tag:blogger.com,1999:blog-59288910950426687792024-03-20T09:55:44.488+01:00Magt og PengeØkonomisk teori og statistik i sin rette kontekstBalder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.comBlogger20125tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-37942523711766707012019-05-26T11:49:00.000+02:002019-05-26T12:50:54.714+02:00Så meget er uligheden steget i Danmark (opdateret maj 2019)<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvor meget er indkomstuligheden steget? Hvornår begyndte
stigningen? Hvordan fordeler uligheden sig? Stiger uligheden mere i Danmark end
i andre lande? Jeg har samlet en lang række målinger af indkomstulighed, og ved
at sammenholde dem kommer jeg frem til svar på alle de stillede spørgsmål.</span></h4>
<div>
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-size: large;"><i>Update: I denne reviderede version af mit nu tre år gamle blogindlæg om den stigende indkomstulighed i Danmark, viser jeg hvor meget uligheden er steget siden dengang. </i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Der er nok mange, der har indtryk af, at uligheden i
indkomsterne er steget de seneste år, hvilket er – som det meget snart vil
blive klart – helt korrekt. Men der findes mange måder at måle ulighed på.
Derfor vil jeg i det følgende måle indkomstuligheden i Danmark med ALLE de
gængse ulighedsmål. Det vil sige jeg måler ginikoefficient, 80/20 ratio,
indkomstudvikling i deciler, indkomstudvikling for de 1 % rigeste, samt relativ
fattigdom. I alt præsenteres 16 opgørelser af ulighed. Bare for at være helt sikker.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Selvom vi fornemmer, at uligheden er steget, er der nok
udbredt tvivl om, hvor meget uligheden rent faktisk er steget. Er Danmark
stadigvæk et af de lande i verden med mindst ulighed? Er uligheden i Danmark
steget mere eller mindre end i sammenlignelige lande? Udviklingen i Danmark skal
sættes i internationalt perspektiv. På den måde kan vi se hvilken retning
Danmark bevæger i, relativt til andre lande. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Og så starter vi.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Uligheden belyst ved udviklingen i </span><span style="font-size: large;">ginikoefficienten i Danmark i historisk og
international sammenligning</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det mest kendte og gængse ulighedsmål er ginikoefficienten.
Et mål hvor 0 dækker over at alle tjener det samme, og 100 dækker over, at en
person tjener det hele. I praksis ligger ginikoefficienten i verdens lande på
mellem 20-65.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
</div>
<ul>
<li><span style="font-size: large;">En koefficient på 20 vil indikere et meget lige land, som
f.eks. Danmark før uligheden steg.</span></li>
<li><span style="font-size: large;">En koefficient på omkring 40 er typisk for et ret ulige
land, som f.eks. USA.</span></li>
<li><span style="font-size: large;">En koefficient på over 60, vil indikere et ekstremt ulige
land, som f.eks. Sydafrika.</span></li>
</ul>
<br />
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Udviklingen i ginikoefficienten i Danmark i perioden
2000-2014 fremgår i søjlediagrammet nedenfor. <o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicniO-owFvzWRudx8shARoSLM3uL86d4jjW12UUEQGK2hyphenhyphenWZeXAcjfquKWUj0-7Zb1CgHKY2BssKvN-oxOFPmXMBqHSHHS504UUsCX4X958hNfW0E8F0c8MjfC22ZXvCrioq6sgfy3z9Un/s1600/a1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicniO-owFvzWRudx8shARoSLM3uL86d4jjW12UUEQGK2hyphenhyphenWZeXAcjfquKWUj0-7Zb1CgHKY2BssKvN-oxOFPmXMBqHSHHS504UUsCX4X958hNfW0E8F0c8MjfC22ZXvCrioq6sgfy3z9Un/s640/a1.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<i>Ækvivaleret disponibel indkomst. Gini-koefficient fra
Statistikbanken, Danmarks statistik, tabel IFOR 41, hentet 13. april 2016.</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Her ses en tendens; indkomstuligheden i Danmark er steget
markant fra 2003-2008, og er forblevet på et højt niveau siden. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i>Update: Ifølge Danmarks Statistik var Gini-koefficienten i Danmark vokset til 29,3 i 2017, der er vores seneste måling. </i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Disse data suppleres med flere opgørelser af
ginikoefficienten, der går tilbage til 1985. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPSPZ7QzQrzJAq180uHH9WcHwwATRHZNu_V7DiRP7LkHGI0z31OwIMB2uyoUSL7nQtUE5jSozF9Enr1T19DCIFvWVA2_3gT39hLvc-pCW8OxhHP28IaJeaaiXUWzuWxIeNQQ_w_FObqgYA/s1600/b1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="422" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPSPZ7QzQrzJAq180uHH9WcHwwATRHZNu_V7DiRP7LkHGI0z31OwIMB2uyoUSL7nQtUE5jSozF9Enr1T19DCIFvWVA2_3gT39hLvc-pCW8OxhHP28IaJeaaiXUWzuWxIeNQQ_w_FObqgYA/s640/b1.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i>Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie
Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015.
http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Af ovenstående graf kan det udledes, at tendensen med
stigende ulighed startede allerede i midten af 1990’erne, og er af ret
omfattende karakter. Uanset hvilken dataserie der refereres til, er
ginikoefficienten steget med cirka 7 point, svarende til en stigning på mellem
33-36 %.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Både dataserien fra Danmarks Statistik og Finansministeriet
har en meget høj pålidelighed, idet de er baseret på registerdata. Der er altså
tale om optællinger af alle danskeres indkomst (i modsætning til eksempelvis en
spørgeskemaundersøgelse baseret på stikprøveudtræk). Forskellen i de to dataserier
skyldes blandet andet, at lejeværdien af egen bolig er beregnet forskelligt.
Det interessante er heller ikke det konkrete tal, men udviklingen i tallene. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den røde linje (med AE rådets beregninger) adskiller sig fra
Danmarks Statistiks tal ved, at man vælger at se bort fra negative indkomster.
I Danmark var der mange (typisk selvstændige) der fik negative indkomster i
forbindelse med finanskrisen 2008-9, hvilket drev uligheden op (der er tale om
folk, der tabte penge på at drive virksomhed). Her er det bemærkelsesværdigt,
at uligheden i AE-rådets talserie viser sig at stige efter finanskrisen. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Diskrepansen mellem de to taleserier afslører, at den tilsyneladende stagnerede
ulighed i Danmark efter finanskrisen, dækker over to bevægelser. På den ene
side fortsætter de dynamikker, der hele tiden får uligheden til at stige. På
den anden side skjules denne tendens af, at de personer der oplevede negative
indkomster i forbindelse med finanskrisen, har fået positive indkomster igen
(deres virksomheder giver igen overskud). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Men hvordan placeres Danmark i en international
sammenligning? Udviklingen i andre lande kan vi få belyst gennem data fra OECD
og Eurostat. Der er dog bemærkelsesværdig stor forskel på, hvordan de to
institutioner beregner Danmarks ginikoefficient jævnfør nedenstående
søjlediagram. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhE-yvv769xtRWqlQvMlJvR1N607huAeGMYJO0hDwJz-gzT2bAYC5A34QDP9PGtJ2m7TvkpeMjTG_e4Y6hq-OatmXE3fTpdnqFSfFok3MY4gp63Mt0irQFd2IKC1JpR1F8tOCzm25Ckltr0/s1600/b2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhE-yvv769xtRWqlQvMlJvR1N607huAeGMYJO0hDwJz-gzT2bAYC5A34QDP9PGtJ2m7TvkpeMjTG_e4Y6hq-OatmXE3fTpdnqFSfFok3MY4gp63Mt0irQFd2IKC1JpR1F8tOCzm25Ckltr0/s640/b2.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i>Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie
Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015.
http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ifølge grafen fra OECD er Danmark det land med mindst
ulighed, relativt til de andre OECD lande. Hos Eurostat indtager Danmark en
midterposition. Vigtigt er det dog at bide mærke i, at OECD fraregner en del af
de højeste og laveste indkomster for Danmarks vedkommende, hvilket kan
skævvride Danmarks relative placering.</span><br />
<span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i>Update: Ifølge OECD er Danmark rykket fra det mest lige land af alle OECD lande i 2009 til en syvendeplads i 2015. </i></span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Begge institutioner er dog enige om at uligheden er
stigende. OECD måler, at stigningen i uligheden fra 1985 til i dag, har været
af samme størrelsesorden som gennemsnittet for de fleste OECD lande, jævnfør
nedenstående figur. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhICcfyBFcTl2qyt027Et6oWJVP5rzI_oy0cETPjW3POxpedAvBk2QP0NXG0GnrRWdrMB6pQd3XLJWBp_gqrd83bl45o8TCA996sbqSllAn4zQ_6VWicMsteTSgauicIJ_Kgn-RjVmLN2Z1/s1600/b3.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="348" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhICcfyBFcTl2qyt027Et6oWJVP5rzI_oy0cETPjW3POxpedAvBk2QP0NXG0GnrRWdrMB6pQd3XLJWBp_gqrd83bl45o8TCA996sbqSllAn4zQ_6VWicMsteTSgauicIJ_Kgn-RjVmLN2Z1/s640/b3.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i><span lang="EN-US">Kilde: In
it together. Why less inequality benefits all. </span>Overview. OECD, 2015.</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br />
<span style="font-size: large;">Udviklingen i Eurostats data er lidt anderledes. Ved at
zoome ind på perioden 1995 til i dag, og fokusere på EU15 (de lande der var
medlem af EU før østudvidelsen, altså de mest sammenlignelige EU-lande),
afsløres det, at uligheden i Danmark ikke blot er steget, men at Danmark har
travlt med at indhente de andre lande i ulighedskapløbet. Hvis stigningen i
uligheden i henholdsvis Danmark og EU15 fortsætter med samme hast, vil de to
kurver mødes om cirka ti år, og Danmark vil så være et helt gennemsnitligt
vesteuropæisk land m.h.t. ulighed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLT0BTeU5qn1Yc63CSBQGY9wQ66HkIL6FDMCjiH5MhiSXAq1SD2nnuT_ej4gAj84gQ8mjn-PqJ0j-OzdfSlZZl5VgO_g0p2LRCKiyNn7xa7N_o08uIg_Yy57FF0vJGLaL0tArVVjnLgXTU/s1600/a2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="286" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLT0BTeU5qn1Yc63CSBQGY9wQ66HkIL6FDMCjiH5MhiSXAq1SD2nnuT_ej4gAj84gQ8mjn-PqJ0j-OzdfSlZZl5VgO_g0p2LRCKiyNn7xa7N_o08uIg_Yy57FF0vJGLaL0tArVVjnLgXTU/s640/a2.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i>Ækvivaleret disponibel indkomst. Kilde: Eurostat
http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do Besøgt 9. maj
2016. Dataserien er ikke komplet, hvor der mangler data har jeg brugt året før. </i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at opsummere: Forskellige opgørelser af
ginikoefficienten viser, at indkomstuligheden i Danmark er steget støt siden
1995, og at uligheden i denne periode er vokset hurtigere end i flertallet af
andre sammenlignelige lande. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i>Update: Ifølge Eurostat var Danmark i 2016 mere ulige end: Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Island, Finland, Norge, Belgien, Sverige og Holland. </i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Uligheden belyst ved udviklingen i forskellige gruppers indkomst</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Ginikoefficienten skal suppleres af andre ulighedsmål. Det
svage punkt ved ginikoefficienten er, at det ikke ekspliciterer, hvordan
indkomsten er ulige fordelt. Det kan man opnå større viden om, ved at se på (1)
forskellen i indkomst mellem de rigeste og de fattigste, eller ganske simpelt
ved at måle, (2) hvilke grupper der har haft den største indkomstfremgang,
eller (3) hvor stor en andel af den samlede produktion, den rigeste del af
befolkningen lægger beslag på. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">På nedenstående søjlediagram, der bygger på registerdata fra
Danmarks Statistik, er den samlede indkomst for de to laveste indkomstdeciler
blevet divideret op i indkomsten for de to højeste indkomstdeciler (et decil er
en tiendedel af befolkningen). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjESpowdnU6emi1YltnCv4uuqROz0ShdDe5i7TOH3rCwz1HeGEhVc9iv3Z6y2NtnI3c6ZJ-Bx5WfPBv4FcGxCf_JcJotCtBOGH_6UVOpG-Zm5KfsWkx5OgKGzbIdGWyigP43U0vOkUkroZ7/s1600/a3.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="344" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjESpowdnU6emi1YltnCv4uuqROz0ShdDe5i7TOH3rCwz1HeGEhVc9iv3Z6y2NtnI3c6ZJ-Bx5WfPBv4FcGxCf_JcJotCtBOGH_6UVOpG-Zm5KfsWkx5OgKGzbIdGWyigP43U0vOkUkroZ7/s640/a3.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i>80/20-raten fra Statistikbanken, Danmarks statistik, tabel
IFOR 41, hentet 13. april 2016</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Søjlediagrammet bekræfter tendensen fra vores allerførste
fremstilling af ginikoefficienten. Uligheden stiger 2003-2008. Igen er det de
negative indkomster, der gør forskellen mellem top og bund ekstra stor under
selve finanskrisen. Efter at antallet af negative indkomster er normaliseret,
begynder uligheden igen at stige. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i>Update: I 2017 var 80/20 ratio steget til 4,6 ifølge Danmarks Statistik. </i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br />
<span style="font-size: large;">På nedenstående graf ses specifikt på udviklingen i den
disponible indkomst for det øverste og det nederste decil i Danmark. Nu måler vi altså ikke i indkomstandele men i absolut indkomst i kr. og ører. (realindkomst, det vil sige fraregnet inflation).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiktdG2ZfnH1f66vwJqu-PEmjjaMJpigLEtP44shyphenhyphend5sMSa-n7Oj2PykPUeeHtdbBDhEjjpO2-PNKnjHtp8P1pN5KWUuULrSOjRUE-JumdvtAXrQCAKccueZTwP_lq9yBQTYr13ib6G8WXT/s1600/a4.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="332" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiktdG2ZfnH1f66vwJqu-PEmjjaMJpigLEtP44shyphenhyphend5sMSa-n7Oj2PykPUeeHtdbBDhEjjpO2-PNKnjHtp8P1pN5KWUuULrSOjRUE-JumdvtAXrQCAKccueZTwP_lq9yBQTYr13ib6G8WXT/s640/a4.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i>Gennemsnitlig ækvivaleret disponibel indkomst efter decil
fra Statistikbanken, Danmarks statistik, tabel IFOR 32, hentet 13. april 2016.</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Grafen viser at de 10 % fattigste danskere har meget tæt på
nøjagtig samme indkomst i år 2014 som i år 2000 (den voldsomme nedgang 2008-9
skyldes igen de negative indkomster, der opstod i forbindelse med
finanskrisen). Den øgede ulighed mellem top og bund i Danmark, skyldes altså at
de rigeste danskere har forøget deres indkomst, uden at bunden er fulgt med. De
10 % rigeste har forøget deres indkomst med næsten 80 % i perioden 2000-2014. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I det følgende kastes et blik på udviklingen siden 1985.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlaLy6A0s1SucxGZm5VcvW__lWNzSdd9kkmtKkcCbjTdIMZ0c_cTYjjgoJhhBsnEkBDSbvYQEld88uBjaecYPIAHnPtbgyzyVFxrP-u3NL9NBDv70b05DnNSzchOXiMabHtjYvzyLFir3X/s1600/b4.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="448" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlaLy6A0s1SucxGZm5VcvW__lWNzSdd9kkmtKkcCbjTdIMZ0c_cTYjjgoJhhBsnEkBDSbvYQEld88uBjaecYPIAHnPtbgyzyVFxrP-u3NL9NBDv70b05DnNSzchOXiMabHtjYvzyLFir3X/s640/b4.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i>Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie
Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015.
http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det fremgår af AE-rådets graf, at indkomstudviklingen for de
fattigste 10 % af befolkningen fulgte med den gennemsnitlige udvikling for
resten af befolkningen i årene 1985-2003. Herefter oplever de 10 % fattigste
stagnation, mens de 10 % rigeste forøger deres indtjening dramatisk. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i>Update: Ifølge data fra Danmarks Statistik ligger indkomsten for de 10 % fattigste stadig under niveauet fra 1995. Uanset opgørelsesmetode er det samlede billede, at de fattigste 10 % ikke har oplevet en indkomstfremgang i dette årtusinde, hverken i relativ eller absolut forstand. </i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Fra 2003 beslaglægger de rigeste pludselig en større andel
af den samlede indkomst, og selvom de oplever nedgang under finanskrisen
2008-9, lykkedes det dem alligevel ikke blot at indhente det tabte, men også at
øge deres indkomst mere end nogen andre indkomstgrupper.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I perioden 1985-2013 steg indkomsten for de 10 % fattigste
med i alt 40 %, mens indkomstfremgangen for de 10 procent rigeste var 105 %.
Hvordan korresponderer denne udvikling med udviklingen i sammenlignelige lande?
Det kan aflæses på nedenstående graf. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUBrRU5gwtOmfxQb5fAmbbK1CSgW_9NCIp4bbm2EWonrDsoIuLWprwClff_IWT9YOIBaLhOVb2cyGqt38BrMH82StVtw8LuJT1agWnRGsPjqb2s2x2nNk8gmTyqh61P2TZk3e3TmnrCtoO/s1600/b5.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="388" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUBrRU5gwtOmfxQb5fAmbbK1CSgW_9NCIp4bbm2EWonrDsoIuLWprwClff_IWT9YOIBaLhOVb2cyGqt38BrMH82StVtw8LuJT1agWnRGsPjqb2s2x2nNk8gmTyqh61P2TZk3e3TmnrCtoO/s640/b5.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i><span lang="EN-US">Kilde: In
it together. Why less inequality benefits all. </span>Overview. OECD, 2015. </i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Eftersom datamaterialet til de to ovenstående grafer kommer
fra forskellige institutioner (Danmarks Statistik og OECD), skal man være
forsigtig med direkte sammenligninger. Det er imidlertid slående, hvorledes den
internationale udvikling minder om udviklingen i Danmark. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Der er dog en bemærkelsesværdig forskel: Hvor
afstanden mellem øverste og nederste decil er vokset stabilt som internationalt
gennemsnit, har udviklingen i Danmark mere haft karakter af en eksponentiel
stigning. I Danmark blev afstanden mellem øverste og nederste decil, og dermed
uligheden, slet ikke øget i årene 1985-1996, kun lidt øget i perioden
1996-2003, og derefter dramatisk øget i tiden 2003-2013. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at opsummere: Der tegner sig et samlet billede af, at
uligheden er steget lige meget i Danmark som i gennemsnittet af sammenlignelige
lande i perioden fra 1985 til i dag. Stigningen i uligheden startede imidlertid
senere i Danmark, men har til gengæld været voldsommere. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i>Update: Efter Finanskrisen (2008) er uligheden holdt op med at stige i de fleste europæiske lande, men ikke i Danmark (og Sverige). Derfor har Danmark nu indhentet de fleste andre europæiske lande, hvad angår ulighed. </i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den ovenstående gennemgang har koncentreret sig om deciler.
I debatten om uligheden, har opmærksomheden også været rettet mod den øverste
ene procents andel af den samlede indkomst. Dette skyldes især, at den rigeste
procent af alle amerikanere, har øget deres andel af den samlede indtægt
betydeligt siden midten af 1980’erne. Den rigeste procents andel af de samlede
indkomster i henholdsvis USA og Danmark fremgår af de nedenstående grafer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhn7Jp13MPvAcBOjVlI8R-nhDCmKPRLp89aKZsyWmVO8VCZfAHH0utoWlgaCqNddPbibpH3mXG_nM1toEIx27pgG-VyFm83zXeqhDwGFfvPCS4PCi0zMoB-yPQyoB4jJWe4D_1LPs9YvPtK/s1600/a5.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="304" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhn7Jp13MPvAcBOjVlI8R-nhDCmKPRLp89aKZsyWmVO8VCZfAHH0utoWlgaCqNddPbibpH3mXG_nM1toEIx27pgG-VyFm83zXeqhDwGFfvPCS4PCi0zMoB-yPQyoB4jJWe4D_1LPs9YvPtK/s640/a5.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<i><span style="font-size: medium;">Facundo
Alvaredo, Anthony B. Atkinson, Thomas Piketty, Emmanuel Saez, and Gabriel
Zucman: The World Wealth and Income Database, http://www.wid.world</span><span style="font-size: medium;"> </span><span style="font-size: medium;">hentet 13. april 2016</span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjscE93-SkX_M8k5Sce7eInPgCMH_7XmOcAofa-dfQE_VHMWYu4Mkq4MZPUQEoVCivqf5w__iwbw-btizlflz2Ee1OJPrc6AouH71DVn3QPbJZvljaMmdzsOW42w4-AdMcq4UM1tkK7-chr/s1600/a6.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="358" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjscE93-SkX_M8k5Sce7eInPgCMH_7XmOcAofa-dfQE_VHMWYu4Mkq4MZPUQEoVCivqf5w__iwbw-btizlflz2Ee1OJPrc6AouH71DVn3QPbJZvljaMmdzsOW42w4-AdMcq4UM1tkK7-chr/s640/a6.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US"><span style="font-size: medium;"><i>Facundo
Alvaredo, Anthony B. Atkinson, Thomas Piketty, Emmanuel Saez, and Gabriel
Zucman: The World Wealth and Income Database, http://www.wid.world hentet 13. april 2016<o:p></o:p></i></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Af de to grafer kan udledes, at tendensen til, at den
absolutte top beslaglægger en stadig større del af de samlede indkomster
startede senere i Danmark, og har (indtil 2010) ikke nået samme proportioner
som i USA. Det må dog tilføjes at udviklingen i USA i internationalt perspektiv
er enestående, jævnfør nedenstående søjlediagram. <o:p></o:p></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixd7GW3nmliRwoOfXAA6lQXeM80fb6qPd_B9d2aEi-H3s45Qc5wL_MeZv2R6ZrxOP1tHM8NtBpmjjuM_YtHYKZmYAHvbF4WgUXeojsW8lLx96zYuTFc9dcP-mC5vlCyqm5bZ8AOqDzgScd/s1600/a7.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="328" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixd7GW3nmliRwoOfXAA6lQXeM80fb6qPd_B9d2aEi-H3s45Qc5wL_MeZv2R6ZrxOP1tHM8NtBpmjjuM_YtHYKZmYAHvbF4WgUXeojsW8lLx96zYuTFc9dcP-mC5vlCyqm5bZ8AOqDzgScd/s640/a7.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i><span lang="EN-US">Facundo
Alvaredo, Anthony B. Atkinson, Thomas Piketty, Emmanuel Saez, and Gabriel
Zucman: The World Wealth and Income Database, http://www.wid.world hentet 13. april 2016. </span>Udvalget af
lande skyldes tilgængeligheden af sammenlignelige data. </i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><span style="font-size: large;">Update: Det er især den rigeste ene procents andel af den samlede indkomst, der er steget siden Finanskrisen for Danmarks vedkommende. </span><span style="font-size: large;">Den nye ulighed er altså et resultat af, at den rigeste ene procent er blevet meget rigere (mens den fattigere halvdel af befolkningen er gået tilsvarende tilbage i indkomstandel). Det dokumenterer jeg i min artikel </span><a href="https://www.eftertrykket.dk/2019/05/09/uligheden-i-danmark-er-nu-hoejere-end-gennemsnittet-for-eu/" style="font-size: x-large;">Uligheden i Danmark er nu højere end gennemsnittet for EU</a><span style="font-size: large;"> trykt i netmediet Eftertrykket.dk 9. maj i år. </span><span style="font-size: large;">Den samme nyhed kunne læses i en rapporten </span><a href="http://kraka.org/small_great_nation/stigende_topindkomstandel_i_danmark" style="font-size: x-large;">Stigende topindkomstandel i Danmark</a> <span style="font-size: large;">publiceret af Tænketanken Kraka 22. maj i år. </span></i></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Uligheden belyst ved udviklingen i relativ fattigdom</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det sidste ulighedsmål, der vil blive anvendt, er den
relative fattigdom. Personer med en indkomst på under 50 % af medianindkomsten
defineres her som fattige. Anvender man denne målestok på Danmark, fremgår det
af nedenstående søjlediagram, at fattigdommen steg exceptionelt i Danmark under
finanskrisen. Faktisk hører Danmark med i den ene procents af EU’s befolkning,
der oplevede den største stigning i relativ fattigdom. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2vC-ft0KPNzkUR0uVm9_XP7xjnQtqw70WI2fefpYVxjQgD8EI-C4-qsweQZNJWeg95Me4_fs7brjPm9gpmayved5bs_88kyZ5N1XwnyPSnMRsHUpnAMoVzAvW-7UGoYxagZZcM-N9pH_b/s1600/a8.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="332" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2vC-ft0KPNzkUR0uVm9_XP7xjnQtqw70WI2fefpYVxjQgD8EI-C4-qsweQZNJWeg95Me4_fs7brjPm9gpmayved5bs_88kyZ5N1XwnyPSnMRsHUpnAMoVzAvW-7UGoYxagZZcM-N9pH_b/s640/a8.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i><span lang="EN-US">Eurostat.
At-risk-of-poverty rate by poverty threshold and most frequent activity in the
previous year (source: SILC ilc_li04). </span>Hentet 14. Maj 2016. </i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Når udviklingen iagttages i et længere tidsperspektiv,
forekommer den danske udvikling mindre dramatisk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzOlJs5GEHTyovZbrhkpozzgZrFJmI8gvscdwdvkqSGdsEwT8CNV1n4xoIBIZfsJueXXV4vBmX-OxEqnSRJLlrOdqnxLM2QOW6UlS2zrCULJVG5tp7wbE7ffGcvb57mHav_G9Ses0H__iN/s1600/a9.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="348" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzOlJs5GEHTyovZbrhkpozzgZrFJmI8gvscdwdvkqSGdsEwT8CNV1n4xoIBIZfsJueXXV4vBmX-OxEqnSRJLlrOdqnxLM2QOW6UlS2zrCULJVG5tp7wbE7ffGcvb57mHav_G9Ses0H__iN/s640/a9.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i><span lang="EN-US">Eurostat.
At-risk-of-poverty rate by poverty threshold and most frequent activity in the
previous year (source: SILC ilc_li04). </span>Hentet 14. Maj 2016.<o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Set over en periode på 10 år er det korrekt, at fattigdommen
steg lidt mere i Danmark end i EU som helhed, men den voldsomme stigning
2007-10 er for størstedelens vedkommende tilbagerullet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det bliver ofte fremhævet i debatten, at den relative
fattigdom stiger, fordi der bliver flere studerende, og at relativ fattigdom
ikke er et problem, så længe at man kun befinder sig i situationen i kort tid,
som f.eks. et enkelt år. Derfor er det interessant at se på stigningen i
langvarig fattigdom eksklusiv studerende. Denne opgørelse har AE-rådet lavet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeEdQhETBl3B7T8-XGiXM2GlpxXcZi_mrCo9xRZNN_5-vrzNIEovoRXCEP5K3FdkTMZ_XmyZD-Z99bEA5NXwrldmfJl0BwD2uXNSlkMLDxPj0ugcIgvtk09mKEpk1626i40KUcafoLNJxE/s1600/b6.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="388" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeEdQhETBl3B7T8-XGiXM2GlpxXcZi_mrCo9xRZNN_5-vrzNIEovoRXCEP5K3FdkTMZ_XmyZD-Z99bEA5NXwrldmfJl0BwD2uXNSlkMLDxPj0ugcIgvtk09mKEpk1626i40KUcafoLNJxE/s640/b6.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<i><span style="font-size: medium;">Kilde: Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 % i
Danmark af Jonas Schytz Juul med Helene Regitze Lund Wandsøe, AE rådet
september 2012.
http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/</span><span style="font-size: medium;">ae_antallet-af-langvarigt-fattige-er-steget-med-80-procent-i-danmark.pdf</span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Af grafen fremgår det, at det øgede optag af studerende
faktisk har trukket antallet af fattige op efter finanskrisen (mange har måttet
søge uddannelse, fordi der ikke var job at få). Det står imidlertid klart (ved
at sammenligne de senest præsenterede grafer), at stigningen i antallet af
langvarigt fattige eksklusiv studerende er tilnærmelsesvis identisk med
stigningen i andel relativt (etårs) fattige i (hele) befolkningen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at opsummere: Når der måles på relativ fattigdom
bekræftes det billedede, som også alle de andre fattigdomsmål har vist.
Uligheden i Danmark er stigende, og i det seneste år er uligheden steget mere i
Danmark end i de fleste andre sammenlignelige lande. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Til sidst står kun tilbage at pege på en i bogstavelig
forstand lille gruppe, der er blevet særligt hårdt ramt af den stigende ulighed
i Danmark: Børn. Det fremgår af nedenstående graf fra AE-rådet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjehu_4lqBjYpLfoKO6AcTboBQbvLPE1SuKvlQ-vpSRv7EPALjF5UnM-46sqNkEbxvDPK8yPxBxd8HeCfAhTj97aK6CyiiFPdGbGQkB8upkQONz2B_uZQEnnl_m6BEcJo09dDOuqBZ9brgz/s1600/b7.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="458" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjehu_4lqBjYpLfoKO6AcTboBQbvLPE1SuKvlQ-vpSRv7EPALjF5UnM-46sqNkEbxvDPK8yPxBxd8HeCfAhTj97aK6CyiiFPdGbGQkB8upkQONz2B_uZQEnnl_m6BEcJo09dDOuqBZ9brgz/s640/b7.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i>Kilde: De glemte Fattige af Jonas Schytz Juul med Emilie
Agner Damm og Solveig Prag Blicher, AE rådet november 2015.
http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl15.pdf</i><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Af alle de forskellige måder hvorpå uligheden er blevet målt
og vejet i denne gennemgang af udviklingen, er der ikke blevet iagttaget nogen
stigning, der kan måle sig med stigningen i antal fattige børn. Kurven blev
knækket da den forrige regering afskaffede fattigdomsydelserne, men efter at
den nuværende regering indførte kontanthjælpsloftet, skønnes antallet af
fattige børn at være vokset så meget, at det springer skalaen i ovenstående
graf.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><i>Update: AE-rådet seneste opgørelse over antallet af langvarigt fattige børn viser, at tallet er steget med mere end 50 % siden ovenstående opgørelse. Samtidig er der fremkommet adskillige studier der viser, at hvis man vokser op i fattigdom, er der ikke blot større risiko for at man selv ender i fattigdom som voksen, men at risikoen er stigende. Med andre ord går det den forkerte vej med at bryde den negative sociale arv. </i></span>
<span style="font-size: large;"><br /></span><br />
<span style="font-size: large;">Efter denne tour de force ud i måling af ulighed, er der
fremkommet et ganske præcist billede af stigningen i uligheden i Danmark i
historisk og internationalt perspektiv. Over perioden fra 1985 til i dag er
uligheden steget markant i Danmark, ligesom det er tilfældet i de fleste andre
sammenlignelige lande. Udviklingen i Danmark dækker dog over, at uligheden
først begyndte at stige i midten af 1990’erne, og at uligheden er steget
særligt voldsomt siden 2003.</span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i>Update: Det skulle nu være godtgjort at uligheden i Danmark er steget ganske betydeligt, navnligt siden årtusindskiftet. Der står imidlertid stadig nogle indvendinger og spørgsmål tilbage. </i></span><br />
<i><span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">For det første rejses der ofte kritik af de her anvendte ulighedsmål. Det kan være rimeligt at kritisere det enkelte ulighedsmål, fordi uligheden er så kompleks, at intet mål kan belyse den samlede problemstilling. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at alle mål viser det samme, nemlig kraftigt stigende ulighed. En anden ofte hørt indvending går på, at den stigene ulighed skyldes naturlige årsager såsom aldring og flere studerende. Alt efter måleinstrument kan denne kritik naturligvis være relevant. Det er imidlertid slet ikke den væsentligste grund til at uligheden stiger. </span></i><br />
<i><span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Hvis du vil læse mere om kritikken af kritikken af målinger af uligheden, har jeg skrevet en kort </span><a href="https://piopio.dk/guide-til-spin-om-ulighed" style="font-size: x-large;">Guide til Spin om Ulighed</a><span style="font-size: large;"> trykt i Netavisen Pio 14. frebruar i år. </span></i><br />
<i><span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Hvis du er interesseret i at vide, hvorfor uligheden stiger i Danmark, og hvorfor jeg forventer, at den bliver ved med at stige, kan du få svaret i min artikel <a href="http://magtogpenge.blogspot.com/2018/10/stiger-uligheden-i-danmark-efter-samme.html">Stiger uligheden efter samme mønster som Piketty afdækker i sin bog Kapitalen i det 21'ende århundrede?</a> tryk i tidsskiftet Økonomi og Politik oktober 2018. </span></i><br />
<i><span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Bemærk i øvrigt, at jeg i ovennævnte artikel forudsiger, at Danmark snart vil være et helt normalt europæisk land, hvad angår niveauet af ulighed. Det er allerede sket, men det vidste jeg ikke da jeg skrev artiklen for et år siden. Bemærk også, at min hypotese om at uligheden vil fortsætte med at stige på grund af støt stigende formueindkomster hos den absolutte top i indkomsthierakiet, efterfølgende er blevet underbygget med data publiceret af tænketanken Kraka (samme rapport som jeg linkede til tidligere). </span></i><br />
<i><span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Endelig kunne det være relevant at diskutere, hvad vi kan gøre for at rulle uligheden tilbage igen. Jeg har skrevet kort om det i klummen <a href="https://piopio.dk/8-forslag-til-stoppe-den-stigende-ulighed">8 forslag til at stoppe den stigende ulighed</a> trykt i Netavisen Pio 22. oktober 2018. </span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p></o:p></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-14493681523300105532018-10-08T11:02:00.005+02:002018-10-08T11:26:21.988+02:00Stiger uligheden i Danmark efter samme mønster, som Piketty afdækker i Kapitalen i det 21. århundrede?<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Nedenstående blogindlæg blev fremlagt som et paper på forskningskonferencen <a href="https://events.ruc.dk/NORDOM2018">Nordom XV</a> den 24. august 2018. Konferencen blev lavet som et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Erhverv, samt Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Desuden er blogindlægget trykt som en artikel i tidsskriftet <a href="https://www.djoef-forlag.dk/content/okonomi-og-politik">Økonomi og Politik</a> nr. 3, årgang 91, 2018, og bragt med tilladelse. Tidsskriftet udgives på DJØF Forlag. </span></div>
<br />
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Resumé<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I sin bog Kapitalen i det 21. århundrede fra 2014 efterviser
Thomas Piketty et fælles mønster for de tidligt industrialiserede lande, der
har ført til stigende ulighed siden 1980. Pikettys empiri omfatter dog ikke
Danmark, hvorfor det siden bogens udgivelse har været til debat, om udviklingen
i Danmark følger det samme mønster som de øvrigt tidligt industrialiserede
lande. Denne artikel rummer det første systematiske forsøg på at teste Pikettys
tese om, at uligheden er på vej tilbage på niveauet for 1800-tallet, på
Danmark. Artiklen bekræfter, at mønstret i Danmark er identisk med det Piketty
finder i de øvrige tidligt industrialiserede lande, dog med den forskel, at
situationen med stigende ulighed i Danmark indfandt sig senere og startede fra
et lavere niveau, men at uligheden til gengæld nu vokser hurtigere. Det
forudses, at uligheden i Danmark ved uændret politik vil vedblive at stige
fremover. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji-e4hueP7wiNogYPAxNZdqyvjzH_vb5kHC_P8PkHFFkpESSjmGsyuvQrD02GiPyZJSnwHqNvPKsMtrIHITClYr61Q7SqE0DhUk2Z-HcQn0d7FK2gMceKSqNXT3Lq1z_ctaXURSFiDE8bX/s1600/piketty1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="191" data-original-width="254" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji-e4hueP7wiNogYPAxNZdqyvjzH_vb5kHC_P8PkHFFkpESSjmGsyuvQrD02GiPyZJSnwHqNvPKsMtrIHITClYr61Q7SqE0DhUk2Z-HcQn0d7FK2gMceKSqNXT3Lq1z_ctaXURSFiDE8bX/s400/piketty1.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div style="text-align: center;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><o:p><span style="font-size: xx-small;"><i>Thomas Piketty </i></span></o:p></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Har Pikettys tese relevans for Danmark?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den franske økonom Thomas Piketty vakte opsigt med sin bog
Kapitalen i det 21. Århundrede (2014). Heri dokumenterer Piketty, hvorledes
topindkomsternes andel af den samlede indkomst i de tidligt industrialiserede
lande faldt i forlængelse af de to verdenskrige, dernæst lå på et lavt niveau
indtil omkring 1980, hvorefter uligheden nu stiger igen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Piketty mener at have afdækket forklaringen på denne
udvikling. Han mener endvidere, at der er tale om en selvforstærkende dynamik,
og konkluderer derfor, at vi er er på vej tilbage til 1800-tallets ekstremt
skæve indkomstfordeling.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Kapitalen i det 21. Århundredes empiri beskæftiger sig
primært med Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA. Derfor er det et åbent
spørgsmål, om Pikettys tese har nogen relevans for Danmark. Det dominerende
synspunkt synes at være, at uligheden i Danmark er så beskeden, at det ikke kan
være tilfældet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Denne artikel når frem til det modsatte, Pikettys tese er
relevant. Det mønster der karakteriserer den stigende ulighed i de øvrige tidligt
industrialiserede lande, kan genfindes i Danmark. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Danmark skiller sig ud ved, at uligheden begyndte at stige
senere og fra et lavere niveau, men til gengæld stiger uligheden nu hastigere,
end det er tilfældet i de øvrige tidligt industrialerede lande. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvis den stigende ulighed i Danmark drives opad af den samme
selvforstærkende dynamik, som Piketty afdækker i Kapitalen i det 21. Århundrede,
kan vi forvente, at Danmark snart vil have indhentet de øvrige tidligt industrialiserede
lande, hvad angår ulighed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Denne artikel vil punkt for punkt efterprøve om Danmark
følger det mønster, som Piketty mener fører til en selvforstærkende
ulighedsspiral. Empirien kommer fra kendte og offentligt tilgængelige kilder.
Artiklens originale bidrag er dens udlægning og operationalisering af Pikettys tese.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Inden artiklen vender sig mod Piketty, tager den først en
lille ekskurs. Det skal kort diskuteres, om stigende ulighed overhovedet udgør
et samfundsøkonomisk problem, som det kan retfærdiggøres at bruge tid på at beskæftige
sig med. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Er det et problem at de rige bliver rigere?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den generelle indvending mod at bekymre sig om ulighed er,
at ulighed ikke fører til lavere levestandard. Ingen bliver ringere stillet,
blot fordi en større del af væksten tilfalder de rigeste frem for den øvrige
befolkning.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Denne indvending tager ikke højde for, at uligheden er
stigende. Hvis stigningen i uligheden får lov at fortsætte længe nok, vil det
uundgåeligt føre til faldende levestandard for flertallet. Grundet princippet
om rentesregning vil indkomsten hos de rigeste på et tidspunkt blive så stor,
at en stadig forøgelse af deres indkomst vil overgå den samlede økonomiske
vækst, og dermed vil de rigestes stigende indkomst blive på bekostning af den
øvrige befolkning. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det skal bemærkes at dette scenarie ikke angår en fjern
hypotetisk fremtid. Levestandarden er allerede faldende blandt de fattigste
danskere. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ifølge Danmark Statistiks opgørelser over
indkomstfordelingen (Statistikbanken, tabel IFOR32, omregnet til faste priser)
var gennemsnitsindkomsten for de fattigste 10 procent danskere marginalt lavere
i 2016 end i år 2000, og en del lavere end i år 2006. Tager man højde for, at
de fattigste danskere bruger flere penge på husleje og mad end den øvrige
befolkning, kan det konkluderes, at de fattigste danskere har haft et
betydeligt tab i købekraft, eftersom priserne på husleje og mad er steget mere
end den almindelige prisudvikling i samme periode. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Kan ulighed gøre skade på samfundet?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ulighed kan betragtes som en uafhængig variabel, der kan
føre til en uhensigtsmæssig samfundsudvikling.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statistisk set er der et sammenfald mellem høj ulighed og
dårlig folkesundhed og høj kriminalitet. Sammenhængen er blandt andet blevet
dokumenteret af Wilkinson & Pickett (2011). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Et studie af Rune V. Lesner baseret på detaljerede danske
registerdata slår fast, at en opvækst i fattigdom giver lavere lønninger og
dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksen. Blot et ekstra år i
fattigdom i starten af teenageårene giver et fald i erhvervsindkomsten på over
12 procent. som voksen (Juul, 2018). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Har uligheden naturlige årsager?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ulighed kan også betragtes som en afhængig variabel, altså
som en effekt af andre hændelser. For eksempel oplever Danmark et stigende
antal ældre og indvandrere, der i kraft af deres lavere
arbejdsmarkedstilknytning har lavere indkomst. Derved stiger uligheden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvis vi antager at aldringen og indvandringen er et
midlertidigt fænomen, er der ingen grund til at bekymre sig om stigende
ulighed, hvis aldring og indvandring er den eneste årsag til stigende ulighed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Imidlertid er hverken aldring eller indvandring mere
relevant i Danmark end i de øvrige tidligt industrialiserede lande, og kan
dermed ikke være forklaringen på, at uligheden stiger særligt hastigt i
Danmark.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvor meget og hvor hurtigt stiger uligheden i Danmark?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Måler man indkomstuligheden ved Gini-koefficienten som den
opgøres af OECD, ses at Danmark er et af de mest lige lande. Ser man på
stigningen i Gini-koefficienten 1995-2014 fremgår det, at uligheden stiger
hurtigst i Danmark og Sverige uanset om der måles absolut i point eller
relativt i procentvis stigning (Asmussen, 2018). Dette i øvrigt til trods for, at
OECD’s anderledes opgørelse af lejeværdien af egen bolig konsekvent får
Gini-koefficienten for Danmark til at fremstå lavere, end tilfældet er hos eksempelvis
Danmarks Statistik og Økonomiministeriet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Måling af uligheden med Gini-koefficienten kan være
utilstrækkelig, fordi denne metode mangler </span><span style="font-size: large;">følsomhed til at indfange den dynamik, der dominerer
udviklingen i uligheden, nemlig at det er de absolutte topindkomster, der
lægger beslag på en stadig større del af den samlede indkomst.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Tal fra Det Økonomiske Råd (2016) viser, at de rigeste 10
procent af danskerne, undtagen den rigeste ene procent, siden 1990 har øget
deres andel af den samlede indkomst med over 15 procent, mens den rigeste ene
procent af danskerne, undtagen den rigeste promille, har øget deres andel med
over 55 procent, samtidig med at den rigeste promille har øget deres andel med
200 procent. Det hører med til historien, at statistikken er påvirket af
oplysninger om aktieindkomst, der først blev tilgængelige i løbet af 1990’erne,
men mønstret er ikke til at tage fejl af, og i overensstemmelse med den
internationale trend.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Stigningen i uligheden i Danmark tog for alvor fart lige
omkring 2003. Ifølge Eurostat disponerede de 20 procent rigeste danskere i den
arbejdsdygtige alder det år over 3,4 gange så meget indkomst, som de 20 procent
fattigste. Det var og er i international sammenligning en meget lige
indkomstfordeling. I EU samlet set disponerede de 20 procent rigeste i den
arbejdsdygtige alder i 2004 over 5,2 gange mere indkomst end de 20 procent
fattigste. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Så hopper vi frem i tiden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I 2016 disponerede de 20 procent rigeste danskere i den
arbejdsdygtige alder over 4,4 gange mere end de 20 procent fattigste. En
relativ stigning på 29,4 procent. I EU var den relative stigning i perioden
2004-2015 på 3,8 procent. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Bemærk, at tallene stammer fra Eurostat, og eftersom de
bygger delvist på survey-data, hvor folk har meddelt deres indkomst, for året
før de blev interviewet, har jeg ændret årstallene, så de matcher indkomståret,
og ikke året hvor respondenterne blev interviewet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Har ændret indkomstmobilitet betydning for vores måling af uligheden?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Når ulighed måles som stigende indkomstulighed
indkomstgrupperne imellem, må det overvejes, om indkomstmobiliteten har ændret
sig. Har der været stigende indkomstmobilitet i Danmark, betyder det at flere danskere,
der det ene år var i den lave ende af indkomstskalaen, i et andet år vil være
rykket op og vice versa. Hvis det er tilfældet, vil vores målinger af den
årlige stigning i uligheden overdrive udviklingen i uligheden set over et
livsforløb. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Imidlertid er indkomstmobiliteten faldende i Danmark. Det
vil sige, at vores målinger af stigende indkomstulighed målt på årsbasis dækker
over en endnu større stigning i indkomstuligheden over et livsforløb. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den faldende indkomstmobilitet i Danmark er dokumenteret af
Tænketanken Kraka (Jakobsen, 2016). Faldet i indkomstmobiliteten går ud over de
yngre generationer. Hvis dine forældres indkomst var blandt de 20 procent
højeste, da du var ung, er sandsynligheden for at du selv lå i samme indkomstgruppe
som 38-40-årig, steget med knap 10 procent, når man sammenligner årgang
1961-1963 med årgang 1972-1974. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Større chance for at havne i den høje indkomstgruppe er meget
fint for dem, der havde rige forældre, men omvendt er chancen for at nå den
rigeste indkomstgruppe, hvis ens forældre hørte til blandt de fattigste, faldet
med knap 20 procent. Med andre ord er indkomstmobiliteten faldet betydeligt
efter 2001. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at opsummere: Vi har fjernet aldring og indvandring som
forklaringen på den særligt dramatiske stigning i uligheden i Danmark. Til
gengæld har vi fundet ud af, at faldende indkomstmobilitet er med til at underdrive
vores målinger. Det står værre til med uligheden, end vores observationer
umiddelbart viser. Vi har også erkendt, at jo mere uligheden får lov at stige,
jo flere danskere vil opleve et absolut fald i deres levestandard. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Nu vender artiklen tilbage til Pikettys tese om den dynamik,
der internationalt er ved at drive uligheden op på niveauet fra 1800-tallet.
Hvilket mønster er det, Piketty har afdækket, og kan dette mønster genfindes i
Danmark?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvad skaber den stigende ulighed ifølge Piketty?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Piketty (2014) observerer, at topindkomsternes andel af den
samlede indkomst stiger. Det skyldes ikke folk i arbejde, der bliver rigere på
bekostning af folk uden for arbejdsmarkedet. Det er ikke højtuddannede, der
bliver rigere på bekostning af lavtuddannede. Det skyldes først og fremmest, at
de formuende bliver rigere på bekostning af de ikke-formuende, mens de ekstremt
formuende bliver rigere relativt til de knap så ekstremt formuende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Forklaringen på, at de rige bliver rigere på bekostning af
den øvrige befolkning, skal ifølge Piketty helt overordnet findes i to forhold.
