppe i begge fag. Nu ligger vi under. Men de andre lande er også gået tilbage.

Vi skal derfor undersøge både danske forhold og påvirkninger, der går på tværs af grænser.

Der findes et punkt, hvor Danmark skiller sig markant ud. Finansieringen.

Fra 2014 til 2023 faldt de offentlige udgifter pr. elev i grundskolen med knap 4 pct., når vi korrigerer for forbrugerpriserne. Blandt de 17 andre sammenlignelige lande med de nødvendige oplysninger steg udgifterne typisk med knap 22 pct.

Det er noget af en forskel.

Tabel 2. Udgifter pr. elev fra 2014 til 2023

Mål	Danmark	Andre sammenlignelige lande
Ændring i udgifter pr. elev, korrigeret for forbrugerpriser	−3,8 pct.	+21,8 pct. (median af 17 lande)
Udgifter pr. elev i forhold til BNP pr. indbygger i 2014	26,1 pct.	22,2 pct. (gennemsnit af 18 lande)
Samme mål i 2023	22,1 pct.	22,6 pct. (samme 18 lande)

Note: Offentligt finansierede udgifter pr. fuldtidselev i grundskolen. Medianen er landenes midterste resultat. BNP-rækkerne har desuden Japan med, hvor CPI-data mangler i udtrækket. Faldet i Danmark ligger især før 2018; fra 2018 til 2022 steg udgifterne efter forbrugerpriserne 2,3 pct. Data slutter i 2023. Kilde: egne beregninger på OECDs udgiftsdata.

22,1 pct. betyder ikke, at vi bruger 22,1 pct. af hele BNP på skolen. Vi sammenligner udgiften til én elev med BNP pr. indbygger. Hvis BNP pr. indbygger eksempelvis er 500.000 kr., svarer 22,1 pct. til 110.500 kr. pr. elev om året. Det viser skolens finansiering i forhold til samfundets velstand.

Danmark brugte i 2023 cirka 104.000 kr. pr. elev. Havde beløbet fulgt BNP pr. indbygger siden 2014, skulle det have været cirka 122.000 kr. Altså omtrent 18 pct. mere. Vi har undladt at tilføre skolen midler i samme takt, som velstanden er steget.

Hvorfor sammenligne med velstanden? Fordi skolen skal kunne ansætte dygtige medarbejdere i det samme samfund som alle andre arbejdspladser.

Din løn skal også følge nogenlunde med den almindelige lønudvikling. Ellers sakker du bagud. Hvis din løn kun følger inflationen, mens de andres realløn stiger 2 pct. om året (hvad der er normalt), har de efter 35 år fordoblet deres købekraft. Din står stille.

Det samme gælder skolen. Den skal kunne følge lønudviklingen og betale for bygninger og undervisningsmaterialer. BNP er naturligvis ikke et prisindeks for disse udgifter, men viser, om finansieringen følger velstandsudviklingen. Og der er taget højde for antallet af børn. Tallene er pr. elev.

Sammenhængen mellem finansiering og kvalitet burde være ukontroversiel. Ressourcer betaler for uddannede lærere, faglig støtte og tid til den enkelte elev. Hvis en skole skal rumme flere elever med støttebehov uden at få ressourcerne med, kan det påvirke undervisningen.

Men hvad siger data? Jeg har sammenlignet 32 af OECD’s 38 medlemslande. Fem lande mangler de nødvendige udgiftstal, og Storbritannien er udeladt på grund af forbehold om elevudvalget i PISA. I denne brede gruppe hænger højere udgifter pr. elev i forhold til velstanden sammen med bedre matematikresultater i 2025 (p = 0,0115). Fra 2018 til 2022 hænger større udgiftsstigninger også sammen med mindre tilbagegang i matematik (p = 0,0045).

At Danmark har bevæget sig fra et land der prioriterede uddannelse højt til et ”i underkanten af normalt” land, kan altså udmærket have bidraget til tilbagegangen i test score. Men det kan ikke forklare, at elever også går tilbage i lande, der har øget deres udgifter (stort set alle andre lande). Her må vi undersøge fælles påvirkninger.

Smartphones og sociale medier er oplagte at undersøge. De kan tage tid og opmærksomhed fra læsning, søvn og skolearbejde. Imidlertid var både smartphones og sociale medier udbredte længe før 2018 og kan derfor kun være forklaringen, hvis brugen af dem har ændret sig markant siden. Det tror jeg ikke er tilfældet.

Vi kommer imidlertid ikke uden om, at digitaliseringen har betydet noget. I gamle dage læste stort set alle børn Anders And, Edderkoppen, Vi Unge eller Pennyblade. I dag er billedet mere polariseret. Nogle læser slet ikke noget. Andre læser faktisk mere. Set i det lys er det nok uhensigtsmæssigt, at bøger stort set er forsvundet fra skolen.

Denne problematik kan imidlertid ikke adskilles fra økonomien. Når vi ikke bruger bøger, er det ikke, fordi vi tror, at det digitale format er et godt alternativ. Det er, fordi vi ikke har råd til bøger.

Forkert brug af kunstig intelligens er efter min mening en oplagt forklaring på en del af den seneste tilbagegang. Hvis elever bruger AI, så de slipper for selv at øve sig, er det ikke mærkeligt, at de bliver dårligere.

Jeg skulle hilse og sige fra gymnasie-sektoren, hvor jeg arbejder, at vi i år har fået usædvanligt dårlige skriftlige eksamensbesvarelser og dermed også karakterer. Vi tror, at forkert brug af AI er en del af forklaringen. Jeg skriver »forkert brug«, fordi jeg er sikker på, at nogle elever også formår at blive dygtigere med AI. Men den diskussion må vi tage en anden gang.