For det første, at værdien af den samlede formue, og dermed formueafkastet,
stiger relativt til værdien af den samlede produktion. For det andet, at den
økonomiske vækst er faldende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Piketty kombinerer de to tendenser i udsagnet r>g,
hvilket vil sige, at så længe r (afkast af formue) er større end g (økonomisk
vækst), vil de rige (hvis indtægter hovedsageligt kommer fra afkast på formue)
øge deres indtægter hurtigere, end den samlede produktion stiger. For disse
indtægter erhverver de i forvejen rige sig mere formue. Herved er der startet
en dynamik, hvor topindkomsterne konstant øger deres andel af den samlede
indkomst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Katalysatoren, der har igangsat ovenstående proces, er
ændret fordelingspolitik. Lavere skat har øget topindkomsternes mulighed for at
efterspørge formue, hvad der har drevet den samlede formue op i pris relativt
til produktionen. En proces, der er blevet yderligere forstærket af kapitalens
fri bevægelighed over grænserne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at opsummere. Vejen til konstant stigende ulighed
starter med klassisk omfordelingspolitik efter Matthæus-Princippet: Thi den,
som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har,
fra ham skal endog det tages, som han har. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">At uligheden i Danmark er steget som følge af omfordeling
fra fattig til rig, er dokumenteret i nærværende tidsskrift af Jørgen Goul
Andersen (2018).<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I denne gennemgang
fremgår det blandt andet, at marginalskatten for højtlønnede er sænket mere i
Danmark end i noget andet tidligt industrialiseret land i perioden 2000-2016
(af alle OECD-lande har kun Ungarn sænket marginalskatten for højtlønnede mere
end Danmark). Konklusionen er, at ændret skatte- og velfærdspolitik udgør den
væsentligste forklaring på den stigende ulighed i Danmark.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Spørgsmålet er nu, om den stigende ulighed i Danmark er et
overstået fænomen, eller om vi kan forvente fortsat stigende ulighed. Hvis
uligheden i Danmark skal sættes i forbindelse med den konstante stigning,
Piketty beskriver, skal følgende betingelser være opfyldt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="text-align: justify; text-indent: -18pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-size: large;"><span style="mso-fareast-font-family: "Times New Roman";"><span style="mso-list: Ignore;">(1)<span style="font-family: "times new roman"; font-stretch: normal; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; line-height: normal;"> </span></span></span><!--[endif]-->Indkomstuligheden
stiger, fordi topindkomsterne lægger beslag på en stadig større andel af den
samlede indkomst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="text-align: justify; text-indent: -18pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-size: large;"><span style="mso-fareast-font-family: "Times New Roman";"><span style="mso-list: Ignore;">(2)<span style="font-family: "times new roman"; font-stretch: normal; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; line-height: normal;"> </span></span></span><!--[endif]-->Værdien
af den samlede formue stiger relativt til produktionen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="text-align: justify; text-indent: -18pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-size: large;"><span style="mso-fareast-font-family: "Times New Roman";"><span style="mso-list: Ignore;">(3)<span style="font-family: "times new roman"; font-stretch: normal; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; line-height: normal;"> </span></span></span><!--[endif]-->Formueafkastet
er stigende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="text-align: justify; text-indent: -18pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-size: large;"><span style="mso-fareast-font-family: "Times New Roman";"><span style="mso-list: Ignore;">(4)<span style="font-family: "times new roman"; font-stretch: normal; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; line-height: normal;"> </span></span></span><!--[endif]-->Formueafkast
beskattes mindre end arbejdsindkomst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="text-align: justify; text-indent: -18pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-size: large;"><span style="mso-fareast-font-family: "Times New Roman";"><span style="mso-list: Ignore;">(5)<span style="font-family: "times new roman"; font-stretch: normal; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; line-height: normal;"> </span></span></span><!--[endif]-->Arveafgiften
sænkes, og der arves større formuer.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="text-align: justify; text-indent: -18pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-size: large;"><span style="mso-fareast-font-family: "Times New Roman";"><span style="mso-list: Ignore;">(6)<span style="font-family: "times new roman"; font-stretch: normal; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; line-height: normal;"> </span></span></span><!--[endif]-->De
i forvejen formuende akkumulerer en større andel af formuen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Jo mere disse betingelser viser sig opfyldt for Danmarks
vedkommende, jo stærkere må det konkluderes, at Danmark betræder den sti, der
ifølge Piketty har ført til stigende ulighed i de øvrige tidligt
industrialiserede lande, og jo mere kan vi derfor forvente, at uligheden vil
vedblive at stige fremover. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: large;">Ad 1/ Lægger
topindkomsterne i Danmark beslag på en stigende andel af den samlede indkomst,
ligesom det ses i andre tidligt industrialiserede lande?<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Som nævnt satte den voldsomme stigning i uligheden i Danmark
ind fra 2003. Ifølge World Inequality Database har den rigeste promille i
Danmark øget sin andel af den samlede indkomst i Danmark med 36 procent fra
2003 til 2010 (der er den seneste observation). Det økonomiske Råd (2016) anslår
stigningen til 27 procent fra 2003 til 2010, og 42 procent fra 2003 til 2014. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Til sammenligning viser data fra World Inequality Database,
at den rigeste promilles andel af den samlede indkomst steg med 31 procent i
USA (2003-2014), 15 procent i Kina (2003-2010), 14 procent i Australien
(2003-2013), 14 procent i Japan (2003-2010), 11 procent i Canada (2003-2015). I
samme periode faldt den rigeste promilles andel af den samlede indkomst med 7
procent i Frankrig (2003-2013) og 18 procent i Spanien (2003-2012). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">På baggrund af de data der er til rådighed, må det
konkluderes, at Danmark er det land, hvor topindkomsternes andel af den samlede
indkomst stiger hurtigst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: large;">Ad 2/ Stiger værdien
af den samlede formue relativt til produktionen i Danmark efter samme mønster,
som Piketty har fundet i de øvrige tidligt industrialiserede lande? <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Denne undersøgelse er blevet gennemført af Danmarks
Nationalbank (Abildgren, 2015). Her genfindes den samme U-formede kurve, som
Piketty dokumenterer for USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Forskellen
er blot, at stigningen i værdien af den samlede formue i Danmark starter senere
og fra et lavere niveau. Til gengæld har udviklingen været så markant, at
Danmark nu ligger på niveau med Tyskland og Storbritannien og næsten er tilbage
på niveauet fra 1800-tallet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: large;">Ad 3/ Stiger
formueafkastet i Danmark? <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik (Statistikbanken,
tabel INDKP101 omregnet til faste priser) steg den indkomst, der skabes af sig
selv, blot fordi man ejer noget, der genererer et afkast (såsom aktier, obligationer
og andre værdipapirer) med 125 procent per indbygger i Danmark fra 1994-2015. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Medregner man den gevinst, man som boligejer har opnået i
form af øget lejeværdi af egen bolig (den indkomst, man sparer ved ikke at
skulle betale husleje) og de kraftigt formindskede renteudgifter, som især
boligejere nyder godt af, har stigningen i formueindkomst per indbygger i Danmark
været 594 procent i samme periode. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Til sammenligning har lønstigningen i den private sektor i
perioden 1994-2015 været på 62 procent (korrigeret for inflation). Der er altså
ikke nogen tvivl om, at formueafkastet er steget i Danmark, og at det siden 1994
bedre har kunnet svare sig at eje værdipapirer og huse end at gå på arbejde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: large;">Ad 4/ Beskattes
formueafkast mindre end arbejdsindkomst?<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Jævnfør Skatteministeriet (2018) faldt marginalskattesatsen for
personlig indkomst fra 68,7 procent i 1993 til 62 procent i 1998. I 2010 faldt
marginalskattesatsen for personlig indkomst yderligere til 56,1 procent, og i
2018 lå den på 56,5 procent. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Marginalskattesatsen for kapitalindkomst faldt fra 68,7
procent i 1993 til 58,2 procent i 1998. I 2011 faldt marginalskattesatsen for
kapitalindkomst yderligere til 50,2 procent, og i 2018 lå den på 42,7 procent. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Bemærkelsesværdigt er det, at forskellen på
marginalskattesatsen på personlig indkomst og kapitalindkomst har bevæget sig
fra 0 procent til 13,8 procent fra 1994 til 2018. Igen må det konstateres, at
det siden 1994 bedre har kunnet betale sig at få sin indkomst fra formueafkast
end ved at gå på arbejde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: large;">Ad 5/ Er arveafgiften
blevet sænket, og arves der større formuer i Danmark? <o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Arveafgiften for familieejede virksomheder er netop blevet
sænket fra 15 procent til 5 procent (ændringen er fuldt indfaset i 2020). I
skrivende stund er der samlet politisk flertal for helt at afskaffe
arveafgiften. Svaret på første del af spørgsmålet må derfor blive et rungende
ja, arveafgiften er blevet sænket. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den lavere arveafgift er i øvrigt foranlediget af, at en
række af Danmarks største familieejede virksomheder står over for et snarligt
generationsskifte. Der er således flere grunde til at antage, at der arves
større formuer i Danmark i den nære fremtid. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Om der allerede er blevet arvet større formuer i den tid,
hvor uligheden er steget, kan kun undersøges indirekte, da der ikke findes
opgørelser over arvens størrelse i Danmark. En sådan undersøgelse er blevet
foretaget af Andersen og Juul (2017). Her konstateres det, at provenuet af
arveafgiften har ligget nogenlunde jævnt, siden arvereglerne sidst blev lavet
om i 1995. Til gengæld er dødeligheden siden da faldet med 25 procent. Det
kunne indikere, at størrelsen på de arvede formuer er steget 25 procent. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Andersen og Juul (2017) bemærker desuden, at arvereglerne i
Danmark er indrettet således, at man kan give 61.500 i skattefrit arveforskud
per år, og på denne måde undgå at betale arveafgift. Beløbet er ikke
indberetningspligtigt, så vi ved ikke hvor meget der er blevet arvet på denne
måde. Imidlertid viser en analyse på individniveau, at blandt den rigeste
promille af de 18-årige, stammer 99 procent af deres formue fra sådanne
overførsler. Analysen viser også, at børn, der modtager arveforskud i
barndommen, bliver ved med at gøre det i voksenlivet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Vi kan konkludere, at på baggrund af det foreliggende
materiale ser det ud til, at der er blevet arvet større formuer i Danmark, og
det synes helt sikkert, at arv vil få større betydning for
formuekoncentrationen for fremtiden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ad 6/ Koncentreres ejerskabet af formuerne i toppen af Danmark? <o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Svaret vil afhænge af, hvordan man operationaliserer
spørgsmålet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Piketty arbejder med det bredest mulige formuebegreb (alt
hvad der kan måles). Det kan gå an, så længe man sammenligner lande med en
nogenlunde ensartet formuestruktur. Men når det kommer til formuestruktur, er
Danmark atypisk. Derfor må der tages en række forbehold, når størrelsen af
formuerne måles. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det store spørgsmål er, om pensionsopsparing skal tælle med.
I international sammenligning har Danmark en særdeles stor pensionsformue, der
ejes at det store flertal af lønmodtagerne. Denne opsparing modvirker
formuekoncentration i toppen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Der er imidlertid flere grunde til at se bort fra
pensionsopsparingen i vores undersøgelse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For det første må stigningen i danskernes pensionsopsparing
forventes at ophøre, når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt indfasede. Vi må
altså forvente, at denne modvægt til formuekoncentration i toppen i Danmark er
en midlertidig foranstaltning. Der er derfor god grund til at analysere
formueudviklingen i Danmark eksklusiv pensionsopsparing. Vi må vide, om
tilstedeværelsen af pensionsopsparingen slører en dynamik, der svarer til den
beskrevet af Piketty. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">En vigtigere grund til at analysere formuekoncentrationen
uden pensionsopsparing er, som professor ved CBS og ekspert i formuepleje
Brooke Harrington (2016) slår fast, at det navnlig er væksten af dynastiske
formuer, der driver uligheden op. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Dynastiske formuer har den fordel, at de ikke skal bruges.
De kan dermed dedikeres til langsigtede investeringer, der giver bedre afkast,
og de er også langt nemmere at placere således, at de kan unddrage sig
beskatning. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">At skatteunddragelse er udbredt, underbygges med at
internationale læk af data har afsløret omfattende skattesnyd blandt
topindkomsterne, også blandt danskere. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Et andet indicium på udbredelsen af skatteunddragelse er den
omstændighed, at der er oprettet en formel uddannelse (som føromtalte Brooke
Harrington har gennemført som en del af sin research) i formueforvaltning, der
specifikt handler om, hvordan man bedst undgår beskatning af formuer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvordan har nettoformuen eksklusiv pensionsopsparing
udviklet sig i Danmark? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ifølge Det Økonomiske Råd (2016) rådede de 10 procent
rigeste danskere over 82 procent af nettoformuen i 2014, hvilket er stort set identisk
med niveauet i starten af 1990’erne (81 procent i 1991). Umiddelbart må det
altså afvises, at der er sket en formuekoncentration i Danmark. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Imidlertid dækker udviklingen over en dynamik, der kunne
antyde, at der faktisk sker en formuekoncentration. De rigeste 10 procents
andel af nettoformuen faldt fra midten af 1990’erne frem til 2007. Denne
udvikling skyldes stigningen i huspriserne, der har tilgodeset de fleste af
landets husejere (eller i hvert fald de husejere, der købte tidligt). I samme
øjeblik som prisboblen på huse bristede, faldt de almindelige danskeres andel
af nettoformuen. Igen ser vi et fænomen af midlertidig varighed trække i modsat
retning af den generelle trend. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Efter husprisernes kollaps er de rigestes andel af den
samlede formue vokset dramatisk. De ti procent rigeste danskere minus den rigeste
procent lagde beslag på 52 procent af nettoformuen i 2014 mod 41 procent i 2007
(en relativ stigning på 27 procent). Den rigeste procent af danskerne lagde
beslag på 30 procent af nettoformuen i 2014 mod 20 procent 2007 (en relativ
stigning på 50 procent).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det kan opsummeres, at udviklingen i huspriserne og
opbygningen af pensionsformuen har skjult en underliggende trend, nemlig en
voldsom formuekoncentration blandt de rigeste danskere. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Bemærk i øvrigt, at ligesom i de øvrige tidligt
industrialiserede lande kan der i Danmark iagttages det mønster, at tabene i
forbindelse med Finanskrisen 2008 ramte de almindelige indkomster langt
hårdere, end de ramte topindkomsterne (Harrington, 2016).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Konklusion: Forvent stigende ulighed<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Vores gennemgang af den stigende ulighed i Danmark giver
grundlag for en klar konklusion. Når det hidtil ikke har været bredt erkendt,
at Danmark følger det mønster, som Thomas Piketty har afdækket i Kapitalen i det
21. Århundrede, hænger det sammen med, at spørgsmålet ikke er blevet undersøgt
tilstrækkeligt systematisk. Det viser sig nu, at Danmark følger Pikettys
mønster for stigende ulighed på alle parametre. Det må derfor forventes (under
forudsætning af uændret politik), at uligheden vil vedblive at stige støt i
Danmark. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Forskellen på stigningen i uligheden i Danmark vs. USA,
Storbritannien, Tyskland og Frankrig er, at stigningen i Danmark er startet
senere og fra et lavere niveau, men nu stiger med større hast, end tilfældet er
i disse lande. Udviklingen i Danmark har stået på i over to årtier, og det
bestyrker en antagelse om, at der er tale om en trend snarere end en afvigelse.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Præcis som Piketty har forklaret, stiger formuernes værdi
relativt til den samlede produktion. Det sker, fordi der er stigende
efterspørgsel på formue. Formueskattens afskaffelse, fastfrysningen af
boligskatterne, den lempelige finanspolitik forud for Finanskrisen, skattelettelser,
der tilgodeså topindkomsterne, lavere beskatning af formueafkast - alt dette
har sammen med stigende pensionsopsparing og frie internationale
kapitalbevægelser drevet priserne på formue op til fordel for dem, der besad
formue forud for prisstigningerne på formue. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Balancen i det danske samfunds omfordelingsmekanismer er
blevet forrykket, således at der nu er startet en dynamik, hvor de formuendes
formuer akkumulerer af sig selv. Afkast af formuen lægges til formuen, der
herefter genererer et større afkast, og sådan kan det fortsætte. Den lavere
arveafgift, der indfases i disse år, og den endelige afskaffelse af
arveafgiften, der forventes vedtaget i nær fremtid, vil yderligere accelerere
denne proces. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvor er vi på vej hen?<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Spørgsmålet er, hvor denne trend fører Danmark hen? Om få år
vil Danmark være et helt igennem gennemsnitligt europæisk land, når det kommer
til ulighed. Men vil det fortsætte endnu længere? Vil Danmark komme på niveau
med USA? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">En simpel fremskrivning af væksten i den rigeste promilles
indkomster fortæller, at Danmark vil nå samme niveau i ulighed, som USA har i
dag, i året 2049 (uanset om man bruger tal fra DØR eller World Income Database).
Men er det realistisk at tro, at uligheden kan få lov at stige lige så meget i
Danmark, som det har været tilfældet i USA? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Udviklingen i USA er blevet analyseret af nobelpristager i
økonomi Joseph Stiglitz (2012) og tidligere arbejdsminister under Bill Clinton
Robert Reich (2011, 2015). Af dem erfarer vi, at trenden med stigende ulighed i
USA blev skudt i gang med en ændring af skattesatserne, således at USA gik fra
at have progressiv beskatning til regressiv beskatning (topindkomsterne betaler
nu en lavere procent af deres indkomst i skat end almindelige indkomster).
Umiddelbart herefter begynder topledernes lønninger at stige exceptionelt.
Samtidig ses en næsten lineær sammenhæng mellem faldende fagforeningsmedlemskab
i USA og middelklassens faldende andel af den samlede indkomst. Som følge heraf
er topindkomsternes bid af kagen vokset, hver gang der har været højkonjunktur
og vækst, for til sidst at være blevet så stor, at topindkomsternes
indkomstfremgang voksede sig større end produktionsstigningen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I takt med at topindkomsterne i USA er blevet rigere, har de
også fået mere politisk indflydelse. Det er lykkedes de absolutte topindkomster
gennem massiv partistøtte at ændre lovgivningen til deres fordel. Dette kommer
til udtryk i forlængelse af patenter, der giver store firmaer monopollignende
status. Det kommer til udtryk i lovgivning, der svækker forbrugernes og
lønmodtagernes rettigheder. Det kommer til udtryk i et loft på omfanget af
bødestraf på insiderhandel og finansiel svindel, så svindel bliver økonomisk
rentabel, også selvom det bliver opdaget. Det kommer til udtryk i en svækkelse
af skattevæsnet, så det ikke kan overkomme at opkræve korrekt skat (Reich, 2015).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Udviklingen i USA afspejles kun delvist i Danmark.
Fagbevægelsen står forholdsvist stærkt i Danmark, hvilket har sikret en
lønudvikling nogenlunde i takt med produktionstilvæksten. Skattevæsnet har
mistet mandskab og effektivitet, men opruster nu igen efter en serie af
skandaler. Imidlertid stiger topledernes lønninger i de store virksomheder
betydeligt hurtigere end den øvrige lønudvikling (Finansministeriet, 2018). Der
er også eksempler på, at pengestærke interesser køber sig til politisk
indflydelse. Det har været tilfældet med forløbet omkring arveafgiften, der er
et resultat af massivt lobbyarbejde og pengegaver til de partier, der støtter
op om afgiftens afskaffelse (Arnfred og Jessen, 2016).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Danmark har ikke amerikanske tilstande, men tilfældet USA
fortæller os, at hvis ikke udviklingen bremses, vil topindkomsterne på et
tidspunkt råde over så stor en del af den samlede indkomst, at deres politiske
indflydelse bliver så stor, at stigningen i uligheden synes irreversibel.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Bemærk, at det ikke var demokratiet eller fagbevægelsen
alene, der fik gjort op med 1800 tallets ekstreme ulighed. Der skulle to
verdenskrige til. Det indikerer, at når først den ekstreme ulighed er
indtruffet, skal der meget bemærkelsesværdige begivenheder til for at rulle den
tilbage. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Konklusionen er derfor, at vi kun har begrænset tid til at
rulle uligheden tilbage.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-size: large;">Referencer<o:p></o:p></span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-size: large;">Abildgren,
Kim (2015), “Estimates of the National Wealth of Denmark 1845-2013”, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Working Papers</i> no. 92, København:
Danmarks Nationalbank.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Andersen, Jørgen Goul (2018), ”Globalisering og stigende økonomisk
ulighed”, artikel fra <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Økonomi og Politik </i>nr.
1 2018, København: Jurist- og Økonomforbundets forlag. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Andersen, Lars & Jonas Schytz Juul (2017), ”Hvilken
rolle spiller arv i Danmark?”, artikel fra Ploug, Niels (red.): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Økonomisk Ulighed i Danmark</i>,
København:<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jurist- og Økonomforbundets
forlag.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Arnfred, Carl Emil & Chris Kjær Jessen (2016), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Skjulte Penge</i>, København: Berlingske. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Asmussen, Balder m.fl. (2018), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Samfundsstatistik 2018</i>, København: Forlaget Columbus. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-size: large;">Harrington,
Brooke (2016), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Capital without Borders</i>,
Cambridge, Mass.: Harvard University Press.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Jakobsen, Kristian Thor (2016): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste
godt ti år</i>, København: Tænketanken Kraka. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Juul, Jonas Schytz (2018): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser</i>, København:
AE-rådet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Pickett, Kate & Richard Wilkinson (2011), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Ulighed</i>, København: Information. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Piketty, Thomas (2014): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Kapitalen
i det 21. århundrede</i>, Viborg: Gyldendal. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-size: large;">Reich,
Robert (2010), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Aftershock</i>, New York: Knopf
Doubleday Publishing Group.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-size: large;">Reich,
Robert (2015), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Saving Capitalism</i>, New
York: Alfred A. Knopf.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-size: large;">Stiglitz,
Joseph (2012), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">The Price of Inequality</i>,
New York: Penguin Books.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Datakilder<o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2016. Data til
figurer i kapitel V. <a href="https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2016"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2016</span></a><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">Eurostat:
Inequality of income distribution S80/S20 income quintile share ratio -
EU-SILC. </span><a href="http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=ilc_pns4&lang=en">http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=ilc_pns4&lang=en</a><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Finansministeriet: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 376
(Alm. del) af 31. maj 2018. <a href="http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/376/svar/1499999/1915748.pdf">http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/376/svar/1499999/1915748.pdf</a><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">OECD Stat. <span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">Income
Distribution and Poverty. </span><a href="https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=IDD"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=IDD</span></a><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Skatteministeriet: Marginalskatteprocenter 1993 og
1998-2018. <a href="http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-og-1998-2018">http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-og-1998-2018</a><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statistikbanken Danmarks Statistik, tabel IFOR32 og
INDKP101. <a href="http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366</span></a><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">World
Inequality Database. </span><a href="http://wid.world/"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">http://wid.world/</span></a><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-87367492589307895922018-09-09T17:24:00.003+02:002019-08-30T11:47:58.337+02:00John Maynard Keynes - og hvordan hans teori forandrede verden<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif;"><span style="font-size: large;"><i>Dette
er den sidste artikel i en serie om årsagerne til økonomisk vækst, men kan
sagtens læses selvstændigt. <a href="https://magtogpenge.blogspot.com/2018/08/konomisk-vkst-hvor-kom-den-fra-hvor_52.html">Den første artikel</a> præciserer begrebet vækst (på langt
sigt er vækst lig med nye arbejdskraftbesparende opfindelser) og afgrænser
problemfeltet (til spørgsmålet om, hvad der får entreprenørerne til at
investere i en udvidelse af kapitalapparatet). De øvrige artikler introducerer
nogle af økonomiens vigtigste teoretikere.</i></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;"><i>Artiklerne
bygger på en tekstnær læsning af de originale værker. Hermed får vi aflivet
nogle af myterne om, hvad økonomerne stod for. Det var ikke <a href="https://magtogpenge.blogspot.com/2018/08/den-lyse-side-af-liberalismen-verden.html">Adam Smith</a>, der
fandt på begrebet laissez faire (at lade stå til), Adam Smith giver en langt
mere nuanceret fremstilling af markedsøkonomi, end det fremgår af de fleste
lærebøger. <a href="https://magtogpenge.blogspot.com/2018/05/hvorfor-var-karl-marx-ikke-liberalist.html">Karl Marx</a> skrev ikke (som nogen hævder) om planøkonomi, men
analyserede et markedsøkonomisk system hjemsøgt af tilbagevendende kriser
(altså en økonomi meget lig den vi lever i dag). <o:p></o:p></i></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;"><i>Der
er imidlertid næppe nogen økonom, der er så omgærdet med myter, som John
Maynard Keynes. Det hænger formentlig sammen med to forhold. For det første har
Keynes være så definerende for vores måde at tænke nationaløkonomi på, at det er svært at isolere enkelte elementer som værende Keynes. For det andet er
Keynes langt mere nuanceret, end det er muligt at gengive på to sider i en
lærebog. Det er min opfattelse at en rimelig og retvisende fremstilling af
Keynes ikke kan gøres kortere, end det her er tilfældet. </i><o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;"><i><br /></i></span></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghqjFMc5cpZ0pztMP0oQMfjMVCgvTbDVjImMWuNTNPXaRpoTWTOxvOi-DUmElIwvcHtbzT0K6zmfCL8Mbv3jvwOsglD4kcEWknH4oOmNHFY4Z07eXThijy9rbMbda-g1OBUZoW8B3H7cdf/s1600/key3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="567" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghqjFMc5cpZ0pztMP0oQMfjMVCgvTbDVjImMWuNTNPXaRpoTWTOxvOi-DUmElIwvcHtbzT0K6zmfCL8Mbv3jvwOsglD4kcEWknH4oOmNHFY4Z07eXThijy9rbMbda-g1OBUZoW8B3H7cdf/s400/key3.jpg" width="282" /></a></div>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;"><i><br /></i></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">En
ny virkelighed skaber behov for ny teori</span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">John
Maynard Keynes (1883-1946), blandt venner blot kaldet Maynard, revolutionerede
den økonomiske tankegang i 1930’erne. Og hans indflydelse rækker frem til i
dag. Hans begreber gennemsyrer de økonomiske lærebøger, således at vi alle står
i gæld til Keynes, når vi diskuterer økonomi, uanset om vi deler hans
teoretiske anskuelser eller ej. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Ligesom
med Karl Marx og Adam Smith opstod Keynes’ ideer ikke ud af det blå, men fordi
der var behov for nye ideer, der kunne forklare den forandrede økonomiske
virkelighed. Siden vi forlod den teorihistoriske gennemgang med Karl Marx, har
virkeligheden nemlig forandret sig en hel del.
<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Som
Marx havde forudset, opstod der stadig større og større virksomheder, hvilket
virker hæmmende for den fri konkurrence, og øger uligheden til fordel for
virksomhedsejerne. Hvad Marx ikke havde forudset var, at arbejderklassen fik
politisk indflydelse og organiserede sig i fagforeninger, der forhandlede sig
til kortere arbejdstid, bedre arbejdsforhold og større (real)lønninger. De to
faktorer trak i hver sin retning, og som konsekvens steg uligheden ikke efter
Marx død, men vedblev at være høj og iøjnefaldende. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Arbejderklassens
største politiske sejr kom efter Første Verdenskrig, da stemmeretten blev
udbredt til alle almindelige lønmodtagere. Som resultat heraf fik
arbejderpartierne (som f.eks. Socialdemokratiet i Danmark) ofte
regeringsmagten. Den offentlige sektor voksede, og staten udviklede sig til en
velfærdsstat, der blandt andet hjalp med at finansiere
arbejdsløshedsunderstøttelse. Skatterne voksede tilsvarende. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
Storbritannien i tiden forud for Første Verdenskrig lå skattetrykket (værdien
af de offentlige indtægter opgjort i procent af BNP) på lidt over 10 procent. I
mellemkrigstiden lå skattetrykket på mellem 20-25 procent. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Samtidig
med denne udvikling blev økonomien ramt af tilsyneladende permanent krise. Det
gik trægt med væksten. I Storbritannien faldt produktionen efter Første
Verdenskrig, og det var først i 1929, at BNP (per indbygger) nåede op på samme
niveau, som det havde haft i 1918. Men så ramtes økonomien af eftervirkningerne
af børskrakket på Wall Street i oktober 1929, og de næste fire år lå den årlige
produktion igen lavere, end det havde været tilfældet i 1918. Med andre ord var
der samlet set ingen økonomisk vækst i Storbritannien fra 1918 til 1933. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
er spørgsmålet om vækst, der først og fremmest adskiller henholdsvis Smith og
Marx fra Keynes. Hvor de to førnævnte så den økonomiske vækst som eksogent
givet (noget udefrakommende, en forklaringsfaktor der ikke er indarbejdet i
teorien), nåede Keynes efterhånden frem til, at vækst og beskæftigelse kan og
bør stimuleres gennem aktiv (statslig) indgriben i økonomien. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Både
Smith og Marx så den frie markedsøkonomi/kapitalismen, som et dynamisk system,
der frigjorde det fulde potentiale af menneskets skaberkraft, således at
arbejdsdeling og teknologiske landvindinger tillod stigende velstand. Når først
systemet var indført, ville væksten komme af sig selv, om end den ikke ville
blive helt jævn. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hos
Smith ser vi, at arbejdsløshed kan opstå, men det varer ikke længe før end markedskræfterne,
med samme forudsigelighed som tyngdekraften, vil genskabe en ny økonomisk
ligevægt ved fuld beskæftigelse. Hvis blot lønningerne får lov at falde til det
niveau, hvor det kan betale sig for arbejdsgiverne at ansætte dem, vil kriser
kun være kortvarige forbigående fænomener. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Sagt
med andre ord: Hos Smith er en økonomisk krise slet ikke en krise, men blot den
tid det tager priserne at tilpasse sig ændringer i udbud og efterspørgsel. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hos
Marx tillægges kriserne langt større destruktiv betydning, og de bliver hele
tiden værre, men også Marx så dem som en del af et uundgåeligt mønster i selve
vækstprocessen (som man kun kunne ændre på, ved at omstyrte selve det
kapitalistiske system og overgå til kommunisme). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
1800 tallet lå udviklingen et sted midt imellem Smiths og Marx’ antagelser. Den
økonomiske udvikling var præget af regelmæssige konjunktursvingninger. Kriserne
vendte hele tiden tilbage, men de blev ikke værre. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Perioder
med lav vækst (lavkonjunktur) blev afløst af perioder med høj vækst
(højkonjunktur). De industrialiserede samfund blev stadigt rigere. Og selvom
arbejdernes realløn svingede i takt med konjunkturerne, begyndte også
arbejdernes levestandard at stige. Dette holdt ved indtil år 1914. Året for
udbruddet af Første Verdenskrig. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Figur
4.1 illustrerer knivskarpt de omstændigheder, der tvang Keynes til at revurdere
den herskende økonomisk teori, og som efterfølgende gjorde Keynes’ navn
udødeligt blandt økonomer. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h4 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Figur
4.1: Arbejdsløshedsprocent i Storbritannien 1855-1970</span></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjr5T_J__5xeWOGQdNz0eJp7snonH3ZJYt1yDt5bn60-DYMlUiVZQM85p6SkJSvhh0VO_9pupsD330YOws_l-2kxNF-15hyNLgEk2cIvH16ub25hmh05ymSO9X4uZdX-vR0y0MhUSSbMCMP/s1600/key1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="951" data-original-width="1225" height="496" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjr5T_J__5xeWOGQdNz0eJp7snonH3ZJYt1yDt5bn60-DYMlUiVZQM85p6SkJSvhh0VO_9pupsD330YOws_l-2kxNF-15hyNLgEk2cIvH16ub25hmh05ymSO9X4uZdX-vR0y0MhUSSbMCMP/s640/key1.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;"><i>Kilde:
Thomas, R. and N. Dimsdale, 2016.</i><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
tiden 1855-1914 ses otte nogenlunde regelmæssige konjunkturudsving.
Arbejdsløsheden bevægede sig fra top til bund og til top igen med en hastighed
på gennemsnitligt syv år. Efter de otte udsving afskaffedes al arbejdsløshed
for en kort periode. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Den
korte periode uden arbejdsløshed var Første Verdenskrig (1914-1918).
Forklaringen var, at man under krigen gik over til et planøkonomisk system, der
ikke tillod nogle ressourcer i form af arbejdskraft, at stå uudnyttede hen.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
mellemkrigstiden var mønstret et helt andet. Igennem 1920’erne forblev
arbejdsløsheden lige så høj, som det var tilfældet på toppen af 1800-tallets
værste kriser (faktisk en smule højere). Dernæst kom 1930’ernes depression, der
udgør historiens definitivt største arbejdsløshedskrise. Det var
mellemkrigstidens afvigelse fra det hidtidige mønster, der tvang Keynes til at
revurdere den efterhånden åbenlyst utilstrækkelige økonomiske teori, som han
selv forelæste i på universitetet. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Under
Anden Verdenskrig (1939-1945) afskaffedes arbejdsløsheden for anden gang i
historien. Det var forventet. Mere overraskende var det, at arbejdsløsheden
ikke vendte tilbage efter krigen. Frem til 1970’ernes oliekriser, forblev
arbejdsløsheden på et punkt, der efter vore dages standarder, kun kan benævnes
som fuld beskæftigelse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Den
lave arbejdsløshed hang sammen med, at tidens ledende politikere (uanset
regeringens politiske observans) førte en økonomisk politik, der aktivt
prioriterede fuld beskæftigelse. Og dette gjorde de med direkte henvisning til
Keynes’ anbefalinger. På den måde blev Keynes’ navn synonymt med den økonomiske
fremgang i efterkrigstidens gyldne år, ikke kun i Storbritannien, men i hele
den industrialiserede verden (herunder også Danmark).<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes’
var i forhold til Smith og Marx en praktisk orienteret økonom. Han rådgav
regeringer om økonomisk politik, og opnåede selv at blive udnævnt til
stedfortrædende Finansminister under Anden Verdenskrig (i Storbritannien).
Keynes’ praktiske tilgang kan have været medvirkende til, at han ofte
reviderede sine synspunkter. Lad os følge Keynes’ karriere, og derigennem følge
den erkendelsesproces, der i sidste ende førte til hans opgør med det bestående
teoriapparat. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hvem
var Maynard Keynes?</span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
(udtales ligesom brains, har han selv forklaret) blev ligesom både Smith og
Marx født ind i en privilegeret familie, der gav ham adgang til uddannelse og
karriere. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
blev født i 1883 i Cambridge, Storbritannien. Hans far var økonom og
arbejdede ved Cambridge Universitets administration. Hans mor blev Cambridges
første kvindelige borgmester. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
vandt – takket være intense forberedelser med sin far – et stipendium til den
prestigefyldte privatskole Eton, og bagefter læste han matematik og
moralfilosofi på Cambridge. Han tog sin afsluttende eksamen i 1905. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
færdedes i intellektuelle kredse, hvor man diskuterede, hvad det gode liv var,
og praktiserede fri kærlighed (Keynes var homoseksuel). Han var kendt for sin
gode begavelse. Vennen Bertrand Russel skrev om ham: <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">”Keynes’
intellekt var det skarpeste og klareste, som jeg har mødt. Når jeg diskuterede
med ham, følte jeg, at jeg gjorde det med livet som indsats, og ikke sjældent
endte det med, at jeg følte mig lettere tåbelig.”<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
primære interesseområde var erkendelsesteori. Hvordan ved vi om noget er sandt,
i en verden præget af usikker viden? Som konsekvens af sin interesse skrev han
en afhandling (og senere en bog) om sandsynlighed, der forholdt sig til den
usikkerhed, der er forbundet med, at vi sjældent kender alle de mulige udfald,
en handling kan resultere i. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
begyndelsen havde Keynes ikke meget held med sin karriere. Han fik ikke den
stilling i Finansministeriet, han havde drømt om, og måtte i stedet arbejde i The India Office (der lå i London) et par år (Indien var på det tidspunkt kronjuvelen i Det Britiske
Imperium). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hans
afhandling om sandsynlighed og usikkerhed blev ikke antaget i første forsøg, og
stillingen som professor i nationaløkonomi ved Cambridge gik til vennen og
rivalen Arthur Cecil Pigou. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Eftersom
der kun var én sådan stilling overhovedet, var der ikke udsigt til, at Keynes
nogen sinde ville blive professor (og han blev det heller aldrig). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
endte med at Keynes læremester i økonomi, Alfred Marshall, skaffede ham stillingen
som redaktør på tidsskriftet ”Economic Journal”, samtidig med at Keynes
underviste i Marshalls lærebog som ekstern lektor i økonomi på Cambridge. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes’
karriere blev reddet af Første Verdenskrig, der skaffede ham et job i
Finansministeriet. I 1919 blev Keynes udpeget til leder af ministeriets
repræsentation ved fredsforhandlingerne i Versailles. Imidlertid kunne Keynes
ikke bære, at skulle forhandle de krav igennem, som Storbritannien og de andre
sejrende parter forlangte af det besejrede Tyskland. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Kravene
var ifølge Keynes både samfundsøkonomisk idiotiske og moralsk forkerte. Som
Keynes skrev til en ven: ”Jeg arbejder for en regering, som jeg foragter, og
hvis mål er kriminelle.” Keynes tog den moralske konsekvens af sit standpunkt.
Han sagde op. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Desillusioneret
vendte Keynes hjem til Storbritannien, og skrev og udgav samme år bogen ”The
Economic Consequences of the Peace”, der gjorde ham berømt (den solgte 100.000
eksemplarer og blev oversat til 12 sprog). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
bogen kritiserede Keynes, at man pålagde Tyskland enorme krigsskadeserstatninger,
der skulle betales i guld. De penge kunne Tyskland kun skaffe, ved at oparbejde
et stort handelsoverskud. Dette kunne de kun opnå ved at mindske deres import
(købe mindre i udlandet), og øge deres eksport (sælge mere til udlandet). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Kravet
om krigsskadeserstatninger var en katastrofe, ikke kun for Tyskland, men også
for Storbritannien. Når Tyskland blev nødt til at købe mindre i udlandet, betød
det, at britiske virksomheder mistede afsætningsmuligheder. Når Tyskland blev
nødt til at eksportere mere, betød det, at de britiske virksomheder ville blive
underbudt og udkonkurreret af de tyske. Det ville i sidste ende indebære, at
prisen Storbritannien måtte betale for sin hævn over Tyskland, var lavere vækst
og stigende arbejdsløshed. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
havde nu slået sit navn fast, og var herefter en man lyttede til i
Storbritannien. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Da
den konservative finansminister Winston Churchill i 1925 valgte at gøre det
britiske pund omveksleligt med guld, foranledigede det endnu en bog fra Keynes,
”The economics consequences of Mr. Churchill”, der forudsagde at Churchills
politik ville fastholde Storbritannien i krisen. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Storbritannien
var på det tidspunkt verdens finanscentrum, og der var stor prestige forbundet
med, at have en fast valuta forankret i landets guldreserver. Men vekselkursen
mellem pund og dollar var sat alt for højt, mente Keynes, og det forringede
konkurrenceevnen. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Som
konsekvens af ringere konkurrenceevne over for udlandet, ville man få
arbejdsløshed og underskud på udenrigshandelen, og det underskud ville dræne
landets guldreserver. Endnu en gang fik Keynes ret. Arbejdsløsheden steg, og
året efter udbrød der generalstrejke. Seks år senere var guldreserverne udtømt,
og Storbritannien måtte opgive sin tilknytning til guldet. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">1925
var i øvrigt også året, hvor Keynes til de flestes store overraskelse giftede
sig med den russiske ballerina Lydia Lopokova (en kvinde). De levede sammen til
Keynes død, men fik ikke nogen børn.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
var ikke alt, Keynes kunne forudse. Krakket på Wall 1929 Street kom bag på
Keynes. Han mistede mange penge ved den lejlighed, men det lykkedes ham
alligevel at tjene det tabte ind igen. Da Keynes døde i 1946 beløb hans
personlige formue sig til £ 411.000, hvilket må siges at være en betydelig forøgelse
fra de £ 16.000 han rådede over i 1920 (en forrentning på 13 % om året). Denne
formue lykkedes det Keynes at akkumulere, ved at gennemgå kursudviklingerne på
aktiemarkedet en halv times tid hver morgen, og derefter handle over telefonen
Alt sammen inden han stod op. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Mellemkrigstiden
bød som nævnt på en række hændelser, der tvang Keynes til at revurdere hans
økonomiforståelse: (1) Den vedvarende høje arbejdsløshed i 1920’erne. (2)
Krakket på Wall Street i 1929. (3) Den rekordhøje arbejdsløshed, der fulgte i
kølvandet på krakket. Alt dette gav Keynes den overbevisning, at den økonomiske
teori ikke længere afspejlede virkeligheden, og dermed ikke kunne anvise
løsninger på tidens økonomiske problemer. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
økonomiforståelse, som han havde fået fra sin læremester Alfred Marshall,
tilhørte den tradition, som vi i dag kalder den neoklassiske skole, fordi den
bygger videre på klassikerne, altså Smith, Malthus og Ricardo (strengt taget
regnes Marx også for tilhørende den klassiske tradition, men han har altid været
sat uden for det gode selskab). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
vil nu være på sin plads, at få hovedtrækkene i neoklassisk økonomiforståelse
opsummeret.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Den
neoklassiske lære antager, at en fri markedsøkonomi udgør et selvregulerende
system, der vil sikre fuld beskæftigelse og permanent velstandsfremgang, hvis
blot der er fuld konkurrence og fri prisdannelse. I neoklassisk teori er der
ingen klasser, men kun individer. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Nationaløkonomi
i neoklassisk teori er summen af alle individers aktivitet. Disse individers
handlinger kan forudsiges, eftersom de alle opfører sig nyttemaksimerende. Det
vil sige, at de alle reagerer på økonomiske incitamenter. De vil gøre, hvad der
bedst kan betale sig for dem. Når alle individer opfører sig forudsigeligt og
grundlæggende ens, er økonomien blot summen af individernes handlinger. Som
følge af ovenstående starter neoklassisk økonomiundervisning da også med, at vi
antager en ”Robinson Crusoe Økonomi”, altså en analyse af et økonomisk system
med kun et individ. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Den
opmærksomme læser har allerede bemærket, at alt det ovenstående allerede er
formuleret af Smith, eller kan udledes af Smith. Forskellen på klassikerne
(Smith) og neoklassikerne (Keynes samtidige) er, at hos neoklassikerne er
økonomi blevet formaliseret, og gør brug af matematiske abstraktioner til at
underbygge teorien (modsat Smith, der i højere grad brugte eksempler fra
virkeligheden). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
centrale begreb i den neoklassiske lære er ligevægt. Fri prisdannelse kan
sikre, at udbud og efterspørgsel møder hinanden på et punkt, der sikrer den
optimale allokering af ressourcerne. Hvis der bliver produceret for lidt af en
given vare, i forhold til at hvad forbrugerne efterspørger, vil prisen på denne
vare stige. Det vil få entreprenørerne til at træffe en beslutning om at
investere, for nu kan det betale sig for dem. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hvad
Keynes kunne observere var, at der ikke blev foretaget tilstrækkelige
investeringer, til at sikre fuld beskæftigelse, ikke engang midlertidig fuld
beskæftigelse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Som
følge af denne erkendelse foreslog Keynes i 1929, at når det private
erhvervsliv ikke kunne levere de tilstrækkelige investeringer, så måtte staten
træde til og gennemføre offentlige investeringer. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Offentlige
investeringer var der imidlertid ikke entydig opbakning til i økonomkredse. Det
var en udbredt opfattelse (som vi også så hos Smith), at offentlige
investeringer ville fortrænge private investeringer. Derfor ville der ikke være
noget opnået herved. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Økonomerne
antog, at de mennesker og den kapital, som blev beskæftiget gennem offentlige
investeringer, af sig selv, med tiden, ville have fundet beskæftigelse i den
private sektor, hvis bare markedskræfterne havde fået lov at virke. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;">Det
dominerende synspunkt i debatten om arbejdsløshedens årsager, ser vi
repræsenteret hos Keynes førnævnte ven og rival Arthur Cecil Pigou (ham der fik
professoratet i økonomi på Cambridge for næsen af Keynes). </span><span lang="EN-US" style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;">Pigou skrev i sin bog ”The Theory of Unemployment”
(1933), at:<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">”
(…) Med fuldstændig fri konkurrence vil der være en stærk tendens til fuld
beskæftigelse. Den arbejdsløshed der altså eksisterer, skyldes udelukkende den
friktionsmodstand som forhindrer, at de behørige løn- og pristilpasninger ikke
sker omgående.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Med
andre ord var det er ikke teorien, der var noget i vejen med, det var
virkeligheden. Friktionsmodstanden der omtales, er først og fremmest
arbejdernes organisering i fagforeninger, der forhindrer at lønnen kan falde
til det ligevægtspunkt, hvor der opnås fuld beskæftigelse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
var ikke tilfreds med Pigous forklaring på den permanente arbejdsløshed. ”En
videnskabelig teori kan ikke forlange, at virkeligheden tilpasser sig teoriens
antagelser”, skrev han. Det måtte være teorien, der skulle tilpasse sig
virkeligheden. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Som
konsekvens heraf satte Keynes sig for, at udforme en ny teori. En der bedre var
i overensstemmelse med virkeligheden. Det gjorde han i sit hovedværk ”The
General Theory of Employment, Interest and Money” (Den Generelle Teori om
Beskæftigelse, Rente og Penge), der udkom i 1936. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Allerede
i 1930, havde Keynes forsøgt at knække koden vedrørende tidens foruroligende
økonomiske udvikling, da han udgav tobindsværket ”A Treatise on Money”, men
bogen forblev utilfredsstillende for Keynes, fordi det ikke lykkedes ham, at
forklare netop den vedvarende arbejdsløshed. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Sammen
med en række yngre kollegaer begyndte han nu systematisk, at kritisere sin egen
analyse, og nåede frem til, at han ikke kunne forklare vedvarende
arbejdsløshed, fordi han ikke kunne frigøre sig fra den neoklassiske tankegang.
Først da Keynes endegyldigt forkastede antagelsen om, at det økonomiske system
rummer en indbygget automatik, der er forudbestemt til at generere ligevægt,
blev han i stand til at lave en teori, der kunne forklare vedvarende
arbejdsløshed. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
selv havde store forventninger til sin bog. I et brev til en ven skrev han: <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">”Jeg
forstiller mig imidlertid, at den bog om økonomisk teori, som jeg er i gang med
at skrive, vil revolutionere, ikke straks men i løbet af en ti års tid – den
måde, hvorpå verden tænker på økonomiske problemer. Når min nye teori er blevet
indarbejdet og blandet med politik, følelser og ideologier (…) så vil der ske
store forandringer.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
forfængelige håb blev indfriet. Efter Anden Verdenskrig var Keynes’ ideer
blevet berømte, og inspirerede de politiske partiers programmer overalt i den
kapitalistiske verden. Samtidig blev formaliserede udgaver af Keynes ideer
pensum på alle økonomiuddannelser. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Arbejdet
med ”Generel Theory” tog hårdt på Keynes. I 1937 fik han et hjerteanfald. Ved
Anden Verdenskrigs udbrud var han blevet restitueret nok til at skrive bogen
”How to Pay for the War” (1940), der indeholdt en plan for at mobilisere alle
ressourcer i det britiske samfund i krigen mod Tyskland, og samtidig holde
inflationen under kontrol. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Under
Anden Verdenskrig arbejdede han igen for Finansministeriet. Hans opgave var at
forhandle udenlandske (amerikanske) lån hjem til Storbritannien. I 1942 blev
han adlet, og fik rang af stedfortrædende Finansminister. Da krigen var slut,
blev han hovedarkitekten bag efterkrigstiden monetære system (Bretton Woods
aftalerne), og endelig påtog han sig opgaven med at forhandle yderligere
dollarlån hjem til Storbritannien for at forhindre en truende valutakrise.
Arbejdet sled hårdt på Lord Keynes, der døde af et nyt hjerteanfald i
1946. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Selvom
det er blevet antydet, at Keynes popularitet er dalet siden 1970’erne, er
Keynes stadig uomgængelig. Som nævnt i indledningen betjener vi os hele tiden
af hans begreber, når vi diskuterer økonomi. Det er ganske simpelt ikke muligt
at forestille sig, at en økonom kan udtrykke – for eksempel – bekymringer over
udviklingen den samlede efterspørgsel, hvis ikke Keynes havde været der. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Ligesom
med Adam Smith og Karl Marx, gælder Keynes’ indflydelse ikke kun dem, der rent
faktisk har læst ham. En politiker der ellers opfatter sig selv som i
opposition til Keynes tanker, hvis vedkommende overhovedet har hørt om Keynes,
tænker grundlæggende keynesiansk, når vedkommende argumenterer for nødvendigheden
af skattelettelser, så der kommer gang i forbruget. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
gælder i det hele taget, at hvis man er af den observans, at man med den
økonomiske politik kan stimulere økonomien til at præstere bedre, end den
ellers ville have gjort, hvis man havde undladt at stimulere, så tænker man
keynesiansk. Og dermed placerer man sig på et standpunkt, der lå uden for gængs
økonomisk teori, forud for Keynes revolution af økonomividenskaben i 1930’erne.
<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Målet
er fuld beskæftigelse</span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
vil være forkert at hævde, at Keynes var den første og eneste der foreslog, at
man løste arbejdsløshedsproblemet ved at iværksætte offentlige investeringer.
Ideen var tilmed afprøvet i praksis med succes i USA, Sverige og Tyskland længe
inden ”General Theory” udkom i 1936. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Problemet
var, at hverken Keynes eller andre havde leveret en overbevisende teoretisk
forklaring på, hvorfor politikken virkede. Om politikken virkede i praksis var
økonomiprofessionen forholdsvis ligegyldig overfor. Der måtte en teoretisk forklaring
til. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Og
det var en sådan teoretisk forklaring, som Keynes leverede i ”General Theory”. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
var langt fra den eneste iagttager, der tog livtag med neoklassisk økonomisk
teori, men da Keynes var noget så sjældent som en berømt økonom, en man lyttede
til, lykkedes det netop ham at revolutionere økonomividenskaben. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Vor
tids største samfundsøkonomiske problem, skrev Keynes i ”General Theory”, er
vores manglende evne til at levere fuld beskæftigelse, samt den urimelige og
tøjlesløse ulighed, der eksisterer i indkomst og formue. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">For
Smith var ulighed en uomgængelig del af vejen til vækst, og hos Marx var
stigende ulighed en uomgængelig konsekvens af væksten i det kapitalistiske
samfund. Keynes nåede frem til den modsatte konklusion. For høj ulighed kan
hæmme væksten. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Den
grundlæggende nyskabelse i ”General Theory” er antagelsen om, at produktionens
størrelse, og dermed økonomisk vækst, ikke er givet på forhånd. Den
neoklassiske skole antager i sit teoriapparat, at så længe markedskræfterne får
lov at virke, vil økonomien i det lange løb producere til kapacitetsgrænsen. Men
Keynes indvender, at ”en teori der antager en konstant produktion, er
tydeligvis ikke særlig behjælpelig til at forklare økonomiske
konjunkturudsving”. Keynes gør op med
denne antagelse, og hævder i stedet at produktionen er bestemt af
beskæftigelsen. Hvis der findes arbejdsløshed, producerer økonomien under
kapacitetsgrænsen. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Bogen
er ikke videre læsevenlig for en moderne studerende, der er vokset op med
lærebøger, der er under stærk indflydelse af… Keynes. For i ”General Theory”
henvender Keynes sig direkte til sine kollegaer med neoklassisk baggrund. Han
adresserer sit stof med udgangspunkt i neoklassisk begrebsapparat og tankegang
med det formål at give en teoretisk begrundelse for, hvorfor der kan eksistere
en situation med permanent høj arbejdsløshed, og dermed en økonomi der også på
langt sigt producerer under kapacitetsgrænsen. Der er brug for en teoretisk
forklaring, insisterer Keynes, for så længe økonomerne er så internt uenige og
splittede som tilfældet er, får økonomisk teori ikke nogen praktisk
indflydelse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Bogen
er således først og fremmest et skrift, der ikke blot skal legitimere de nye
ideer, der allerede er blevet afprøvet i praksis, den skal også revolutionere
og dermed redde økonomi som videnskab. Ikke desto mindre rummer bogen også
overvejelser, der involverer den praktiske tilrettelæggelse af en økonomisk
politik, der kan sikre fuld beskæftigelse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
bogens indledning har Keynes brug for at legitimere, at han overhovedet skriver
”General Theory”. Det gør han ved at påpege, den udprægede diskrepans
(modsætning) mellem virkeligheden og økonomisk teori. Neoklassisk økonomi
opererer under en lang række antagelser, herunder at økonomien har en tendens
til af sig selv at søge mod en ligevægtssituation med fuld beskæftigelse. Men
vi kan se, at det ikke sker, så ”at antage at markedskræfterne af sig selv vil
genskabe fuld beskæftigelse, vil være at antage vores fortrædeligheder bort”. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Den
neoklassiske modsvar til Keynes er naturligvis, at arbejdsløsheden eksisterer,
fordi de fri markedskræfter ikke får lov at virke. Derfor indleder Keynes
”General Theory” med at angribe netop dette standpunkt. Hvis det er reallønnen
der bestemmer beskæftigelsen, hvorfor ser vi så ikke, at arbejdsløsheden falder, hvis reallønnen udhules gennem inflation (stigende priser)? <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
”General Theory” henvender Keynes sig som tidligere nævnt ofte direkte til sin
kollega Pigou, fordi denne i sin bog ”The Theory of Unemployment” eksponerede
det neoklassiske synspunkt på arbejdsløshed, nemlig at det var fagforeninger og
velfærdsydelser der pressede ledigheden op.
<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">De
stærke fagforeninger forhindrede den lønfleksibilitet, der skulle få lønnen til
at falde til et niveau foreneligt med fuld beskæftigelse. Velfærdsydelser, især
arbejdsløshedsunderstøttelse, var også med til presse lønningerne op. Jo højere
arbejdsløshedsunderstøttelse, jo højere løn skulle den ledige tilbydes, før end
vedkommende ville udskifte den søde lediggang med hårdt arbejde. Det var
således, ifølge Pigou og den neoklassiske skole, ikke økonomisk teori der var
noget i vejen med. Det var fagforeningerne og velfærdsstaten, der havde sat
markedskræfterne ud af spillet. Den eksisterende arbejdsløshed var på den måde
frivillig. Forklaringen på den langvarige ledighed var, at de arbejdsløse var
arbejdsløse fordi de ikke gad at arbejde til den løn de kunne få arbejde til.
De savnede økonomisk incitament til at arbejde. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Men
Keynes hævder, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem løn og
beskæftigelse. Han slår fast at lønnen ikke bestemmes alene som et produkt af
lønforhandlingerne, sådan som det hidtil har været underforstået i økonomisk
teori. Lønforhandlinger er med til at bestemme en gruppe arbejderes løn i
forhold til andre grupper, men reallønnen er afhængig af den samlede produktion
(hvad man rent faktisk kan købe for de penge man får i løn), og den samlede
produktion er ikke et produkt af lønforhandlingerne. Vi må derfor acceptere,
siger Keynes, at en stor del af den eksisterende ledighed er ufrivillig. Et synspunkt der ikke krævede store
anstrengelser at godtgøre i 1930’ernes depression (uden for økonomkredse). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
metodisk afgørende nye ved ”General Theory” fremgår af titlen. I stedet for at
være en teori om beskæftigelse, eller en teori om renten, eller en teori om
penge, så er den en generel teori, der omfatter økonomien som helhed. I stedet
for at beskæftige sig med én forbruger og ét firma og slutte herfra til hele
økonomien, analyserer Keynes aggregerede størrelser: Den samlede indkomst, de
samlede profitter, den samlede produktion, den samlede beskæftigelse, de
samlede investeringer og den samlede opsparing.
<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
revurderer sammenhængen mellem opsparing og investering</span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Essensen
af ”General Theory” er som følger: I neoklassisk teori har vi antaget, at den
indkomst som ikke bliver forbrugt, bliver sparet op, og hvad der bliver sparet
op, bliver investeret. Eftersom investeringer fører til beskæftigelse og vækst,
er løsningen på manglende beskæftigelse og vækst øgede investeringer, hvilket
altså ifølge neoklassisk teori kræver mere opsparing. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Imidlertid,
påpeger Keynes, beror entreprenørens beslutning om at foretage investeringer i
sidste ende på, om han (der vil kun meget sjældent være tale om en hun) mener,
at han kan sælge de produkter som investeringen skaber. Det er altså
forventningerne til det fremtidige forbrug, vi bør bekymre os om, hvis vi vil
øge investeringerne. Hvis vi derimod øger opsparingen, som neoklassisk teori
anbefaler, vil det dæmpe det fremtidige forbrug. Et dæmpet forbrug vil svække
investeringslysten, og dermed mindske beskæftigelse og vækst. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
synes umuligt at stigende opsparing vil få investeringerne til at falde, hvis
vi fastholder den antagelse, at opsparing er lig med investeringer. Nu kunne Keynes
have sagt, at opsparing ikke er lig med investeringer, men det gør han faktisk
ikke. Antagelsen ville rigtig nok være umulig, hvis vi samtidig antog, at
produktionen var konstant, sådan som det er tilfældet i neoklassisk teori. Men
som tidligere nævnt var hele udgangspunktet for ”General Theory” en erkendelse
af, at produktionens omfang ikke er forudbestemt. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hvad
der kan ske, når vi øger opsparingen er, ifølge Keynes, at (1) forbruget
falder, hvorved (2) investeringerne falder, hvorved (3) beskæftigelsen falder,
hvorved (4) indkomsterne falder, hvorved (5) opsparingen falder (opsparingen er
bestemt af indkomsten), hvorved at (6) opsparingen falder til et niveau der
modsvarer investeringerne. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Således
forklarer Keynes sine kollegaer, hvorledes de kan have ret i, at investeringer
og opsparing modsvarer hinanden, men at det ikke betyder, at øget opsparing vil
øge investeringerne. Det er muligt at opsparingen stiger som andel af den
samlede produktion, men falder i absolutte termer i takt med faldet i
produktionen. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Sådan
ser verden ud, hvis vi analyserer hvordan økonomiens delelementer indvirker på
hinanden i stedet for at analysere dem hver for sig. Indeholdt i dette
ræsonnement er hele Keynes’ revolution. Et ræsonnement der skulle forandre
verden. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
gør eksplicit opmærksom på, at han med dette ræsonnement dispenserede fra Says
lov. Ideen om at udbud skaber sin egen efterspørgsel kender vi fra Adam Smith,
men den kaldes alligevel ofte for Says lov. Jean Babtiste Say formulerede det
således (i 1803): ”I samme øjeblik et produkt skabes, skabes også et marked for
andre produkter, til en værdi der svarer præcis til den pågældende vares
værdi.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Says
lov var blevet gengivet i lærebøgerne i 1800 tallet, og også hos Marshall, hvis
lærebog Keynes selv havde undervist ud fra. Keynes citerer fra en af bogens
tidlige udgaver: <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">”Alt
hvad en mand tjener, forbruger han på varer og tjenester. Det siges ofte at en
mand kun forbruger en del af hans indkomst, mens resten spares op. Men det er
en kendt økonomisk antagelse at en mand efterspørger arbejde og varer lige så
meget med den del af hans indkomst som han forbruger, som med den del af hans
indkomst som man siger, han sparer op.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Siden
er denne passage gledet ud af lærebogen, og ses heller ikke hos andre økonomer,
men Keynes insisterer på, at den stadig er det bærende princip for neoklassisk
teori, selvom det sjældent erkendes åbent. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Indflydelsen
fra Says lov har haft som konsekvens, at betydningen af efterspørgslen for den
økonomiske vækst har været fraværende i økonomisk teori, og heri ligger årsagen
til, at økonomerne ikke kunne stille den korrekte diagnose, selvom det har
været tydeligt, at patienten var syg. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Efterspørgsel
og forventninger erstatter opsparingens betydning</span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Ved
at aflive Says lov bringer Keynes atter efterspørgslen ind i økonomisk teori.
Det er investeringerne, der bestemmer den samlede beskæftigelse og produktion.
Det som bestemmer investeringerne er investorernes forventning til fremtiden.
Det som bestemmer deres forventninger er i høj grad efterspørgslen. En
investering skaber i sig selv efterspørgsel, men derudover ligger
hovedkomponenten af efterspørgslen i forbruget. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
neoklassisk teori antager man, at hvis mange folk ikke vil forbruge, og
opsparingen herved øges, vil renten falde. Renten er prisen på penge, og stor
opsparing er stort udbud af penge (likviditet), og det får alt andet lige
prisen på penge (renten) til at falde. Lavere rente antages at stimulere
investeringer (og forbrug), og således sikrer markedsmekanismen, at
investeringer (og forbrug) holdes konstant. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Imidlertid
var var renten i 1930’erne historisk lav, uden at det stimulerede hverken
investeringer eller forbrug. Derfor er
det interessant at overveje, hvad der påvirker vores tilbøjelig til at
forbruge, udover renten. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
gør naturligvis lønudviklingen. Hvis man befinder sig i en situation, med utilstrækkelige
forventninger til det fremtidige forbrug, vil lavere realløn og dermed lavere
købekraft hos forbrugerne gøre det hele værre. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hertil
kommer ændringer i værdien af formuen. Det kunne f.eks. forekomme i forbindelse
med et børskrak, ligesom det krak der i 1929 halverede værdien af aktierne på
New Yorks fondsbørs på en enkelt dag. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">”Forbruget
i den formueejende klasse kan være meget følsom overfor uforudsete ændringer i
pengeværdien af deres formue. Dette bør klassificeres blandt en af mest
betydende faktorer i forhold til at skabe kortsigtede ændringer i
tilbøjeligheden til at investere.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Ud
over ændringer i indkomst og formue, findes der en række psykologiske forhold,
der øver indflydelse på tilbøjeligheden til at forbruge. Forventninger om
ændret fremtidig indkomst, og ønsket om at udskyde forbrug. Tror man, at man
vil tjene flere penge i fremtiden, er man tilbøjelig til at øge sit forbrug nu,
og frygter man lavere indkomst i fremtiden, kunne man finde på sænke forbruget
og spare op til de hårde tider. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Særligt
vigtigt er også ønsket om at besidde penge (likviditet) til spekulation. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hvis
folk forventer, at et spekulationsobjekt vil stige i værdi, og derved bringe et
stort afkast i fremtiden, jo mere tilbøjelige er de til at efterspørge penge
(likviditet) til dette at opkøbe det pågældende spekulationsobjekt.
Spekulationsbølgen kan drive renten op, og derved gøre det mindre rentabelt at
foretage investeringer, der kunne øge produktionen. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Endelig
kan ændringer i finanspolitikken påvirke tilbøjeligheden til at forbruge. Denne
mulighed er særlig interessant, eftersom den etablerer en direkte sammenhæng
mellem den økonomiske politik og muligheden for at påvirke beskæftigelse og
vækst. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Pengepolitikken
(renten) er et andet sådant instrument, men som nævnt var muligheden for at
føre pengepolitik omtrent udtømte mens Keynes skrev, hvilket indikerer at
pengepolitikken har sine begrænsninger. Selv hvis penge (likviditet) er
ekstremt billige vil det ikke stimulere hverken forbrug eller investeringer,
hvis forventningerne til fremtiden er pessimistiske.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Men
hvad kan der opnås gennem finanspolitik? Omdirigeres skatterne mod arbejdsfri
indkomster kan det styrke forbruget. Generelt vil omfordeling fra rig til
fattig øge forbruget, idet fattige bruger en større del af deres indkomst på
forbrug. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Særligt
interessant er den aktive finanspolitik. Øget offentligt forbrug eller
offentlige investeringer gennem underfinansiering (ekspansiv finanspolitik),
kan øge den samlede efterspørgsel, ligesom offentlig opsparing (stram finanspolitik),
kan dæmpe den samlede efterspørgsel. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Ekspansiv
finanspolitik havde allerede bidraget til at mildne krisen, men der manglede
som nævnt en teoretisk legitimering af praksis. Lånefinansieret offentlige
forbrug og investeringer ville ifølge neoklassisk fortrænge private
investeringer, og det eneste man således opnåede var offentlig gældsætning. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
mente, at der kunne opstå situationer, hvor der ikke var tilstrækkeligt med
private investeringer, og i det tilfælde ville offentlig indgriben være legitim.
Under Første Verdenskrig havde staten stimuleret forbruget ganske betydeligt
gennem oprustning, og dette var lånefinansieret. Det havde medført en komplet
afskaffelse af arbejdsløsheden og en høj produktion. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hvis
produktionen er givet på forhånd, er der ingen grund til at stimulere økonomien
gennem offentlig gældsættelse. Men hvis den effektive efterspørgsel kan påvirke
produktionen, og hvis der er utilstrækkelig efterspørgsel til at sikre fuld
produktion, så kan statslig indgriben retfærdiggøres. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hvis
folk var bange for, at statens aktiviteter skulle true det private initiativ,
kunne det offentlige tage sig af opgaver, som det private ikke ville beskæftige
sig med. Mest nærliggende ville være en forbedring af infrastrukturen (bygning
af broer og veje for eksempel), men i princippet var det ligegyldigt, hvad man
anvendte pengene på. Den efterspørgsel der ville blive skabt, ville sprede sig
som ringe i vandet (multiplikatoreffekten) og skabe en produktion, der ville
være mere værdifuld, end låntagningen der havde finansieret den. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
princippet kunne centralbanken begrave pengesedler i flasker, og starte
minedrift for få dem op igen. I princippet kunne man bygge pyramider eller
middelalderlige katedraler. Hvis problemet er manglende efterspørgsel gælder det
om at stimulere. Metoden er underordnet, om end der ifølge Keynes ikke var
noget i vejen for, at sigte på aktiviteter med samfundsnytte. Hvordan kan det
være acceptabelt med lånefinansierede offentlige aktiviteter under en krig, men
ikke i fredstid, spørger Keynes, hvis resultatet i begge tilfælde er fuld
beskæftigelse og højere vækst? <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Ud
over det vi i dag kalder den makroøkonomiske politik (for eksempel finans- og
pengepolitik), har Keynes teori også praktisk betydning for indstillingen til
arbejdsmarkedspolitikken. Hvor neoklassisk teori lagde stor vægt på lønnens
evne til at tilpasse sig, var Keynes mere forbeholden. I den forkerte
situation, en situation med arbejdsløshed, ville det være forkert at sænke
lønnen.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Hvis
kravet om en lønnedgang skyldtes en dårlig konkurrenceevne, var nødvendigheden
for en tilpasning mere indlysende. Men hvis lønningerne var blevet for høje i
forhold til udlandets, til at kunne sikre balance på betalingsbalancens løbende
poster, var en valutakursjustering (en devaluering) at foretrække frem for en
pengelønsnedgang, da et fald i pengelønningerne kunne føre økonomien ind i en
lavkonjunktur, da det også ville påvirke den hjemlige efterspørgsel. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Om
det nødvendige i stabile priser</span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Stabile
priser, både løn- og varepriser, var vigtige ifølge Keynes. Pris-ustabilitet
gjorde det sværere at lave forretningsmæssige kalkuler, og det kunne medføre
lavere investeringer end ellers.
”General Theory” blev til under indtryk af deflation, faldende priser,
hvorfor det oftest er det problem, der advares imod, når der diskuteres pris-ustabilitet,
men det betyder ikke at Keynes gik ind for, eller ikke tog inflation alvorligt.
Det fremgår særligt klart af en serie artikler som Keynes publicerede i The
Times i 1937 under overskriften ”How to avoid a Slump”, og som kan læses
direkte i forlængelse af ”General Theory”. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">I
de år der var passeret mellem at ”General Theory” blev udtænkt, nedfældet og
udgivet var arbejdsløsheden allerede faldet en del i Storbritannien. Den
resterende arbejdsløshed var nu ulige fordelt geografisk og på brancher. I den
situation ville en generel forøgelse af efterspørgslen ikke være tjenestelig,
da det kunne risikere at udløse flaskehalse (mangel på arbejdskraft i visse
erhverv). Det var dog ikke det samme
som, at der ikke længere var behov for styring, nærmere tværtimod. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">For
den økonomiske politik bestod der nu en vanskelig øvelse, nemlig at tillade det
spirende opsving at udvikle sig i det rette tempo. Det måtte ikke gå for
hurtigt, for det kunne lede til fejlinvesteringer baseret på spekulation, hvad
der ville kaste økonomien ud i endnu en lavkonjunktur. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
er i øvrigt symptomatisk for Keynes, at han i højere grad taler om at stimulere
økonomien gennem en socialisering af investeringerne frem for via en generel
stimulering af efterspørgslen. Med socialisering af investeringerne mener
Keynes ikke, at staten skal eje produktionsmidlerne, men at staten skal
foretage investeringer, eller hjælpe private med at lave investeringer, hvis de
ikke laver dem på eget initiativ. Med målrettede investeringer er det også
nemmere at undgå flaskehalse, eftersom disse investeringer kan placeres i
områder og brancher med særlig høj ledighed. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
artikel fra 1937 indikerer også, at teorien ikke er helt simpel at udleve i
praksis. Keynes advokerer for lav rente, og omhyggelig timing af øgede
offentlige udgifter og investeringer. Når først der er ved at komme gang i
forbruget og de private investeringer, kan det være nødvendigt at bremse
offentlige projekter. I den forbindelse er Keynes opmærksom på, at der kan være
store forsinkelser i forbindelse med planlægningen af offentlige aktiviteter og
deres afholdelse. Det er for sent at planlægge offentlige aktiviteter, når
behovet for deres gennemførelse opstår, skriver Keynes. En regering skal derfor
hele tiden have planer klar, der kan styre økonomien i den rigtige
retning. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
i vores lærebøger</span></span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">For
at opsummere var det Keynes pointe, at produktionen – den økonomiske vækst – i
et vist omfang kan styres af den økonomiske politik. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Keynes
gjorde det til det til politikernes ansvar gennem veltilrettelagt økonomisk
politik, at sikre fuld beskæftigelse og en produktion så stor, som det
overhovedet var muligt med den arbejdskraft og kapital, der stod til rådighed. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Når
økonomer fremover skulle analysere økonomiens tilstand, skulle de ikke lave
partielle analyser af delmarkeder, men analysere økonomien som et hele. De
skulle med andre ord lave makroøkonomiske analyser. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;">Det
er fra Keynes analyse, at vi har lærebøgernes forestilling om et økonomisk
kredsløb, hvor beslutningerne hos virksomhederne, husholdningerne og staten
skaber ændringer i efterspørgslen og investeringer, hvad der får en afsmittende
effekt for vækst, beskæftigelse, inflation, statens finanser og
betalingsbalancens løbende poster.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 200%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 200%;"><span style="font-size: large;"><i>Denne
fremstilling bygger dels på en tekstnær gennemgang af Keynes ”General Theory”
fra 1936, og står desuden i stor gæld til Jesper Jespersens bog ”John Maynard
Keynes”, udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, samt Robert
Skidelskys bog af samme navn, udgivet af Penguin Books i 2003. </i></span><span style="font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-43949557162801545692018-08-26T10:33:00.000+02:002018-08-26T11:28:05.186+02:00Den mørke side af liberalismen, verden ifølge Malthus og Ricardo<br />
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Denne artikel er et appendiks
til den første artikel om liberalismens oprindelse, og samtidig del tre i en
større undersøgelse af, hvad de store økonomiske tænkere kan fortælle os om,
hvad der skaber økonomisk vækst.</span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Den første artikel om
liberalismen handlede om Adam Smiths forfatterskab, og blev kaldt ”<a href="https://magtogpenge.blogspot.com/2018/08/den-lyse-side-af-liberalismen-verden.html">Den lyse side af liberalismen</a>”, fordi Adam Smith har stor tiltro til fremskridtet og
generelt er optimistisk indstillet. Denne indstilling står i modsætning til
Thomas Malthus og David Ricardo, der derfor får lov til at repræsentere ”den
mørke side af liberalismen”. <o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Adam Smith forventede at den økonomiske fremgang, der kunne
opnås gennem øget arbejdsdeling mellem mennesker og nationer, ville blive omsat
i et stigende befolkningstal, hvilken han og de fleste i hans samtid anså for
en god ting. Et stigende befolkningstal ville gøre nationen rigere og stærkere.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Dette synspunkt skulle snart komme i modvind.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Selvom eftertiden ivrigt accepterede Smiths økonomiske liberalisme,
blev hans fremskridtsoptimisme snart erstattet med pessimisme. I det følgende
skal vi høre om de to britiske økonomer Thomas Malthus og David Ricardo, der
lancerede hver deres dommedags-profeti. Det er visioner om en mørk fremtid, der
dog kan omgås eller mildnes, hvis vi vil følge de nævntes herrers instruktioner
og anbefalinger. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Malthus og Ricardo visioner er smeltet sammen med Smiths
tanker i tidens idehistoriske smeltedigel, og alle tre filosoffer gennemsyrer
liberalistisk tankegang i dag. Det er dels visionen om det moralsk forkastelige
i at tildele understøttelse og frihedsrettigheder til de fattige, og dels
visionen om at frihandel til alle tider og i alle situationer vil være gavnligt
for begge parter.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Malthus: Afskaf
økonomisk hjælp til de fattige for moralens skyld</span></b></h3>
<div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhv1RekFkczx2AFDG_r2nD8H8tp_aEDDS3EtYyLQ9729-O78vxFIVNjiogFCPtCmLLymlHIE96VaU2MO_LkiS5pPKfmXmXx0y36lNJ5byMEzgUxTRjiNacWG4n2ROXHyMwgxgVvQ479eJlq/s1600/malthus.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="318" data-original-width="340" height="373" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhv1RekFkczx2AFDG_r2nD8H8tp_aEDDS3EtYyLQ9729-O78vxFIVNjiogFCPtCmLLymlHIE96VaU2MO_LkiS5pPKfmXmXx0y36lNJ5byMEzgUxTRjiNacWG4n2ROXHyMwgxgVvQ479eJlq/s400/malthus.jpg" width="400" /></a></div>
<div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Thomas Malthus (1766-1834) publicerede i 1798 en pamflet
kaldet “An Essay on the Principle of Population”. Heri gik han imod den spirende
vækst-optimisme, der var ved at brede sig i Storbritannien. Og han gjorde det
overbevisende.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Malthus (der var præst, økonom, samt professor i historie og
politisk økonomi) påpegede nødvendigheden i en så behersket befolkningsstigning
som mulig. Og det lykkedes ham at få vendt opinionen i Storbritannien, således
at den mand (premierminister William Pitt), der havde fremsat og fået vedtaget
økonomisk støtte til fattige børnefamilier med henblik på at øge
befolkningstallet, nu trak sit forslag tilbage, med henblik på at hindre en
stigning i befolkningstallet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvad var det for en panikreaktion, Malthus havde startet?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I førnævnte Essay gjorde Malthus sig til talsmand for, at
befolkningstallet, hvis det ikke blev reduceret af hungersnød eller epidemier,
af sig selv ville fordobles hvert 25. år. Det samme var ikke muligt for
produktionen af fødevarer. Mens befolkningstallet kunne stige eksponentielt,
kunne fødevareproduktionen kun stige lineært.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er umuligt at
antage, at produktionen de næste 25 år kunne firedobles. Det ville være i
modstrid med al vor viden om landbrugsjorden og dens muligheder. Det højeste vi
kan forestille os er, at stigningen i de næste 25 år er på størrelse med den
nuværende produktion. Lad dette være vor regel. Selvom det ligger langt fra det
mulige, og lad os antage at under store anstrengelser kan øens
landbrugsproduktion øges for hvert 25. år med et kvantum, der svarer til den
nuværende produktion. Selv den mest entusiastiske iagttager kunne ikke antage
en større stigning end dette. I løbet af få århundreder ville hver acre her i
landet se ud som en have (Malthus, 1798. Oversættelse fra Jensen og Kledal,
1979: 227-228).<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Med denne svada lykkedes det Malthus at overbevise ikke bare
sig selv, men et flertal af de politiske beslutningstagere om, at det var
bydende nødvendigt at holde befolkningstallet nede, hvis man ville forhindre
overbefolkning og hungersnød.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Som konsekvens af sin indsigt (og af lutter omsorg for de
fattige) foreslog Malthus, at landets fattiglove blev revideret, så støtten til
fattige bortfaldt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">På det tidspunkt havde fattige lov at gifte sig, selvom de
ikke kunne forsørge deres børn. Som konsekvens heraf steg omkostningerne til
forsørgelse af de fattige. Hermed formindskedes den andel af samfundets goder,
”som ellers skulle tilkomme de mere arbejdsomme og værdigere medlemmer af
samfundet, og således tvinges på samme måde flere til afhængighed af sognets
hjælp. Lykkeligvis for England er det stadig uafhængighedens ånd, der præger
bondestanden. Fattiglovene er skabt for at bortrydde denne ånd” (Malthus, 1798.
Oversættelse fra Jensen og Kledal, 1979: 184-185).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Med denne argumentation fremstår Malthus som den
liberalistiske anti-tese til Smith. Begge er liberalister. Men hvor
liberalismen hos Smith går ud på at frisætte individet, så det får udnyttet sit
kreative potentiale til gavn for hele samfundet, så mener Malthus at den frihed
ikke skal gælde alle. Frihed til de rige (de flittige og arbejdsomme, ifølge
Malthus) øger rigdommen. Men frihed til de fattige (de dovne driverter og
døgenigter, ifølge Malthus) underminerer arbejdsmoralen og øger fattigdommen.
Derfor skal de fattige ikke nyde de samme friheder (retten til at gifte sig) og
privilegier (mad og husly) som de rige.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Mens Malthus’ moralske synspunkter stadig høres i debatten i
dag, står det klart at de kendsgerninger, der ledte ham frem til disse
synspunkter, viste sig ikke at være kendsgerninger alligevel.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Malthus tog fejl, både med hensyn til udviklingen i
befolkningstallet og udviklingen i fødevareproduktionen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Befolkningstallet steg, men slet ikke så voldsomt som en
firedobling hvert 25. år. Ikke desto mindre havde Malthus øje for, at en eksplosion
i befolkningstallet var en reel mulighed. I 1696 mente datidens demografer, at
der fandtes 5,5 millioner sjæle i Storbritannien, og forudså en fordobling af
folketallet over de næste 600 år (Heilbroner, 1953: 75-76). Men allerede i 1801
var folketallet fordoblet til 11 millioner. Og i 1901 var folketallet steget
til 41,5 millioner (en stigning på 277 procent på et århundrede). I 2001 var befolkningstallet
blevet til 59 millioner (en stigning på 42 procent på et århundrede). Vi ser
altså, at der kom en voldsom stigning i befolkningstallet i det nittende
århundrede, men bemærker også at stigningstakten faldt betydeligt i det
efterfølgende århundrede (datagrundlaget for beregningerne er taget fra Historical
Population of United Kingdom, 43 AD to Present).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det skulle vise sig, at fødevareproduktionen kunne øges
langt mere end Malthus forudså, og det samme gjaldt produktionen som helhed.
Fra år 1800 til år 2010 blev produktionen i Storbritannien 64 gange større
(elleve gange større per indbygger). Med andre ord steg produktionen så
rigeligt, at det kunne kompensere for stigningen i befolkningstallet i en sådan
grad, at der kunne blive råd til både at tage sig af de fattige og samtidig
belønne ”de arbejdsomme og værdigere individer”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det som Malthus og mange sammen med ham (og efter ham)
undervurderede, var det vækstpotentiale der fandtes i
produktivitetsforbedringer via teknologiske fremskridt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ricardo: Arbejdernes
fattigdom som løftestang for frihandel</span></b></h3>
<div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRFAS3HTeYmdTT0fUUUaLorLtoIVT6ue8jPZVxXHue_L-pzJrJR7RxCassGvJQ_sLn4EmojmKldGSvI8NVlVHHKCCu0CWbthMSrRW8c_VtdfN3i4c8sO6UW3AseDIdpvCrsKnOUYSl8kjc/s1600/Ricardo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="279" data-original-width="250" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRFAS3HTeYmdTT0fUUUaLorLtoIVT6ue8jPZVxXHue_L-pzJrJR7RxCassGvJQ_sLn4EmojmKldGSvI8NVlVHHKCCu0CWbthMSrRW8c_VtdfN3i4c8sO6UW3AseDIdpvCrsKnOUYSl8kjc/s400/Ricardo.jpg" width="358" /></a></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi er nået frem til en tredje af de store liberalister, hvis
idemæssige arv ikke kan undervurderes, nemlig David Ricardo (1772-1823).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ricardo var Malthus gode ven. De var ofte uenige, men delte
alligevel en grundlæggende pessimisme på menneskehedens vegne. Ricardo (der var
økonom, bankmand, succesfuld spekulant og medlem af det britiske underhus) er
interessant for os, fordi han formår at forene Malthus og Smith, og desuden
videreudvikler Smiths tanker om frihandel, med sin teori om de komparative
handelsfordele.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Også Ricardo undervurderede den udvikling i produktiviteten,
der var under opsejling. Ricardos analyse er dog alligevel mere raffineret end
Malthus’ analyse. Ifølge Ricardo er samfundet opdelt i tre klasser: Dels
virksomhedsejerne, dels godsejerne der lever af renterne på deres jord, og dels
arbejderklassen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I Ricardos dystopiske verden er det uheldigvis sådan, at
initiativer der øger samfundets produktion (fører til økonomisk vækst), hverken
tilgodeser dem der tager initiativet (virksomhedsejerne), eller dem der udfører
det hårde arbejde (arbejderklassen). Overskuddet vil i stedet tilfalde den
dovne snylterklasse, der lever af renterne fra den jord de har arvet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Disse adelige driverter, som vi kender fra Jane Austens
romaner, dyrker ikke selv deres jord, men forpagter den og lever af
renteindtægterne, og derudover nyder et luksuriøst liv uden andre bekymringer,
end hvordan de får afsat deres døtre til unge mænd, der står til at arve store
godser, således at deres luksuriøse levestandard kan opretholdes gennem
generationerne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når virksomhedsejerne tager initiativ til at øge
produktionen, og ansætter flere arbejdere på fabrikkerne, øges efterspørgslen efter
arbejdskraft. Det stiller arbejderne i en bedre forhandlingsposition, hvorved
de kan presse lønningerne op. De højere pengelønninger for arbejderne vil dog
på langt sigt aldrig kunne blive til stigende reallønninger, for arbejderne vil
bruge deres højere løn på at formere sig, og herved stiger efterspørgslen på
fødevarer. Fødevarer produceres ude på markerne, og disse ejes af godsejerne.
Jo mere efterspørgsel der kommer på fødevarer, jo mere vil renten på jord
stige, og jo mere vil godsejerne tjene.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hele dette ræsonnement opsummerer, hvad eftertiden har kaldt
Ricardos Jernhårde Lønningslov. Den forklarer, hvorfor arbejderne aldrig kan
gøre sig håb om en højere levestandard (Heilbroner, 1953: 96-97).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når Ricardo skrev, gjorde han det, i modsætning til Adam
Smith, abstrakt og med anvendelse af ræsonnementer løsrevet fra virkeligheden.