Og videre til en årsag, jeg tror er meget vigtig: Corona og fravær.

Pandemien forstyrrede undervisningen på tværs af lande. Forskningen peger på læringstab, især blandt socialt dårligere stillede elever. De elever, der tog PISA i 2025, var omkring 10–11 år ved de første nedlukninger. Mangler i deres grundlæggende færdigheder kan have fulgt dem videre.

Det skal bemærkes at de dårlige PISA-resultater for danske skoleelever også ses hos de dygtigste og middelgruppen, men tilbagegangen er størst netop hos de ringeste 10 procent af eleverne.

Stigende skolefravær er blevet et bredt internationalt fænomen efter corona. TIMSS viser, at andelen af elever omkring 4. klasse, som oplyser, at de er fraværende mindst hver anden uge, steg fra knap 11 til knap 15 procent i OECD-landene fra 2019 til 2023. I Danmark steg andelen fra knap 14 til knap 20 procent. Stigningen ses i alle 25 lande i vores sammenligning.

Elever lærer mindre, når de går glip af undervisning. Det ville være mærkeligt andet. Fraværet kan hænge sammen med mistrivsel, som derfor også hører med i forklaringen.

For at opsummere: Danmark har ladet finansieringen pr. elev sakke bagud i forhold til både velstanden og stort set alle sammenlignelige lande. Det kan have bidraget til, at vi er faldet mere i PISA. Men en del af forklaringen må vi lede efter i internationale fænomener. Her er især pandemien, det vedvarende fravær og forkert brug af AI oplagte forklaringer.

EFTERSKRIFT: DET HER ER INTERESSANT, MEN IKKE EN FORKLARING

Økonomen Lars Christensen, som jeg følger på Facebook, har peget på en vigtig iagttagelse: Flere elever svarer hurtigt og forkert i PISA-testen. I Danmark steg andelen af hurtige, forkerte svar i læseprøven fra 4,2 procent i 2018 til 8,5 procent i 2025.

Det kan betyde, at faldet i PISA-resultaterne overdriver tilbagegangen i elevernes faglige kunnen, fordi de tager testen mindre alvorligt og sjusker mere. Men det kan også skyldes, at eleverne har fået sværere ved at koncentrere sig gennem en digital test. Eller at de hurtigere opgiver opgaver, de ikke kan løse.

Udviklingen er imidlertid ikke særlig dansk. OECD-gennemsnittet steg fra 4,6 til 8,9 procent, altså næsten præcis lige så meget som i Danmark. Vi har derfor ikke her fået en forklaring på, hvorfor Danmark går mere tilbage end gennemsnittet. Hypotesen om, at massive besparelser i uddannelsessektoren har bidraget til den danske tilbagegang, bliver altså ikke afkræftet af denne iagttagelse.

Lars Christensen finder også, at lande klarer sig bedre i PISA, når eleverne lægger større vægt på dokumentation, kildekritik og videnskabelige undersøgelser. Han præsenterer det som en forklaring. Jeg mener, at han først og fremmest har fundet en interessant sammenhæng, som selv kræver en forklaring.

Analysen giver os anledning til at stille et mere konkret spørgsmål: Hvorfor lægger færre danske elever vægt på at kontrollere oplysninger i flere pålidelige kilder? Det gælder 78,7 procent mod 83,5 procent i OECD.

Forskellen forekommer mig paradoksal, når kildekritik netop indgår udtrykkeligt i skolens mål i dag. Jeg mødte det ikke i min egen skoletid, men mine egne børn bliver heglet igennem det. Hvorfor slår det ikke tydeligere igennem i elevernes holdninger?

Appendiks

Landenes resultater i PISA

Land	Læsning 2018	Læsning 2025	Ændring	Matematik 2018	Matematik 2025	Ændring
Australien	503	491	−12	491	478	−14
Belgien	493	466	−27	508	480	−28
Canada	520	490	−30	512	485	−27
Danmark	501	460	−41	509	471	−39
Estland	523	499	−24	523	508	−16
Finland	520	474	−46	507	469	−39
Frankrig	493	456	−36	495	458	−38
Irland	518	500	−18	500	480	−20
Island	474	422	−52	495	450	−45
Israel	470	436	−35	463	433	−30
Italien	476	474	−2	487	468	−19
Japan	504	503	−1	527	525	−2
Litauen	476	464	−12	481	470	−11
Holland	485	441	−43	519	483	−36
New Zealand	506	497	−9	494	480	−15
Norge	499	453	−47	501	452	−49
Polen	512	482	−30	516	484	−32
Portugal	492	462	−30	492	460	−33
Schweiz	484	470	−14	515	499	−16
Slovenien	495	445	−51	509	460	−49
Sverige	506	466	−39	502	464	−38
Sydkorea	514	501	−13	526	522	−4
Tjekkiet	490	468	−22	499	477	−22
Tyskland	498	465	−33	500	464	−36
USA	505	490	−16	478	463	−15
Ungarn	476	452	−24	481	459	−22
Østrig	484	467	−17	499	477	−22

Note: Ændringerne beregnes før afrunding. Spanien mangler sammenlignelige 2018-tal i OECDs anvendte trendtabel og er derfor udeladt.

Canada, Holland, New Zealand, Norge og USA har særlige deltagelsesforbehold i OECDs 2025-tabeller. Udelades de fem lande, falder de øvrige 21 sammenligningslande fra 495 til 470 i læsning og fra 501 til 475 i matematik. Danmarks relative tilbagegang består altså.