En skrivestil der gjorde ham populær, og som sidenhen er blevet imiteret af de
fleste økonomer (forståeligt nok, kun de færreste orker at forholde til
historiske fakta, der i deres omfattende virvar alt for ofte rummer potentialet
til at tilbagevise enkle og smukke teorier). Ikke desto mindre må Ricardos
formidling ikke fjerne vores fokus fra, at han skrev med en bagtanke. Hans
forfatterskab kan læses som et forsøg på at stække godsejerklassen og promovere
frihandel.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I hele Ricardos levetid steg kornpriserne, og som følge
heraf også jordrenten, den profit som godsejerne kunne indkassere alene ved at
eje jord. Denne udvikling hang ikke kun sammen med stigningen i
befolkningstallet og den heraf afledte efterspørgsel, men også med de
protektionistiske kornlove (gældende fra 1815-1846), der netop var til fordel
for godsejerne, frem for arbejderne og virksomhedsejerne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ricardo mente, at hvis man afskaffede kornlovene, og tillod
import af billigt korn, ville det løse problemet, eller i hvert fald afbøde det
for en tid. Derfor var Ricardo en varm fortaler for frihandel, og heri kan vi
se hans motivation for at videreudvikle Adam Smiths argumentation for frihandel
med teorien om de komparative handelsfordele (Heilbroner, 1953: 98).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Den gensidige fordel for to nationer ved at handle sammen,
hviler hos Smith på den præmis, at de to nationer hver især besidder absolutte
fordele overfor hinanden. Storbritannien er bedre til at producere klæde end
Portugal, til gengæld er Portugal bedre end Storbritannien til at producere
vin. Her er det oplagt, at de to lande bør bytte vin med klæde, frem for at
forsøge at producere det selv.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Men hvad nu, hvis der er tale om to nationer, hvor det ene
land ingen handelsfordele har over for det andet? Vil det i denne situation
ikke være klogest for det mindre udviklede land, at afstå fra at handle med det
mere udviklede? Nej, mente Ricardo. Det kunne stadig betale sig for begge lande
at handle med hinanden.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Forklaringen leverede Ricardo i 1817 i ”On the Principles of
Political Economy and Taxation”, hvor han udlægger teorien om de komparative
handelsfordele. Essen af teorien er følgende: Lad os antage et underviklet
land, der kan producere 10 enheder klæde med 20 enheder arbejdskraft, samt 10
enheder korn med 15 enheder arbejdskraft. På hvilken måde skal dette land få
gavn af at handle med et udviklet land, der kan producere begge typer varer med
blot 10 enheders arbejdskraft? Ifølge Ricardo ved at producere mere korn, og
bytte dette til klæde. Ved at bytte lige over med klæde for korn, kan det
underudviklede land spare arbejdskraft og herved forøge sin produktion (Chang, 2014: 116-117). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Med denne teoretiske udbygning blev vores gennemgang af den
klassiske liberalisme komplet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Litteratur</span></span></b></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">Chang, Ha-Joon: Economics: The User's Guide. Pelican 2014. </span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">Heilbroner,
Robert: The Worldly Philosophers. </span>Penguin Books 1999. Orginaludgave fra
1953. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Jensen, Erik og Birger Kledal: Den Industrielle Revolution i
England 1780-1850. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Gjellerup 1979. <o:p></o:p></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-61499198543812738082018-08-15T15:48:00.003+02:002019-08-14T09:06:10.467+02:00Den lyse side af liberalismen, verden ifølge Adam Smith<div style="text-align: justify;">
<i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></i>
<i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Denne artikel
introducerer Adam Smiths variant af liberalismen. Det er en fortælling om de
selvregulerende markedskræfters evne til at skabe en bedre verden, derfor titlen
”Den lyse side af liberalismen.” </span></i></div>
<span style="font-size: large;"></span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: medium;"><i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I modsætning til Adams Smiths utopi, står
Thomas Malthus og David Ricardos dystopiske visioner om et samfund, hvor
overbefolkning holder arbejderklassen i konstant fattigdom. Thomas Malthus og
David Ricardo har derfor fået deres egen artikel med titlen ”Den mørke side af
liberalismen.”</span></i></span></div>
<span style="font-size: large;">
</span>
<br />
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<h2>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Adam Smith udfordrer
tidens herskende moral</span></h2>
</div>
</div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;">Adam Smith (1723-1790) står som den økonomiske liberalismes
fader. Liberalisme kommer af det latinske ”liber”, der betyder fri. Det hænger
sammen med, at liberalismen ønskede at sætte individet fri fra statens og
traditionens snærende bånd. Fri til at stræbe efter sin egen lykke. Og
projektet lykkedes. Der findes næppe nogen anden økonom end Smith, der har haft
større indflydelse på vore dages økonomiske tænkning. Smith gjorde det nemlig
socialt acceptabelt at opføre sig grådigt og først og fremmest tænke på sig
selv.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;">I tiden før økonomisk vækst var grådighed syndigt (en
dødssynd faktisk). Det er det ikke længere. Ganske vist opfattes ordet grådig i
dag som noget negativt, som et skældsord. Men hvad vi forstår ved grådighed i
dag, er noget andet, end hvad man forstod ved begrebet i gamle dage.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;">For at illustrere i hvor høj grad vores tankesæt har ændret
sig siden dengang grådighed var syndigt, vil jeg bede læseren om at besvare
nedenstående quiz.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;"><u>Test dig selv, er du
grådig?</u><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;">1. Synes du, at det er
rimeligt, at man kan starte sin egen virksomhed?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;">2. Synes du, at det er
rimeligt, at man selv bestemmer, hvilken pris man vil have for sine varer?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;">3. Synes du, at det er
rimeligt, hvis en virksomhed udkonkurrerer andre virksomheder?<i><o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; font-weight: normal;">Svarer du ja til disse spørgsmål, er du grådig. I hvert fald
efter den moralske standard der var udbredt i tiden før Smith i 1776
publicerede sin bog ”An Inquiry into the Nature and causes of the Wealth of
Nations” (fremover blot kaldet ”Nationernes Velstand”). Bogen der definitivt
flyttede grænserne for, hvad vi i dag forstår ved grådighed.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="754" data-original-width="754" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvNgdS278HwydYlvqDquj7E8q1ziT8Vviu3Y3eGMD9ikintTXWKReZeL61KLlwyydHX-a-aF6c7wHuscv40ckWDLNapbXmTl0FOAP8TVCh04cOQDdK07V78fFBNijjCHPHBYKy4V8XZnMD/s400/adam+smith.png" width="400" /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"> Adam Smith, den
økonomiske liberalismes fader<o:p></o:p></span></i></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis du i 1600-tallet eller før havde forfægtet enhver mands ret til selv at bestemme, hvilken pris vedkommende ville have for sine varer, ville du være blevet skammet ud af menigheden i kirken, og tvunget til at angre dine synder offentligt.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Et eksempel: I 1639 i den lille by Boston i de engelske kolonier i Amerika måtte købmanden Robert Keayne grædende angre, at han havde solgt dobbelt så dyrt, som han havde købt. Næste søndag prædikede præsten i kirken, at det var syndigt: (1) At købe så billigt man kunne, og sælge så dyrt som muligt. (2) At en købmand dækkede sit tab, hvis et af hans skibe gik ned, ved at sælge de resterende varer dyrere. (3) At man solgte en vare til overpris, også hvis man selv havde givet overpris for den (eksemplet er lån fra Robert Heilbroner, The Worldly Philophers, 1953). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Havde du dengang argumenteret for fri prisdannelse, ville du have lagt dig ud med hele den økonomiske videnskab (der dog på det tidspunkt ikke var så omfattende). Fra antikken til middelalderen havde filosoffer fra Aristoteles til Thomas Aquinas beskæftiget sig med ”retfærdige priser”, altså hvor meget man kunne tillade sig, at forlange for sine varer.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">”Nationernes Velstand” ændrede alt dette. De tanker om fri prisdannelse på markedsvilkår, der fremsættes i bogen, er altdominerende i dag. Mon ikke at 99 procent af alle danskere ville svare ja til de tre spørgsmål i grådighedsquizzen, hvilket understreger at Smiths ideer er indflydelsesrige stadig i vores tid. Også blandt folk der aldrig har hørt om ham eller hans bog.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Så selvfølgelige er Smiths tanker i dag, at det kan være svært at se det revolutionerende og samfundsomstyrtende i dem. Vi skal kende til det samfund og de forestillinger, som Smith gjorde op med, for at kunne fastslå hans betydning. Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvorfor personligt initiativ i gamle dage blev sidestillet med grådighed?</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ordet økonomi kommer af det oldgræske ”oikos”, der betyder husholdning. Økonomi før tiden med vækst handlede om at holde hus med knappe ressourcer. En økonom i ordets oprindelige betydning er derfor en bogholder.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når oldtidens og middelalderens økonomer ikke forholdt sig systematisk til, hvad der skaber velstand, altså økonomisk vækst, var det ganske simpelt fordi, at de ikke kendte til fænomenet. Økonomisk vækst er støt stigende produktion, og indtil industrialiseringen i 1800-tallet beviste det modsatte, var der ingen der forestillede sig, at den samlede produktion kunne stige over en vis grænse fastsat af den menneskelige arbejdskrafts formåen.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Man kan sige, at økonomi før industrialiseringen var et nulsumsspil. Når den samlede rigdom i verden er konstant, kan en person ikke forøge sin rigdom, uden at det bliver på bekostning af en anden. Derfor var den herskende moral, som prædiket i kirken, at man ikke måtte tage åger og rente. Grådighed var syndigt. Hvis nogen berigede sig på en andens bekostning, ville det udfordre samfundets stabilitet. Samfundet byggede på traditioner og et strengt hierarki, hvor hver kendte sin plads. Kun på den måde kunne samfundet bestå.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Imidlertid indtraf der langsomt samfundsforandringer, der underminerede det traditionelle samfunds værdier. Disse forandringers centrum var først Holland og senere Storbritannien. I Storbritannien lykkedes det i 1600-tallet den voksende samfundsklasse, borgerskabet, at få andel i den politiske magt. Borgerskabet varetog de erhverv, der havde potentialet til vækst, nemlig handel og manufaktur (håndværk). Borgerskabets politiske indflydelse blev omsat til lovgivning, der fremmede borgerskabets økonomiske interesser. Næringsfriheden (retten til at starte egen virksomhed) og handelens udbredelse bidrog til at gøre Storbritannien til en rig nation.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Udviklingen fremgår af
figur 2.1.</span></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
</div>
<h4 style="text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Figur 2.1: Storbritanniens BNP per
indbygger 1280-1800</span></b></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidbG93Z4xt1OkVaKCLPYHeATLusa7syPpzowUHhL9ys5GGDcsZ5Do7FANXJPta-lwCMh2-RTdaTD-DmnZkf3H13EIP99CDEmpMgDkRlud6Fp0ZhGp_RDh8CSTSvP1Cn4IzlcAgoJHApmiX/s1600/UK+GDP+middle+age.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: justify;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><img border="0" data-original-height="468" data-original-width="1003" height="297" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidbG93Z4xt1OkVaKCLPYHeATLusa7syPpzowUHhL9ys5GGDcsZ5Do7FANXJPta-lwCMh2-RTdaTD-DmnZkf3H13EIP99CDEmpMgDkRlud6Fp0ZhGp_RDh8CSTSvP1Cn4IzlcAgoJHApmiX/s640/UK+GDP+middle+age.png" width="640" /></span></a></div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></i></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Anmærkning:
Måleenheden er dollar i 1990-priser justeret for købekraftsparitet. Kilde: The
Maddison Project 2013.<o:p></o:p></span></i></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det nye fremvoksende borgerskabs moralkodeks afveg fra det traditionelle samfunds moral. Borgerskabet stræbte efter rigdom, hvilket hidtil havde været bandlyst som udtryk for samfundsundergravende grådighed. Derfor havde borgerskabet behov for en ideologi, der kunne legitimere grådighed og selvisk adfærd. Med andre ord: Ideologien borgerskabet efterspurgte var liberalisme. Og det blev Smith, der leverede det hellige skrift.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Da Smith udgav ”Nationernes Velstand” i 1776, var mange af bogens ideer allerede kendt i forvejen. Men Smith præsenterede ideerne så overbevisende, at bogen sidenhen er blevet liberalismens ultimative referenceramme. Når nogen ønsker at legitimere markedskræfternes frie spil, refererer de ofte til ”Nationernes Velstand”, og værket promoveres stadig af liberalismens fortalere (faktisk er min udgave af bogen udgivet med økonomisk støtte af Liberty Fund, der virker for udbredelsen af liberalismens ideer i sit yderste ekstrem).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Et tidligt forsøg på at legitimere grådighed ses allerede i 1705, da Bernard de Mandeville udgav ”The Fable of the Bees”. Her forklares – på vers – om et bistade, der som et billede på samfundet består af individer, der udlever deres grådighed og andre menneskelige laster. Pointen er, at det netop er disse laster, der skaber velstand for samfundet.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Med frækhed som eneste fundament / Startede de virksomheder og blev kendt / Som bedragere, snyltere, ruffere og kvaksalvere / Lommetyve, falskmøntnere, spillere og medløbere / Og alle disse med ondt i sinde / Brugte snedige tricks for at vinde / Uden at betænke sig de snød / Sig til den ærlige nabos levebrød / Disse blev kaldt slyngler af navn / Men var til samfundets gavn (Oversættelsen er fra Thorup, 2006: 79).</i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Mandeville vakte skandale, naturligvis. Han repræsenterede en yderlighed i debatten, men i løbet af 1700-tallet vandt hans synspunkt udbredelse: Grådighed og selviskhed er det, der motiverer individet til at arbejde, investere og producere, og derfor er grådighed en god ting. Grådighed skaber velstand.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er grundliggende det samme synspunkt vi ser hos Smith i det måske berømteste citat fra ”Nationernes Velstand”:</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Det er ikke af slagterens, bryggerens eller bagerens godgørenhed, vi forventer at få mad på bordet, men fordi det er i deres egen interesse. Vi henvender os ikke til deres menneskekærlighed, men til deres egeninteresse, og taler ikke med dem om vores egne behov, men derimod om deres vinding. (Smith, 1776: 26-27. Oversættelsen er fra Thorup, 2006: 107).</i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det skulle blive i Smiths udgave, at synspunktet opnåede bred appel. Måske var det fordi, at tiden var blevet moden til sådanne synspunkter. Måske var det fordi, Smith argumenterede bedre for, hvorledes stræben efter egeninteresse er til gavn for hele samfundet, end andre før ham. Måske var det fordi, at Smith undlod at benytte sig af det traditionelle samfunds diskurs, der italesatte personligt initiativ som lig med grådighed og moralsk fordærv, men i stedet anvendte mere neutrale ord som egeninteresse og økonomisk vinding (i dag taler vi heller ikke om grådighed, men om økonomiske incitamenter). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Og måske opnåede Smith bredere tilslutning, fordi han tog afstand fra Mandeville på et enkelt afgørende punkt.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ifølge Mandeville lå kilden til rigdom ikke kun i ønsket om at tjene penge, men lige så meget i forbruget af disse penge. Når vi spenderer hver en øre, om det er så på oprustning og krig, eller på luksus og ekstravagance, skaber vi samtidig indtægter for dem, der modtager vores penge som betaling. Sparsommelighed og nøjsomhed berøver andre mennesker deres indtægter, hvorfor de holder op med at producere. Stopper vi forbruget, stopper vi samtidig den økonomiske foretagsomhed, og dermed kilden til vækst.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">For Smith var sparsommelighed og nøjsomhed derimod livets sande dyder. Kun ved at lægge en del af overskuddet til side, altså spare op, og dernæst reinvestere overskuddet i sin virksomhed, kan den foretagsomme entreprenør udvide sin produktion og dermed skabe vækst. Smiths syn på opsparingens rolle i økonomien, kan hænge sammen med hans opvækst.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er på tide, at vi ser nærmere på personen Adam Smith. Hvem var han? Hvem omgikkes han? Hvem eller hvad udgjorde hans inspirationskilder?</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvem var Adam Smith?</span></h2>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Adam Smith var et menneske rundet af sin samtid, Oplysningstiden. Blandt hans nærmeste venner fandtes David Hume, der er kendt for sin overbevisning om, at videnskab må baseres på, hvad vi kan erfare, og hvad vi kan deducere os frem til, på grundlag af erfaringen. Smith var anerkendt i sin samtid, og hans succesrige karriere, blev hjulpet på vej af hans mange indflydelsesrige venner.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi ved ikke så meget om Smiths person, for han sørgede for, at alle hans noter og optegnelser blev brændt før hans død. Størstedelen af vores viden om hans personlighed stammer fra anekdoter. Smith er kendt for at have været distræt og uorganiseret. Papirer og bøger flød overalt omkring ham, og han havde en vane med at tale med sig selv, mens han smilede og nikkede. En kendt anekdote fortæller, at han engang vandrede afsted i nattøj optaget af sine egne tanker, og først blev opmærksom på hvor han var, efter at have gået 24 km. En anden gang var han så fordybet i en samtale om frihandel, at han ikke opdagede han trådte ned i en grube, hvor man garvede huder (Skousen, 2007: 14). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvad vi trods alt ved om Smiths karriere er følgende: Han blev født i byen Kirkcaldy tæt ved Edinburgh (i Skotland) i 1723, kort efter at hans far, der havde været toldembedsmand, var død. Således voksede den syge og svagelige Smith op hos sin mor, som han var meget nært knyttet til livet igennem. I skolen blev den unge Smith præget af presbyteriansk protestantisme, der er en variant af calvinismen (Kurrild-Klitgaard, 2004: 17). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Denne oplysning berettiger en lille ekskurs (et sidespring fra vores fortælling om Adam Smith).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Centralt i calvinismen står prædestinationslæren, der indebærer, at det er forudbestemt, hvem der opnår frelse, og hvem der ikke gør. I ”normal” protestantisme kan man opnå frelse, ved at bekende sin tro, men det kan man altså ikke ifølge calvinisterne. De mente til gengæld, at det er muligt at afgøre hvem, der tilhører de på forhånd udvalgte, ved at iagttage deres succes i arbejdslivet. Dem der gennem hårdt arbejde akkumulerer sig en formue, antages at være de af Gud udvalgte til frelsen. På den måde bliver det verdslige liv et spejl på, hvad der er i vente i det hinsides.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det lyder ikke specielt kristent, at man skal samle sig rigdom, men til gengæld må calvinisterne ikke nyde deres rigdom. Calvinismen foreskrev simpel livsførelse og sparsommelighed. Arbejdet blev et helligt kald, og alt overskud skulle tilbageføres og reinvesteres i ens virksomhed. Det er denne tankegang, som den tyske sociolog Max Weber (1864-1920) har kaldt for ”protestantismens ånd”.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ifølge Weber har udviklingen af denne ånd været en afgørende drivkraft bag kapitalismens fremvækst. Det er meget muligt at Smith, selvom han som oplysningsmenneske ikke anvendte religiøse argumenter, gennem sin opdragelse har været under indflydelse af ”protestantismens ånd”. Det kunne være en oplagt forklaring på, hvorfor Smith lægger stor vægt på opsparingens betydning for økonomisk fremgang (Weber, 1920: 63-84).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Tilbage til Smiths liv og karriere: Efter at have afsluttet universitetet i Glasgow i 1740 (i en alder af 17 år, hvilket var normalt dengang), fik han et stipendium til videre studier på Oxford Universitet, hvor han opholdt sig frem til 1747. Hans primære interessefelt var moralfilosofi, datidens svar på samfundsvidenskab.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Oxford blev en skuffelse. Her var systemet, at hvis under ti studerende mødte op til en forelæsning, kunne underviseren udtale en latinsk remse, og så kunne han gå hjem uden at have undervist. Eftersom undervisningen var dødkedelig, hændte det ofte, at for få studerende mødte op, og undervisningen derfor blev aflyst. Dette var modsat systemet i Glasgow, hvor underviserne var afhængige af den direkte betaling fra de studerende, og derfor måtte gøre sig umage, for at give god undervisning. Oplevelsen gjorde så stort indtryk på Smith, at han skrev om den i ”Nationernes Velstand”, og den har givet være med til at forme hans syn de økonomiske incitamenters betydning for vores adfærd (Kurrild-Klitgaard, 2004: 45).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hjemvendt fra Oxford holdt Smith en succesfuld forelæsningsrække i Edinburgh, og fra 1751 blev han professor i moralfilosofi i Glasgow. I 1759 blev hans første bog ”The Theory of Moral Sentiments” udgivet. Bogen forsøger at forklare hvorfor menneskets efterstræbelse af sin egeninteresse, ikke fører til samfundets og moralens opløsning. I dette tidlige værk er forklaringen ikke af økonomisk karakter. I stedet hævder Smith, at mennesket besidder en evne til at leve sig ind i andres sted, hvad der indebærer, at vi vil afholde os fra at gøre ondt mod andre (Kurrild-Klitgaard, 2004: 45).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I 1764-66 fik Smith en meget velbetalt stilling (med efterfølgende livslang pension) som huslærer, for en ung adelsmand. Stillingen indebar en dannelsesrejse rundt i Europa, hvorfor Smith opholdte sig en del i Frankrig. Her kom Smith i kontakt med de såkaldte Fysiokrater, en økonomisk skole der, ligesom Smith, havde stor tiltro til de frie markedskræfter. Fysiokraterne er kendt for udtrykket laissez-faire, der betyder lade stå til, og dækker over den holdning, at politikerne ikke bør blande sig i erhvervslivets forhold, men bør lade de fri markedskræfter råde. Det skal bemærkes, at modsat den almindelige opfattelse, er udtrykket laissez-faire er altså ikke Adam Smiths opfindelse, og han vælger ikke at anvende det i sin bog.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Fra 1766-1776 skrev Adam Smith sit monumentale hovedværk ”Nationernes Velstand” i fem bind (der samlet set fylder over tusind tætskrevne sider i min paperbackudgave). Bogen forsøger at give en samlet beskrivelse af det, vi i dag kalder nationaløkonomi, men kommer undervejs ind på mangt og meget. Efter moderne standard virker bogen ustruktureret. ”Nationernes Velstand” er rig på eksempler og henvisninger til faktiske forhold, der skal underbygge Smiths argumentation. Det er tydeligt, at Smith har ønsket at skrive et praktisk værk, der forholder sig til virkeligheden, frem for at spise læseren af med abstrakte betragtninger, sådan som det efterhånden er blevet udbredt blandt økonomer efter ham.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I 1778 blev Smith med sine indflydelsesrige venners hjælp udnævnt til toldkommissær for Skotland (lidt ironisk, da han ønskede told og handelshindringer afskaffet eller i hvert fald begrænset mest muligt), hvad der forøgede hans allerede store indtægter betragteligt. Han flyttede til Edinburgh og levede der sammen med sin mor, indtil hun døde, seks år før ham selv. Smith forblev ugift og døde barnløs.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvordan frihandel fører til rigdom</span></h2>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">”Nationernes Velstand” handler om meget mere, end at legitimere frisættelsen af menneskets stræben efter dets egeninteresse. I bogen fremhæver Smith frem for alt frihandel, som kilden til vækst: Jo mere vi handler med hinanden, jo rigere bliver vi.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I ”Nationernes Velstand” kunne Smith observere, at Storbritannien var et af verdens rigeste lande, og at landet tydeligvis var inde i en udvikling med stigende vækst. Men hvad er årsagen til, at nogle nationer bliver rigere end andre? Kilden til væksten ligger ifølge Smith sammenvævet i tre forhold: (1) Arbejdet, (2) Arbejdsdelingen og (3) Den fri handel.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når Smith skriver at kilden til velstand ligger i arbejdet, gik han i opposition til det dengang udbredte synspunkt, at velstand var at sidestille med penge i form af ædelmetaller (et synspunkt af eftertiden omtalt som merkantilismen). Synspunktet giver god mening i en verden uden økonomisk vækst. I den verden er det ikke muligt at øge velstanden ved at arbejde mere, for folk arbejder allerede så de meget de kan. Det er imidlertid muligt at forøge sin beholdning af ædelmetaller, og dermed sin fordring på andres arbejde. Vil du være rig, gælder det derfor om at komme i besiddelse af guld og sølv.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når Smith i modsætning hertil hævder, at kilden til velstand ligger i arbejdet, er det fordi han har set, at det gennem arbejdsdelingen er muligt at forøge produktiviteten. Hvis vi specialiserer os, kan vi blive dygtigere til det vi specialiserer os i, og dermed kan vi producere flere varer med den samme mængde arbejdskraft (Smith, 1776: 13-14). Forudsætningen for at vi kan specialisere os, er fri handel. Vi skal have mulighed for frit og uden hindringer, at kunne udveksle varer og tjenesteydelser. Kan vi ikke det, må vi selv producere hvad vi behøver, og så kan vi ikke samtidig specialisere os.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Som eksempel på hvorledes det er muligt at øge produktionen gennem specialisering, fremhæver Smith produktionen af knappenåle. Hvis en person arbejder alene for at fremstille knappenåle, vil det være tvivlsomt om vedkommende kunne producere mere end én om dagen. Hvis flere derimod samarbejder, og hver udfører deres lille rutine, vil ti arbejdere tilsammen kunne producere 48.000 knappenåle dagligt (Smith, 1776: 15).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ifølge Smith er de rige lande netop de lande, der har en høj grad af arbejdsdeling:</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>I det omfang arbejdsdelingen kan introduceres, medfører det en proportional forøgelse af arbejdets produktive kræfter inden for alle erhverv. Adskillelsen af forskellige erhverv og professioner synes at have fundet sted som følge af denne fordel. Denne adskillelse er generelt også mest fremskreden i de lande, der har nået den højeste grad af driftighed og udvikling. Det der udgør en mands arbejde i en rå samfundstilstand, udføres almindeligvis af flere i en udviklet samfundstilstand (Smith, 1776: 15. Oversættelsen er fra Thorup, 2006: 97).</i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">For at kunne specialisere sig, for at udnytte det velstandspotentiale der ligger i arbejdsdelingen, forudsættes der som nævnt fri handel (når man ikke producerer alle sine fornødenheder selv, skal man have adgang til et marked, hvor man kan sælge sit overskud, og købe hvad man behøver). Det er ikke nyt. Handel og vareudveksling har altid eksisteret i menneskehedens historie. Det nye (og kontroversielle) hos Smith er, at han insisterer på, at markedet skal være frit.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Om retfærdigheden i det frie marked</span></h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Et frit marked indebærer ifølge Smith, at man afstår fra den praksis, der gælder nogle steder i Europa, hvor lavsvæsenet (de faglige organisationer) inden for visse brancher hindrer folk i at starte deres egne virksomheder. Samtidig må staten heller ikke tage initiativ til at starte virksomheder op, der kan udkonkurrere private. Staten må ikke hindre det frie initiativ, ligesom staten heller ikke må hindre arbejdskraftens fri bevægelighed (på det tidspunkt var det normalt med love, der forhindrede bønder og fattigfolk i at forlade deres fødeegn). Der må heller ikke eksistere love, der sikrer mindsteløn eller lige løn på arbejdspladserne, for så er det ikke muligt at belønne den dygtige arbejder med mere løn end den knap så dygtige arbejder. Kort sagt, staten skal ikke blande sig i markedet (Smith, 1776: 135 og 158).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Alle de skitserede tiltag var Smith imod, fordi de hindrede den fri konkurrence. Når fri konkurrence er så vigtig for Smith, er det fordi det er den frie konkurrence, der leverer den nødvendige legitimation for fri prisdannelse, at man kan tillade sig at forlange den pris for sin vare, som man ønsker. Når fri prisdannelse gennem hele menneskehedens historie har været associeret med grådighed, er det fordi fri prisdannelse har ført til urimeligt høje priser, fordi der ikke har været fri konkurrence. Fri konkurrence indebærer mange udbydere, mange købere, og herudover ingen indgreb i prisdannelsen. Hvis der ikke er fri konkurrence i form af mange udbydere, kan udbyderen tage overpris.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I et statisk samfund med dårlig infrastruktur, kan det være svært at skabe betingelserne for fri konkurrence, hvorfor fri prisdannelse blot betyder, at udbyderen kan udnytte sit monopol. Derfor blev det førhen anset for en synd at forlange den højest mulige pris for sine varer. I et vækstsamfund hvor det er muligt at blive rigere, uden at det sker på andres bekostning, og hvor mange udbydere og købere sikrer den fri konkurrence, kan ingen opnå monopol og dermed tage urimelig profit. Hvis man forlanger for høj en pris for sine varer, vil man blive underbudt af andre udbydere, og man vil slet ikke få solgt sine varer. Men det vil altså kun ske, hvis der er mange udbydere. Som så meget andet i ”Nationernes Velstand” skal Smith ikke forstås som en original tænker, men som en der samler trådende og forbinder dem i et sammenhængende system. Således havde Montesquieu (ham vi kender fra princippet om magtens tredeling) allerede i 1748 udtalt, at ”konkurrence er det, der skaber en retfærdig pris på varer” (Skousen, 2007: 39).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Rent analytisk laver Smith en skelnen mellem en vares naturlige pris og selve markedsprisen. ”Når prisen på en given vare hverken er mere eller mindre, end hvad det er nødvendigt at betale (…) det vil sige for arbejdslønningerne og profitten (…) så vil varen blive solgt for, hvad der kan kaldes den naturlige pris” (Smith, 1776: 72. Oversættelsen er fra Kurrild-Klitgaard, 2004: 69). Men hvad er det der sikrer, at en vare vil blive solgt til den naturlige pris, eller i hvert fald til en markedspris, der ligger tæt på den naturlige pris? Tidligere havde det været religiøse eller moralske normer samt lovgivning, der skulle sikre en retfærdig pris. Smith var imod, at de handlende skulle lægge moralske bånd på sig selv, eller at staten skulle gribe ind, fordi han mente, at markedskræfterne var bedre til at yde retfærdighed.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Den naturlige pris… er, kunne man sige, den centrale pris, som priserne på alle varer kontinuerligt graviterer imod. Forskellige omstændigheder kan til nogle tider holde dem betydeligt over dette niveau, og andre gange tvinge dem ned, endda noget under det. Men hvad forhindringerne end er, som hindrer dem i at falde til ro i dette centrum af hvile og beståen, så er de dog konstant tenderende mod dette (Smith, 1776: 75. Oversættelsen er fra Kurrild-Klitgaard, 2004: 69).</i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi ser her Smith anvende et sprogbrug, der blevet bibeholdt af økonomer lige siden. Markedskræfterne virker som naturkræfter, der trækker mod et naturligt ligevægtspunkt, hvor markedsprisen er den samme som den naturlige pris, og dermed en retfærdig pris. Det er denne sammenhæng, taget direkte fra Smith, der kommer til udtryk i den klassiske udbuds- og efterspørgselskurve, som vi finder i alle lærebøger i økonomi. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<h2>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Den klassiske udbuds- og efterspørgselskurve</span></h2>
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEXf9GUz-V4C6lTicTBU6w4e83X45BFputYGRkp3zQQhdEPMzzlY84ioWZbB20VCJQ4jf4KATuRZszLlvvQvYQyYnUqTMrdGqddgfCdIDRPoBL7E2HXd4NZVnHbf3cgIpdFASr_oQFoQKd/s1600/kurve.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="279" data-original-width="600" height="296" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEXf9GUz-V4C6lTicTBU6w4e83X45BFputYGRkp3zQQhdEPMzzlY84ioWZbB20VCJQ4jf4KATuRZszLlvvQvYQyYnUqTMrdGqddgfCdIDRPoBL7E2HXd4NZVnHbf3cgIpdFASr_oQFoQKd/s640/kurve.jpg" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ovenfor ser vi, hvordan fri prisdannelse, er den mekanisme, der medierer den optimale balance mellem udbud og efterspørgsel. Hvis forbrugerne ønsker mere af en vare stiger efterspørgslen efter den pågældende varer, og dermed prisen. Det får udbyderne af varen til at producere mere af varen (eftersom de erfarer, at de kan tjene flere penge på det). Hermed flyttes udbudskurven mod højre, og der opstår et nyt skæringspunkt mellem udbud og efterspørgsel. Dette skæringspunkt er varens naturlige pris. Principperne for et varemarked gælder også for et arbejdsmarked. Hvis arbejdsgiverne efterspørger mere arbejdskraft, presser det lønnen op, hvilket bevirker, at flere vil stille deres arbejdskraft til rådighed.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Smith er fuldt ud opmærksom på, at udbydere af varer og tjenester, har interesse i at skabe sig monopoler, og indgå aftaler med andre udbydere om at holde priserne kunstigt oppe (det vil ifølge Smith være det samme som at indføre en absurd skat, og så ved vi han er inderligt imod). Der er med andre ord en interessekonflikt mellem virksomheder og forbrugere (offentligheden). Derfor advarer Smith indtrængende offentligheden, imod at lytte til forslag stillet af erhvervslivets repræsentanter.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Alle forslag om love og reguleringer af handel, der kommer fra den kant, bør man kun lytte til med stor forsigtighed. Forslagene bør aldrig indføres før end de er undersøgt grundigt og med stor nidkærhed og mistænksomhed. Forslagene kommer fra en gruppe af mænd, hvis interesser aldrig er helt de samme som offentlighedens, men hvis interesser derimod er at bedrage og endda undertrykke offentligheden, og som ved mange lejligheder også har gjort det (Smith, 1776: 267. Min oversættelse).</i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Fordelene ved at nationer handler med hinanden</span></h2>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Princippet om arbejdsdelingen – kilden til velstand ifølge Smith – kan overføres fra individniveau til nationer. ”Hvad der er kløgtig adfærd i en privat familie, kan dårligt være tåbeligt i et stort kongerige”, argumenterer Smith. Hvis et fremmed land kan levere en vare billigere til Storbritannien, end Storbritannien selv kan producere den, så er det bedst for Storbritannien at købe denne vare, mod til gengæld at sælge andre varer til det fremmede land. Varer som Storbritannien er bedre til producere end det pågældende land, og derved kan sælge billigere (Smith, 1776: 457. Oversættelsen er fra Thorup, 2006: 115).</span><br />
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Forudsætningen for at kunne udnytte denne internationale arbejdsdeling, er fri handel mellem nationerne. Alle tiltag der hindrer den fri handel, såsom importkvoter og told på udenlandske varer, vil hindre os i at høste de fordele et land kan opnå ved at specialisere sig. Protektionisme (beskyttelse af hjemmemarkedet) blokerer dermed for økonomisk vækst.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Smith adresserer de problemer, der kan opstå ved at fjerne importrestriktioner: Virksomheder der nød godt af beskyttelsen mod udenlandsk konkurrence, risikerer at måtte lukke, og deres arbejdere gennem fyring at miste deres indtægtsgrundlag. Det er dog ikke et alvorligt problem, forsikrer Smith, for markedskræfterne vil sikre, at de fyrede igen vil få beskæftigelse. Der vil kun gå kort tid med ubehageligheder som arbejdsløshed og lønnedgang, inden de frisatte arbejdere igen er integreret i økonomien. Det vil markedskræfterne sørge for. Lønnen skal blot have lov at falde, så vil de ledige arbejdere kunne få job igen. Når først de ledige arbejdere er tilbage på arbejdsmarkedet, vil lønnen med tiden stabilisere sig på ligevægtsniveauet. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Mens Smith har stor tillid til markedskræfternes evne til at genetablere beskæftigelse og produktion, hvis importrestriktionerne fjernes, anser han alligevel indførelsen af helt fri handel som utopisk. Alle de særinteresser der står til at tabe på fri konkurrence, vil forsvare deres monopoler og anden form for beskyttelse med næb og klør.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Politikere der støtter brancher og virksomheder mod konkurrence udefra vil blive portrætteret som folk, der forstår sig på handel, og vil stå sig godt med en betydningsfuld og ikke mindst velhavende del af landets elite. Omvendt vil politikere der taler for frihandel skaffe sig magtfulde fjender, og risikere at sætte ikke blot deres renommé på spil, men sommetider også deres personlige sikkerhed. Så stor er truslen fra de uforskammede, vrede og skuffede monopolister, mener Smith (Smith, 1776: 469-471).</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Men hvad med den kapital, der tidligere blev investeret i virksomheder, der nu må lukke, fordi de udsættes for konkurrence fra udlandet? Ville det ikke være mest hensigtsmæssigt for investorerne at trække denne kapital til udlandet? Hvis det sker, vil der ikke opstå nye arbejdspladser i hjemlandet, til erstatning for dem, der forsvandt som følge af frihandelen. Heller ikke dette frygter Smith.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">”Det er for udbyttets skyld, at ethvert menneske anvender sin kapital”, medgiver Adam Smith, men medmindre der er meget stor forskel i indtjeningsmulighederne på at investere sin kapital i udlandet frem for at investere den hjemme, vil erhvervsmanden foretrække at investere hjemme. ”På hjemmemarkedet er hans kapital ikke så længe ude af hans hænder (…). Han har bedre kendskab til karakteren af og situationen for de personer, som han må stole på, og skulle han blive bedraget, så kender han lovene i det land, hvorfra han må søge oprejsning (…)” (Smith, 1776: 454 og 456. Oversættelsen er Thorup, 2006: 111 og 113). Det der hindrer at kapitalen søger mod udlandet, frem for hjemlandet, er altså endnu engang individets stræben efter egeninteresse.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Som i mange andre tilfælde bliver han her ledt af en usynlig hånd til at fremme et mål, som ikke var en del af hans intention. Ej heller er det altid dårligt for samfundet, at det ikke var en del af intentionen. Ved at forfølge hans egeninteresse fremmer han ofte samfundets interesse mere effektivt, end når han virkelig forsøger at fremme den. Jeg har ikke kendskab til meget godt, som er blevet gjort af dem, der indtræder i handelen for at fremme det fælles bedste. Det er en rolle, som handelsfolk sjældent tager på sig, og meget få ord behøves for at tale dem fra at gøre det (Smith, 1776: 456. Oversættelsen er Thorup, 2006: 113-114).</i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Metaforen om ”en usynlig hånd” er måske verdens mest berømte metafor, og opsummerer hele Smiths tankegang i bare tre ord. Det er de frie markedskræfter, Smith referer til, når han taler om den usynlige hånd. Hvis de frie markedskræfter hersker, vil fri prisdannelse sikre den optimale allokering af ressourcerne. Selvom hvert enkelt individ kun tænker på sig selv, at tilfredsstille sine egne behov, vil denne stræben efter egennytte (grådighed) resultere i økonomisk vækst, til gavn for hele samfundet.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Efter sin udgivelse blev ”Nationernes Velstand” hurtigt populær. Første oplag blev udsolgt på et halvt år, og bogen nåede at udkomme i fem udgaver inden Smiths død. Sidenhen er bogen blevet citeret flittigt i den politiske debat, ikke mindst fra det britiske parlaments talerstol, når man har diskuteret især frihandelsspørgsmålet.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Selvom vi her læser bogen, som den første bog der beskriver, hvad der leder til økonomisk vækst, var det ikke som optimistisk vækstbebuder, at Smith gjorde indtryk på sin samtid. Bogens store bedrift var, at den kunne levere argumentation, der kunne legitimere borgerskabets økonomiske interesser, herunder næringsfrihed og frihandel.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Smith forventede, at den økonomiske fremgang, der kunne opnås gennem øget arbejdsdeling mellem mennesker og nationer, ville blive omsat i et stigende befolkningstal, hvilken han og de fleste i hans samtid anså for en god ting. Et stigende befolkningstal ville gøre nationen rigere og stærkere.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Dette synspunkt skulle snart komme i modvind…</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">… fortsættes i artiklen ”<a href="https://magtogpenge.blogspot.com/2018/08/den-mrke-side-af-liberalismen-verden.html">Den mørke side af liberalismen, verden ifølge Malthus og Ricardo</a>.”</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal">
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Litteratur</span></span></h2>
<div style="text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Kurrild-Klitgaard, Peter: Adam Smith (fra serien Økonomiens Konger), Jurist- Økonomforbundets Forlag 2004.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Smith, Adam: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations Volume 1+II, 1776. Liberty Edition 1981. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Skousen, Mark: The Big Three in Economics. Routledge 2007.</span></span></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"></span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Thorup, Mikkel (red.): Den skotske Oplysning. Slagmarks Skyttegravsserie 2006. </span><br />
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">
</span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Weber, Max: Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd, Nansensgade Antikvariat 2014 (orgignaludgave 1920). </span></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">
</span></div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-87360812128803813652018-08-11T18:39:00.001+02:002019-02-07T11:33:04.184+01:00Økonomisk vækst. Hvor kom den fra? Hvor blev den af?<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Denne tekst introducerer fænomenet økonomisk vækst. Som det første diskuteres det, hvad økonomisk vækst er, og om økonomisk vækst er godt. Dernæst udformes en undersøgelsesstrategi til spørgsmålet om, hvad der skaber økonomisk vækst. </i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Indledning</span></h2>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Økonomisk vækst er stigende produktion. Men er vi interesseret i, at samfundets samlede produktion stiger hvert eneste år?</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I den offentlige debat forbindes økonomisk vækst ofte med nedskæringer i den offentlige sektor, alt for lange arbejdsdage og stress. Hertil kommer at vækst ofte opfattes synonymt med materielt overforbrug og forurening. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Set i det lys, er det legitimt at spørge, om vi overhovedet er interesseret i mere vækst.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I det følgende vil der blive argumenteret for det synspunkt, at økonomisk vækst er ønskværdigt. Men først skal vi have et overblik over hvor meget økonomisk vækst vi har oplevet de sidste 200 år, og hvordan vi bedst kan definere økonomisk vækst. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">På Figur 1.1 ses udviklingen af den årlige produktion i Danmark opgjort i bruttonationalproduktet (BNP). Det fremgår af figuren at vi i Danmark producerer næsten 20 gange mere i dag per indbygger, end vi gjorde for 200 år siden (og dermed reelt over 100 gange mere, fordi befolkningen i dag er mere end fem gange større, end den var i 1820). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Man kan også se på Figur 1.1 at vi producerer fire gange mere, end vi gjorde i 1950 (stadigvæk per indbygger). Men det betyder ikke, at vi producerer fire gange så mange drejeskivetelefoner, fire gange så mange transistorradioer, fire gange så mange heste, eller fire gange så mange tandbørster, som vi gjorde dengang. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Figur 1.1: Økonomisk vækst i Danmark målt i BNP per indbygger 1820-2016</span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdVYgfTGmvsCBIPcoqckB7rEfjTHdepwhqrvES_TDIAgVNjDanrf0B4ln1J_n5n40zPJUn8HdqCMjSUSG6d1rl611xa9uDnxEiNsf75FMJ4lpMAvi7sY1ze4DzmgQV5CU7YiEW5ZvUoalZ/s1600/siden+1820.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="709" data-original-width="1020" height="277" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdVYgfTGmvsCBIPcoqckB7rEfjTHdepwhqrvES_TDIAgVNjDanrf0B4ln1J_n5n40zPJUn8HdqCMjSUSG6d1rl611xa9uDnxEiNsf75FMJ4lpMAvi7sY1ze4DzmgQV5CU7YiEW5ZvUoalZ/s400/siden+1820.png" width="400" /></a></div>
<div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Anmærkning: Måleenheden er internationalt sammenlignelige dollar i faste priser (2011). Kilde: The Maddison Project Database, version 2018. </i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi har formentlig lige så mange tandbørster per indbygger, men nok færre heste. Til gengæld har vi i dag en del ting, som ikke fandtes i 1950. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når vi øger produktionen, er det sjældent for at producere mere af det samme. Produktionen af rugbrød er ikke steget længe. Produktionen øges når vi gør nye opfindelser, der stimulerer nye behov. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Men er det hensigtsmæssigt hele tiden at opfinde nye behov?</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Økonomisk vækst muliggør stigende levestandard</span></h2>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når vi tilfredsstiller nye behov forbedrer vi levestandarden. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I stenalderen, bronzealderen og jernalderen (mere end 99 procent af menneskehedens historie), har middellevetiden for nyfødte næppe på noget tidspunkt været mere end 30 år. I det gamle Rom, et af højdepunkterne for den menneskelige civilisation, døde halvdelen af alle børn inden de blev ti. De der overlevede til de blev så gamle, kunne herefter se frem til en middellevetid på 47 år. I Storbritannien fra 1500-1800, igen en periode kendetegnet ved store menneskelige fremskridt, var middellevetiden for nyfødte 40 år, mens en mandlig aristokrat (et medlem af overklassen) der overlevede til vedkommende blev 21, kunne forvente at leve yderligere 40-50 år. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Fra sidste tredjedel af 1800-tallet begynder levestandarden at stige, og herved forøges middellevetiden til et niveau aldrig tidligere opnået i historien. Det skete fordi, der kom økonomisk vækst, og fordi hele befolkningen med tiden fik del i den stigende velstand. Og middellevetiden stiger endnu (omtrent i takt med den økonomiske vækst). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Udviklingen i danskernes middellevetid er afbilledet på figur 1.2. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Figur 1.2: Middellevetiden for 0-årige i Danmark (mænd)</span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgllgUHoXZqeu0PjiFnnrynnBVQrOe79HivzaZJVJPCjAXGVK5ru5cNX5KX2AqS30Yx9IqMhgpAKBy_y-ctFrAV0SKz08_k5o0SKh1PBLbhWq6UFlT8l0f046Y-AOdnNlx5Vtbpe1dec9Uu/s1600/middellevetid.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="610" data-original-width="1312" height="296" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgllgUHoXZqeu0PjiFnnrynnBVQrOe79HivzaZJVJPCjAXGVK5ru5cNX5KX2AqS30Yx9IqMhgpAKBy_y-ctFrAV0SKz08_k5o0SKh1PBLbhWq6UFlT8l0f046Y-AOdnNlx5Vtbpe1dec9Uu/s640/middellevetid.png" width="640" /></a></div>
<div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel HISB7. </i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Med til den stigende levestandard hører ikke kun materielle forbedringer i form af bedre sundhed, kost, bolig, påklædning m.v. Takket være den økonomiske vækst, har vi også nydt godt af et helt nyt koncept, nemlig fritid. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Som lønmodtager i slutning af 1800-tallet ville du næppe have haft tid til at læse dette. På det tidspunkt var det normalt at arbejde 70-80 timer om ugen. I år 1900 var den overenskomstaftale arbejdstid i jernindustrien 60 timer om ugen. I 1920 fik vi ottetimersarbejdsdagen, otte timers arbejde seks dage om ugen, i alt 48 timer. I dag er den overenskomstaftale arbejdstid på 37 timer, og det er et åbent spørgsmål, om vi overhovedet behøver arbejde så meget. Alt dette takket være væksten. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Men hvad er økonomisk vækst egentligt?</span></h3>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Kort fortalt er vækst, når den samlede produktion af varer og tjenester stiger. Vi oplever vækst, når værdien af alt hvad der bliver produceret i et år, overstiger værdien af alt, hvad der blev produceret året før. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når statistikerne måler den økonomiske vækst, prissætter de alt hvad der produceres, og sammenligner værdien af det producerede fra år til år. På denne måde kan stigningen i den samlede produktion omsættes til et procenttal der angiver væksten.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">For at væksttallet skal være sammenligneligt fra år til år fastsættes prisen på et givent produkt til det samme hvert eneste år. Herved renser vi væksttallet for inflation, så det kun viser mængdestigningen. Det er ofte hensigtsmæssigt at opgøre væksten per indbygger. Hermed kan vi sammenligne væksten på tværs af lande uanset indbyggertal, og vi kan isolere den vækst der skyldes, at vi er blevet bedre til at producere, fra den vækst der skyldes, at vi er blevet flere til at arbejde. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Noget af den økonomiske vækst skyldes, at arbejde der tidligere ikke blev prissat, såsom pasning af børn, syge og gamle, er blevet professionaliseret, og derfor pludselig tæller med i den samlede produktion i modsætning til tidligere. Det kunne foranledige den tanke, at væksten er målt til at være højere end den reelt burde. Men på den anden side er værdien af højere levealder og fritid heller ikke prissat, og tæller derfor heller ikke med i væksten, selvom det er en reel konsekvens af væksten. Konklusionen er, at på trods af at vores mål for økonomisk vækst ikke måler alt, så udgør vækst alligevel en rimelig indikator på hvor meget vores levestandard er steget over tid. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er hensigtsmæssigt at bruge tid på at gøre det klart, hvad økonomisk vækst ikke er. Stigende aktiekurser, stigende ejendomspriser, stigende profitter og så videre er ikke vækst. Det er muligt at de nævnte ting kan virke stimulerende på væksten under de rette omstændigheder, men de er ikke i selv udtryk for vækst. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vækst må ikke forveksles med finansielle aktiver. Vækst er ikke penge, vi måler blot vækst i penge. Du er heller ikke centimeter, selvom vi måler din højde i centimer. Vækst forekommer når vi producerer virkelige ting: Når vi producerer flere varer. Når vi producerer flere tjenesteydelser. Når vi øger kapitalapparatet. Med tiden er det blevet til en hel del produktion, som vi så på Figur 1.1. (væksten i Danmark siden 1820). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">De tidligt industrialiserede lande har i en længere periode oplevet en gennemsnitlig økonomisk vækst på 2 procent om året (nogle lande betydeligt mere), og dermed er værdien af den samlede produktion med tiden blevet mangedoblet. To procents vækst i 100 år svarer til en stigning på 620 procent.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Kritik af økonomisk vækst</span></h3>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Økonomisk vækst er som nævnt, uanset om vi måler den i bruttonationalproduktet (BNP) eller via andre opgørelsesmetoder, et mål for stigningen i den samlede produktion fra år til år. Dette lidt simple mål, har givet anledning til en række indvendinger mod vækst. Her følger nogle af de mest typiske indvendinger. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<ol>
<li><span style="font-size: large;">Når vi arbejder mere stiger væksten, men vi kan ikke blive ved med at arbejde mere. Derfor er jagten på vækst urealistisk. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">Hvis vi ødelægger halvdelen af alle huse for at genopbygger dem, vil det forøge den årlige produktion, og dermed den økonomiske vækst, men vi er ikke blevet rigere af den grund. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">Når vi forbruger vores ikke-fornybare ressourcer som gas og olie, fører det til vækst nu, men vi bliver fattigere i fremtiden, når ressourcerne slipper op, og kloden er blevet forurenet. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">Når vi prioriterer vækst, nedprioriterer vi velfærden. Måske skulle vi hellere tage os af hinanden, end forfølge et mål vi aldrig kan nå, fordi målet hele tiden er mere end vi har?</span></li>
</ol>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Kritikken er ikke uden berettigelse. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis vi snævert stræber efter økonomisk vækst i BNP i forhold til året før, vil det kunne opnås gennem tiltag, der ikke nødvendigvis beriger vores liv. Vi kunne for eksempel fordoble antallet af retssager og bygge nogle flere fængsler. Det er jo øget produktion. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ikke desto mindre, hvis vi betragter væksten over et tiår eller mere, vil væksttallene i langt højere grad afspejle en stigning i levestandarden, som vi kan mærke og sætte pris på. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis alle arbejder to procent mere næste år, kan vi formentlig producere to procent mere næste år. Men det kan vi ikke gøre i det uendelige. Der kommer til at mangle timer i døgnet. Der er ikke proportional sammenhæng mellem hvor meget vi arbejder, og langsigtet økonomisk vækst. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Selvom vi typisk opgør den økonomiske vækst fra et år til et andet, er det ikke årlig vækst, der er vores succeskriterium. Det er om væksten bliver ved med at stige hvert evigt eneste år. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi er interesserede i langsigtet økonomisk vækst. Den kan ikke opnås gennem tiltag, der kun kan hæve væksten fra et år til et andet, hvorefter der ikke er mere vækstpotentiale tilbage. En langsigtet vækst kommer af, at vi bliver bedre til at producere og bedre til at udnytte vores ressourcer. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Med andre ord: Langsigtet vækst kommer af, at vi gør nye arbejdskraftbesparende opfindelser, og forbedrer vores eksisterende teknologi. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Her har vi på en gang definitionen af, og forklaringen på, økonomisk vækst. Den er så vigtig at vi lige gentager den. Langsigtet vækst kommer af, at vi gør nye arbejdskraftbesparende opfindelser, og forbedrer vores eksisterende teknologi.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ovenstående erkendelse gør os i stand til at forholde os mere fokuseret til fænomenet vækst. Den vækst der måtte fremkomme ved at genopbygge ødelagte faciliteter, er ikke det samme som langsigtet vækst. Det er korrekt, at alt hvad der produceres og som kan omsættes på et marked, tæller med i vores opgørelser af den nationale velstand, men det betyder ikke, at alt hvad der tæller med i BNP, bidrager til væksten på længere sigt. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis vi hele tiden ødelagde vores huse og genopbyggede dem, ville det optage arbejdskraft, der kunne have været anvendt i mere produktive erhverv med et større vækstpotentiale. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Selvom økonomisk vækst er stigende produktion, er langsigtet vækst ikke mere af det samme. Det er først og fremmest opfindelsen af nye ting; dampmaskiner, elektricitet, traktorer, radio og fjernsyn, moderne medicin, internettet. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vækst er også udbredelsen – masseproduktionen – af det ovenstående, men når først alle er blevet rigeligt forsynet, er der sjældent behov for mere. Herefter må der opfindes nye ting, der så kan udbredes til gavn for alle. Hvis væksten alene skulle komme fra udbredelsen af flere biler, flere vaskemaskiner og flere farvefjernsyn, var væksten for længst gået i stå. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er især troen på, at vækst alene er lig med masseproduktion af fysiske forbrugsgoder, der skaber bekymring for, om vores miljø og klima kan holde til mere økonomisk vækst. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når vi laver nye opfindelser, der forbruger mindre energi, eller opfindelser der udnytter de eksisterende energikilder bedre, er det vækst. Hvis vi erkender at den nuværende produktion ikke er bæredygtig, er det afgørende at den bliver det, og det kræver økonomisk vækst (eller en voldsom nedgang i levestandarden). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Jagten på økonomisk vækst kan føre til rovdrift på vores ikke-fornybare naturressourcer, men på den anden side vil det kræve vækst, hvis vi skal udskifte vores energikilder. En diskussion af hvordan vi bedst passer på miljø og klima, bør derfor ikke være en diskussion af, om vi skal have vækst, men hvilken type vækst vi skal have. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Som illustration på sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning kan vi iagttage den seneste udvikling i kulstofintensiteten, der viser hvor meget CO2 der udledes i forhold til produktionens størrelse. Fordi navnlig Kina, USA og Storbritannien i de seneste år har skåret ned på kul som energikilde, faldt kulstofintensiteten med 2,8 procent på verdensplan i 2015 og 2,7 procent i 2014. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I USA alene steg den økonomiske vækst med 2,4 procent i 2015, mens kulstofintensiteten faldt med 4,7 procent. Der skal mere til, hvis de globale klimaforandringer skal bremses, men udviklingen går i den rigtige retning, og det viser at økonomisk vækst er mulig, uden det fører til tilsvarende mere forurening. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Til slut: Hvad med velfærden? Er økonomisk vækst noget vi opnår på bekostning af velfærd? </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Teoretisk kan vi godt forestille os, at der opnås vækst ved at skære i velfærden. Menneskelig pleje, pasning og undervisning rummer kun et begrænset potentiale for effektiviseringer, og dermed kun et begrænset potentiale for vækst. Det er for eksempel ikke muligt at undervise eleverne dobbelt så hurtigt. Dermed står det klart, at væksten kunne øges, hvis velfærdsstatens kernetropper i stedet fik arbejde i industrien, hvor der konstant er potentiale for effektiviseringer fordi der hele tiden indføres ny teknologi. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Problemet med ovenstående ræsonnement er det ubesvarede spørgsmål om, hvem der så skal varetage velfærdsopgaverne? Tidligere blev børn passet derhjemme af deres mødre, og de gamle døde langt tidligere. Hvis ikke professionelle skulle stå for opgaverne, måtte folk blive hjemme og passe deres børn og gamle, og så ville der alligevel ikke blive flere (faktisk ville der blive færre) til at arbejde i de mere produktive erhverv. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Modsætningen mellem velfærd og vækst er derfor næppe reel. Tværtimod er det simpelt at konstatere, at jo flere arbejdskraftbesparende opfindelser der begås, jo mere arbejdskraft kan vi afsætte til velfærd. Økonomisk vækst er en forudsætning for velfærd, ikke en modsætning til velfærd. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Men ønsker vi virkelig mere økonomisk vækst? Har vi ikke nok? Har vi ikke alt, hvad vi kan ønske os? </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvorfor skal vi hele tiden have mere?</span></h3>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis vi kun forholder os til menneskets basale behov for føde, klæder og bolig, så har vi for over hundrede år siden, opnået alt hvad vi behøver. Men hånden på hjertet: Hvem ønsker i dag at leve, som man gjorde for 100 år siden? </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Træk og slip toilet er trods alt rart. Hvad med vaskemaskine og støvsuger? Og den lave børnedødelighed og højere levealder, er det ikke et gode? Hvad med computer og internet? Der findes stadig fysisk nedslidende arbejde, det er bare ujævnt fordelt. Mon ikke folk med kroniske smerter på grund af slid kan se fordelen i, at robotter overtager endnu mere af vores arbejde? Hvem ønsker ikke stadig mere avanceret lægevidenskab? Vi har erkendt, at vi ikke er gode nok til at udnytte vores energikilder, det kræver vækst at udnytte dem bedre, eller opfinde nye. Kunne det ikke være fantastik, hvis vi fremover printede vores varer, og kunne opløse dem til støv, når vi ikke skulle bruge dem mere? Det ville spare masser af arbejde, umådelig meget forurenende transport, og (den største gevinst af alle) vi ville få plads på vores lofter og i vores kælderrum igen. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Alt dette kan vi få. Det kræver bare mere vækst. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Lad os forestille os at vi tager tidsmaskinen til en ikke alt for fjern fremtid, hvor levealderen er 120 år med godt helbred, klimaforandringerne er bragt til ophør, og global fattigdom er afskaffet. Spørg vores efterkommere, om de ville være tilfredse med at leve på vores levestandard.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Endelig må vi huske på, at befolkningen ældes i Danmark såvel som i de fleste andre udviklede lande. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Som følge et stigende antal ældre, stiger også de offentlige udgifter til sundhed og alderdom. I år 2000 lagde sundhed og alderdom beslag på 24,2 procent af de samlede udgifter i den offentlige sektor. I år 2017 var det tal steget til 32,5 procent, hvilket svarer til 8,3 procentpoint (eller en relativ stigning 27,5 procent). De næste femten år vil budgetbelastningen fra stigende ældre forøges endnu mere. Hvis den stigende forsørgerbyrde ikke modsvares af mindst tilsvarende vækst, vil de arbejdende danskere skulle aflevere mere i skat, altså blive fattigere, for at vi kan forsørge de ældre. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Uændret produktion garanterer ikke uændret levestandard. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Pointen indtil nu har været, at slå fast, at økonomisk vækst er et gode, der frigør os fra materielle behov og nødvendighed. Vækst giver fritid og overskud. Vækst sætter os fri til leve vores liv, som vi vil. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Derfor skal vi bekymre os over, hvad vi kan gøre for at sikre den højest mulige vækst. Derfor skal vi bekymre os over, at dansk økonomi netop har gennemlevet sin værste krise i fredstid nogensinde (målt på økonomisk vækst). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Dansk økonomi har været i krise i 10 år</span></h3>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Målt på økonomisk vækst har Danmark gennemlevet en krise af hidtil usete proportioner de sidste ti år. Hvis det kommer som en overraskelse for dig, kan du trøste dig med, at du ikke er den første, det er sket for. Danskerne som helhed har været udpræget uvidende om den historiske krise, der har overgået os. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Nedgangen i væksten i Danmark begyndte allerede i 2007, altså før Den internationale Finanskrise satte ind i efteråret 2008, men det førte ikke til udbredt krisestemning. I november 2008, da Finanskrisen var en realitet, mente 61 procent af et repræsentativt udsnit af danskerne, at den økonomiske krise ikke var særlig alvorlig, og de forventede ikke, at den ville medføre en egentlig økonomisk tilbagegang.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I 2011 havde opinionsbalancen ændret sig idet 60 procent nu var parat til at betegne krisen som ”ret alvorlig”. Det var dog kun 11 procent af befolkningsudsnittet, der rent faktisk vidste, hvor meget produktionen var faldet i årene 2008-2010. De resterende 89 procent troede det gik bedre end tilfældet var, eller svarede ”ved ikke”. Den samlede produktionsnedgang for årene 2008-2010 var på over 4 procent af BNP.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I samme undersøgelse fra 2011 svarede 49 procent, at de forventede at Danmark fremadrettet ville klare sig bedre gennem krisen end resten af Europa, mens 45 procent forventede at Danmark hverken ville klare sig bedre eller dårligere. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvordan gik det efterfølgende?</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis du bladrer tilbage og kigger på Figur 1.1 igen, kan du se, at der har været tre store kriser for den økonomiske vækst i Danmark. Første krise blev udløst af Første Verdenskrig. Anden krise blev uløst af Anden Verdenskrig. Den sidste store krise blev udløst af Finanskrisen i 2008. Her faldt den økonomiske vækst per indbygger i en størrelsesorden, der svarede til hele Danmarks produktion i 1820. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Normalt bliver selv alvorlige kriser som f.eks. oliekriserne i 1973 og 1979 hurtigt overvundet. Til sammenligning tog det 10 år, før Danmarks BNP var tilbage på niveauet for 2007. Finanskrisen og recession der fulgte i kølvandet på den, har været en ubetinget værste krise i Danmark i fredstid. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi kan få en bedre forståelse for krisens proportioner, ved at iagttage Figur 1.3. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Figur 1.3: Udviklingen i BNP per indbygger i Danmark siden 1993 (2002 = 100)</span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHfjKrZFKPoB0jqGxbuL0li4dtRSLcXXCdmFVCmjn0SQprlNttu9gjPfB_9B71O0MDn5HPgX1qa0cP4qkZCf-1jh6a_IIy-wHJFVibYqZECfExRbwk03doRv8_DUpENAcziJ6VsCnRWaS7/s1600/BNP+per+indb.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="621" data-original-width="1195" height="332" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHfjKrZFKPoB0jqGxbuL0li4dtRSLcXXCdmFVCmjn0SQprlNttu9gjPfB_9B71O0MDn5HPgX1qa0cP4qkZCf-1jh6a_IIy-wHJFVibYqZECfExRbwk03doRv8_DUpENAcziJ6VsCnRWaS7/s640/BNP+per+indb.png" width="640" /></a></div>
<div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Kilde: Samfundsstatistik 2018.</i></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Af Figur 1.3 kan vi udlede, at væksten i Danmark de sidste 50 år har været ujævn, men i det lange løb støt stigende. Som det fremgår af brødteksten steg den samlede produktion i Danmark hvert år med 1,98 procent i gennemsnit i perioden fra 1971-2001. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I starten af 00’erne holder Danmarks vækst trit med den historiske trend, men fra 2007 taber væksten pusten, og i 2008 og 2009 falder den årlige produktion i Danmark. Herefter forekommer der kun en yderst moderat stigning i BNP. Først i 2017 er Danmarks BNP kommet tilbage til niveauet fra 2007. Samlet set har den økonomiske vækst været så beskeden i Danmark siden 2002, at vores BNP i dag er mere end 22 procent lavere, end det ville have været, hvis væksten havde haft samme stigningstakt som i perioden 1971-2001 siden 2002. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er meget at forvente, at Danmark skulle følge den historiske trend, når man tænker på, perioden har været præget af Finanskrisen, der har ramt de tidligt industrialiserede lande særligt hårdt. Derfor er der på Figur 1.3 med rødt indtegnet en trendlinje for væksten i Tyskland, Sverige og Storbritannien, der udgør Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Væksten i en lille åben økonomi som Danmarks, er i høj grad afhængig af udviklingen i de lande, vi primært afsætter vores varer til. Af den røde kurve fremgår det, at væksten ville have været 9 procent højere, hvis den havde afspejlet den gennemsnitlige vækst hos vores vigtigste samhandelspartnere siden 2002. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Samlet set kan vi af Figur 1.3 udlede, at uanset om vi sammenligner i tid eller rum, har den økonomiske vækst været usædvanligt utilfredsstillende. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">At Danmark har haft en exceptionelt lav vækst siden årtusindskiftet, betyder ikke at Danmark er et fattigt land. Men den lave vækst har haft som konsekvens, at Danmark er blevet indhentet af de andre tidligt industrialiserede lande. I år 2000 var Danmark det fjerderigeste af de tidligt industrialiserede lande, kun overgået af Norge, Schweiz og USA, mens Danmarks BNP i år 2016 var identisk med gennemsnittet af de tidligt industrialiserede lande. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Introduktion til centrale begreber om vækst</span></h3>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Indtil videre har vi erkendt, at vækst er attraktivt. Vi har også erkendt, at væksten i Danmark siden årtusindskiftet har været usædvanligt utilfredsstillende. Disse to erkendelser motiverer os til, at gøre os klogere på, hvad der kan stimulere væksten. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Videnskabelige undersøgelser, starter aldrig på bar bund. Der er skrevet meget om årsagerne til økonomisk vækst. Lad os tage udgangspunkt heri. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Begrebet ”en teori” kan dække over mange ting. I bred forstand kan teori dække over de definitioner, vil bruger, når vi måler og omtaler et fænomen. I mere snæver forstand dækker teori over en forudsigelse, og dermed om et årsags-virkningsforhold. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I det følgende skal vi forholde os til teori om økonomisk vækst i bred forstand, ved at opstille en række begreber og definitioner, der før det muligt for os at arbejde mere målrettet med at identificere årsagerne til vækst. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Grundlaget for al produktion opsummeres i produktionsfunktionen, der normalt beskrives som rummende tre komponenter, nemlig (1) arbejdskraft, (2) jord og (3) kapital. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I det førindustrielle samfund kunne man øge produktionen ved at opdyrke nyt land, eller ved at befolkningen voksede, så der kom mere arbejdskraft. Med industrialiseringen kom maskinerne, og hermed tilføjedes kapital i produktionsfunktionen.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Alle bygninger, redskaber og maskiner der indgår i produktionen kaldes kapital. Eftersom ordet kapital ofte anvendes som synonym med penge eller formue, vil denne produktionskomponent fremover konsekvent omtales som kapitalapparatet. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Arbejdskraften er ikke specielt interessant for vores undersøgelse. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis vi øger produktionen ved at øge arbejdskraften, kan det ske ved, at vi føder flere børn, men det vil ikke øge væksten per indbygger, og dermed vil det ikke påvirke levestandarden. Vi kan også øge arbejdskraften ved at indføre længere arbejdsdage, men som det allerede er forklaret, kan vi ikke blive ved med at sætte arbejdstiden op, så her er intet potentiale for at opnå vedvarende vækst.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ved produktionskomponenten jord, skal man først og fremmest tænke på landbrugsjord. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">På landbrugsjord producerer man fødevarer, og vækstpotentialet i fødevarer er begrænset. Vi kan ikke spise mere mad, end vi allerede gør. Naturligvis må vi ikke se bort fra, at Danmark har en stor landbrugseksport, men det er uomgængeligt at landbrugsvarernes andel i eksporten er konstant faldende. Læg hertil, at der stort set ikke er mere jord, der kan inddrages til landbrugsformål (medmindre vi laver flydende øer med marker ude på havet). I det omfang vi kan udnytte landbrugsjorden bedre, hører det under udviklingen i kapitalapparatet. Derfor er landbrugsjord ikke relevant for vores undersøgelse. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi er ved brug af udelukkelsesmetoden nået frem til, at vores undersøgelse må koncentrere sig om, hvad der forøger kapitalapparatet. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hvis vi vil producere flere varer eller nye varer, må vi udvide kapitalapparat. Vi skal have nye bygninger, flere maskiner, flere computere osv. Også selvom vi producerer tjenesteydelser frem for varer, har vi ofte brug for bygninger, inventar og redskaber til vores virksomhed. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">En forøgelse af kapitalapparatet kaldes en investering. I daglig tale sidestilles ordet investering ofte med opsparing, men vi bruger ordet i en snævrere og mere præcis betydning i nationaløkonomi. Når du investerer, øger du kapitalapparatet.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Og kapitalapparatet definerer vi, som er den del af den samlede produktion, der ikke bliver forbrugt, men som derimod er bruges til at skabe ny produktion.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi er hermed nået frem til, at den samlede produktion består af tre komponenter: (1) Varer, (2) Tjenesteydelser og (3) Investeringer. Vi er også nået frem til, at det – per definition – er investeringer, der leder til økonomisk vækst. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Vi øger investeringerne, ved at afstå fra forbrug her og nu. Vækst kommer altså ved at lægge en del af den samlede produktion til side og investere den i kapitalapparatet, hvorved produktionen kan øges, hvorefter en del af den nye produktion lægges til side og reinvesteres i kapitalapparatet og så fremdeles. På denne måde udvikler den økonomiske vækst sig efter renters-rente-princippet. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Med til kapitalapparatet burde også høre uddannelsesniveauet. Hvis arbejdskraften er godt uddannet, bliver den formentlig mere produktiv. Det bemærkes at eftersom værdien af uddannelse ikke opgøres, regnes det ikke med i kapitalapparatet, når vi formelt måler værdien af produktionens størrelse. Denne åbenlyse mangel ved måden vi opgør BNP på, skal dog ikke afholde os fra, at betragte uddannelse som en investering. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I fattige samfund bliver stort set hele produktionen forbrugt (spist), hvorfor man kun kan at opnå vækst, ved gennem tvang at lade befolkningen lide afsavn, mens en del af den nuværende produktion investeres med henblik på at øge den fremtidige produktion. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I rigere samfund er det muligt, at en del af befolkningen efter eget ønske vil udskyde deres forbrug, og investere med henblik på at få større forbrug i samtiden (eller bare glæde sig over at se produktionen vokse år for år). I lande med markedsøkonomi (som Danmark), er det normen, at det er den private sektor, der varetager de investeringer, der har det største vækstpotentiale. Derfor må vores undersøgelse om, hvad der kan forøge væksten, koncentrere sig om først og fremmest de private investeringer. De mennesker der helt konkret foretager disse investeringer, kalder vi entreprenørerne. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Hermed er vi nået frem til en egentlig problemformulering: Hvad kan få entreprenørerne til at øge investeringerne?</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Smith, Marx og Keynes – vores vigtigste teoretikere</span></h2>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Som nævnt starter ingen undersøgelse på bar bund. Spørgsmålet om hvad der skaber vækst, har været diskuteret lige længe som fænomenet har eksisteret, og den diskussion vil vi ikke ignorere. Derfor skal vi i det følgende gennemgå nationaløkonomiens tre mest markante teoretikere: Adam Smith (1723-1790), Karl Marx (1818-1883), og Maynard Keynes (1883-1946). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Alle tre teoretikere er grundlæggende enige om, at entreprenørernes primære motiv for at foretage investeringer er profitmotivet. Folk lægger til side og investerer, fordi de regner med at tjene penge på det. Det er derfor afgørende for investeringsniveauet, og dermed væksten, at der er mulighed for, og økonomisk incitament, til, at investere. Det forudsætter, at der findes et frit marked. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Smith var den økonom, der først leverede en sammenhængende beskrivelse af principperne for et frit marked, og som mest overbevisende argumenterede for, hvordan markedskræfterne ville sikre både velstand og en retfærdig fordeling af denne velstand. Af den grund er Smith fundamentet for økonomisk tænkning den dag i dag, og derfor starter vores undersøgelse med en redegørelse af Smiths syn på, hvad der skaber velstand. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er bemærkelsesværdigt, at Smith skrev før, den industrielle revolution brød ud, og før vedvarende vækst, blev en realitet. Ikke desto mindre havde Smith bemærket, at Storbritannien var blevet et af verdens rigeste lande (næst efter Kina), samtidig med at Storbritannien var det land, der havde gjort mest for at fremme de frie markedskræfters dominans. Så selvom Smith ikke skrev eksplicit om økonomisk vækst, så argumenterede han for, at nationer kan blive velstående, hvis de lader de frie markedskræfter være det rådende princip i økonomiske spørgsmål. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Marx, derimod, levede i en tid, hvor vedvarende vækst var en åbenbar realitet. Marx bekræftede Smith i, at det er profitmotivet der motiverer entreprenørerne til at investere, men han mente ikke, at markedskræfterne formår at fordele goderne retfærdigt. Marx forventede at ejerskabet af kapitalapparatet ville blive koncentreret om stadig færre, mens arbejderne ville synke ned i stadig dybere fattigdom. Den stigende ulighed, i kombination med stadigt voldsommere vækstkriser, ville til sidst lede til en samfundsomstyrtende revolution, hvorefter man ville overgå til fælleseje af produktionsmidlerne som Marx kaldte kapitalapparatet. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Imidlertid skrev Marx ikke om tiden efter revolutionen, men analyserede markedsøkonomien, og dens evigt tilbagevendende kriser. Derfor er Marx mere relevant, for folk der undersøger, hvad der kan fremme væksten i en markedsøkonomi præget af økonomiske kriser, end for folk der vil afskaffe markedsøkonomien.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Marx’ forudsigelser var en fremskrivning af samfundsudviklingen i hans egen tid, hvor fattigdommen var ekstrem, og hvor Europa jævnligt blev rystet af revolutioner. Men udviklingen vendte, og nødvendigheden af en revolution tonede bort, efterhånden som også arbejderklassens levestandard begyndte at blive bedre. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Ikke desto mindre, selvom levestandarden blev forbedret for alle samfundsgrupper i takt med udbredelsen af industrialisering og markedsøkonomi, så forblev samfundet præget af stor ulighed og tilbagevendende kriser, og efter Første Verdenskrig, oplevede navnlig Storbritannien en tid med konstant høj arbejdsløshed. Dette udfordrede den herskende forestilling om, at markedet var bedst til at sikre en udnyttelse af ressourcerne, der tilvejebragte den højest mulige produktion. Det fik mange økonomer til revurdere den økonomiske teori, den mest prominente af dem var Keynes. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Også Keynes var grundlæggende indforstået med, at profitmotivet fremmer investeringerne. Men han mente ikke, at markedskræfterne automatisk fremskaffer betingelser, der vil få entreprenørerne til at foretage tilstrækkeligt med investeringer til at sikre fuld beskæftigelse. Han foreslog derfor, at staten gennem forskellige typer indgreb sikrer, at den forhåndenværende arbejdskraft bliver optimalt udnyttet, ellers vil samfundet gå glip af den produktion, de arbejdsløse kunne have skabt. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Problemet er ifølge Keynes, at under indtryk af krise, får entreprenørerne pessimistiske forventninger til fremtidens afsætningsmuligheder, hvilket afholder dem fra at investere. Løsningen er at føre en aktiv økonomisk politik, der stimulerer forbruget, så entreprenørerne tror på de kan sælge, og derfor får lyst til at investere igen. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, må staten selv iværksætte de nødvendige investeringer. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Bemærk i øvrigt det paradoks, at en del af Keynes’ løsningsforslag, legitimer omfordeling fra rig til fattig, mens den grundlæggende drivkraft bag de private investeringer er at blive rig, hvad der øger uligheden mellem rig og fattig.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Keynes forandrede nationaløkonomisk teori for bestandig. Selvom hans praktiske indflydelse ikke er så stor, som den har været, dominerer hans begrebsapparat stadig de økonomiske lærebøger. Keynes ideer blev udbredte i 1930’erne og 1940’erne, og det var samtidigt med, at vore dages nationaløkonomiske opgørelsesteknikker blev udviklet. Siden dengang har nationaløkonomisk teori fulgt den samme grundstamme. Det vil sige, at efter vi har gennemgået Keynes, har vi også tillært os det begrebsapparat, der anvendes i moderne nationaløkonomi. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Den teorihistoriske gennemgang tjener flere formål. For det første lærer vi nationaløkonomi fra grunden. For det andet får vi udpeget de uenigheder, der findes inden for nationaløkonomisk teori. Netop disse uenigheder viser os, hvad vi bør studere nærmere, for at få et billede af, hvad der skaber vækst. For det tredje afslører gennemgangen, hvilke dynamikker, der har fremprovokeret udviklingen af økonomisk teori. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Smith så markedsøkonomien som et selvregulerende system, der skabte både vækst og retfærdig fordeling. Marx så markedsøkonomien som en proces, der skabte vækst, men som dog ville komme til en naturlig afslutning en dag, på grund af dens manglende evne til at skabe en retfærdig fordeling. Keynes så markedsøkonomien som et ufuldkomment system, der jævnligt havde brug for statslig styring for at fungere optimalt. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Uenighederne mellem vores tre økonomer, peger os i retning af to spørgsmål, der kræver nærmere undersøgelse: (1) Kan man øge væksten gennem aktiv indgriben i økonomien, i givet fald, hvordan og hvor meget skal staten blande sig? (2) Er det nødvendigt med ulighed, for at sikre vedvarende økonomisk vækst, i givet fald, hvor meget ulighed skal der til?</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-16809538991411256232018-05-15T06:34:00.001+02:002018-08-02T09:27:36.840+02:00Sådan fik nyliberalismen fodfæste i vores økonomiske modeller<h4 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvorfor
forudsiger Finansministeriets økonomiske modeller altid, at økonomien bliver
bedre, hvis blot vi øger uligheden? Nogle påstår, at det er sådan økonomer tænker. Men de nyliberalistiske forudsætninger i modellerne har ikke
altid været der. De blev indarbejdede mest ved en tilfældighed. Her kommer
fortællingen om, hvordan det skete. </span></h4>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Når regeringen
planlægger sin økonomiske politik, beregner embedsmændene hvilke konsekvenser,
den foreslåede politik forventes at få med hensyn til vækst og beskæftigelse.
Det gør embedsmændene ved hjælp af computersimulationer af økonomien, de
såkaldte økonomiske modeller. Jo bedre disse modeller afspejler virkeligheden,
jo bedre kan vi forudse konsekvenserne af den foreslåede økonomiske politik. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I dag lægger de
økonomiske modeller særlig vægt på økonomiske incitamenters betydning for vækst
og beskæftigelse, og ser samtidigt bort fra offentlige investeringers betydning
for arbejdsudbuddet. På den måde favoriserer modellerne forslag om lavere
dagpenge til arbejdsløse og lavere skatter til højtlønnede. Med andre ord vil
forslag til økonomisk politik, der øger uligheden i samfundet, automatisk
fremstå som bedst til at skabe vækst og beskæftigelse, når der laves
konsekvensberegninger på den økonomiske politik i Finansministeriet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Sådan har det
ikke altid været. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Antagelser om at
øget økonomisk incitament til at arbejde, vil øge den samlede produktion, er
essensen af den tankegang vi kalder nyliberalisme. Denne tankegang blev første
gang indarbejdet i de økonomiske modeller i 1989. Det skete ikke som følge af
systematiserede erfaringer. Nyliberalistisk tankegang blev indarbejdet i
modellerne, fordi statsminister Poul Schlüter fejllæste den politiske
situation.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvordan det gik
til, kan du læse om i det følgende.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<b><span style="line-height: 150%;"><span style="font-size: large;">Nyliberalismen kommer til Danmark</span></span></b></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Historien om
hvordan nyliberalismen får fodfæste i vores økonomiske modeller, begynder en
kold efterårsaften 1988. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statsministeren
står ved vinduet i sit kontor, og stirrer ud i mørket. Han er træt og
melankolsk. Året 1988 har været et sandt Annus Horribilis. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det var året
hvor hans kone, Lisbeth, døde af kræft. Det var året, hvor han udskrev
Folketingsvalg kun otte måneder efter forrige valg – og gik tilbage (igen). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Og nu er der
meningsmålingerne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Pia Kjærsgaards
Fremskridtsparti, der ved valget gik frem til 9 % af stemmerne, står i den
seneste meningsmåling til 21 %. Vælgerne stjæler de først og fremmest fra Det
konservative Folkeparti. Statsministerens eget parti.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgDpdpFggtxhyeF4S77AKvs5P0qP9t8NyTfdMjHjnOQHpQayTwc7tcNsV0XK7QSWGgXuSvwpbZ3KnGqunxyd7fPoWdsj7HekuuH_TgDZzQEkHLJWnBumDI3-IyLnMUqQh-bNksXpvfgk6Y/s1600/schl%25C3%25BBter.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="253" data-original-width="200" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgDpdpFggtxhyeF4S77AKvs5P0qP9t8NyTfdMjHjnOQHpQayTwc7tcNsV0XK7QSWGgXuSvwpbZ3KnGqunxyd7fPoWdsj7HekuuH_TgDZzQEkHLJWnBumDI3-IyLnMUqQh-bNksXpvfgk6Y/s400/schl%25C3%25BBter.jpg" width="315" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: center;">
<span style="font-size: large;"><i>Poul Schlüter, statsminister 1982-1993.</i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hos de
konservative er man ikke i tvivl om hvorfor. Et skatteoprør, ligesom i 1973, er
under opsejling. Dengang lykkedes det næsten Fremskridtspartiet at udradere de
konservative, fordi de konservative ikke havde kunnet levere
skattelettelser.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Da
statsministeren trådte til i 1982, lovede han danskerne skattelettelser. Men de
løfter kunne han ikke indfri. Det startede ellers godt. Straks han var tiltrådt
kom opsvinget, og Danmark kunne nyde godt af den konkurrenceevneforbedring, som
hans forgænger Anker Jørgensen (S) havde gennemført.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Men med stigende
optimisme kom også stigende forbrug. Danskernes private forbrug blev
finansieret ved låntagning i udlandet. Det var uholdbart.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at bremse
forbruget måtte statsministeren sætte skatten op. Han gjorde det modvilligt. Og
han gjorde det for sent til at forhindre en ny Danmarksrekord i underskud på
betalingsbalancens løbende poster i 1986. Det sidste indgreb, Kartoffelkuren,
ramte boligejerne hårdt.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Nu kommer
vælgernes straf. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statsministeren
sætter sit tomme glas fra sig, og genoptager samtalen med sin unge
skatteminister, Anders Fogh Rasmussen (fremover AFR). De har talt om livet og
døden. Nu er turen komme til skatterne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statsministeren
har forinden bedt Finansministeriets embedsmænd om at udarbejde et forslag til
skattelettelser, men har fået det svar, at det vil være uansvarligt i den
aktuelle økonomiske situation.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>Skattelettelser vil øge efterspørgslen, hvad der vil presse lønnen opad,
hvad der vil føre til inflation, hvad der vil forringe konkurrenceevnen, hvad
der vil øge underskuddet over for udlandet yderligere. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det afvisende
svar fra Finansministeriets embedsmænd minder statsministeren om TV-serien ”Yes
Minister”, hvor snu embedsmænd trækker naive ministre rundt ved næsen.
Statsministeren mangler argumenter, med hvilke han kan sætte embedsværket på
plads. Det er derfor, han har inviteret AFR på besøg. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">AFR er
inspireret af den nyliberalistiske amerikanske økonom og nobelpristager Robert
Lucas, som AFR besøgte i Chicago i 1982. Robert Lucas har leveret en
overbevisende forklaring på, hvorfor der på en gang kan være både arbejdsløshed
og overophedning af økonomien i form af stigende inflation. Problemet er, at
overførselsindkomster som dagpenge presser lønningerne op. Hvis arbejderne ikke
kan få en løn, der ligger pænt over niveauet for, hvad man kan få på dagpenge,
vil de hellere gå ledige. Med andre ord: De arbejdsløse mangler et
tilstrækkeligt økonomisk incitament til at tage et arbejde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Derfor skal
dagpengene og andre overførselsindkomster sættes ned, forklarer AFR. På den
måde kan man få folk i beskæftigelse, uden stigende lønninger presser
inflationen opad. Men hvad skal få arbejderne til acceptere lavere løn? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Skattelettelser.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statsministeren
er vild med ideen. AFR får straks sine håndplukkede nyliberalistiske embedsmænd
fra det nyoprettede Skattepolitisk Sekretariat til at udarbejde et notat med
argumenter, som han overdrager til sin chef. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Noget tid senere
kan AFR høre ekkoet af sine egne ord i statsministerens mund, da denne holder
sin nytårstale 1. januar 1989. I nytårstalen udtaler statsministeren: <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 65.2pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I virkeligheden ville det være langt mere effektivt, at parterne på
arbejdsmarkedet forhandlede sig til rette om en lavere pengeløn, mod at
regeringen sikrede en dertil svarende nedsættelse af skatten. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statsministeren
er forandret. Som leder af den gamle Firkløverregering var han jovial og
midtsøgende. Ideologi var noget bras, og der blev indgået brede forlig, der
øgede de offentlige udgifter. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den nye
statsminister er modsat. Han kører politisk dødskørsel. I 1989 lancerer han
Århundredets Plan. Under påskud om, at det var påkrævet at harmonisere det
danske skattetryk med resten af EF (som EU hed dengang), lægges der planer om
store fyringsrunder i det offentlige – og tilsvarende store skattelettelser. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Faktisk skal
skattelettelserne være større end besparelserne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">AFR og hans stab
af unge nyliberalistiske økonomer får indflettet antagelser om dynamiske
effekter ved skattelettelser i de modeller, der anvendes til beregningerne bag
finansieringen af Århundredets Plan. Antagelser der forudsiger, at
skattelettelser vil give øget incitament til at arbejde, hvad der vil øge
arbejdsudbuddet, hvad der vil øge beskæftigelsen, og dermed skatteindtægterne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Man har
simpelthen hittet på en historie, der antager at lavere skatter i procent, vil
give større skatteindtægter i kroner og ører. Når det kan lade sig gøre, er det
fordi embedsmændene i de andre ministerier retter ind efter Skattepolitisk
Sekretariat. Gør de ikke det, kommer AFR og blander sig. Og eftersom han har
statsministerens opbakning, vinder AFR de interne magtkampe.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det er
tvivlsomt, om nogen for alvor tror på de såkaldte dynamiske effekter ved
skattelettelser. For AFR handler det først og fremmest om, at få begrænset det
offentliges indtægter. Først når staten mangler penge, er det muligt at
gennemføre besparelser på den offentlige sektor, ræsonnerer AFR. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Undervejs bliver
Det Radikale Venstre, det lille parti i regeringen, tromlet. Den radikale
folketingsgruppe siger nej til Århundredets Plan, men da de meddeler det til
Finansministeren, får de at vide, at planen allerede er gået i trykken. Det er for
sent at bakke ud.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Helt
forudsigeligt vender Socialdemokratiet tommelfingeren nedad til Århundredets Plan.
Der bliver intet forlig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Året efter
forsøger statsministeren igen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det kunne
lykkes. Faktisk er socialdemokraterne parate til at ændre i skatten. Men de vil
ikke gå med til ufinansierede skattelettelser. Socialdemokratiets formand Svend
Auken fortæller, at de efter forhandlingerne officielt var brudt sammen, vender
tilbage til statsministeren med et sidste tilbud om forlig: <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 65.2pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Vi lagde forslag frem om hvordan de tre milliarder, der manglede dækning
for, kunne finansieres. Det skulle ske ved at lukke huller i
skattelovgivningen. Jeg førte en hård linje, og sagde at der skulle være
dækning på budgettet (…). Vi var livrædde for at ryge ind i en situation som
den tilsvarende 1970’erne. Brandt barn skyr ilden. Vi ville ikke have et stort
budgetunderskud igen. Med mig som formand var der ingen der troede, at vi ville
rykke til højre. Min sårbarhed lå på økonomisk ansvarlighed, og derfor var det
gudsvelsignet, at jeg kunne sige nej til ufinansierede skattelettelser. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Der kommer ikke
noget forlig. Forklaringen leverer AFR: <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 65.2pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I Venstres Folketingsgruppe kunne ingen se perspektivet i det forlig,
hvis skatten endte med at være den samme, blot sammensat på en ny måde.
Regeringen ville blive til grin i det borgerlige bagland, og jeg måtte meddele
Schlüter, at på det grundlag kunne Venstre ikke støtte en aftale. Det tog han
til efterretning. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Statsministeren
er overbevist om, at vælgerne ønsker skattelettelser. Derfor udskriver han valg
med skattelettelser som hovedtema. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Valget bliver
endnu et nederlag for de konservative. Godt nok lykkedes det at hindre
vælgerflugt til Fremskridtspartiet, men valgets store sejrherre bliver
Socialdemokratiet. Det er kun fordi et par mindre venstrefløjspartier ryger
under spærregrænsen, at statsministeren igen kan danne regering. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Således slutter
første del af historien om de nyliberalistiske ideers indtog i Danmark som en
fiasko. Anden del beretter om nyliberalismens triumf. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="line-height: 150%;"><span style="font-size: large;">Nyliberalismen dikterer den økonomiske politik</span></span></b></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Anden del af
historien begynder, da AFR bliver statsminister i 2001. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det er
bemærkelsesværdigt, at AFR ikke vinder regeringsmagten på en parole om lavere
skat. Venstre har gennem arbejdet med fokusgrupper fundet ud af, at vælgerne
slet ikke ønsker skattelettelser. Vælgerne forbinder nemlig skattelettelser med
nedskæringer i velfærden. Derfor lover Venstre i stedet ”skattestop”, hvad der
signalerer uændret velfærd.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">AFR holder
imidlertid mere end han lover. Siden 2002 er skattesatserne blevet reduceret
til fordel for topindkomsterne med stigende ulighed til følge.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Som nyliberalist
gør AFR op med den (keynesianske) tankegang om, at man skal føre
konjunkturmodløbende økonomisk politik. Styring af de økonomiske konjunkturer
indebærer, at man i tider med højt forbrug, vækst og beskæftigelse, skal
stramme kreditpolitikken, spare på det offentlige, eller sætte skatten op. Gør
man ikke det, vil for høj efterspørgsel udløse inflation og i sidste ende
underskud over for udlandet. Omvendt kan man godt tillade sig at underbudgettere
i dårlige tider. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Når AFR tager
afstand fra konjunkturmodløbende økonomisk politik, er det fordi han mener at
have set, at det i praksis indebærer, at man udvider den offentlige sektor i
dårlige tider, mens man sætter skatten op i gode tider. På den måde har den
offentlige sektor fortrængt den private sektor.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det er ønsket om
at tilbagerulle den offentlige sektor, der udgør den røde tråd i AFR’s
økonomiske politik. Derfor er det første AFR gør, da han bliver statsminister,
at lægge planer for en kommunalreform.</span><br />
<span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Kommunalreformen
gennemføres pludseligt og uden en forudgående opsigelse af det eksisterende
forlig. Reformen tilrettelægges uden at det offentliggøres, at målet er øget
statslig kontrol med kommuner og amters skatteudskrivning. Antallet af kommuner
reduceres, og amterne (der bliver til regioner) mister retten til at udskrive
skat. Det er strategisk velovervejet, for væksten i den offentlige velfærd har
først og fremmest været drevet af den kommunale skatteudskrivning.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Kreditpolitikken
dereguleres, så staten ikke længere kan bruge dette instrument til at føre
konjunkturmodløbende politik. Det er bemærkelsesværdigt, for Kartoffelkuren fra
1986 (som AFR var bitterlig imod, upåagtet at han stemte for den), indeholdt
netop en stramning af kreditpolitikken. Dengang bestemte staten, at boliglån
skulle være 20-årige frem for 30-årige, således at boligkøbere fik et mindre
månedligt beløb til forbrug. Det virkede afdæmpende på den økonomiske
aktivitet, og medvirkede til, at underskuddet på betalingsbalancens løbende
poster efterfølgende blev afviklet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Samtidig stiger
oliepriserne. Det betyder øget provenu til staten. Modsat Norge, der sparer
oliepengene op i en fond, vælger AFR at lade pengene fosse ud af statskassen.
Kombinationen af lempelig finanspolitik, skattelettelser og dereguleringen af
kreditpolitikken fører til stigende forbrug, svindende overskud på
betalingsbalancen, og husprisernes himmelflugt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Økonomer og
institutioner advarer mod en overophedning af økonomien. I alt modtager AFR 11
officielle advarsler fra de økonomiske vismænd og Nationalbanken i perioden
2006-8.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">AFR afviser
advarslerne. Inflationen er ikke gået grassat. Det er økonomernes ideer om, at
staten skal styre konjunkturerne, der er forkerte. Til pressen udtaler AFR:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 65.2pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Alt i alt deler jeg ikke den pessimisme, som visse økonomer giver udtryk
for. Jeg glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk, at vi nu igen
har set et fald i ledigheden. Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at
overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om, fordi det er meget lang
tid siden, at økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så
langt ned, at nu ville det hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Men dansk
økonomi er overophedet. Når det ikke kommer til udtryk i stigende inflation, er
det fordi billige varer fra Kina trækker forbrugerprisindekset nedad.
Overophedningen ses til gengæld i stigende huspriser. Da prisboblen kollapser
og huspriserne falder, står mange husejere med større gæld, end de har
tilgodehavender i deres hus. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det er nu 10 år
siden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="line-height: 150%;"><span style="font-size: large;">Konklusion: Ideer styrer den økonomiske politik </span></span></b></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Selvom AFR og
hans økonomiske politik er blevet diskrediteret, bliver nyliberalismen ved med
øve indflydelse på vores økonomiske politik, for de antagelser som AFR fik
flettet ind i vores økonomiske modeller spøger endnu. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Lad mig give et
eksempel, der kan illustrere spøgeriet. På et tidspunkt mens socialdemokraten
Bjarne Corydon er finansminister, besøger jeg den liberalistiske tænketank
CEPOS med en gymnasieklasse. Vi får et imponerende foredrag. Særligt
interessant bliver det, da forelæseren fremviser et notat lavet af
Finansministeriet på foranledning af en forespørgsel fra et medlem af Liberal
Alliance. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Notatet
indeholder beregninger lavet af Finansministeriet ved hjælp af deres økonomiske
model ADAM, der viser at SRSF-regeringens initiativ med at fremrykke de
offentlige investeringer, vil resultere i arbejdsløshed og lavere vækst seks år
efter de gennemføres (i 2018). Triumferende kan forelæseren konkludere, at
regeringen hermed har underkendt sin egen politik. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I CEPOS vidste
de i forvejen, hvad konsekvensberegningerne af regerings forslag ville vise, da
de bestilte beregningerne via deres mellemmand i LA. Det vidste de eftersom
resultatet er forudbestemt af de antagelser, der er lagt ind i modellen. Det er
derimod et åbent spørgsmål i hvilket omfang finansminister Bjarne Corydon og
den øvrige SFSR-regeringen var bevidst om, hvorledes deres økonomiske modeller
systematisk favoriserede forslag til økonomisk politik, der øgede uligheden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Når
SFSR-regeringen forholdt sig til kritik af deres økonomiske politik, forsvarede
de sig med, at den de førte den ”nødvendige” politik. Denne udtalelse kan
tolkes således, at de var blevet overbevist af de økonomiske modeller. At de
ikke var klar over, at der fandtes et alternativ. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det lykkedes
aldrig SRSF-regeringen at gøre op med arven efter AFR. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den lovede
finanspolitiske kickstart blev ikke til noget, fordi kommunernes økonomi blev
holdt i for stramme tøjler. Kommunerne turde ikke sætte gang i de offentlige
investeringer, for hvis de overskred de centralt udstukne rammer, ville de
blive straffet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den demontering
af organisationen SKAT, som AFR startede, blev der ikke rettet op på.
Organisationen SKAT er siden 2005 blevet slanket fra 12.000 til 7.000
medarbejdere, og samtidig er skattesnyderiet eksploderet, mens mængden af
uopdrevet skattegæld har passeret 100 milliarder. Tilliden til SKAT smuldrer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">SFSR-regeringens
mange velfærdsreformer, havde et stramt fokus på at øge incitamentet til at
søge arbejde. Regeringen proklamerede ofte, at nu ville væksten og
beskæftigelsen stige, for det forudsagde modellerne ville ske. Retfærdigvis
steg vækst og beskæftigelse under SFSR-regeringen, men i forhold til det
forventede, må udviklingen betegnes som skuffende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at opsummere
blev SRSF-regeringens økonomiske politik fastholdt inden for de idemæssige
rammer, som tidligere regeringer havde lagt ind i de økonomiske modeller. Og
eftersom ideer om hvad der er den rette økonomisk politik, virker styrende for
den økonomiske politik i praksis, kunne resultatet derfor ikke blive andet, end
at SRSF-regeringen hverken kunne vende konjunkturudviklingen eller forhindre
uligheden i at stige, men blot fortsætte af det spor, der havde præget den
økonomiske politik under VK-regeringerne de forgående ti år.<o:p></o:p></span></div>
<br />Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-59613082052053269702018-05-05T09:36:00.000+02:002019-08-20T12:18:50.906+02:00Hvorfor var Karl Marx ikke liberalist?<br />
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><i><span style="font-size: large;">Dette indlæg handler om Karl Marx
forfatterskab. Hvis du gerne vil vide noget om Karl Marx liv, kan du læse den korte biografi jeg har skrevet om ham i <a href="https://piopio.dk/node/12438">Netavisen Pio</a> (rendyrket skandalejournalistik fyldt med saftige detaljer). </span></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><i><span style="font-size: large;"><br /></span></i></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1DbJe83rqlMZ2FKoBHjvyaA77HV2fGykygXsaeZUNEXMHi1TyPEE3DvaqLuyPRL9AighookpxSPid7cYKme445IIYby7pMnvcdtnBt-mpOcteLYghMFrN2YOV0ieowMr9Tqy5bTuwXweH/s1600/Karl+marx.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="571" data-original-width="487" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1DbJe83rqlMZ2FKoBHjvyaA77HV2fGykygXsaeZUNEXMHi1TyPEE3DvaqLuyPRL9AighookpxSPid7cYKme445IIYby7pMnvcdtnBt-mpOcteLYghMFrN2YOV0ieowMr9Tqy5bTuwXweH/s400/Karl+marx.jpg" width="340" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><i><span style="font-size: large;"><br /></span></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif; font-size: large;">Verdens bedst
kendte økonom, Karl Marx, fylder 200 år. Men hvad skrev han om? I skolebøgerne
omtales Marx som den vigtigste socialistiske ideolog. Man skulle derfor tro, at
han skrev om socialistisk økonomi. Men det gjorde Marx ikke. Han skrev om
markedsøkonomi. Og hans intellektuelle forbilleder var de liberalistiske
økonomer Adam Smith og David Ricardo.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">For at forstå
en skribent som Marx, må vi kende til den historiske kontekst han skrev i. Marx
er som økonom særlig interessant, for han er den første der erkender, at markedsøkonomien
rummer en formel, der skaber konstant stigende vækst. Tidligere økonomer skrev
rigtig nok om, hvad der kunne øge velstanden, men de havde aldrig drømt om, at
væksten blot kunne stige og stige og stige. Men for Marx var konstant stigende
vækst ingen drøm, han kunne bare kigge ud af vinduet. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><i>Figur 5.1:
Udviklingen i BNP per indbygger i Storbritannien 1800-1900<o:p></o:p></i></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiI1SHRdYLmupwV-GodYLEFJ9Y9N_d3O6wfzu6Dll2nYhL_4JqK_ATDvQ2NepkyVhaxWS2tDQtpN-z0BOHuEmqaYBuhivqcF5S0rkb2OdWz7S07PD8LUHix-lxf3713aSSrwU7XdPRdOVNt/s1600/1800.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1075" data-original-width="911" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiI1SHRdYLmupwV-GodYLEFJ9Y9N_d3O6wfzu6Dll2nYhL_4JqK_ATDvQ2NepkyVhaxWS2tDQtpN-z0BOHuEmqaYBuhivqcF5S0rkb2OdWz7S07PD8LUHix-lxf3713aSSrwU7XdPRdOVNt/s400/1800.png" width="338" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><i><br /></i></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;"><i><span style="font-family: "arial" , sans-serif; mso-fareast-language: DA; mso-no-proof: yes;"><!--[if gte vml 1]><v:shapetype id="_x0000_t75"
coordsize="21600,21600" o:spt="75" o:preferrelative="t" path="m@4@5l@4@11@9@11@9@5xe"
filled="f" stroked="f">
<v:stroke joinstyle="miter"/>
<v:formulas>
<v:f eqn="if lineDrawn pixelLineWidth 0"/>
<v:f eqn="sum @0 1 0"/>
<v:f eqn="sum 0 0 @1"/>
<v:f eqn="prod @2 1 2"/>
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelWidth"/>
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelHeight"/>
<v:f eqn="sum @0 0 1"/>
<v:f eqn="prod @6 1 2"/>
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelWidth"/>
<v:f eqn="sum @8 21600 0"/>
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelHeight"/>
<v:f eqn="sum @10 21600 0"/>
</v:formulas>
<v:path o:extrusionok="f" gradientshapeok="t" o:connecttype="rect"/>
<o:lock v:ext="edit" aspectratio="t"/>
</v:shapetype><v:shape id="Billede_x0020_1" o:spid="_x0000_i1025" type="#_x0000_t75"
style='width:292.5pt;height:345pt;visibility:visible' o:gfxdata="UEsDBBQABgAIAAAAIQA0Ev94FAEAAFACAAATAAAAW0NvbnRlbnRfVHlwZXNdLnhtbKSSy07DMBBF
90j8g+UtSpyyQAg16YLHEliUDxjsSWLhl2y3tH/PJE0kqEo33Vj2zNy5x2MvVztr2BZj0t7VfFFW
nKGTXmnX1fxj/VLcc5YyOAXGO6z5HhNfNddXy/U+YGKkdqnmfc7hQYgke7SQSh/QUab10UKmY+xE
APkFHYrbqroT0ruMLhd56MGb5RO2sDGZPe8ofCAJruPs8VA3WNVc20E/xMVJRUSTjiQQgtESMt1N
bJ064iomppKUY03qdUg3BP6Pw5D5y/TbYNK90TCjVsjeIeZXsEQupNHh00NUQkX4ptGmebMozzc9
Qe3bVktUXm4szbCcOs7Y5+0zvQ+Kcb3ceWwz+4rxPzQ/AAAA//8DAFBLAwQUAAYACAAAACEArTA/
8cEAAAAyAQAACwAAAF9yZWxzLy5yZWxzhI/NCsIwEITvgu8Q9m7TehCRpr2I4FX0AdZk2wbbJGTj
39ubi6AgeJtl2G9m6vYxjeJGka13CqqiBEFOe2Ndr+B03C3WIDihMzh6RwqexNA281l9oBFTfuLB
BhaZ4ljBkFLYSMl6oAm58IFcdjofJ0z5jL0MqC/Yk1yW5UrGTwY0X0yxNwri3lQgjs+Qk/+zfddZ
TVuvrxO59CNCmoj3vCwjMfaUFOjRhrPHaN4Wv0VV5OYgm1p+LW1eAAAA//8DAFBLAwQUAAYACAAA
ACEAuQu1A0sCAAAYBQAAHwAAAGNsaXBib2FyZC9kcmF3aW5ncy9kcmF3aW5nMS54bWykVF1r2zAU
fR/sPwi9J5YTp05NndI6bRl0W9jHD1BkORaVJSMpbsrYf9+VbKchG2ysL0a+H+eee++Rrq4PjUQd
N1ZoleN4SjDiiulSqF2Ov3+7nywxso6qkkqteI5fuMXXq/fvrmi2M7StBUOAoGxGc1w712ZRZFnN
G2qnuuUKfJU2DXXwa3ZRaegzIDcymhFyETVUKLx6hVpTR9HeiP+Akpo98bKgqqMWICXLTi0DR8ne
jkwz1T2Y9mu7MZ45+9RtDBJljmFyijYwIhwNjiEMfqOzrN0rwKEyjY/XVYUOAeXFfwMGPzjEwDhP
SZpeLDBi4Evm6SJdLoYq9ec/5LH67i+ZQKgvDIcTMq1gnovqNoKd9xeP/d0KKXnJUXxsNESPbR5T
t1K09xDrEf15WIL5lx3ANATja832DVeuV4vhkjqQqa1FazEyGW+2HAZvPpRxUFG51w5E6uu1xrpC
GtRRmeOtpOypJxu0yY8eyhjAz0O2E8r18cmCkGEDlrqPuhzMYO3tMLQjUFjuSWXY2aN1noPfXhDz
j9nyhpDL2e2kWJBikpD0bnJzmaSTlNylCUmWcREXPz2JOMn2lj9qRuW6FePNipPfRtYIZrTVlZsy
3UT9tMbbBdOKSX+3euKhF+AMhALbkSKY/F48V2vYF85cUJ11hjtWe3MF6xvsvufRMSSOy7VwF9D2
GQYF6qd7p8M83yJsKDCm+00+cN0gf4BlA8sATzsYc6+5McQzVtqz6u2eV2g4yDo6exOCZ3jD/MNz
+r/6BQAA//8DAFBLAwQUAAYACAAAACEAU1KJYdIAAACrAQAAKgAAAGNsaXBib2FyZC9kcmF3aW5n
cy9fcmVscy9kcmF3aW5nMS54bWwucmVsc6yQwUoEMQyG74LvUHK3mdmDiGxnLyLsVdYHCG2mU5ym
pa3ivr3VvTiw4MVLIAn58vHvD59xVR9cakhiYNQDKBabXBBv4PX0fPcAqjYSR2sSNnDmCofp9mb/
wiu1flSXkKvqFKkGltbyI2K1C0eqOmWWvplTidR6Wzxmsm/kGXfDcI/lNwOmDVMdnYFydDtQp3Pu
n/9mp3kOlp+SfY8s7coLbN2LO5CK52ZA68vkUkfdXQGva4z/qRFij2CjEdkFwp/5qLP4bw3cRDx9
AQAA//8DAFBLAwQUAAYACAAAACEAuKBrvVQGAAALGgAAGgAAAGNsaXBib2FyZC90aGVtZS90aGVt
ZTEueG1s7FnNbxw1FL8j8T+M5k6z39tE3VTJfjSQpFTdbVGP3h3vjBvPeGR7k+4NtUckJERBHKjE
jQMCKrUSl/LXBIqgSP0XePZ8rL3rJWlUpAg1K0Uzb37v+fm9N79ne65dfxBT7xhzQVjS8atXKr6H
kwkLSBJ2/DujwQdXfU9IlASIsgR3/DkW/vXt99+7hrYmlKRjhngwinCMPTCUiC3U8SMp062NDTEB
MRJXWIoTeDZlPEYSbnm4EXB0AgPEdKNWqbQ2YkQSfxssSmWoT+FfIoUSTCgfKjPYS1AMo++zRDKu
scFRVSHEXHQp944R7fhgM2AnI/xA+h5FQsKDjl/Rf/7G9rUNtJUrUblG19Ab6L9cL1cIjmp6TB6O
y0EbjWajtVPa1wAqV3H9dr/Vb5X2NABNJjDTzBfTZnN3c7fXzLEGKLt02O61e/WqhTfs11d83mmq
n4XXoMx+YwU/GHQhihZegzJ8cwXfaLRr3YaF16AM31rBtys7vUbbwmtQRElytIKuNFv1bjHbEjJl
dM8J32w2Bu1abnyBgmooq0sNMYXSWldrMbrP+AAACkiRJIkn5ymeognUZBdRMubEOyBhBIWXooQJ
EFdqlUGlDv/Vr6GvdETQFkaGtvILPBErIuWPJyacpLLjfwRWfQPy+sWPr188804fPj99+Mvpo0en
D3/ODFlaeygJTa1X33/x95NPvb+efffq8VduvDDxv//02W+/fukGwkwXIXj59dM/nj99+c3nf/7w
2AHf4WhswkckxsK7iU+82yyGiekQ2J7jMX8zjVGEiKmxk4QCJUiN4rDfl5GFvjlHFDlwu9iO4F0O
FOMC3pjdtxweRnwmicPifhRbwEPG6C7jzijsq7GMMI9mSegenM9M3G2Ejl1jd1Fi5bc/S4Fbictk
N8KWm7coSiQKcYKlp56xI4wds7tHiBXXQzLhTLCp9O4RbxcRZ0hGZGxV00Jpj8SQl7nLQci3FZvD
u94uo65Z9/CxjYS3AlGH8yNMrTDeQDOJYpfJEYqpGfADJCOXk8M5n5i4vpCQ6RBT5vUDLIRL52MO
8zWSvg/04k77IZ3HNpJLcuSyeYAYM5E9dtSNUJy6sEOSRCb2Q3EEJYq8W0y64IfMfkPUPeQBJWvT
fZdgK91ns8EdYFbTpUWBqCcz7sjlDQzLBCOKwzmdIqypBojf4vOYJGeS+xKtN/9bWgciffntE8es
Liuh73DifKP2lmh8HW6ZvLuMB+Tyc3cPzZJbGF6X1Qb2jrrfUbf/v6fude/z2yfsBUcDfaulYrZU
1wv3eO26fUooHco5xQdCL90FdKZgAEKlp/enuNzHpRFcqjcZBrBwIUdax+NMfkJkNIxQCuv7qq+M
hCI3HQovZQKW/VrstK3wdBYfsiDbrlaramuakYdAciGvNEs5bDVkhm61F1uw0rz2NtRb5cIBpfsm
ThiD2U7UHU60C6EKkt6YQ9AcTuiZvRUvNh1eXFXmi1SteAGulVmBpZMHC66O32yACijBjgpRHKg8
ZakusquT+TYzvS6YVgXAOqKogEWmN5Wva6enZpeV2jkybTlhlJvthI6M7mEiQgHOq1NJz+PGm+Z6
c5FSyz0VCj0elNbCjfbVf/PiorkGvWVuoInJFDTxTjp+q96EkpmgtONPYdsPl3EKtSPUkhfREA7M
JjI7jbIYo3wzskiuZZaUC9lDIspg2kTGBjGRmHuUxB1fTb9MA000h2jfqjUghEvr3CbQymVzDpJu
JxlPp3gizbQbEhXp7BYYPuMK51OtfnGw0mQzSPcwCk68MZ3x2whKrNmuqgAGRMDpTzWLZkDgOLMk
skX9LTWmnHbN80RdQ5kc0TRCeUcxyTyDayov3dF3ZQyMu3zOEFAjJHkjHIeqwZpBvdC7cbaSipxB
moueabGK6ppuFrNGKNrAUiwv1uQNr4oQA6eZHT6j7mXK3Sy4bmmdUHYJCHjJLY6ue46GYLi2GMxy
TXm8SsOKs3Op3TuKCZ7h2nmahMH6rcLsUtzKHuEcDoQX6vygt1y1IJoW60odadeniUOUeuOw2vHh
8wAcNjyAK/jA4IOspmQ1JYMr+GoA7SI76u/4+UUhgeeZpMTUC0m9wDQKSaOQNAtJs5C0CknL9/SZ
OHyHUcfhvlcceUMPy4/I87WF/f1m+x8AAAD//wMAUEsDBAoAAAAAAAAAIQBZ68qx1mQAANZkAAAa
AAAAY2xpcGJvYXJkL21lZGlhL2ltYWdlMS5wbmeJUE5HDQoaCgAAAA1JSERSAAADjwAABDMIAwAA
AYMf2SsAAAABc1JHQgCuzhzpAAAABGdBTUEAALGPC/xhBQAAARRQTFRFhqnSeXl5dprFYIzA7u7u
e6HOo6Ojrr3QmK/McJnK8fHxor3c8vLybpXEWVlZ2dnZZZHFWIe/pbfOl7XY+fv9WonBXFxcqamp
jK3U1NbYZY/B7vP5T4G9q6ur+Pj42dnZgaXQ+fn54+v1nbLNYGBgdp3Mp8DeXIm/2OPwzNHX/Pz8
a5XHi6jJ19fXzdvsZGRki4uL////YI3D2dnZw8vVwtPoVIS+jY2N9Pf7VYW/29vbt8vkg6PI6e/3
0NPXusXSrMPg3ufybGxsk5OTkKvK09/uyM7WssDRyNfq2dnZcZfEmJiYiKbJv7+/vc/mv8jTssfi
nLnalK3LnJyc6enpf6DHaZLDkbHW2traoLTNxcXFt8PS7NZwvgAAAFl0Uk5T////////////////
////x////////////////////9//////////////////////////////////////////////////
/////4f//////////////////58QvQe1AAAACXBIWXMAABcRAAAXEQHKJvM/AABi5klEQVR4Xu29
C2MUvZfeCZPYEyDbyyyGIbHMYsZ2vCbGbgiDDXECnpBl5z9m8Kyz7JLv/z32nKNTVar7vVqSn9/7
4pKqu0t1+ulTuksP/q8PS/Pgw3ppNpXkikNq9swkSS4LkpyJ6JO84j/LJmkM/Yk/Sf6zbJI7/GfZ
JIVFk7yUv4smKVJGn+Rb+Rv5z0dcZNEkd6yUSyapKUqSjzU8M06Sd+v9Vxqblad6XPLnoyyX5Ec9
LphkImXcSaYskaTYlxq5UJJvlk/y/dJJvuQ/yyZJ/Fo+SbN+p6FFkiQhHRsXSZKTs2U7y0JJumYu
kORzPSYs9PNxmT/JYz2mzJ+k+2MVJMmVNPzMRHWSf2x4Hrb0mDLrFyuV5hKzJvmGvtVyqnMmKU+6
ZZOs/FrnTfJIjwVm1bKaGZOs+V7jSVJ+p09suMQsSf6if3U2zpQkJ/eDvbKSOZK0BtaaOX2S1Q9W
h+mTfK3HWmbRspnJk8yKyHVMnmSbkkhyIKUyZAlKcv/TrCW8ElNb+UWPDUydZLuUwSdJ6dm27Eam
TNK0PtGFCZP82ulrnTTJTukRU/98OjBdkl2NDNjKziYS0ySZNmJ3YZok+xg5JklpgBR6pTg0yUfP
syYk86WuKlDNwCTNBaUoowT6MzDJQy4h32qkJ4O1vP2uEvYTkpAkt224O7b7akySvXETWzzJR8Zt
3e3E2CRra5H1DEvSPgUoyWLzbhf6J5mlQklac/vRN8lLp8o6JD2iX5KGE0ybAqvaBDvQ00qbiqZ0
qAMFetIrydQ6y8dBRg5KMiXOJKfB8ySHfY8luifZrY7Tga5JTpZgpyQlselSrEwyn4Y5ntJEopQk
Xf2HHlNMOnBmCopJXiSP7Qc2zuHfFxqehixJw0UKYx5pkgkUdqMT4FpJlz6WFD6yet/4jKg4Y5J2
DBn/29nN5VLTkksy/WVKgj91oPDUFH8+LrPY2JzkTGn6luQ8IMmZQJIzgSRnAknOhCR5Y8MLcc+0
POc/9A3v70l0vZajjqI/OaA//I9b++jfis7z65/oHJ+SDxOlD3+mg3yYtdOmwjRJvVieh/Qp/rei
Tx3Qx1cv7HC25B+PMzujf9f0b5/ex//Wn/SfpEQB/icR+rdHSWdfLH9MPiqxPHzT/G9Facg/Sm5b
/+U+WPxw8YNsbJYkfzn870RieZIbX9HH5R8ldaP/ch8sfrj4wWt6Q5rkqf7Lw18U/9PvRe6S/vEX
yqnxv+oPMjUfzKxcjI0kuThJNXJBNpMkP02WmqPMv5x788UuDZKcHqkjR5/kepf+LZrkrbQFLpqk
be5AkjMReZL2e0WSU6MpLplk0sHKST7810nNaRE4ybP1QxuZleR7XfCLvR9JpiyWZJbQYkmm3+si
SUpqyyYpyWW9gwskeeyaSCyQJKW3kSQPNUIsk+SVa+cySea+2gWSZNw++4WSTNYQYeZP0knMgiSn
QcZiuFCSZ6tFCiIplCSVtbjleCZK3+u8Xyx747JJSoKLJ/m+nOK8X2w1MyZZYaAQV5J1Y6Fi0fKb
yS0CU2CWJCm1KodU5khSEnPLAXlmSNKmVcpAUqZP8vcjDdQxeZK132cKkhxE+/yr6X8+rUydZIf5
QpTk+dldqat9MO1ScpKrKQtb3ZKclA0k2WVetB4XZMokKcPqMsFtwiTN+tJpEahn0iQ7/HaIoLXs
ZiIRrpWdTSSCtbKPkdMk2SvFMUlmCbWV6fIMTJKSS8vGz/oZOdhKetRoSj0THJqkTP1YOkn6X+d+
9p7aSkmu+jc0iWU1i4e1QkkOaGoaNvFSGfrzSaiv09UyKMnvehzw2yEGJZkltEySlMqQhDL6Jmm4
2KhJJnP5e9IvSbNLP5eviXu87rDmTAW9kuQCFf2XuMiAXyvTK0leAY5IUjJfNdCP/j+fbA2fgb+i
Pklmq3hYFkiymMQGkhxInyT7lTdq6Zzkzm7vRSZq6JrkQB+soj1Jw97Y5/tvo+JaYk/aYnRMcf5v
OopJ0rXlO8yeakMfMrVUJSnHxC5KMglOBCV5/unPNqdBV77kedHS9p+kQwc5NSGulUecEKelhyTh
qbxDcZM0/BQ1u5wS54oyZ3gGclom3+BTCU37O80o/nxcvi6fpBlW0GijKcmZQJIzgSRnAknOBJKc
ifuT5P6co5rKbPSLPbBTimUK6uP1mvfb4lmwp3ReJujyJFYinS17rpNekwnML/hk4cMcl5m97szX
LEme2Mv/9NKMToC16NzZfT3K3Gi5HF37hK/P6tC/5EPcGHlORvC/9OJMmmSaos5BHjwP2f1w6YN8
Lk2S75P/JXOQ+d+gecjuh0sflBnD9M+ikvCXwi/wP/4Q/+s9gTn5cOUHsyQXYxNJLj8vennuk5GP
S84WE2LknX068gMkSuCTsQAjYwFGhs3btOUxYiOzJt2ojTxUK+M10mRjDyM2Uo9EtEa+uw9GGmcA
crxG6pGJ1cgn98FI80YDTLRG6lGI1Mj8HM8ojTSFEUFxGqnHBGvk9vrT+o8u9Knr8AXM3xkNyGqC
RIxK8nCWHFEaqceUCI00pY2ZYjRSjxnxGWnKo8qiM/KqLGQsRprLZPSaqdi8MBYj1+s3VsIKISMx
8hGbZpclitdII4t1sH0/IjZS/nLVw2xJME8URibysZE2lCcKI80zPX6M2Ug9rs1ttEb+yix7WzmB
JgYjc41WVURhpB5ricDIy/tgZKuNauS5HegXJB2msoiR+6tPp3aUYYC02xjsz/U12SazvKrqj0VC
NdKaxpa25R9EoEYmMyHtlL02wjTydyfbUsI0sp+NYRrZnv3nCdLInjYGaaS06PQhHCPNz/W3gZs0
B2Nk0lVlfvSfVx6IkU5+aGQlhF6EYWROu95CBmDkS+uIY/DfyLEWEjDSB0b/Vgn/jdTjGO6RkWe8
ZwPPbvWOSVYGsUZyK9ZdeVdiD5hCSO9/rvfByCmerf4bqcdx+Gzk5fgCncVTI9m83WksJPw0ks2b
SEXGSyMrRo6NwkcjJ9TQ4qGRVRshjcMvI+l5M9UT1cUrI2ewT/DJSDPxWospHhlZGh8/GZsxsmoA
3Ew/VWZZI9WQku8Zo6NV52FRI813w3tkFVcC5T3JZmVJI7+TbeYJ+57Jbew0p4jCkkaKMYbXOMiN
Ss3N55yFBY3UUan8l8dupJhjDcyGNfKc1wibexxPMiqV4B9uyuxCLqlkpWHmtTOQcy42bKRZ78gD
d16WMzLXCa7h+UUUljDSmpIrtekp+Ts/Cxhp7OrxOYsk8jwCI5+9ZgPZFDYmPwTeHMlrCzGfke+N
eWQOxZQv9C9vkXm+2G+VmM1I/i2mWpHBeZtupeCzFLMZmbeh+NO8Wu63SixkZIkojDT01GnCZNtZ
zc9sRurRC2Yy8mfsRhp6cs7V7jaM6Y3kfN4zJjEymxBujrz6nSq9jSwbYZ6nGX+X+QsboM1Im58Z
801iVYVqXuGHjVw/naMbYxI6GXlBZWxdvtyUMkB+A73+1Ma8xBq5Wl+frB/Lcv/Cbz2STbwCA89w
V5GKbaY2euirhhZr5Pn64frfuhPv5J7pR8rNEzZG9QYKUn0iZ05SzA7ByBJknRhEB5M2JRpzSPXf
tL3btSv1WS+p88nXqWQPdA0fQ9aJYPp8Ka/t4y31D57iL5B/t8moky06Fl72mXojG/nmZ65fw0Aj
6Ykzan/jZRlqZFDAyFiAkbEAI2MBRsYCjIwFGBkL98vIT8lgJV13Og6sSffz57q/WvHuowTvYUms
kp1LlVe8hyZxrUe74SVvq8n7egr2xHplj6sV7yvK2Amaq730gnJiW2duZikr7SnbW3RSTu45Sdm+
sUHJzvvTqk3tdJ2FeqfHVjreYslI+i5k98LkSNivI5EjOX5an8lNJ8fz9Z1Ye61W768f2+81ac49
SYz8lHzPsmMtT8KVa5JpNsXHr2yKydFu75odH76wH9y++SwfTI70iiqpxz1VtmRkco/Oveomq/bW
0uOfG3vTybHug6ULDP5g8QLtH1Sbq36uhWsmby0jSTnHug+WLjD4gwn9Ptjgk/FwT4yMn/93A7sm
L84HGBkJ98lIKpQcdC7FBYcamZRvCX0iRYI1SYykkt+r9Z4WheIDD55YgJGxACNjAUbGAoyMhZiN
TPdKi9rIZPQfjAybj+lw+YiNlMHlQsxGvkvGHcds5Hqtm2zFbaQSr5HOuvfxGuksUBGvkeZWA1Eb
qUcCRgbNfTCSV+JIiNZId+p4vEa+0wARr5F6ZGBkyNwHI3Ob4cVqZG4dx2iNlB3jlWiN1KMQp5HG
pAslMJEaqUclSiOLOzdEaeTTaiPPT9bnD9ORsqFT3PFPjfxzt97+tP4sZ8LH6JEQ66yRPFjp4Vky
mj14Cr/WKH2S1+/IEaORh/fByLTzNSFKI/WYAiPDxG2ns0RopHmpgZQYjdRjBowMkood8uMzsmIn
oFiMzCoeZSFjMfJrtlZnvEaay3T8VcRGfqF/Yl65KBCPkemfYtMHE5WR/FzNN0ZaojKS19GtWhA5
JiNlM6CKX2skRupeJHEbqevqRm6k3dCJFyqN2Eg9HMoyyiWiMpJc82X0RtKxcjn2KIy8coyk8l2J
KIxMN3Z+ndZFckRhpFOZjNhIPRL3wshKYGQgPLgPRlZVIXNEYaQea4GRgXAfjMyN+qxEjXy8v1qd
JWsaBoYzlaeGxMj1+nOoKyu1CpkZWbugofd0NXK14rU9w/y56jZKTQT74DGE1B3TzaHqCddIHnn1
lgPt2+yEaqRtDOA/7b/WYI20swUuzfpZzEbqobIJskigRr5T2x7lpkbUEaiRyUaR3QjVSD12A0Z6
i7OGQBfCNLLnnuSBGqnHjgRpZNr30ZEgjey7aXmYRvbcgDZMI/XYlYCMTGuQERvJLQAPpGtOxuv0
IRwjzTH/fWCuurQF5AnGSB2PtP5o8pOyuxCKke/SVo5kA/AeBGLk62xk+Y/qLvMmAjHStStWI3NF
nAt5AvUhACONKc367EkIRj5t79JpJgQj9Tgc/40srowwAP+NfHsfjCzNUO5PAEbqcQQw0gvug5Ff
74ORvSuPFfhvZM9Gqyr8N1KPY1AjH69XD5N9mv1iUiN501lZdMgzpjXy7JOY6hlTPFzVyNWKfqv7
Pv5czXMNjMH3B49ONRuH90bqcRQw0gPug5H9G5Kr8NzI5/EbaYz5qsFR+Gokj5m7NX0HB9TgqZG/
ScTceu2j8NRIUpCM1Mho/DSSp7aylhPhp5Fi3mQ2+mnk2A6eIl4aKQPoJ8RPI/U4FT4aWbHy3Dh8
NHJqG300sueI3Q54ZiQPLeswZacnfhk5Xf6fwzMj9TgxXhk5k5CeGanHqfHJyGSf2snxyMh0VZ3J
8cjI2WzclJEVI1an6G2tYTNGVjxGp65euSxrpI45LlX6uZwz440sbKQYt1scfEyPnLmySGFRI3eM
1KLMy0JT45wGMosaSXLxr5JsypmVjKGfjWWNlOfLcdHIqVs7SixtJE8GIJvyRk4wiqWRJY08YtN+
yiMmb6QeZ2NJI82R/I3cSPl7KMs/S1BZyMibx+v13uyLDjnGuHZNMoqlEVVSjJx7iEuNkZOMYmkk
NXKBQTx1Rk7VQ1fLgj7p5vnpkuzfJ+yhq2VBI926lPmZBEqF9RlY0siPGiCS5R+5oBeXkXpkdP3n
i/kNZDZkpG54YZ7JYW42ZKQujbiMkIsYqaa4Fv2USLI+0twsYqTYkivYvJHIQr/WJYx8Z43ML9hh
T0lwfuY2kuwwdtW1/FrzfGqpX+usRpINt5wRVtSuJNZz6aDhzGjkoXlE5VL6T02yZxU+OVfXR4kZ
jRQNSUV6upBJhbme9ELPRXVGMJ+Rl2wgC0bhRxTO/zbpRMW2STMxn5FsXKoe2aQhpXRiTuY1MuXS
ZiMZcRhZWDSHHkI5zJMYjCw0ahRsJHc91NACzGdkc4tx8ec7K/MZqccaYOTUzGWkrWbUM/lIyCbm
MnK+oRwDmMvIaWatTMRsRurRC2Yycvoxq2OYw0hj/LJxDiPN5QRL6EzK9EZWbZS8YaY2kqqQk4+u
Hs00RqZNi8Zszd7b2J8pjPydldH8+6kyvY0sm8HtHLzY85e1DNHxkI5GZo5W3nPNXLCR7415274h
22ZoNVK0uXJ+kCWx6IR5whtdLtGfOog2I6/MFf01l+lmnSVDeM9AyhjltIcPHabNSCPNGGYnWQdw
t2QkdyBTxap42idajUx2Xdde/pdlI+XPnAOPR2ONvHm8fvzi+kTOMFcyQIwRidgCXdbAHGZr5gq2
p9G30moeVfLx3Xo7WVmJB2SoRWweBbkar9375rjQuGhbxs0EiyHOR2Lk/vr84fqVhBmxhJ6pnAde
8f9ssQQLQ3C118bX56qlzif5ps1zw2Y9l4gYKbom9jxhxbXXpnVb1o1Sa+Q3axbXKuzIYvOAi2+O
kbn1c4M0kh+qeuP6UyQTv6edjUxy9J86I9fmZfITTI0y6y02OHkuRWAk2ZKMf1PEwOw543XOmKfe
yNKQMM4skp5TszXFMsFLUW9kM/QI8qlltZnBRnbaSc8ThhrJY1eCYaiR8uwJBRgZCzAyFmBkLMDI
WICRsQAjYwFGxgKMjAUYGQswMhZgZCzAyFiAkbEAI2MhM/LP7CsrbYzUyLu1rqz0ISqsSYmRB3qM
ETx4YqFs5GqVrAlmNzFc7aVrhMlPenu90hdWD+WYsCrsCPjw1Mav0wve2MPqOn/ilb4hS9n6ToeU
NZ6lLCeSlPdXKxkuWK/kSq+wd24D1+uVTerEJnnCqTIv5C+RT2n9UD/4KTnx2dq0v96TwP76VI3c
k0PKqRrZmnJyi0nKn9YHciJJ+Vy/naafq16hlTs9ttI5k7JGdqDbLZaN3NMfUXJM9cnStsdV+gY9
6kjSlf5Yth/bI/0K5V7oZysfpB+RvHC31jesD071aL8uUjB3TFYNTI4n6xf2lVf/YMchJ8fVib1A
ciS95Ucy3Ei67l/cI6E/XH3b3ql+0Z/0xMpekH9FzN0q+dX9kcP64KE19kzflx71ksmRElIj/6JG
6vHFvk0xOdLnyVcqHzxqVnIkd5fjeu86f1zt25tLjzUfLF1g8AdLF9A31H5Qn2QVPqnfVnL8c2O/
FkpAziRH+rbki0+OtR8sXmDwB4sX6PDBx/IYblfyJvlaPunPLDmuTuxTMT3WfLB0gcEfLF1A31D7
wVXdz7UC+VqIwhdHF8sfSyQfLF5g8AeLFyhR+cGykfbnnh3pS5FP0C9EPpEcify91n2weAFi2AdL
F+j6wU5Khg6MjIV7YqStPIPAgZCRACEjAUJGQibkzSsu1D5cb+91b4cB3pDzSBKSqiYkZNr2CULB
EfJGGglUQjhlYCCPjAQIGQkQMhIgZCRAyEiAkJEAISMBQkYChIwECBkJEDJIyis8QcgQ+ZosRZsB
IUOE1+4sLL0OIUPEmC/FTS0gZIC8pgfr08LDFUIGiDEv+U9u80MIGR7fxBkL20FAyPB4XiqyEhAy
PKiooyEHCBkcv6ocEkKGhzHvNeQCIYPDVG5zDSFDw9kh0QVChoYxWxrKASEDY8eYCw3mgJCBwc1z
VUDIwJDmuQogZFi8qXFICBkYbyFkHNTuOQshg+JdnUNCyLC4hJBxUNnxIUDIkPhS65AQMiB4EGRV
x4cAIUPhuTGX+YFzOSBkKNRnjwKEDISj+uxRyIS0CyZdPz55Yf8ArzDmkYaqyXnkan33ab3e/sN/
Pus54AUXNb1XKY6QvGDS/sP1+vzf8h9dih34waOWJyvyyEAw5quGaoCQQdDQEqBAyCAw5rmG6oCQ
QWDMGw3VASFDoG6gjgOEDAFjfmqoFggZAPW9kBkQ0n+ujNnVYD0Q0n/ai6wEhPSe9jokAyG9p25I
ch4I6RNHzzTg8KCTQ0JIn/jGCyGZY40pNbOvikBIjzgk5zsmKY80LhjzTkONQEiPMEY2SCQpJSrY
tVjagZAekdQXnziP05cQMjhIPw05NQ5jnmqoGQjpD07FP+tHbhk8lwIh/cGYjxrKZs9ddHyyQkh/
cGdapWOtssdtCxDSG3JzWJPRj7kSbBMQ0htyiyIn45FrJ7YWgZC+sJNfE1kLOW3DWVMgpC88yz9E
7Vqe3Xo+GAjpC4UKo23RKS54XQ+E9AVjfmjIYsxr/lPYTKAWCOkJpdlWx9w+0D4MMgFCeoIxbzWU
wn1aXZ+sENITKtcK/Akhg6N1tlUbENIPjLnV0EAgpBf8GOuQENIPjLnU0FAgpBeUhlz1BkL6QKF5
bggQ0gd01NUYIKQHdB0p1wSE9IDxRZ2ckKvzx3w4OVifSRwsxE6XaXNtuB5phVzxn9MD/mv5AObl
b4zRUF9UIaYkpOiYHsACGPNdQyNAHrkwR9Kn4e5TtjVBUQdCLs2FuN8VSZlOejTml4bGACGXJe12
JCntiIDbSRwSQi6L01tFlUfxxO6jORqBkEty7FY0drnr6ucUdUgGQi5JfjkAqj8SGhkLhFyQ0r7z
1bvsDgJCLgeVWK80OD0Qcjmmyg4rgZCL8X2y/LAKCLkYbfsEjANCLkXbxh0jgZBLMVHFvw4IuRAd
VyIbDIRciNEjkFuAkMvwc2aHhJBzcLR1VOwq7rR47hgg5PRIE6ol2bdzZ85GHQFCTg7ppyGeOW5X
eMgtvTILEHJqHB2JXzbaurXVaCDktFyVGlRZyZkbAxgIOSU8sqo0Io7OVcwrnxoIOR28krUGc7CQ
DdtcTwOEnAzKDmvGp9YIPCkQcgJkc4CtBdyuAQg5nh/87FzC65qAkOMRDZ/OXpxpBkKOx1n5eHNA
yNF83fBD1QIhR5O1qG4SCDmaCQenjgBCjqXrDiszAyHHIuuqbh4IOZJdPxwSQo5l9LKOEwEhR9J5
P4eZgZDjOPbEISHkSLpvAzAzjpCyYJKslfRCj6CVuYerdsb1SLtg0unB3d56vf1ZTjG6OA+o4D8N
XutoElQhpizkegWP7IwvZVbkkSPJLwqwSSDkGDpv0zk/EHIMryFkHHjSzspAyDF03t1xfiDkCDzp
wRIg5EC2ji7IIQ81tnkgZD8utuzD1A6A7Lwp4PxAyD7w9nHmHQVmXftoEBCyO7ek4s4vHqIz/3TH
3kDIznyzo6xIzq+bnR1QCYTsTLJdzgNyzLmnrfYHQnaF5NPQoRcDWQtAyI5MsxfAfEDIbrybYrec
OYGQndj1MVvMASG7sOPNiI5aIGQXJtjfcW4gZANbzz5KxjjvkrnTACFr4UU6FA+rG0UgZB0/kj2P
wgBC1iBtqgEBIau59b3eWARCVvLew2bxZiBkFVS+0VAwQMgy7zwaHNcZCFniQWjZo3CPhOw4PMOf
6Ry9uDdC7nLFXsM1SMM4FXM0GhbxCvk9J9xLYw6bJbpkpRmNB0a8QoooSVs3qdQ8S5xUljGqb/1v
Va0mWiGfsGyJf1E5lKqFDUJ6sxTAYKIV0pgj+qtT/I3Zkr81KxyHmzNmxCpkUvbkZ2omp+wXX4Uv
i6wMJ1YhjTlOAuZKh/bXTy/+FrxDxipkkjkSXOax/YnGPJVjGQ9HjvclTiF3XGFSUevl8n9ITitx
CvmsUrLfdUK+qVU4HDIh9//Y5VlODsJfm6X6IVq7h2OgrXI5XI+0Qq4kbP8KujhPSBjz1xpy+e91
qxsZ808aCgxViCkKefaKAnvr00/2VJhQ/V9DeSp6i58882fJ1VFEmUfWlWrKLQJcpH3S0ggbBlEK
WbdTvG3tyaBCzqFo6cvyVSOIVMjqVVNsS13KA9tqEMWTNUohpb28irRGKTyPQsCEGIWs3WE8N8ex
rkQUKHEKWbNXVW6HXGN4s8BoiENI8q5s+mJ93+J355W4HqyxCMklTw1KZ7+Gijirckb2YA1dyJ0t
qeGTdzlKNkxmNOYqDUX1YA1dSJLvh3pX+nDdaRiWaszPJBCZQwYqpOrAfkhKind9SaRp0khbCsiD
8y0DERCkkCKgbYmz+xvrST64BZoSMvX4tr6DOWACFJKenQ+45+mntIGzkva8zRsbp4nL4J0IepEr
CE/IXSsEKWlzxYtkdI4oRO6msSp4pdxfje8IlvCETFyuvJAYuSrp2JT78XbIUT5YAxSS6oK164i3
zu+gDPTKo3XIpyQ4IRuHZRw3jEEWjImtRSchOCHHFVXYZbUqGRmhCTmyaa3t2RsuoQk5Ugj6uPeL
kQ0jPCFruqi6Ea1DhiZkbed/R24DWFVuGIEJacxbDYE8YQnZ1LNxzwlLyAhmTc1FIEJucRHnkX/7
3/hDEEJSEUeAjPWEIKRMHwfNBCAkuaKGQD1eC/nFPlEjmJkxP74IeUGCFWsWVNmoXYYDFPBDSOt5
ttElW4I6iEXhfWFKIb9WLHNKnsYbZzYjLdk6SENKqPIwRRmnD2OF/OrkYKRAqYLwu0OlQav51hXZ
MVnL37mJGqCNsULSV64h1syJKRWnipDTysNUnqQUkcHjT+lzo/o57hsjhWTxksW/eNxTSTYWskWQ
ZBYcj4xCI9xQRgrJOuk3b/O4wup8srt0szRZzxRnp97vCucr44Qk8aiOYCfG6GCa/ABhKrD8aBEy
G8BI2Wmkg04XIBNSFkw6ebhen/9r/iNr7iR8P9oS18r2ptmR/fhZPH0yJmWTfBnFPm6baoOOw0r9
v2ayMWjB9UgS7+7Ter39h/981pP0Fv5+zd//mw9/Z8y/05V6+Nz/8+FfeAWi/88uQ2TMf5YXKPDf
+PAv/5H+yBJFf1O3ThFBr/2LBglO579rGHRAFWIKQq7PXu0/tH8qyObg887fDE9ukuJO9ky080yp
FHQob6ueQXzx45bH/BdGffMJDYKe9Msj0zo6jw6lAqbEeMgwhdPhojxImHJOzjuTlYsLq9ryi5Qh
vv6azNpQKDuNcX7NIvQs7Gj13gp6ZafPiGiOJ3GE6oTsvjZXLVUp3Mw2xxZG5Aylp5CkAX3XV/kG
blLOdblv9MRl6VJ930gom3LROOofDKOvkOyMlB82li1Zte/FKTWUUyaR0qMWjKe3kFYnDVZDQku3
BT1c3YrHM9UfdcU5GCBkkjfWc6hZXXJMsKv9o3dqDoYIORwuJDVNcASDWVZI8sbL8PdK8ZKFhZQM
FuM3ZmBpIbnSqUEwJUsLSVlk8+RwMIzFhQTzACEjAUJGAoSMBAgZCRAyEiBkJEDISICQkQAhIwFC
RgKEjAQIGQkQMhIgZCRAyEiAkJEAISMBQkYChIwECBkJEDISIGQkQMhIgJCRACEjAUJGQlnI1Xp9
pkEQDiUhr1/JgeQEIVEU8pxXvNpbn36yURAKyCMjAUJGQruQ1/I3W5vuesUcaGy93t9bn++tb7LV
JG/o5fU6e8M1v8W5wL48trdtXkzsywVX2QWu1ye5CxQvuP+Hb8q5QOGC7bdIr+bixVss2ly8xdE2
l26xaHPxFos2l26xXcgTSTK75/X69IVjAif56ZzNSNjmF8/y97RaZatNrundrg3E6rMbPV2tKNE/
Gqu4IL1htXqhEaJ8wZZb5PfeuTbxBZxbLNtcuMUJbM7fYtHm0i0WbS7eYodHK1/CuaVSnG/aSUHJ
3TRRjE9N8fo5IZnCG1ar7NfN3KyyXzdzWoiXPpCLn+W+kHJ8vb0it3Z0WpO/XTu/hFKcv1X3/aV4
QYauj9bsayjG+RmS+95KT41C/OSAfk6vsg8U47zc6PlDJ4XzV/tkonOBh+vrP06K/FDK6XRODzJX
yOIb7v5wVdl5xxmfct5hn4xZnGJkdvaBYpwvd+o6XDFOT0Z692n2Afo4veymmI/TByjmZB+FOH+A
yD7QwSPvSAb3t1CMr8/ohAY7Ie0N17lvIRe/45/GfnaP/CWvT50k5QO5JE/yjy1+lGXXY0pvaIFM
kh9ogs0EMwpxuSOHYpzeT7fgXnH1ie5Rw0wxTtkyWaERohgvytAu5Pmrm3/4fJLVK4tx8o+DF24S
fT8w/wWWT7HtAuNT3P5DsbPs19ou5Parm798puskFONUcnpBSWRO3/sDs19g+RRbLzA+xc/cCNfr
0QpCoENhh57FTWWXcjVQ4t0/MP8Flk+x7QLTp9jBI6V8lH2iFJdiq1tI7PuB+S+wfIptF5g8RTxa
IwFCRgKEjIQPD/5X3dUFBM3//kADIGzwZI0C6BgH0DEOoGMcQMc4gI5xAB3jADrGQabjw/X23vrm
1XplR1iAoHD98US6Qs4fQ8fwcHU8Ff3IH1erbMQICAJXRxm4tS2jsaykFm3AA96hAjGOjiLjjfXE
OzhkWGQ6nvGYrDseubWtmoJwcJ+rIFygYxxAxziAjnEAHeMAOsYBdIwD6BgH0DEOoGMcQMc4gI5x
AB3jADrGAXSMA+gYB9AxDqBjHEDHOICOcQAdQ+TIPNBQAnQMEWOMhhKgY4iQjscaVKBjiJCO7zWo
QMcAOSYdCw9W6Bggz1jHdxqxQMcAuWQdLzVigY4BYswWuaRGLNAxQIz5Qv9+akyAjuGxa8wOF1k1
KkDH8PjKEh5Bx9B5JBIa89VGBegYHrYRIP9ghY7hYcwT+nth3tioAB3Dw+QUtEDH4PiRL+FYoGNw
PICOUVCoOVqgY3AY81JDDtAxOIpdHQJ0DI1vVY9V6Bgct9AxCp5Dxygw5pGGXKBjaBjzS0Mu0DE0
jNnVkAt0DIzKVjnoGByVrXLQMTgqW+WgY3CY0hQdAToGhjEfNZQDOobFbvVjFToGxi/oGAV2rFwZ
6BgWxjzXUB7oGBbG3GooD3QMi9JEZAU6BsVxTfYIHcOiuhOZgI5BUd2JTEDHoKjuRCagY1BUdyIT
0DEoqjuRCegYEjWdyAR0DImaTmQCOoZETScyAR1DoqYTmYCOAfGxphOZgI7hwMtYabAEdAwFWVSu
ptYBHcOBVOTlHWqAjoFQX3UUoGMgvIaOUVBcqLMAdAwEY35rqBLoGAh1AzqUTMeH6+299f7B+vyz
/NGzwA/eNWePOX88If1e0V/5o+eAH7zsoePp3vqMDi/kj5wBvtDQlCO4Oq7WlTp+AJvHmP+hIQcV
iHF0JBnX1/RIfSh/7DngCZWLHzlkOp69oj93D0lK+WNPAj+oHbea4D5XgbcUt3koAR2D4BI6RkH9
QAAFOgaBMT80VAN0DIHqNR5doGMI1E7PSYGOIVA7PScFOoaAMVsaqgM6hkD9eMcE6BgA31sfq9Ax
BN5Cxyionb2aAR39Z8eY7xqsBTr6T3vtETqGQNtYAAY6+o8xRxqqBzp6T4daB3QMgA61DugYAB1q
HdDRf7rUOqCj/3SpdUBH/+lS64COfrF1pQGHLrUO6OgVT415vqPhlE7uCB19gh6hxhxqROlUe4SO
XmEM1RWNudCo8BU6BgdP4jgkITUqtKwLkAAd/eFCJPuR39qhfYiVAB394aOVjDzQGTzeqTUHOvpE
Muf40h09bswzDTUCHf0hfYS6WWT7UDkBOvpD+giljDJ1SGMq2gbKQEd/yBaQy3LIq27FHOjoEdkS
OdmD9Sd0DA1ni87fabB1IrICHb3hSyZZ1hjXaTAAAR29wd0MIF2eo26/xyLQ0RvcNQCMeZkEWiaU
K9DRG9yujrSgY8xXG2gBOnqDK1n6jG1Z5jEFOnqDMd805Kxi7TxrG4GOvvAmJ5n6YcdeZOjoD78K
OkrzeMdeZOjoD/kOY12OvGMvMnT0h/w4ABWwYy8ydPSH/Joc2qfcsRcZOvpDoaZoS68de5Ghoz8Y
80ZDgjG38rdTLzJ09IbiEnK2YbVjLzJ09IZiDeOQ4117kaGjN4huDtKL1bUXGTp6Q3H/qh3OILv2
IkNHbyiVTC+N2e3aiwwdvaHcsWGYbr3I0NEXKvav+s46dutFho6+ULV/FU/Z6daLDB19gSTTkAOd
7NaLDB19ofIJSmVWDbUCHf2gdWOHFqCjF7Rv7NACdPSCbovkNAAdvaBzf3Ed0NELSst09AU6eoEx
XzQ0EOjoAxfGlNY/6gd09IHOwxtrgY4+0L1fow7o6APGvNXQUKCjD3RvD68DOnrAjjG7GhwKdPSA
7sNwaoGOHrAFHaOg+/CNWqCjB4wv5kBHD7ga3ZqT0/HuYL2+Xq1Wn+7ozys9CeZndKcVkem4/bek
I3H++G5PAmAh3AVXhuL444noePJiDR2XxZjfGhpOScftP/x39Zj/Wj6AeTHmnzXUExWIKem4kvDd
JzmABZigFaCs46l9pt6IV4IlGN/ZQWQ6clHVuiOVVyHjcnReA6AJxx/BEvCkDWPea4wx5qeGRgAd
l+Wj1dF5lB5P8ViFjgtj64pPScikCcdddnU40HFZdC15Ei9ZwaE4EXkY0HFR0rWrf6WP1myXgDFA
x0XJMsYfxvzi40Vhf7mBQMdFcXqoVNKjSbJH6LgormhvkhWroGNw5Mo0UnQlGTvsKt8OdFySXJWf
csYHz7vtYt0OdFyQwrJG78kZzWuNjAQ6LkhxPBXJ+FSDY4GOC5LukqM8mqQJQICOyzFRFaMS6Lgc
E1UxKoGOy2ErjPMAHReDKv6jh6nWAh0Xo/NeHEOAjosxwSyOeqDjYkwyfqMO6LgUkwxvrAU6LsXo
JasagY5Lkd/3aGqg40JcuNt0Tg90XIjuWzgMAjouxJyNcgR0XIipOoxrgI7LMGujHAEdl2GKueNN
QMdlmGLueBPQcRlGL3jcAnRchs4bqw4EOs7A1u9fhUGpo/d1aAM6Tg8PZ2ReZhse/4aOwUG+l5I0
xVFQQzMBHSdHNfv1nIXUbQAmG29cB3Scmh/ZVlVXJORLCY3dvqoV6Dg17iN0hyK88vj3uR+r0HFq
vub7p0hI8sRp1gBoAjpOTHG6v7in66PzAB2n5VFxyXjJLrvvczwU6DgpVEZ1lzhi2BcnmqzaAHSc
EtKsNEaVHHL2VgDoOCVcOq1YKo7OQseQILmeadCFHBI6BkSyIk4JknH8gsctQMfJqPU6EnjOIY8C
dJyKZ+mKcSXeTrUKQD3QcTw7WyxgucaxJNBxPNyxcfV0/rJME9BxPFweJeZusmkEOo6HJGQdNbYZ
oONoqPp/sf5pskEcmwA6jiZdG3eTQMfRTLAL53ig42imWWB8JNBxNAu0urUDHUdTXP1vI0DHscw+
VLwT0HEsc8+I6wZ0HMu866l0BTqOZZLt4kYDHcdS13u8LNBxJNIqt3mg40jmXTauM9BxJLOuqtod
6DgSL1rloONovGiVg46j8aJVDjqOxY9WOeg4Fj9a5aDjWN5Dxyjwo1UOOo5lml2qxwMdx7HA1I1O
ODreHdC/1Wr1ar29oiDogC/FVUfH7b9lHfcodPN5fffJngTNPPFPx/VJouMZ/Xshp0ALbz3VkVg9
Luj4AdRizH/Q0CZQgZiyjnefWEdkkJ2onkm+Aco63vzZpvyRn6+gFU9aV10dr6moyuXVPxxEMacT
u75kj64/gt78go5RcAgdo8CTwQAEdBzDhieTO0DHMcy9m0N3oOMIdmbetKoH0HEEH70p5kDHMcy/
XHVnoOMI5t58rAfQcQTzbl3dC+g4Aj+mWgnQcQTFNeU3CHQcxtetd+t3/mSP0HEYF7IyIHQMlls7
K+cRdAyap7rhGA8//njoyZhHBjr2gSqM4oM/PCrhWKBjd3ZIRFKSnNCnJ6oFOnaH1HttJfRlNkAG
dOzMF2O+ylCO3WfeuSN07I4+TOXZ6sswgBTo2BXKHaUV7pb0nH37uN5Ax66kC6ywjjbkEdCxK+k+
Kw9m33x8ANCxI8cm3RHAn9EcGdCxIx71GVcBHTviyXpHdUDHbngzYbUG6NgNH8uoLtCxE2+0n8Nb
oGMnPC/lQMdu7Bpzq0FPgY5d8GX1sXqgYwd2/JlXVQd07MAj790ROnbBl8UAG4CO9RxtHUn/lEfT
cWqBjrV84w4qyyZ3lO8GdKxFNWT8698oAh3r+OHRLJx2oGMd5IYaCgHoWMMv31tU80DHGsJyR+hY
w60vC1Z3BDpW4+EQ1UagYyUvvZuI0wJ0rGI3hKp/DuhYRWCFHAI6VkBP1Z8aDAXoWObCmOcaDAbo
WCa8pyp0rOB3eE9V6FhBgE/Ve6Xjk25bbRyG0E1V4v7o+NGYCw02EsAgjgruj45UekkmvjXh/xDH
Su6NjqRPy943D7hJNYAhjpXEq+Oteashhp6qLcXQr/yOW+8nANQQr46kypEGCRbJjZd4J+8gPJ8A
UEPUOmYZIj1Vdxtnol7Ru9fr5/I3RKLV8SfrmIhCuR6vRFW/CjUvOca1jXfmyp4IjWh1JNd6kwr5
kgPGPLWxCshfAxVQiVZHY17yZHBbF5Te/cw9y4RZaXSIVUfKDanW/1Slk6JqEqmiuQwUALHqKE9S
1ocb4+y6fluNOgY1qqpMrDpqY7dtnbFP1N/1Oh43SBwG8eoolX56vP7iyFcKH9WLdQsd/YRqHTbA
rqgCpufKNGWdYRCpjlTrsIEflPNpQfV7vVgm14YXIpHqmLXdkIi6CjVVJ+VMBf6tU92XOHW8yPoa
f7GOEtpp0vFYQ6ESp45u0TTVkUL2WIKevBoKljh1TKUjHqTP2Nq2N98XAexArDo6Kxan421qlxV/
Cx39pHpKeG1HcnCzOco4Oq4O1uubV+vV+m5PzwRL9VCc2kbUUDuPHTIdr09IR+L8cfA61tQwajuS
20buBIDjj6oj+eNq9UmCoUJ1DQ3lqOtIbqhYBkNJx+0//PfUcckPwfFXxmgohzH/XkN5/k312/1H
BWKKOt5YT7wL2iHdaodD3YD/AJYBbKWg491DCmzzwzVkah6gFa3hO1sX9fqGhKNjPNh+qhIVHcnk
uTv0p9vMD5+JVMfK3n0dI+DwRBrtwlrxqJoYdbyqye9KzW87sgcgSxk8Mer4pUaYUnWEJwFYlwye
GHWsW/f2Y+E86X0k+wFCRy+pm2tTHBCgAj4NfewqE6OOxhxqKE8h33wf5MTjGuLUsbY9XAMMFXJe
ajAC4tSxZpRGriO5YThrgESo426tQDmBI+h0dIhQx/pxqsZ81JA8Vr3bdHwEEepYbrZJcIcJxPVY
jUTHI7fIko5BLuEOU43rsRqJjrmqfP1cRqeEGtljNQ4dSRSnJFo/ONzpz4rssRqHjiSKU/WvHxzu
zCyP7LEah44kY+ZeF/WeluWcsT1WA9fxSJ6gJMrH7MFabA13yMYbx/ZYDVtHcj3uAWZRsgernURe
STYgILbHatg6PrKPUxYlk6hhZbHUC0nruB6rgeqoenC2+MPmdbvpg7Wh+TuZWf4ztF1W2glSxwe2
iviDdTTqZcmD9aphBxVtsUsmKMdEkDqKfHIgKel/zuuSB2vTJri2I5ly1ehkDFJHzhbZIbnCz0HJ
65IHa9NgVNuRTB/otDByUASoI+WHj3gIuBRM5dkqp/XB2rjKKr+VnqqBr3lURYA6ytpGpKUtrJCM
tgphH6h1Y+UsPJIj/LVyqghPR3qAPtBnKz9PySG1CiHnm9cz5mdv8ztCJTwdVYf0eXqYLH3Dz1o6
3TTohjXPzTmPhvB01O4MUq2gB+Wbt021DoIzzxhmAZQJTkd6jtpAedQiZZxNtQ7CmKN3ze8IleB0
bFCKcs6WKXDG/G5ROlSC0zHJFqugrLOp1sEf3mr6fMAEqGP9PimtDW7GPG3cNSBcAtSxoZjSriMR
YStAeDo2LwW32yISeWOcj9XgdBy3FBznjtDRB+yC40PhAVnhr+lQRWg61g9O7cIR6Rj6irnVhKdj
1QqAXflJOja194RLYDrujOs75E3lNBgZgenY3C3VSowjOiyB6Xg4ToeLcdmrxwSm49iBbuOyV48J
TsdxS4jFtLRDjuB0DH2DhpkIS8dIOw8nICwdo5teMxlh6RjnGKkpCEvHOMdITUFQOlL1L1s4BbiE
pGOUEzMmIgwdj3hQKssY/D4bcxGEjt9JQfMFMjYQhI4sIwMZawlBx0fGXMEbmwlAxzd16+KCjAB0
JE/UEKjFfx0foG28A17ryMOiiMiWupkFr3W0MuKp2gFvdLzgHcPyfDPmyYPncY7jnxpfdOQRwhpM
GTfm+H7hh47c5FYWrWlqFcjjhY7sjImOt2mx5ivcsTtz6/irw3TDHdKQ5+3LHuOpoKg39mFKHau+
9y5iJAvEyeabrKMMaiN1G+cWA5cJdaTiZbmm10XHZEEjWUDFmEP6DLlmthInaGesjs6XzblcaRJM
Nx2/0F9bOuXlOH7Rh8yVs5g4aGWkjuSD6TRv/vZLotGptuVqtDxjZ6jKchrHcqlIZ0bNw0gdyQfT
kU+yiEJBNFakrfJAb+GDnTGuEZ7gJgHQjZE6Ol83PQi54KkxRVpINVxHMtZf2sPTdcV+oruxD9Pp
yOsokk/datTCZZYWHd8lcy7ks+mqf6AX43QkH0xlklBxoDC/3qJj2vrGU/eLW9+CjozTkXwwzRLF
nejJmptgKCu+Nc8gTjcr4vUa6/eKA42M01HczRZ0Lqxe2VYnAtXlba2iFnJpXeift4Wny9kI6MdY
HW+TJ6nuqaBL8ieQuC2ja7LqPu+jiqbxgTg6rg7W6/2D9fln+aMnHX5uFeeAsg8m29ckeuZGYXB2
1zK3Jrd32I/22iaoJNPx+oR0PH+1PjmQP3pWuPhxKyt6OYIccfM3+6Ct9rEItkE8tyAx1+1t62kd
7s42UgHVMOiH44+s3RkdX8gfOSVIYcaStrBQeeZIfdC6EJ2w2Ry9S44CF10a557SYzib8C9JaBj0
o4OOfyXf71/91w/G/IcPyn+kM/+OTvznD/Tnr+jE3xljX/kfGvjH/0J/5BPG/Cc5U8E/02U0SEhC
GgYdUIGYgo7X9Eh9KH/0pIuzkxt/45fWB23+l26tqM9ZG5eHrXZIVcDDADTIfKRoumEq6EVBx7uH
JKX80ZM5srzPGKq+2zqGVTcraNpuQ6uQzFfUDqkc349k6cV83ZJ+F5jfOBBHx3bSphcuh4oMFBYH
pHwuGdYmLQG8ABh5oTS5lYdLyUeF/Fg4OqEh0JNeOlINz/oLeyJ7j/ggFXQ4LC8Q8kSlP3SwRZzS
kqlv+EV6hB4Vm1L5M2AQvXRMv2jxOdJH3MmY13Q+rVtKg4A8d3ULoqRmklK7M1FLVRPU009Hqqdz
1YPcj13pra3B07fvLvdFhZcrdkR6sGojXXGCRq1cu+jsGEo/HdnP6G/eoaigkxuYY8wtP1tZXdtW
U+zMwjy46empI2lGJUwSSOMMPTdz/kU1Eu4a5pmndJATTNYPglLp9PTU0UoojTkZaY+FJVnMnQ/S
WqrDjJOKSSm/BOPpqyMPuGnp7KVMNNXRnmHIR1X85gZXMIi+OtrHZbMQ9Do/T/md9oRAMTvipu3j
YAC9dZSnZPOiwolQBcEoqiP/sbjY5PTXkTsxmqsHNTomjQXoY5yBATquH7UM9L6yfkc1yXy98Ura
ZzGUag6G6DgYaWmNdAPGDbOojrv8SC08bcEkLKqjaIihVHOwrI4/Ze4AGlGnZ1kd2SHxWJ2DhXWk
Qg50nIOFdRSH1CCYkKV1vIx0n+lNs7SO3yLdZ3rTLK1ja2MQGMTiOoJZgI5xAB3jADrGAXSMA+gY
B9AxDqBjHEDHOICOcQAd4wA6xgF0jAPoGAfQMQ6gYxxAxziAjnEAHeMAOsYBdIwD6BgH0DEOoGMc
QMc4gI5xAB3jADrGAXSMA+gYB9AxDqBjHEDHOICOcQAd4wA6xgF0jAPoGAfQMQ6gYxxAxziAjnEA
HeMAOsYBdIwD6BgH0DEOoGMcQMc4gI5xAB3jADrGAXSMA+gYB2UdV+u7PQ2CYCjpeLoHHQOkpOPZ
en23Wn3SGPMBeIoKxBR13H8oB/JKEBJFHa8fy+HOdUjgPwUdT17Qn20u7ICgKOWPIEigYxxAxziA
jnHQruP1irC1kZQDPTI3q9X+avVHYwk3ttzLPFyfrlbOJ+jdxCuNWZy3UyFrtUeJaiTBecf2K3rL
KotXXbDDLTrvKN5ilc3uLU5ic+4WK2123lG0uXiLrTruSw2ELqPYO3KueL0+ofSde6JX9xyb9v/Q
W5wLcIzIbkHuyDF6f2997l6geEG6AL3FvYD8zeKtt0gy5OLFWyzaXLrF0TYXb7Fkc/EWizYXb7FV
xxP7gSyFU6qaOBaUbOIUTg+cW3q4Ps9dgGKE+yV8di0o2VS64ParE7Ipu0Dpgm23yN/q6rHzjsIt
lmwu3uJ4mwu3WNKxeItFm4u32P5cPecfjpMkG+VG6QFyknvG8It3jjfQG1Yrrpcq9G4ie52Ncr8k
+nF/okQ1QhQvyL/+FX2zCeULttyimH/mvKN4i2Wb87c4gc2FWyzaXLpFuUBmc/EWB5Vz7nImTsFZ
zsQJuG+32EFH0t35ZZXj/NtzfiiW04LVxfjU5ByaKX5JhTfcFIsxxVJIMX5a+EAufpf7Qspxutwe
ZbIaZrZXlEc6Dl2MawaZUYwXZGjXUT7tXKIY3+Ym9Rv+41L8Xt24fEXO91yMy3fsfGB79Tj/01kd
0G8n++mUCkoSd55ixTecrfcP1qeSwwh3VCx57NjEudVj7vlJoPzwwG1zLsbv/uS/5GJ8ff7q5h8+
2zxNOHm4PnihuSZTjK+3/1DMeQQU40UZWnXkYpL7rRbjkiO7MpSKYoU4f0XndNsaK8fpKzpZvcpS
IBuv/7gpnr/aJwOcC9D347wsZRD3d1F6wxkr57yDYiRa9g6ykaxyPmFLi9kHinG+nGtiMc6Xo3dn
H6ACLV0+e0gV45p+5vLFeFGG8f4orniT/dRsYThLoRTnX93di8ymYlx+tmd/yWzcYwOdCxS/FBbO
eZkg4ZyXS284kzJK9qXc0e9M79Ny9viG6msaISgroxphZmMpLk9E7SsiinG69s1fPtMPMuXh+gX5
X5ZiMb79eX39yjGiGC/K0CF/JKsdk8px/hbkvjsiww3owZZQjNsHmvMlSNz9Vjm101yS5+6PnzjJ
lzbLb2ihKjcSD0jIx61uGcU4vf8T3YKGmZsV3aNzhWKc8oI/WrmwFOMFGdp1bM2Re2fhxQ/MfoHl
U2y9wOgU+ZfkvL9Vx9YcuXcWXvzA7BdYPsXWC4xOkZ5PJ3tOzaW9nNMhR6bLZVfs/YHZL7B8iq0X
mCJFivVol2vPkXtn4YUPzH+B5VNsu8D4FF/wUCrSXmnXsTVH7p2FFz8w+wWWT7H1AqNTpOocPW01
0kVHEAIddcwc2FKMO09uS+8PzH6B5VNsvcCEKbaXc6h8S6QfaG306v2B2S+wfIqtF5g8xXZ/lIey
80spxm2FPEuh9wfmv8DyKbZdYPIU23WUljwnhWKci8S5FHp/YPYLLJ9i6wWmThHlnDiAjnEAHeMA
OsYBdIwD6BgH0DEOSEcQA9ARAH8gf9RHLABgs8AfAfAH+CMA/gB/BMAf4I8A+AP8EQB/gD8C4A9V
/shzqnWqaxq841nMq9XDbGIXAGBq6vLH/evU9SR4d8bD0AEAcwJ/BMAfavzx5PwgmZHlBE9XaTCH
jvQBAHRFfadAtT/eZCtHOEGuRToL8QAAJqbKH0+zZhsnyNzkVkADAExLhT9uS0uqLEuZBW37KrwR
gDmpa88BACwP/BEAf4A/AuAP8EcA/AH+CIA/wB8B8Af4IwD+AH8EwB/gjwD4A/wRAH+APwLgD/BH
APwB/giAP8AfAfAH+CMA/gB/BMAf4I8A+AP8EQB/gD8C4A/wRwCWYefX1pMdDdcBfwRgGZ4b4o1G
aoA/ArAIP9gdzVON1QB/BGARHog/mluNVgN/BGAJLqw7GvNdT1QCfwRgCX6pO5rnTW068EcAluAR
++J7/vNSz1QBfwRgAd6wJz5fi0N+1HMVwB8BWIAn7Ii362M+XF7oyTLwRwAWQDLGb+qXW3qyDPwR
gPl5x274iENvOfRLTlYAfwRgfl6mXnjFIXMlZ8vAHwGYnR1xQltt/MrBtxIsA38EYHa+sA8+0Ajn
le81XAT+CMDsHLI//tBIE/BHAOZGOh8vNdII/BGAuTlif3ymkUbgjwDMzVP2x2ONNAJ/BGBmvrM7
1rWo5oE/AjAzv9kfv2qkGfgjADNzyf64q5Fm4I8AzMtHdsfXGmkB/gjAvLxmf2yYY+UCfwRgVnbZ
HTt1PhLwRwBmRRbqaFoTwAX+CMCsyEId7zTSBvwRgDnRhTo6An8EYE50oY6OwB8BmBNZD6DTWDkG
/gjAjMgCVt3GyjHwRwBm5Jb98YlG2oE/AjAjXTa1coA/AjAf2bpy3YA/AjAfMrWjdnXHMvBHAOaj
x9QOAf4IwGzIHqz1q5GXgT8CMBuyB+sXjXQB/gjAXLjLIHcD/gjAXOSWQe4E/BGAuegzE9kCfwRg
JnrNRLbAHwGYiV4zkS3wRwBmotdMZAv8EYB56DcT2QJ/BGAe+s1EtsAfAZiHfjORLfBHAGah50xk
C/wRgFnoORPZAn8EYHquZChAn5nIFvgjABNzLDVH4nm/zg4C/gjApEg5lXjb2xkJ+CMAU3IlznjY
t6CqwB8BmBLpdXymkd7AHwGYkvfsj9800hv4IwATIit09FhQrgD8EYAJkRU6eiwoV6DKH29WxB8b
3qbgweN8CABQzQW7o9nRWH/q8sf964evyDNffKbw3dknJwQAqOMru2O/KY85Gv0xcb/tF3/SELsl
AKASGQnwXSMDqPHHk3Mumt6d7UmM/TEJVfnjBwAA8T/ZHf+9RppR3ylQ7Y83K3G/NH88+JyGUIME
oI6X7I9fNTKEKn88XXHdkbHZIWeTWQgAUE3/9VaLVPgjN6Qy7Hr71xSQrDELAQAqkQWseq23WqSu
PQcA0BdZwOqHRgYBfwRgIr6xO77XyDDgjwBMhMy0OtLIMOCPAEyEbPZ4pZFhwB8BmIaP7I6vNTIQ
+CMA07DF/jiqNQf+CMBEDFmOvAT8EYBJGLIceQn4IwBTsCOtOQOXzUmBPwIwBdLZMWKmlQX+CMAE
2GXldjU2GPgjABMg63SMGwvAwB8BGM93dsexjasE/BGA8ci6AD81MgL4IwCj+cLuOHyVxwz4IwBj
sX0dI5bNSYE/AjCWafo6GPgjACOZqK+DgT8CMJKJ+joY+CMA45iqr4OBPwIwjqn6Ohj4IwCjmKyv
g4E/AlAFt5le3nZYS/Up++MUfR0M/BGACuxGVcTTlhn/0rj6VCOjgT8CUIEshpPwoCGb/Mlv+K2R
0cAfAajgN7vZlyvpyiDqFx1/xi9/0cho4I8AVPCc3UzWbvwhg+FqF6qS1tWxywKkwB8BKHPMXpY0
msrKOOZtZaFV6pkTdT4S8EcAyhyxmz3RyPpC2lArh+D84BdGbaGTA/4IQBnZGcfpxBC3M8/L5VLJ
O8fs+JgH/ghAiV32skuNWF7zqfJuAId89lgj44E/AlBCOjEKE6ikITUtwibwSaPhCYA/AlBCujkK
Q1Kliae4m5yMJd/SyATAHwEoIV0cxQmNVbutfuVzpUxzOPBHAIpIrlcaIl61G7nUKt9pZALgjwAU
qd5Y1Q5pzfdCyrCBDoPOuwJ/BKCIjLkpN5q+5NO5vg3ZoXyquVYM/BGAAjJlo2LMzTs+/1Yjgsx9
fKaRKYA/AlBAKopVy8WVpjpKjvlRI1MAfwSggDTSVHmZtKa6c6vEQUtjBEYAfwSgADtZZSONDNsx
Oxqbei4yA38EII+MVT3USB4ZJ/BLI1PPRWbgjwDkkYFx1UPExVWz9tRp5yIz8EcA8kil8JtGCkh/
Y/ratHORGfgjADmkT7E4TjVBplfdamTiucgM/BGAHNKIWten+IZfTCZiTTwXmYE/ApBji72sdpFH
eVVnfkw8F5mBPwLgYkepZn0aBWQdSJ1gNfFcZAb+CICLONxrjVQgU7FsGw6HJpyLzMAfAXCRhVez
LsYSMvdDZjxOPReZgT8C4CI9Gg19GNL8+pzLs1PPRWbgjwA4FHr8K7BLlv+Yfi4yA38EwKEwIq4K
mf5BBdWp5yIz8EcAMlpaVy277+VdzJRzkRn4IwAZtVMf89gdBIgp5yIz8EcAMmREaoc64ZUUVqed
i8zAHwFIkTVWu01olH6RSeciM/BHAFJkAlXVtjkVvDk0T6fapjwF/ghASuU6yEsCfwQgQeb7N4yV
mx/4IwAJMnlj6iaaXsAfAVBkear8LnNLA38EQMlN/t8M8EcAFBl2U7NwzkLAHwGwyHYAUw+A6wn8
EQCLLP7fPJR8duCPAAhV28ktDvwRAKFqu9XFgT8CIMh25BNPL+4N/BEApnEZ5MWAPwLAZOtUbRL4
IwCMTGicevpUb+CPABBetObAHwEQSluRbwb4IwBdlnlchkp/vFmtDh5rmLhZ/Vnfne1pDID4kM6O
2k10lqPCH/ev/5ycO/54uiJXhD+CiJGl/7utmzMv1eVV1x/vzj7J3xXBIQCio8MqyMvQ6o/71w9f
aVCzyjIfAAiZf2Z3/BuNLIT6ToE2f9y/dmuSNq8EIC5k7caOy8rNS4s/npy/+CyBbc4YT1FgBRHi
xcwOS7U/AhALR9KzyDx9UrOSowfrdCTAH0HM7MiKqimXVfM37Hs2PlROgD+CmLGbNbqUh4x7MlRO
gD+CiJEFjpN+xYtDjhmzVagperCMVQr8EcTLrvjfscYImVRlzKFGBfHZLY1sGvgjiBfJEPP9GD+k
svjW2XHVl6FyAvwRRMtX9rRcXshIlfJ96pCyyuNbjWwc+COIlTfsaRXtpuKQz5O+D8lDf2pk48Af
QaxIx+MXjbhILfJSHFKyUB8mWinwRxAp0stfvXmcbdb5tn5neye9yR3hjyBWZArVZc0gOOlyNLJk
jnmm57wA/giiZEecrXYvR+uQxKHT0uoB8EcQJTJl47dGKpAFOsx7P0bJZcAfQYxIafV5U9539da8
3/z6VUXgjyBG/OrF6A78EUTIR3ZHH9bD6Qv8EUSIdD36MgauD/BHEB/SeurLEPFewB9BdNgJxp7M
oOoH/BFEhwy/aejr8Bj4I4iNK3ZHT9bf6Av8EcTGS3ZHP5an6g38EUTGMbvjpV/D4DoDfwSRscX+
6MPa/0OAP4K4kIGpIQ4FEOCPIC5kKECAI+Us8EcQFTIUwJ/5/n2BP4KokGmP/s3b6Ar8EcSELKYa
bvYIfwRREeo8qwT4I4iIb+yOlxoJEfgjiIhn7I+BDs0R4I8gHuzEjjcaCxH4IwgByfgsj15+qfO4
cOc9JsAfQQCUt3E05v3v0nbHXm2NMwj4I/AfaTV9//PodksGp6YUtjuWkeTPNRIm8EfgPZLt5ToV
v/16YBcXz213LBOt8tvLhQb8EXjOjuxfXO7jL213fCHRUiE2KOCPwG+sO1Zv76/bHWsLjuxVVf3G
YIA/Aq/ZlS6MWi+z2x3bzFNmduRrlMEBfwQ+Y92xqYc/rVzKRsfBTnxU4I/AX75JlpdrsymTOKT0
iYS6LkAC/BH4yk/JG4udGmWsQ+7Km2v2ewwG+CPwkh3ZMI4KoB1Gv4lDCmEuuuoAfwQ+ouPjXndb
Ji51yGM9ESzwR+AhdhjOV421ow5Z7qQMDfgj8I4dacbp5VzWIb9oLFzgj8A3Wrocq+HBOm8DXQTZ
Af4IPEPm+Ac9qXgE8EfgA9J+85v3wJH1jCMoeQ4D/gg8wHYeMnaQeLgLNo4E/gg8QIaCp1yGuVfc
FMAfgQe8ZTd8t/4pDavvw2+WGQz8EWweacJ5r5F7DfwRbB6Zx9g8avyeAH8Em0fW3vimkXsN/BFs
HOniCH+s2xTAH8HGkXWoQp+5OA3wR7Bpdtgdg5+5OA3wR7BpvrA7vtbIPQf+CDaNTK76qJF7DvwR
bBgZKxfyHnFTAn8EG0bGygW/0MZEwB/BhpGpxIEvmzoZ8EewWTBWzgX+CDYLxsq5wB/BZsFYORf4
I9gosso/xsolwB/BRsFYuRzwR7BJMFYuD/wRbJKf7I4YK5cCfwSb5DX7I8bKpcAfwQaRLcYxVi4D
/gg2iEztCHyL8UmBP4INguJqAfgj2By2dfUeL+9YotIfb1arg8ccuDvbkxPr9f41nTk5f/FZ4wCM
5yO7I1pXHSr8cf/6z8l5wR9Pzh++koM9D8AUyJb/93Wrjkqqy6uZP66ITxygP8Q2MkgwHbKxHAYD
ODT7o+V0tdfsjx8AGMBfszv+o0buG+o7Bbr4Iznj/rWWV+UAwBRg7GqJZn/c5urjqS2wkieqVwIw
CTLValcjgKn2RwDmR6ZaHWoECPBHsClkT+SvGgEC/BFsivfsj280AgT4I9gQx+yOWBkgD/wRbAgs
ZFUB/BFsCNmbHAtZ5YE/gs0g666+1QhQ4I9gMzxhf7zVCFDgj2AzvGV/PNYIUOCPYCO8YXfENgFF
4I9gI8iuVs80AhLgj2AjYFerSuCPYBPIJqzPNQJS4I9gQaSUaszb37IywEs9C1Lgj2A5ZHnHjB96
GqTAH8F8XHEtMZtRJUMAzGsZR05gqlUZ+COYi3cy3zgbM74jjoj1AJqAP4J5OBJfFHQBcqkzYjHy
RuCPYAZ2ZOFxyhqvJE8UJ5S2HIwAaAb+CKbnQhZylO5+W0i91emOmH7cAvwRTI909utY8V3xzdsd
Ofy050Ad8EcwOTLTOJ35bx1S+K2nQB3wRzA1P9j1LrN1HGXoOPNUT4Ba4I9gYmQoXG5oqu13xFKr
HYA/gomRiY35dXG+iztin8d24I9gWn6z621pJGH3kXmKuccdgD+CSfnJ7niJLVYHAn8EU3LF7mi+
awz0Bf4IpkR6/7EHwGDgj2BCZIgqNiAfDvwRTIcMBHiPyuNw4I9gMsQdnYEAoDfwRzAVv+COo4E/
gokQd8SGHOOAP4Jp+Ah3nAD4I5gEGUSOBVXHAn8EU2BHqGLBuLHAH8EAZOt/4e2WIGHMNh4N/BH0
R7r9S2DluPHAH0FvZLGq97+OHmzpio7MUzTlTAD8EfRFVsdJl+MAUwJ/BP3YgTvOCPwR9MKu34gh
4zMBfwR9sO6IRcbnAv4IemDXbsQ+cbMBfwTd0bWNNQamB/4IOmOHqMIdZwT+CLryUtwRg3DmBP4I
urErLTnPMb1xVuCPoBPvJHNEP8fMwB9BF2SVY5RVZwf+CNq5QFl1IeCPoBW7Hw7KqgsAfwRtWHfE
bKolgD9GCHdMTJeb2ZU4UHVcBPhjdNiOCXOl0bFYd8RKHMsAf4wNO4hm5J42X7aeaOONXcURe8Ut
BPwxPHaOtp5daLiEHURDjChg6uo4j8gLv0oIU/+XAv4YHDuySEb1lCctqzJHeqo3soOjC5YcXw74
Y3A8UTepqNLZsupr8ahneq4n3+ySOEdvDuVIwB0XBP4YGnbHU+ZtsdCaDPiWxVAHNbBeyOb/+tld
uR62q1oS+GNoyFqLt0/5b6FMKrkj52biskNWuJENqszT2sopmBv4Y2BI3vc86YZ4/kZPE7Ze+ZGD
HHgvJ3txwZ+7ROPNBoE/Boas7iZtp7IKqrNjhgz5tiVNyT0l1Isv/DEsxrFJ4I9hIU01hzZss8gk
O7M7aNiiprTF9B8QIB4uGSzYEPDHsJAyadI7n9sAVfLELzYsdczeAwKkuGrQfLNJ4I9BccQe81sj
uf36pRdEM057vveAACmuYinHjQJ/DIld9hgtkwpSZ3xLgTfySlJElVE1vQcEoLi6eeCPISEdgjk/
k5IpZYvSzJO+IrXMLBvtxg5/CMXVzQJ/DIikr8NFHPGBZIhP9ZS+cUsjXZHuSxRXNwv8MSCk2bRQ
LbQL+AvZJAwZEJC5Zzckq9UGIbAh4I/h4PZ1ZNg1wwl3wKqc0HBHbHEVQ3M2C/wxHCQnLM9E1AGt
uXKsdH70GwcuxVWskbNh4I/BIMvYcFtqEbu+TTZQh5D9/PsNfENx1Qfgj8EgbTaVm2fsPjJv8/mm
9IP0W2NDir0orm6Yan+8Ozt4LIGbFfFHznBo9fCVnAYbQPK8XC5Yj4wb6JXZyeA7FFc3TZU/bq/+
9lz9kdm/Ji+8O9vTKNgMtr1FI23IUJteAwKkaxNrOm6a6vzxBP7oHb0yMNlto9eAACmuYiWATdPu
j074dOW4qcMHMD//xA7zdxpp45/5zf+okS78NX/gf9EIWAD1nQKt/nizcjLGu7NPGgJLIytpONOP
G5GBrn0GBKC46gct/niab8G5kbYdsAFkwHh3D5Pip4a7IPO4UFzdOBX+uH8tTakrygq3bYiySNu+
Cm/cGDLXsfuacTIgoHVGMneLPOI+Dqlvlob+gMWpzh+Bd0h3ffceRekcaZmRvGMXxeIVOmQF5K96
HmwO+GMgSAG0+2QoGRDQPCPZDusRfklxtWvlFMwH/DEMpEDZYwaVDAhozPDsTgC/pKdSGLJAJJgY
+GMYyAocPQqUrUuUS4FW1naUrJRAcdUD4I9hINOOewwQlxnJ9ZOLd6WA+taWfy/k4iiu+gD8MQik
P7HPCscyCau2wdTu85Fln1eH5n15IhdYHvhjEEgtr9f4N/5AnQPbbQE6Dk0HSwJ/DAIZPtNr6TeZ
vKzhAtI29B6d/z4CfwwCqe71mpwodcLKAQF2n49R2yeDuYA/hsAxe1C/4TP1S5RLe+rA3SHBzMAf
Q0B6E/utbywjbqoGBNjSqkaAZ8AfPeJo67a6TCoLPfZrAK1zYZRWvQb+6A3WU6qqfLLRTWEd5Dbq
lihHadVr4I/eYMfJVNUSpbuw576MNUuUo7TqN/BHXxBPISqGrXUYHF6ieolylFY9B/7oCdZTmHKJ
VfoS+/YX8mcuNZyC0qrnwB89QTxFHK9UYpWJUb1nX8jkxkLzEEqrvgN/3Bi8g2q6Xpx6isy6KJZY
ZWbUE410pmKJcpRWvQf+uCnsxEPN9hJPsRuuFkqsXeb6l5EMNz9GVTZcRWnVZ+CPy3G09SwrPyaz
861DpvU68dJ8ibVq18cOSAek2whkJyD33YUOLAr8cSmsAyYr4GTbNrJDOvW6colVFnrs2bpKFJYo
f2e3pet/HbAk8MeFSPJDdUgZXvpABn0/ytXrSiVW8asBa2nIeubJgIAr6/4oq/oO/HEZxDsEcUgp
O1KGaB0y1wtRKLHuSL42oA1GxqDbAQE7Mt7OHHZfDgtsCPjjIlh3FL9jhxRfkQUy7FIZRNYLkS+x
ytzhnmNzBGeJcsl+31dOvgJ+AX9cAlnM2ByrW/6weZ6tyiUOmeWAtsSqPRV28+NBc4flkxyo3ucc
+Aj8cQFsyyZ7mHVIya+Sqp11SLdmJw2q6pBSz+w30yohXaJcUkBDThDAH+dHipyXNo9L65FZvwNX
7vLbkNs3sUMO7OsQkm5LKRwPvAZYGPjj7LjumDlkYxFU2nT4IwP7OgSprdJn5dh7eA/YCPDHuZEa
4GXWtGkdsmVtKqlwXu4O7esQdIlymTyJrasCAf44N1J5dCcGXxyap61z/SVTfT60r0OQZpxbm379
ysjAK+CPcyNFzv4+ZddIJYb0dQi6RLmMBBjq02Bh4I8zI60pQwaNSssqMbikaZcol+Lx0CIvWBr4
48zIOm+DOiysQw7r62B2+ONPpZUVG5GHAvxxZqQKOGxoTLkjpB/pkHWnNQn4DfxxXmQpqg2NjUnH
4t3qCeA98Md5kSnAXzSyMJI2g53kggH+OCt2LOqGiotSdSXSRUGA98AfZ0U6/wb3WIxEBgQQyRxo
4D/wx1mRzsdNbbQoAwKwQkdQwB/nRDofN7a+op0nUrXAMvAV+OOcyCCbjQ3ltnMn+20bCTYL/HFO
ZKLj5lo3xR177XIONgz8cUZkrNoGJ+bLjOT8ksjAb+CPMyIj3jbU+ci82TKP0PcYFPDH+bAzDzFW
DXQH/jgfMqkYMw9BD+CP8yHjR9EZD3oAf5wNWZEc60iBPsAfZ0M6HzG1AvQB/jgTF3a2E3obQB/g
j7Og3niJdWtAL+CPkyHTm94/e5N546YGkoNggT9OxI4MhnGAN4L+wB+nwW7vmPkkvBEMAf44CXbH
HFnG7c2z9+Y96o1gEPDHKZBFFS/RlgrGAn8cz65Mq3qLgapgNPDHwXzd2np29PH7rizpiK35wRTA
HwdyIQsdp6D5BkwB/HEg6WLDzHts5wYmAf5Y4B2vst8+SUoGp2KbGjAx8EcXcUamrfgpK3Gkex4D
MBHwx5TUGQlnEaido63fRcezy46jzgimJnR/3Pm69WSSBQ2Txbxfy0ibSz1LSGdGYbiNLHOMLfnB
5Hjqjzu/tm479efJCLUJyo3v+DrmNV+Jt3nLpvXb7f4Jx/1k5PgG140D0eKpP0qm1GGpCztsdILt
RqWs+lGCXziYtuikm0QZs6UZsazDjz0VwQxs2h+ri5viEl38zI4bHd/O+YQvs2XDuWXhdIOqZDf/
31fJst8YoQpmYMP+KPlgeffgZJ5E62oXUrYcvwS4dbHkPiRLtHmlrVZy686PtP9f7hmbYoA52Kw/
2nyw1DCiGzMRLR2BNisb7x0yHjzdqV8GwOmmiVKOPbbhn9l0KmypCGZhs/5of+ClNdjk9HcZAdNc
FLVDR8ftsk+I/2fbsu3INaUYLc087tWtT75H5RHMwkb9MckHCw034mVUmZPl9ht/+i/5HcyoqU47
UhR1KoTZOv8SmqC5CIBObNQfk/JfofQnGSO7h7SiNI2CkaocM6ov8Ddfwd3EON0Hx5aHsWEbWIpN
+mNS2iy06Ig32HKqrLhfn/nJdqfik2P2PJWrXOacTjJMeg5gxX+wLJv0R8kHy0Nd5LQWYW1vfLkB
1iK9FE/kCtrkMgT5fH4XKskxqZi60e3GwT1kg/5o88HSqvpO9kjIUJi6bg/x3GPpgxy+Drh8vNBs
JM04jza83Ti4h1T7493ZwWMb2l6tVjachSZC80E3O2Sk7yGNv+FYzVgY6at/bt8yeJ8MW0UsFoml
EPxGssm0GwSA2anyx+3V355bz7t58Zn+3p19ckItXP38bZtp2rroknxQ+iCzN3/naNb3YDvnq1s4
5ZMv1bGHlirF/UuLbUhL0lFSjQRgIarzxxPrj4n7bb/4k4bYLUvsHIlP5HFbLBO4xndoc7skH7S9
DWkVUU7/1Aghbuv4p4N0RnzUVpdh2+Tb8XblPhUpqQro+QcL0uKPexJlf0xCVf744V/pj1f5+7/6
D3z4lw9F/qd9+Z+T4L/ik//Eof/GISI7nSDX/muN5Ph7fuW/fPjwf/Dx7/VkH/5PuYL53zTqIgYw
lSkDMBb1nQLd8seDz2mosgZ5RUXUy63XR1+/azvnrmR6OgY0Q9orCaqTZflgrkVH8jwne9TcT4d6
2/GkmvFKo4vMesrPkOrKlZ1/XL0wnDTdEti/ESxJoz9qdsjZZBbqhp0IVWgm0WkbxCNxJi2GOi06
pdbWpDyrV7LTFO1wVanjSVCu26Ob8OL7j6NbW8vVwnMJe//YvxEsS4U/7l+vBM4RJSxZYxbqhtT7
8mNrrGe9SzLJNB90WnQk1yy03ojf2VxsRwfkSG1TriN+mpshVcPO14oq7vu6ns00Kx87cwSAPlTn
j1Mg5cxcS4k4FhU2i2XBtEXnjQSKHX52MpRcSDogCC6lSjeHvtedIVVDOrQu41HTHEbb0oNFAMCi
zOePtivf6Wi3fsU5prZepvmgvPOJ9deKhlKpU3LB1JZWGYqJv2vlz50hVY2d0+9WcVsQd8/XZAGY
mxn90RY+s14PcSvbu77DpcHMVW2tUXKwywpvkS5JygltadWOer2yeaI24jgzpGqQJp9e3sV5cWHY
DgAzM6c/2sm8yfgW8aqa5sq0aledx2mDj5RWn9nq5qF1waQ4LL6eH4OaQzzeWTQOAC+Z1R9zvR7S
QFKTQyUNrzUVOnl5S0qrXGGUfFcyvNR9pfXI8vRlRT7ZOAwWAF+Y1R+11+A152LiU3XlP9uiU9f3
oPOfBPZYu8YUk7XEZu8gtooXstdHWynwnXn9cf3GNms+UY+obdB888i8b2hnsS09hG2/SbJTx8N2
JdNMKXTy58cUAOArM/tjWpKUKmDViNZOJDli0hWizle5bI42wuZKxs6IAwA8ZnZ/zLobx0yVkPaa
LH9V/6ypENql/52WWruOgEYA8JcF/HG9o2t8j5hJKI2zTinUllhr51hZ932ajL6RZa8wjxH4zxL+
SPkZDxYdtSgje5h7AXaxht7BC9uDYke92uF0mMcI/GcZf9wAzvhZGfqGValAAETrj9YLpQFIZnJg
VSoQAPH6o601bmmDa/UKAwD4RcT+aHs5bm3jTvUKPAD4Rcz+uCPjZ213C9YYByEQsz86A+uGrXYF
wMJE7Y/ZhMlucx4B2DBx+6MduIp5jCAUIvdHHYneMDMSAI+I3R9lGYG3tRO5APCK6P0RgICAPwLg
D/BHAPwB/giAP8AfAfAH+CMA/gB/BMAf4I8A+AP8EQB/gD8C4A/wRwD8Af4IgD/AHwHwB/gjAP4A
fwTAH+CPAPgD/BEAf4A/AuAP8EcA/AH+CIA/wB8B8Af4IwD+AH8EwB/gjwD4A/wRAH+APwLgD/BH
APwB/giAP8AfAfAH+CMA/gB/BMAf4I8A+AP8EQB/gD8C4A/wRwD8Af4IgD/AHwHwB/gjAP4AfwTA
H+CPAPgD/BEAf4A/AuAP8EcA/AH+CIA/wB8B8Af4IwD+AH8EwB/gjwD4A/wRAH+APwLgD/BHAPwB
/giAP8AfAfAH+CMA/tDkj/vXK8un9fruTEIPX+lrAIDpac8fT84PHrM/7mkcADAXrf54cv7iMx3g
jwDMT6s/bq/+aGi9Pl1xVlnmAwCgH+o7Bdr88cZxR84lqSoJAJiJFn88XeWKqXnvBABMS7M/nnLT
qmDbV+GNAMxJa/0RALAY8EcA/AH+CIA/TOKPpzJ2ZyUdlfXcVHeWENsrbjbi4UBjKqh8F7Xjh/y/
xW53GPQteqOzv7c4gT9uswXCTRpyYNtSqr6Gk3O69ZuDf6AbPDmv7k+5oY9a+6q+yP1rSjYZRlR5
gflvsfkO22+x5Q5juMXN6xzALY73R7kFpeoWT861kbbyV0DsX/OjyL56WvUeax9dR76s8hvkDvQ2
KhOZ/Rbb7rD1FtvuMIZb3LzOAdziBPlj5uc3am0R+zXUfAf0yGDjXvxFHkoULJE+qu7OXvyl6iJ3
Z3T2hj+addDkmPsWW++w9Rbb7zD8W/RBZ99vcZL6o07+aCpy09dQWcwSqAxAt8ZvSe41TzZ4dv+6
5iJcjCCqP0/MfIsd7rDtFjvcYei32HKHXW6x5Q6Dv8VJ/BEAMAkT+KNTSa7K4ltfb3+DQ21xTWl7
fd4LnLa17LW+YfT9173h7oyfx/bZXfmO1jdwWY4NqHu99Q1tr0vGUZuttL+ud79nf0+V2U/bG1ov
kP1Wq3Vse73txz5Few5l8Ip84wXaXu/yBjWAqVCy7fXkVyZaVv5c217vdoGH/zfdvWuNQ8sbWk0Y
/QZxN+tz1d9y2xukrUObI2pkan5D6wUkcf6iql4k2l63F6eyZq1MbW/odgF6je4gK7k6tL1Ob2j+
sY/3x7SKS2xX2ND2evsb6JlKQlgqv6W215MvgeeLVcvQ/HqHC2QK1lyg5Q10aXmgVr/IjHyD1lrk
i6p8S+sb+Odzci4/smqZ2t7Q9ro+DOytVPxW21633/Ii/siv1V6g4XW6ePOPfYLyKt1/QtUdtL7e
/obETKLSyNbXU8tJyao3tL3efgH+eUgLufuFO7S+gWCHqr5/ZfwbhOont0PNG2xRk6kpi7W9oeX1
1N9qaHtdE/hkf0+V7217Q+sF+FGgr4mkRdpeb/uxoz3HK6S5vInxbwA+M4E/StVoTB159BtwAcL/
W9z8BTy4RfsSU1lGmKI9hwo3lAtzEaeqrNT2+vg34AKE/7e4+Qv4cov0GpVlK2sF8EciggsEcIub
v4Avt6ivVb1hgvLq6Dry/LXwe3CBAG5x8xfw4BZbGnzQngOAP0zrj5Vj4h3aXh//BlyA8P8WN38B
T29xWn+sLDI7tL0+/g24AOH/LW7+Ap7e4hTtOVIgtlSk0Pb6+DfgAoT/t7j5CwRwi1Pkj1m9tPqR
0Pb6+DfgAoT/t7j5C3h/i2jPAcAf4I8A+AP8EQB/gD8C4A/wRwD8Af4IgD/AHwHwB/FHAIAXfPjw
/wO+OFkg+P6zVgAAAABJRU5ErkJgglBLAQItABQABgAIAAAAIQA0Ev94FAEAAFACAAATAAAAAAAA
AAAAAAAAAAAAAABbQ29udGVudF9UeXBlc10ueG1sUEsBAi0AFAAGAAgAAAAhAK0wP/HBAAAAMgEA
AAsAAAAAAAAAAAAAAAAARQEAAF9yZWxzLy5yZWxzUEsBAi0AFAAGAAgAAAAhALkLtQNLAgAAGAUA
AB8AAAAAAAAAAAAAAAAALwIAAGNsaXBib2FyZC9kcmF3aW5ncy9kcmF3aW5nMS54bWxQSwECLQAU
AAYACAAAACEAU1KJYdIAAACrAQAAKgAAAAAAAAAAAAAAAAC3BAAAY2xpcGJvYXJkL2RyYXdpbmdz
L19yZWxzL2RyYXdpbmcxLnhtbC5yZWxzUEsBAi0AFAAGAAgAAAAhALiga71UBgAACxoAABoAAAAA
AAAAAAAAAAAA0QUAAGNsaXBib2FyZC90aGVtZS90aGVtZTEueG1sUEsBAi0ACgAAAAAAAAAhAFnr
yrHWZAAA1mQAABoAAAAAAAAAAAAAAAAAXQwAAGNsaXBib2FyZC9tZWRpYS9pbWFnZTEucG5nUEsF
BgAAAAAGAAYArwEAAGtxAAAAAA==
">
<v:imagedata src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image001.png"
o:title="" cropright="-22f"/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><!--[endif]--></span><span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><o:p></o:p></span></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span lang="EN-US" style="font-family: "arial" , sans-serif; mso-ansi-language: EN-US;"><i>Kilde: The Maddison Project Database 2013. </i></span><span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><i>Året 1800 = indeks 100. Beregnet på BNP
i faste priser.</i><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Sådan omtrent
fra den dag Marx blev født (5. maj 1818) oplevede Storbritannien som det første
land i verden konstant stigende vækst. Væksten var en historisk kendsgerning,
der ikke kunne ignoreres. Det blev den heller ikke. Væksten vakte begejstring. Også
hos Marx.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">I Det Kommunistiske
Partis Manifest (1848) skriver Marx (sammen med Friedrich Engels) begejstret om
alt det, bourgeoisiet (borgerskabet), og dermed markedsøkonomien, har
frembragt:<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”Undertvingelse
af naturkræfterne, maskineri, anvendelse af kemien i industri og landbrug,
dampskibsfart, jernbaner, telegrafi, opdyrkning af hele verdensdele, floder
gjort sejlbare, hele befolkninger stampet frem af jorden – hvilket andet
århundrede anede, at der slumrede sådanne produktionskræfter i det
samfundsmæssige arbejdes skød.”<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">For at
opsummere. Marx anerkender, at det er markedsøkonomien, der har frembragt den
økonomiske vækst, og Marx er begejstret for den økonomiske vækst. Så hvorfor
blev Marx ikke liberalist?<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Et
fyldestgørende svar kræver, at vi først forstår, hvordan markedsøkonomi skaber
vækst. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><b>ARBEJDSDELING
SKABER VELSTAND</b><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Overgangen til
markedsøkonomi indebar, at stort set alle økonomiske transaktioner blev gjort
til genstand for fri prisdannelse. Pengeøkonomien blev udbredt.
Handelshindringer blev nedbrudt. Alt dette fremmede arbejdsdelingen, og her
ligger kilden til velstand. I kraft af arbejdsdelingen kan vi specialisere os,
blive dygtigere og mere effektive og dermed producere mere. Alt dette er
beskrevet i Adam Smiths hovedværk Nationernes Velstand fra 1776. Alt dette er
Marx enig i. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Imidlertid
hævder Adam Smith i samme bog, at netop den fri prisdannelse vil sikre en
retfærdig fordeling af goderne. Hvis nogen tog overpris for deres varer, ville
det skabe et incitament hos andre til at producere mere af denne vare, hvorved
prisen ville falde. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Her ser Marx en
fejl i Adam Smiths analyse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx mener på
linje med David Ricardo (som Marx beundrede endnu mere end Smith), at goderne
bliver ulige fordelt, mellem dem der ejer produktionsmidlerne
(kapitalisterne/borgerskabet), og dem der blot ejer deres egen arbejdskraft
(arbejderne/proletarerne). Mens de første hele tiden bliver rigere, vil de
sidste vedblive med at leve på eksistensminimum, for, som Marx skriver,
”fattigdommen bliver produceret af de samme forhold, som producerer rigdommen.”
<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Når Marx ikke
delte Adam Smiths optimistiske antagelse vedrørende markedskræfternes evne til at
distribuere goderne retfærdigt, kan det igen forklares gennem et kig ud af
vinduet. Ingen samtidig iagttager kunne have benægtet, at fattigdom udgjorde et
stort problem. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">I slutningen af
1700-tallet, kort efter at Adam Smith havde forudset stigende velstand til
alle, begyndte fattigdommen at stige. I 1780 udgjorde de samlede udgifter til
fattigforsorgen i England £ 2 millioner. I 1812 var det steget til £ 6
millioner, og på dette niveau forblev udgifterne frem til 1830. Det skønnes at
i et gennemsnitligt sogn på 600 indbyggere har omkring 85-120 personer været
afhængige af fattighjælp i store dele af året.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Fattigdommen
var ikke forbeholdt dem, der ikke kunne finde job, og måtte ty til fattiggården
(hvor man i øvrigt også arbejdede). De som havde arbejde, måtte udføre det
under ekstreme vilkår. På fabrikkerne arbejdede kvinder og børn i dårligt
udluftede og dårligt belyste fabrikshaller i stort set alle deres vågne timer.
Der blev flere gange lovgivet mod børnearbejde, men den tidlige lovgivning var
ikke effektiv.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Vi forstår
altså, at Marx kunne se, at markedskræfterne skabte større ulighed end Adam
Smith havde forudset, og derfor købte Marx ikke Adam Smiths begejstring for
markedskræfterne. I stedet opdaterede Marx David Ricardos teori om at
godsejerne ville tage al profitten, fordi det var dem der ejede jorden, til at
fabriksejerne ville tage al profitten, fordi det var dem der ejede alle
maskinerne. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><b>KRISER HOLDER
ARBEJDERNE I FATTIGDOM</b><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Hertil
tilføjede Marx en yderligere kritik af markedsøkonomien, nemlig dens indbyggede
tendens til at skabe tilbagevendende kriser, der medvirker til at fastholde
arbejderne i fattigdom. Således skriver han sammen med Friedrich Engels i Det
kommunistiske Partis manifest (1848):<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”Det moderne
borgerlige samfund, der har fremtryllet så vældige produktions- og
samfærdselsmidler, ligner troldmanden, der ikke længere er i stand til at
beherske de underjordiske magter, han har manet frem (…). Det er tilstrækkeligt
at nævne handelskriserne, som med mellemrum vender tilbage og mere og mere
truende rokker ved hele det borgerlige samfunds eksistens. Under
handelskriserne bliver en stor del ikke blot af de fremstillede produkter, men
også af de tilvejebragte produktivkræfter regelmæssigt ødelagt. Hvad vi møder i
kriserne er en social epidemi, som ville have forekommet alle tidligere epoker
at være rent vanvid – den epidemi, der hedder overproduktion. Samfundet er nu
pludselig dykket tilbage i en tilstand af forbigående barbari; det er som havde
en hungersnød, en almindelig ødelæggelseskrig berøvet det alle midler til dets
opretholdelse; industrien, handelen synes at være tilintetgjort, og hvorfor?
Fordi det har for megen civilisation, for mange levnedsmidler, for megen
industri, for megen handel.”<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Markedsøkonomien
genererer en overskudsproduktion, der ikke kan afsættes. Værksteder må lukke
ned, og deres marked overtages af fabrikker. Selvstændige der tidligere kunne
forsørge sig selv reduceres til lønmodtagere. ”De tidligere små
middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere,
håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet”.
Middelklassen skrumper, ”fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til
storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne”.
<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Kriser kunne
også opstå på grund af ubalancer i den finansielle sektor. I ”Kapitalen – bind
III”, der udkom posthumt, og som er sammenskrevet af Engels på baggrund af
noter Marx skrev i 1860’erne, beskrives mønsteret for en finansiel krise. Her
skelner Marx mellem kapital i form af værdien af aktier, obligationer og andre
finansielle aktiver (fiktiv kapital) og kapital som kapitalapparat, de maskiner
der bidrager til forøge produktionen (reel kapital). <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Prisstigninger
på finansielle aktiver kan foranledige spekulation. Den overdrevne
efterspørgsel efter fiktiv kapital forårsager kun yderligere prisstigninger.
Disse prisstigninger kan skabe en forventning om, at der kan opnås større
profit gennem erhvervelsen af finansielle aktiver, end gennem investeringer i
kapitalapparatet. Det vil flytte ressourcer fra reel kapital til fiktiv
kapital. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Prisstigningerne
på de finansielle aktiver vil før eller siden stoppe, hvorefter folk ønsker at
sælge. Boblen vil briste, og mange vil være efterladt med en stor gæld, hvad der
vil gøre dem insolvente, og forhindre dem i at låne penge til investeringer i
kapitalapparatet, og dermed hensætte økonomien til en længere periode med
recession, altså tilbagegang i væksten. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Kriserne er
skyld i, at arbejderklassen bliver holdt i fattigdom. Det eneste arbejderne har
at sælge, er deres arbejdskraft, som de må sælge stykvis, som enhver anden
handelsartikel. Derfor kan arbejdernes vilkår kun forbedres midlertidigt. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Når en ny
handelskrise indtræffer, forringes arbejdernes forhandlingsstyrke over for
arbejdsgiverne, idet der nu er flere der efterspørger jobs, end der udbydes
jobs. Herved falder arbejderens løn, til alene hvad der kræves for at holde
vedkommende i live. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Det er den
teknologiske udvikling, den øgede produktivitet, der har ført til vækst og
gjort os rige. Men hvorfor mener Marx ikke, at denne rigdom kunne komme
arbejderne til gode? Er det virkelig sandt at arbejderen ikke har andet end
hans arbejdskraft til tilbyde? Hvad med uddannelse og opøvede færdigheder – det
vi i dag kalder menneskelig kapital? <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">På det
tidspunkt hvor Karl Marx skrev, var der tydelige forskelle på levestandarden
blandt de ufaglærte daglejere og de mere fast beskæftigede faglærte arbejdere.
Det forekommer derfor oplagt at antage, at arbejderne kan forbedre deres
levestandard ved at uddanne sig. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Imidlertid
forestillede Marx sig, at de teknologiske landvindinger med tiden ville
overflødiggøre den faglærte arbejdskraft, hvorved også de faglærte arbejdere
vil overgå til daglejerens skæbne.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”Jo mindre
arbejdet kræver fagkundskab og legemlig styrke, d.v.s. jo mere den moderne
industri udvikler sig, desto mere bliver mændene fortrængt af kvinder og børn.
Forskel i køn og alder har ikke mere social gyldighed for arbejderklassen.
Arbejderne er kun arbejdsredskaber, som efter alder og køn kræver forskellige
omkostninger.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Kun de
fabriksejere der havde den fornødne kapital til at implementere nye
arbejdskraftbesparende teknologier, ville kunne håbe på at klare sig i
konkurrencen. Hvis de ikke selv investerede, ville andre gøre det.
”Bourgeoisiet kan ikke eksistere uden uafladelig at revolutionere
produktionsmidlerne (…). De stadige omvæltninger i produktionen, de uafbrudte
rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker
bourgeoisiets tidsalder frem for alle andre”, skrev Marx.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Konstante
arbejdskraftbesparende investeringer overflødiggjorde faglig kunnen, og gjorde
de velstående arbejdere til besiddelsesløse proletarer, mens middelstandens
selvstændige måtte se sig udkonkurreret af store fabrikker, og således også
blive proletarer. Klassemodsætningerne skærpedes. ”Hele samfundet spalter sig
mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der står i
direkte modsætning til hinanden: bourgeoisiet og proletariatet.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">For at
opsummere. Markedsøkonomien er karakteriseret ved, at den hjemsøges af den ene
krise efter den anden, og undergår konstant forandring. Bemærkelsesværdigt er
det imidlertid, at markedsøkonomien overlever hver eneste af disse kriser. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><b>SÅDAN OVERLEVER
MARKEDSØKONOMIEN SINE KRISER</b><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Markedsøkonomiens
indbyggede kriser overvindes ved, at små og mindre effektive virksomheder går
fallit. Velstand kommer, som vi lærte af Adam Smith, gennem en stadig højere
grad af specialisering af arbejdet, og det fordrer stadig større virksomheder. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Kriserne
overvindes også ved at ”erobre nye markeder og ved at udnytte de gamle
grundigere”. Hver gang det lykkedes markedsøkonomien at finde en sådan udvej,
vokser produktionen igen til nye højder, hvad der ligger kimen til en endnu
større krise. Hver ny krise bliver voldsommere end den forrige.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">For at kunne
finde nye markeder eller udnytte de gamle bedre, kræves der frihandel. Hver
gang markedsøkonomien kommer i krise, må den finde en smutvej til større
produktion, ved at finde nye afsætningsmuligheder. Den økonomiske vækst og hele
det markedsøkonomiske system er derfor afhængige af stadigt mere frihandel. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">I 1847
afholdtes en frihandelskongres i Bruxelles. Kongressen blev afholdt i
forlængelse af, at det britiske parlament året før havde afskaffet de
protektionistiske kornlove, og nu ville man gerne overtale kontinentet til at
følge dette gode eksempel, og tillade eksport fra Storbritannien uden
toldbarrierer. Marx havde indskrevet sig som taler, men, som man kan forestille
sig, blev han afskåret fra at tale. I stedet holdt han sin tale om frihandel
for sine tilhængere den 9. januar 1848. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">I talen afviser
Marx at frihandel skulle komme arbejderne til gode, sådan som det blev fremført
af frihandelstilhængerne. Frihandelen vil fremme arbejdsdelingen. Frihandelen
vil dermed øge produktiviteten. Således vil frihandelen fremskynde
markedsøkonomiens kriser og proletariatets forarmelse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”Mine herrer!”,
sagde Marx, ”lad jer ikke forlede af det abstrakte ord frihed. Hvis frihed? Det
er ikke frihed mellem to individer, men frihed for kapitalen til at træde
arbejderen under fode.” Frihandel, insisterer Marx, er udbytning. Et folkeslag,
der gør sig rigere på bekostning af et andet.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Denne kritik
indebar dog ikke, at Marx derfor var tilhænger af protektionisme. Ifølge Marx
er protektionisme reaktionært. Frihandel, derimod, er progressivt, men
destruktivt. Det ødelægger det bestående, og skubber modsætningerne mellem
proletariatet og bourgeoisiet til det ekstreme. På den måde er frihandel godt. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”Frihandel
fremskynder den sociale revolution. Og derfor, og kun derfor, er jeg tilhænger
af frihandel,” afsluttede Marx sin tale.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx forudså at
handelen ville blive mere og mere udbredt. Øget handel, udbredelsen af nye
markeder, er en forudsætning for økonomisk vækst. ”Verdensmarkedet har givet
handelen, skibsfarten og trafikken til lands en umådelig udvikling. Denne har
igen virket tilbage på industriens vækst.”<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx
observerede en udvikling omkring sig, der indeholdt det som eftertiden har
kaldt modernisering. Markedsøkonomien skabte urbaniseringen,
aftraditionaliseringen og nationalstaterne. ”Uafhængige, løst forbundne
provinser, der havde forskellige interesser, love, regeringer og særlige
toldgrænser, bliver smeltet sammen til een nation med een regering, een lov,
een national klasseinteresse, een toldgrænse.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx forudså
også, at denne proces, der i dag kaldes globalisering, ville udstrække
moderniseringen til resten af verden.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”Bourgeoisiet
har ved at udnytte verdensmarkedet gjort produktionen og forbruget i alle lande
kosmopolitisk. Til de reaktionæres store sorg har de slået den nationale grund
bort under fødderne på industrien. De ældgamle nationale industrier er blevet
tilintetgjort, og tilintetgørelsen fortsættes dag for dag. De bliver fortrængt
af nye industrier, som det bliver et livsspørgsmål for alle civiliserede
nationer at indføre, af industrier, der ikke mere forarbejder indenlandske
råstoffer, men råstoffer fra de fjerneste egne, industrier, hvis fabrikater
forbruges ikke alene i landet selv, men i alle verdensdele. I stedet for de
gamle behov, der kunne tilfredsstilles af landets egen frembringelser, kommer
der nye, som kræver produkter fra de fjerneste lande og himmelstrøg for at
blive tilfredsstillet. I stedet for som tidligere at isolere sig og være sig
selv nok, træder de forskellige områder og nationer ind i et alsidigt samkvem
med hinanden, nationerne kommer til at stå i en alsidig afhængighed af
hinanden. Og som det går med den materielle produktion, sådan går det også med
den åndelige. De enkelte nationers åndelige frembringelser bliver fælleseje.
Den nationale ensidighed og begrænsning bliver mere og mere umulig, og af de
mange nationale og lokale litteraturer opstår der en verdenslitteratur.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Med andre ord
forudså Marx, at det markedsøkonomiske samfund (det som vi kalder ”vestlig
kultur” eller nogle gange blot civilisationen), ville brede sig til resten af
verden. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Markedet
behøver hele tiden nye afsætningsmuligheder, og vestens teknologiske forspring
gjorde det nemt at åbne disse markeder. ”De billige varepriser er det svære
artilleri, som skyder alle kinesiske mure i grus, som er i stand til at
overvinde selv det mest hårdnakkede fremmedhad hos barbarerne,” skrev Marx med
henvisning til, hvorledes Storbritannien havde anvendt militær magt, for at
tvinge Kina til at give adgang til dets marked. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Kineserne
ønskede ikke at handle med briterne (der ville sælge kineserne opium), men
Storbritanniens militære overlegenhed gjorde, at kineserne ikke havde noget valg.
Alle lande måtte ”tilegne sig bourgeoisiets produktionsmåde, hvis de ikke vil
gå til grunde; det tvinger dem til at indføre den såkaldte civilisation, d.v.s.
at blive bourgeois’er. Kort sagt, bourgeoisiet skaber sig en verden i sit eget
billede.”<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">For at
opsummere: Marx er skeptisk indstillet over for liberalismen, fordi han ikke
tror på markedskræfternes evne til skabe en retfærdig fordeling af goderne. Det
er ikke er udbud og efterspørgsel, men rå magt, der fordeler goderne i
samfundet. Det er rå magt, der undertrykker arbejderne og holder dem på
eksistensminimum. Det er rå magt, der gør at europæerne bliver rigere på
bekostning af resten af verden. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><b>SÅDAN BLEV
VESTEN RIG</b><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Faktisk er hele
den vestlige verdens velstand ifølge Marx opstået som følge af en brutal udnyttelse
af den øvrige verden, og ikke som følge af frihandel. I det omfang der blev
handlet, var denne handel ikke fri, men monopoler reguleret af staten. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Markedsøkonomi
er er et system, hvor man investerer sit produktionsoverskud (sin kapital),
hvilket giver et afkast (øger produktionen), som man så kan investere igen, få
endnu mere afkast, investere igen, få endnu mere afkast og så videre.
”Akkumuler, akkumuler! Det er Moses og profeterne!”. Men hvorfra stammer den
første ”primitive kapital”, der startede hele denne akkumuleringsproces? Dette
forklarer Marx i Kapitalen fra 1867:<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”Opdagelsen af
guld og sølv i Amerika, den indfødte befolknings udryddelse, slavebinding og
begravelse i minerne, erobringen og udplyndringen i Ostindien og Afrikas
omformning til et stort område til kommerciel jagt på sorte, udgør tilsammen
den kapitalistiske produktionsmådes rosenrøde opkomst. Disse idylliske
forberedelser er de vigtigste i den primitive kapitalakkumulation. I deres
følge kom de europæiske nationers handelskrige med hele kloden som skueplads
(…) Handelen langs Indiens kyst (…) med salt, opium og betel og andre varer var
uudtømmelige gruber af velstand. Embedsmændene bestemte selv priserne, og
udplyndrede de ulykkelige hinduer, som det passede dem. Generalguvernøren tog selv
del i denne private handel. Hans personlige venner fik kontrakter på sådanne
vilkår, at de – dygtigere end alkymister – lavede guld ud af det bare
ingenting. Store formuer sprang op som svampe på en eneste dag.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Den frie
markedsøkonomi, som Adam Smith beskriver, kunne ikke være skabt, hvis ikke
europæerne havde udplyndret resten af verden, hvis de ikke havde solgt og
anvendt slaver, og hvis europæerne ikke med vold selv havde stipuleret de
betingelser for handel, der gjorde det muligt for dem, at hente helt urimelige
profitter ud af deres koloniale eventyr. Derfor kan Marx ikke acceptere Smiths
idealiserede fortælling om markedsøkonomi, som et system der fungerer uden
statsindblanding.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Hermed skulle
det gerne være slået fast med syvtommerssøm, hvorfor Marx ikke var liberalist.
Markedsøkonomien er hverken fri eller upartisk, men bliver brugt af den herskende klasse til at undertrykke arbejderne. M</span></span><span style="font-family: "arial" , sans-serif; font-size: large;">arkedsøkonomien rummer det store paradoks, at ”det vældigste middel til
forkortelse af arbejdstiden slår om til at blive det mest ufejlbarlige middel
til at forvandle hele arbejderens og hans families levetid til arbejdstid,
disponibel for kapitalens værdiøgning”.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><b>MARX OG
FORUDSIGELSERNE</b><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx analyse er
overbevisende i kraft af, at han i højere grad end nogen anden samtidig
iagttager erkendte, og kunne se potentialet i markedsøkonomiens skaberkraft. Han
forudså grænseløs vækst. Han forudså at produktionen ville blive koncentreret
på stadig færre og større virksomheder. Han så fremvæksten af arbejderklassen
og hele globaliseringsprocessen, da disse fænomener endnu kun var i sin vorden.
<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Men på et
afgørende punkt, tog han fejl. Industriproletariatets revolution udeblev. Marx
havde forudset at arbejderne til sidst blev så forarmede, at de ville gøre
oprør og overtage produktionsmidlerne. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">De
socialistiske revolutioner der rent faktisk kom, fandt sted i
ikke-industrialiserede lande (Rusland og Kina). Marx havde forventet, at det
var i de mest industrielt udviklede lande, at revolutionen først ville
indtræffe, for kun et kapitalistisk land vil producere så store masser af
besiddelsesløse, så meget ulighed, at det uafvendeligt fører til revolution. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Hvorfor tog
Marx fejl? Hvorfor udeblev den af Marx proklamerede kommunistiske revolution? <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">En del af
svaret skal nok findes i, at selvom Marx fremlagde hvad han selv anskuede som
en videnskabelig analyse, så var hans skrifter samtidig politiske, og skal
læses som sådan.</span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx havde
næppe skrevet Det Kommunistiske Partis Manifest for eksempel, hvis han ikke
ønskede at fremprovokere politisk bevidsthed og håb hos arbejderklassen. På den
måde kan Marx forudsigelse om revolution læses i højere grad som et ønske om
revolution, end det var en videnskabelig funderet tro på revolutionens
uundgåelighed. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">En anden del af
svaret skal nok findes i, at Marx også tog fejl på et andet afgørende punkt i
hans analyse. Uligheden blev ikke ved med at stige. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx var af den
overbevisning, at proletariatet ville blive stadig mere forarmet som det
markedsøkonomske samfund udviklede sig. I tidligere historiske epoker, havde
uligheden mellem undertrykkere og undertrykte ikke været så stor, at det
nødvendigvis måtte føre til revolution. Men under i markedsøkonomiens tidsalder
ville arbejderklassen synke så dybt, at den havde alt at vinde, og kun sine
lænker at tabe, ved at lave revolution. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">”For at en
klasse skal kunne undertrykkes, må der være sikret den betingelser, som i det
mindste gør det muligt for den at friste livet som slave. Under livegenskabet
arbejdede den livegne sig frem til at blive medlem af kommunen, ligesom
småborgeren under den feudalistiske absolutisme blev til bourgeois. Den moderne
arbejder synker derimod dybere og dybere ned under sin egen klasses vilkår i
stedet for at stige med industriens fremskridt.” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Men så galt gik
det ikke. De britiske arbejderes realløn (samlet set) begyndte at stige fra
omkring 1830. Reallønnen var dog kraftigt svingende, og under tilbagegangen i
1848, faldt arbejdernes realløn til samme niveau som 1797. Men tendensen var
opadgående, og aldrig igen faldt reallønnen til samme lave niveau som i 1848. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Arbejderne
havde altså noget at miste, og dermed har vi årsagen til den udeblevne
revolution.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Dette kunne
Marx naturligvis ikke vide. Hvad der derimod forekommer ejendommeligt, er at
Marx tilsyneladende tror så meget på revolutionens komme, at han overser
konsekvenserne af sin egen analyse. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Markedsøkonomiens
kriser modvirkes ved stadig at øge markederne (udbredelsen af frihandel), og
derudover gennem opfindelser af nye produkter, der skaber nye markeder. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Og det er jo
netop, hvad der er sket igen og igen. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Paradokset
forekommer større, når man betænker at Marx kunne se, hvorfor for eksempel Thomas
Malthus tog fejl i hans dommedagsprofeti. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Økonomen Thomas
Malthus havde i 1798 forudsagt, at fødevareproduktionen umuligt kunne holde
trit med befolkningstilvæksten. Allerede i 1844 havde Marx erkendt, at det var
forkert. Malthus havde i sit ræsonnement overset et tredje element i produktionsfunktionen
(ud over jord og arbejdskraft), ”som økonomerne ganske vist altid har overset,
og hvis vækst er lige så grænseløs og mindst lige så hurtig som befolkningens,
(…) videnskaben, (…) og hvad er umuligt for videnskaben?” <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Det lader til,
at Marx selv overså, at videnskaben havde potentialet til at skabe nye
markeder. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Siden den
første industrielle revolution har der været et antal efterfølgende
revolutioner, der har skabt nye markeder og nye behov og dermed revitaliseret
kapitalismen, så den igen og igen har overvundet sine tilbagevendende kriser. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Siden Marx
skrev, er elektricitet blevet udbredt, og har forandret hele produktionsformen
til et niveau med meget høj automatisering. Kommunikationsmidlerne er blevet
udviklet fra telefon, til radio, til tv, til e-mail, til sociale medier. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Hver revolution
har rigtignok overflødiggjort visse af arbejdernes tillærte færdigheder, men
den har også skabt behov for nye. Det har derfor været muligt for arbejderne,
gennem tilegnelse af færdigheder, at stille sig selv i en forhandlingsposition,
der kunne give dem lønstigninger, der kunne forbedre deres levestandard. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Fremvæksten af
fagforeninger og udbredelsen af stemmeretten til arbejderklassen, gav
arbejderne en styrke Marx ikke havde forudset, selvom han selv arbejdede på at
forbedre arbejdernes rettigheder og vilkår. Derfor steg uligheden ikke
uendeligt, men faldt faktisk i kølvandet i på de to verdenskrige.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Og nu stiger uligheden
så igen. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Marx holder
næppe op med at være relevant foreløbig. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "arial" , sans-serif;"><span style="font-size: large;">Læs også: <a href="http://magtogpenge.blogspot.dk/2017/05/skal-marx-fa-ret-uligheden-i-danmark.html">Skal Marx få ret? Uligheden i Danmark stiger som aldrig før</a></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-52136297963533681032017-08-27T13:45:00.003+02:002017-08-27T14:33:00.187+02:00Formuerne i Danmark koncentreres på færre hænder<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Jeg har i et indlæg i <a href="https://piopio.dk/derfor-vil-uligheden-i-danmark-blive-ved-med-at-stige/">Netavisen Pio</a> argumenteret for, at
ulighedsmønstret i Danmark matcher det, som den franske stjerneøkonom Thomas Piketty beskriver i hans
bog ”Kapitalen i det 21. århundrede”. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det indebærer, at vi kan regne med, at den stigende indkomstulighed
i Danmark ikke er et forbigående fænomen, men at vi i Danmark er godt i gang med
at indhente uligheden i lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I mit forsøg på at efterprøve om Pikettys hypotese er
relevant for Danmark, har jeg henvist til fem forskellige tendenser beskrevet
hos Piketty, der tilsammen virker selvforstærkende på uligheden. En af dem er,
at formuerne koncentreres på stadig færre individer, altså at de rigeste lægger
beslag på en stadig større andel af formuen. Det indebærer, at de rigeste får en større indkomst i form af formueafkast. På den måde medvirker en ændret formuefordeling til større indkomstulighed. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">At formuerne koncentreres hos de rigeste bliver stadig draget i tvivl for
Danmarks vedkommende, og jeg har lavet nedenstående indlæg for at
dokumentere og argumentere for, at Danmark også på dette punkt matcher den
formel på stigende indkomstulighed som Piketty beskriver. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det er først efter udgivelsen af Pikettys ”Kapitalen i det
21. århundrede”, at der er kommet så stor opmærksomhed på formuens betydning
for den økonomiske udvikling, at man er begyndt at udarbejde formuestatistik
hos Danmarks Statistik. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Indtil videre har Danmarks Statistik kun udarbejdet en
opgørelse over fordelingen af den samlede formue i Danmark for årene 2014 og
2015. Her viser Danmarks Statistiks tal, at værdien af det rigeste decils
formue (målt i 2015-priser) er vokset 3,8 procent på bare et år, mens værdien
af den samlede formue kun er vokset 2,8 procent. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det gælder altså for året 2015, at det rigeste decil har
øget sin andel af den samlede formue på bekostning af den øvrige befolkning.
Imidlertid er der så store udsving i formueudviklingen, at vi på ingen måde kan
være sikre på, at udviklingen på et tilfældigt år kan være repræsentativ. Vi
har brug for at se udviklingen over en så lang periode som muligt, for at få en
sikker indikator på, hvordan formuefordelingen udvikler sig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det er lykkedes AE-rådet (på baggrund af Danmarks Statistiks
registre), at lave et overblik over hvilke indkomstgrupper, der har haft mest
gavn af de seneste års værdistigning i formuen, blot er pensionsopsparing ikke
medregnet i denne opgørelse. Udviklingen fremgår af Figur 1.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><b><i>Figur 1: Ændring i andele af nettoformuen eksklusiv
pensionsopsparing i Danmark 2004-2014</i></b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfu5NHDRSOWZP73Po5i1KnaGbeDQW5yXC7tt5ddAUaz2dJW2AviYkwZ3PE_2zNb6d3yVmB1J4YktxGgPhx5G-exDmeCb3hK1q9TsZXTc_nFnfp9T-xZF1nljWW1NzrQz0-U9_zp_mB_oeO/s1600/formue1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="438" data-original-width="856" height="326" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfu5NHDRSOWZP73Po5i1KnaGbeDQW5yXC7tt5ddAUaz2dJW2AviYkwZ3PE_2zNb6d3yVmB1J4YktxGgPhx5G-exDmeCb3hK1q9TsZXTc_nFnfp9T-xZF1nljWW1NzrQz0-U9_zp_mB_oeO/s640/formue1.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Iagttager vi udviklingen på Figur 1, er det entydigt, at det
er det rigeste decil, der har fået mest ud af værdistigningen i formuen.
Tabellen viser, at denne gruppe har øget deres andel af nettoformuen med 8,7
procent, hvilket indebærer, at det rigeste decil i 2014 ejede 66,1 procent af
den samlede nettoformue i Danmark eksklusiv pension. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det økonomiske Råd har set på udviklingen endnu længere
tilbage i tiden, og deres gennemgang fremgår af Figur 2.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><i><b>Figur 2: Udviklingen i fordelingen af nettoformuen eksklusiv
pensionsopsparing i Danmark 1990-2014</b></i><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEii0XtIhDBKTYmvBO9niPBvckpD1QsXLcUFe5k85BcpEx3iQN0uNuY2JIKVZ1oqC7T5Ei2nCcHwiIOcxrHgihaVWHKUXjl8uRo1umJNiBtBOvhDHirRmbEtW_mkzN1pntq3vS7Nw-mOJNW2/s1600/formue2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="455" data-original-width="650" height="448" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEii0XtIhDBKTYmvBO9niPBvckpD1QsXLcUFe5k85BcpEx3iQN0uNuY2JIKVZ1oqC7T5Ei2nCcHwiIOcxrHgihaVWHKUXjl8uRo1umJNiBtBOvhDHirRmbEtW_mkzN1pntq3vS7Nw-mOJNW2/s640/formue2.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Med Figur 2 bliver det muligt at iagttage udviklingen
historisk. Her ser vi at de rigestes indkomster (altså det rigeste decil, og
navnlig den rigeste procent) har oplevet stigende formuekoncentration siden
omkring 2003, hvilket korresponderer med udviklingen i
indkomstuligheden i Danmark. Der synes altså at være en sammenhæng mellem indkomstandelens
størrelse og formuens størrelse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Imidlertid afviger billedet når vi ser på udviklingen i
anden halvdel af 1990’erne og i tiden lige før Finanskrisen 2008. Forklaringen
er simpel. Værdien af almindelige folks huse er steget exceptionelt i Danmark
(væsentligt mere end i USA) siden midten af 1990’erne og navnlig fra 2004-2006,
og det har naturligvis fået almindelige folks formuer til at vokse relativt i
forhold til de rigestes formuer. Efter boligboblen brast i 2009, er det blevet
mere tydeligt, hvorledes koncentrationen af formuen ud over beboelsesejendomme
er blevet koncentreret i de allerrigestes favør. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">For at opsummere: På trods af, at prisudviklingen på
boligmarkedet i Danmark slører billedet i en international sammenligning, står
det ganske klart, at der er sket en stigende formuekoncentration i Danmark, der
følger det samme mønster som udviklingen i indkomstuligheden. I hvert fald så
længe vi måler formue eksklusiv pensionsopsparing. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Skatteministeriet har lavet deres eget skøn af den samlede
formue inklusiv pension, og på trods af at de indregner pensionsformuen,
genfinder de nogenlunde det samme mønster blot med mindre udsving end Det
økonomiske Råd, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder. Det rigeste decils
andel den samlede formue er steget, navnlig efter finanskrisen, og er nu på samme
niveau som det var i 1997.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"> <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det er ikke overraskende, at en opgørelse over formuens
udvikling med pensionsopsparing viser mindre udsving, end en opgørelse uden,
eftersom stort set alle lønmodtagere er tvunget til at spare op til pension i
kraft af deres overenskomster. Der er imidlertid en række forhold der taler
for, at vi forholder os til udviklingen i formuen eksklusiv pensionsopsparing
når man sammenligner formuekoncentrationen i Danmark med formuekoncentrationen
i udlandet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Det danske pensionssystem er forholdsvist unikt i
international sammenhæng. I mange andre lande er en større del af pensionen
dækket via skatter. Set fra et lønmodtagersynspunkt er den obligatoriske
indbetaling af arbejdsmarkedspension (der udgør hovedparten af pensionsopsparingen)
identisk med en skat. Du kan ikke vælge den fra, og udbetalingen kommer
gradvist, når du bliver pensioneret. Dør du tidligt får du ikke noget ud af din
opsparing, men dør du sent, får du mere ud af den, end hvis den var blevet
udbetalt som en engangsbeløb ved din pensionering. Præcis som alle andre
offentlige ydelser og service. Arbejdsmarkedspensioner er derfor de facto at
regne for en skat. Det er ikke en familieejet formue, der kan overføres til
næste generation. På den måde er pensionsopsparing mindre relevant, når vi
prøver at eftervise den udvikling i formuerne, som Piketty ser som drivkraften
bag den stigende ulighed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ydermere skal det anføres, at pensionsformuen forrentes
lavere end den formue som de allerrigeste typisk råder over. Det skyldes dels
lovgivningen, der gør at en del af pensionsformuen placeres i mere sikre
aktiver. Og så skyldes det givetvist den omstændighed, at pensionsselskaberne
ikke kan træffe dispositioner om at købe og sælge deres aktiver alene ud fra
strategiske spekulative hensyn (alene). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Når der er flere der indbetaler pension, end
der personer der hæver pension, vil pensionsselskaberne købe mere end de
sælger, og de driver priserne på aktiverne op, og dermed afkastet ned. Når der
er flere der skal have udbetalt pension, end der folk der indbetaler, så vil
pensionsselskaberne sælge mere end de køber, og det vil drive priserne på deres
aktiver, og dermed fortjenesten på salg, ned. Med andre ord: Den demografiske
udvikling hæmmer pensionsselskabernes mulighed for at forrente deres formuer
optimalt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hertil skal lægges, at de mange penge i Danmark der opspares
til pension, er med til at drive prisen på formue yderligere op, til gavn for de rigeste,
der i forvejen besidder formue. Den danske pensionsopsparing betyder nok ikke, selvom den er stor, alverden i international sammenhæng. Men alligevel, i princippet medvirker </span><span style="font-size: large;">den stigende pensionsopsparing til, at de i forvejen rigestes aktiver bliver mere værd alt imens de ligger på sofaen,
eller sejler sig en tur i deres yacht (jeg ved ikke, hvad rige mennesker laver, det er bare noget, jeg finder på). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span><span style="font-size: large;">Udviklingen er tankevækkende, eftersom det er
lige præcis stigende pris på formue relativt til produktionen, som Piketty ser
som en væsentlig drivkraft bag den stigende ulighed.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Set i lyset af ovenstående finder jeg det mere rimeligt, at
operationalisere Piketty ved at måle på formuer uden pensionsopsparing.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Men uanset hvordan vi måler, er vi tvunget til erkende, at
vi aldrig kan få det fulde overblik over udviklingen i formuen. Vores data er
under alle omstændigheder hæmmede af, at f.eks. ikke-børsnoterede aktier ikke
indgår. Det gælder også kontantbeholdninger, kunstgenstande, smykker, inventar
i selvstændige virksomheder (såsom svin i svinebesætninger), privatfly og de føromtalte
lystbåde. Naturligvis medregnes heller ikke den formue, der er placeret i
skattely rundt om i verden. Der er altså
masser af muligheder for, at vores data undervurderer den stigende
formuekoncentration. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Til sidst skal det anføres, at selv ved uændret
formuekoncentration, må vi antage at formuefordelingen påvirker
indkomstuligheden negativt. Værdien af formuerne er nemlig steget voldsomt
relativt til produktionens størrelse. Hvis afkastet af formuerne er steget (og
det er det), er afkastet hos de allerrigeste steget mere end hos de øvrige
formueindehavere, eftersom det er velkendt, at større formuer giver større
afkast.</span><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">En metode-kommentar: Den opmærksomme læser vil have set at Det økonomiske Råd og Danmarks Statistik (og i øvrigt også Skatteministeriet) angiver et forskelligt tal for, hvor meget formue det rigeste decil råder over. Der anvendes forskellige definitioner, og derfor er det afgørende at se på udviklingen og ikke det konkrete tals størrelse. Generelt gælder det, at sammenligninger der går længere tilbage end 2004 er mangelfulde. </span></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-22577156125094964882017-05-08T11:50:00.000+02:002017-05-26T10:42:50.195+02:00Skal Marx få ret? Uligheden i Danmark stiger som aldrig før<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"> </span><br />
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">På Karl Marx’ 199
års fødselsdag, den femte maj 2017, bragte Dagbladet Information en
forsideartikel med titlen ”Så er det heller ikke værre med uligheden”. I
artiklen udtaler Niels Ploug (afdelingsdirektør i Danmarks Statistik)<span style="color: #00b050;">,</span> at den danske ulighedsdebat har udviklet sig i
en skinger retning, hvor nogen mener<span style="color: #00b050;">,</span> at
uligheden buldrer derudaf, og at jorden går under i morgen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Dette mener Ploug
ikke er i overensstemmelse med realiteterne, og forsøger at korrigere. ”Danmark
er stadig i en liga for sig”, udtaler Ploug med henvisning til, at Danmark har
bevaret en høj grad af lighed, mens uligheden er steget markant i mange andre
lande.<span style="color: #00b050;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Sådan som Plougs
udtalelser gengives i Information, er det min vurdering, at Ploug kommer af
sted med at bagatellisere den stigende ulighed i Danmark. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">I det følgende vil
jeg gennemgå en række udsagn, der fremkommer i artiklen, men som ikke stemmer
overens med de tal, vi har for uligheden i Danmark. Jeg mener, at det objektivt
kan konstateres, at uligheden buldrer derudaf (men jeg er nu ikke sikker på, at
jorden går under i morgen). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Lad os starte med
at konstatere at uligheden i Danmark har udviklet sig anderledes end i mange af
de lande, vi normalt sammenligner os med. I USA begyndte uligheden at stige fra
slutningen af 1970’erne. I stort set alle europæiske lande begyndte uligheden
at stige fra midten af 1980’erne. I Danmark begyndte uligheden først at stige
fra midten af 1990’erne. Fordi uligheden begyndte at stige senere i Danmark, og
fordi den begyndte at stige fra et lavere udgangspunkt end stort set alle andre
lande, er uligheden i Danmark stadig ret lav. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Imidlertid er
stigningstakten i uligheden i Danmark taget til i styrke siden 2003. Det kommer
til udtryk uanset<span style="color: #00b050;">,</span> hvilken måde vi måler uligheden på, men særligt
tydeligt<span style="color: #00b050;">,</span> når vi måler forskellen mellem,
hvor meget de 20 procent rigeste i den arbejdsdygtige alder råder over, i
forhold til de 20 procent fattigste (målt i ækvivalereret disponibel indkomst
efter skat). Efter den målestok har Danmark over en kort årrække overhalet en
lang række europæiske lande i ulighed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">I 2005 var Danmark
således det tredje mest lige land i Europa. I 2015 havde Danmark rykket sig til
en trettende plads (en plads om året!) på trods af, at uligheden er steget i de
fleste lande.<span style="color: #00b050;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Udviklingen i de
rigeste 20 procents indkomster i forhold til de 20 procent fattigste (kaldet
80/20 ratio) er dokumenteret på de to nedenstående figurer, der bygger på data
hentet fra Eurostats database.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 150%;"><b>Figur 1: 80/20 ratio i Europa i 2015</b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 150%;"></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; font-family: "Times New Roman", serif; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiv1qOHMTE2ObKlCKgPx5MkRc49Aln_aQ36t3TymWZtAY-GHnFM6PbR7j2lgfQsSRSr6tshCWYIIw9DNqJ2vgtmfnp6BN0o6nQU9Q-RPsE_JqfQz-zRj8EYPzzdY_UT8qKgkw4xgN8GYNoM/s1600/Marx1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="566" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiv1qOHMTE2ObKlCKgPx5MkRc49Aln_aQ36t3TymWZtAY-GHnFM6PbR7j2lgfQsSRSr6tshCWYIIw9DNqJ2vgtmfnp6BN0o6nQU9Q-RPsE_JqfQz-zRj8EYPzzdY_UT8qKgkw4xgN8GYNoM/s640/Marx1.png" width="640" /></a></div>
<div style="font-family: "Times New Roman", serif;">
<b> </b> </div>
<div style="font-family: "Times New Roman", serif;">
<b><br /></b></div>
<b><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Figur 2: 80/20 ratio i Europa i 2005</span></b><br />
<div class="separator" style="clear: both; font-family: "Times New Roman", serif; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiANzErsKs8okJbKFM8RsYy9H5t9V-_bilzWXrX0WsM3fkJN4RYc56c7nk27H_ut2dAfw9KFOapWZ_rVLHLz-RTkbJd0j2Mt6ATwuNVSMIGzvIDXk3v-dCupyiB0cJAVUYqP0kcI2hubZAJ/s1600/Marx2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="600" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiANzErsKs8okJbKFM8RsYy9H5t9V-_bilzWXrX0WsM3fkJN4RYc56c7nk27H_ut2dAfw9KFOapWZ_rVLHLz-RTkbJd0j2Mt6ATwuNVSMIGzvIDXk3v-dCupyiB0cJAVUYqP0kcI2hubZAJ/s640/Marx2.png" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><!--[if gte vml 1]><v:shape id="Billede_x0020_2" o:spid="_x0000_i1027"
type="#_x0000_t75" style='width:456.75pt;height:405pt;visibility:visible;
mso-wrap-style:square'>
<v:imagedata src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image003.png"
o:title=""/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><!--[endif]--></span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Læg mærke til, at
hvis ikke uligheden var steget i mange andre lande også, siden 2005, ville
Danmark ligge på en
syttendeplads i 2015, og ikke en trettendeplads. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Informations artikel
giver også taleplads til de debattører, hvis forståelse af uligheden Ploug
ønsker at korrigere, hvilket viser sig at være Finansordfører Pelle Dragsted
fra Enhedslisten. Lad os lytte til Dragsteds kommentar: ”Hvis man ser på de
allerrigeste, så er de stukket af fra resten af os, særligt efter krisen, hvor
vi har set enorme stigninger til dem, der i forvejen tjente mest.” <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Har Dragsted ret?
Jeg synes det er umagen værd, at tjekke efter. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Lad os starte med
at se på, hvor meget den rigeste promille tjener i en række lande. Fra World
Income Database (der indeholder de data som Thomas Piketty bruger i sin bog
Kapitalen i det 21. Århundrede) kan vi fremskaffe en række internationalt sammenlignelige
tal. De fremgår af figuren nedenfor. Det ses tydeligt, at Danmark er det land,
hvor den rigeste promille disponerer over den mindste del af den samlede indkomst.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 150%;"><b><span style="font-size: large;">Figur 3: Den rigeste
promilles andel af den samlede indkomst i procent</span></b><span style="font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><!--[if gte vml 1]><v:shape id="Billede_x0020_3" o:spid="_x0000_i1026"
type="#_x0000_t75" style='width:447pt;height:268.5pt;visibility:visible;
mso-wrap-style:square'>
<v:imagedata src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image005.png"
o:title=""/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><!--[endif]--></span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQS5yhrkqH-hNKmzVeBNSRNNl_8qIEyTnV_yFuIZu7lHWzWqClT5PvGsSO9UZ2w0Ly5pBHTRkUfz1q9wbeET-bfe6D6L2gwxnqdt9cmYoFzczsAG0WQHgfhYkFLmZbA7UgQY2W7PHlcfct/s1600/Marx3.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="384" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQS5yhrkqH-hNKmzVeBNSRNNl_8qIEyTnV_yFuIZu7lHWzWqClT5PvGsSO9UZ2w0Ly5pBHTRkUfz1q9wbeET-bfe6D6L2gwxnqdt9cmYoFzczsAG0WQHgfhYkFLmZbA7UgQY2W7PHlcfct/s640/Marx3.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"> </span><br />
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Men hvad med
stigningen i indkomsterne? Hvis vi måler den relative stigning i den rigeste
promilles andel af den samlede indkomst i de samme lande som på figuren ovenfor
for perioden 2003-2010, så bliver det tydeligt, at det er i Danmark, at
uligheden er steget mest. Mere end tilfældet er i Kina eller USA. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; line-height: 150%;"><b><span style="font-size: large;">Figur 4: Den relative stigning i andelen af de samlede indkomster for den rigeste promille 2003-2010</span></b><span style="font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><!--[if gte vml 1]><v:shape id="Billede_x0020_4" o:spid="_x0000_i1025"
type="#_x0000_t75" style='width:459.75pt;height:276.75pt;visibility:visible;
mso-wrap-style:square'>
<v:imagedata src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image007.png"
o:title=""/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><!--[endif]--></span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZT2Bn1ESXbjCHnOGw290Bt-MLcOi89oVjkaN5bhvFxQU5OKDaQor1SY969puqiCQDK6AGkA4XuwM8EHVXP7bRAXfuOFuOyI3KX4Y2KJD3WQjzFqHhXkogkxqHFkP3zNZOR2YD5JIPADRK/s1600/Marx4.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="384" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZT2Bn1ESXbjCHnOGw290Bt-MLcOi89oVjkaN5bhvFxQU5OKDaQor1SY969puqiCQDK6AGkA4XuwM8EHVXP7bRAXfuOFuOyI3KX4Y2KJD3WQjzFqHhXkogkxqHFkP3zNZOR2YD5JIPADRK/s640/Marx4.png" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Perioden 2003-2010
er valgt for at underbygge mit postulat om, at det navnlig er fra 2003, at
uligheden er begyndt at stige hurtigere i Danmark end i andre lande. Perioden
slutter ved 2010 fordi, det er her, vi har de sidste sammenlignelige data fra
Danmark. Men selv hvis man lod slutåret være den seneste observation for hvert
land, står Danmark stadig som rekordholder, selvom stigningen de sidste seks år
ikke er medtaget. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12pt; line-height: 150%;">På trods af, at der ikke </span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">er opdaterede tal
for den rigeste promilles andel af indkomsten efter 2010 i World Income
Database for Danmarks vedkommende, kan vi stadig godt udtale os om, hvorvidt de
rigeste er blevet rigere siden. Det Økonomiske Råd har konstrueret et datamateriale
der viser, at den rigeste promilles andel af den samlede indkomst er steget 42
% i perioden 2003-2014 (jævnfør rapporten Dansk Økonomi, Efterår 2016). Men
eftersom Det økonomiske Råd bruger et datagrundlag, der afviger en smule fra
det<span style="color: #00b050;">,</span> der anvendes af World Income Database, formoder
jeg<span style="color: #00b050;">,</span> at tallene ikke er direkte
sammenlignelige med de andre lande. Vi nøjes med at konstatere, at to uafhængige
kilder viser den samme tendens, nemlig en tendens<span style="color: #00b050;">,</span>
der præcist underbygger Pelle Dragsteds udtalelse til Information: ”Vi har set
enorme stigninger til dem, der i forvejen tjente mest.”<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Det
bemærkelsesværdige ved de stigende topindkomster i Danmark er, at den generelle
velstandsudvikling i Danmark i et historisk perspektiv har været enestående
ringe. Det betyder, at hvor de rigeste i de fleste andre lande, har fået en
uforholdsmæssig stor andel af den stigende velstand, så har de rigeste i
Danmark, beslaglagt en stadig større del af en næsten stagnerende velstand. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Med andre ord,
imens at velstanden i Danmark har haft en ringere udvikling end tidligere, og
det endda markant ringere, har de rigeste i Danmark fået større del i en
velstand, der for den almindelige dansker er forringet i forhold til tidligere
udviklingsmønstre. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Det skrives i
artiklen i Information, at de fattigste danskere, ikke er blevet fattigere i
kroner og ører. Det er ikke sandt, hvis vi ser på udviklingen i de fattigste 10
procents købekraft siden 2006. Men går vi tilbage til 2003, har der dog været
en fremgang. Denne fremgang er imidlertid så beskeden, at det bliver ekstremt, når vi
sammenligner med den fremgang de rigeste 10 procent har haft siden 2003. Jeg tillader mig her at citere mig selv, fra
et indlæg jeg havde i Netavisen Pio tidligere på året: ”Hvis vi gav 700 kroner
til de ti procent rigeste, og 100 kroner til de ti procent fattigste, ville vi
mindske uligheden i Danmark. Hvad vi har gjort siden 2003 er, at give 31.000
kroner til de rigeste, for hver gang de fattigste fik 100 kroner” (se link i
slutningen af dette blogindlæg). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">I artiklen i
Information anføres det, at en del af forklaringen på den stigende ulighed, er
aldringen af befolkningen. Antallet af pensionister stiger i forhold til
antallet af folk i beskæftigelse, og eftersom pensionister ofte har en lavere
indkomst end beskæftigede, vil det øge uligheden. Så vidt så godt. Imidlertid er
sagen den, at tendensen med aldrende befolkning, nogle gange kalde ældrebyrden,
gælder for rigtig mange lande. Og Danmark er et af de lande, der står med den
mindste demografiske udfordring. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12pt; line-height: 150%;">Læg herefter mærke til, at den internationale
sammenligning af indkomstforholdet mellem de 20 procent rigeste vs. de 20
procent fattigste, som jeg fremlagde ovenfor, netop målte uligheden for den
arbejdsdygtige del af befolkningen (dem under 65 år). Her er altså målt en
udvikling i uligheden, der er forekommet uafhængig af den demografiske
udvikling. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12pt; line-height: 150%;">For at opsummere: Danmarks store problem er ikke
ældrebyrden, det er velhaverbyrden. Indkomstfremgangen hos de absolutte
topindkomster kommer med en pris for den almindelige dansker, der er langt
større end den, der kommer fra det stigende antal ældre. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Hermed er vi nået
frem til det grundlæggende problem ved Plougs udlægning af uligheden i Danmark.
For det første underspilles det, at stigningen i uligheden i Danmark går
hurtigere end i de fleste andre lande. Dernæst fremhæves nogle forhold, der
angiveligt skal forklare, at den stigning i uligheden, som det medgives at der
finder sted i Danmark, ikke er noget, vi skal være bekymrede for. For eksempel<span style="color: #00b050;">,</span> at uligheden skyldes den naturlige aldring af
befolkningen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Men sagen er jo
den, at aldring af befolkningen betyder mindre i Danmark, end det betyder i de
fleste andre lande. Der er altså i virkeligheden tale om et forhold, der burde
føre til, at uligheden ville stige mindre i Danmark end i de andre lande, og
dermed en observation, der burde give anledning til bekymring. Hvis aldringen
af befolkningen bidrager mindre til uligheden i Danmark, end i de fleste andre
lande, hvorfor stiger uligheden så hurtigere i Danmark?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12pt; line-height: 150%;">På samme måde stiller jeg mig også undrende, når Ploug
nedtoner betydningen af den stigende Gini-koefficient, ved at henvise til det
forhold, at Gini-koefficienten set over et livsforløb er tæt på at svare til det
halve af, hvad Gini-koefficienten set som et tværsnit af befolkningen ligger på
(</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Jeg
erindrer læseren om at en Gini-koefficient er et ulighedsmål, hvor høj
koefficient er høj ulighed og lav koefficient er lav ulighed). Problemet er, at
denne argumentation ikke er gyldig til at underbygge det postulat, at ”Danmark
er stadig i en liga for sig”. For at underbygge det postulat, er det nødvendigt
at vise at Gini-koefficienten over et livsforløb i Danmark, i modsætning til
Gini-koefficienten som et tværsnit, udvikler sig langsommere eller i hvert fald
ikke hurtigere, end tilfældet er i andre lande. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Netop fordi Ploug
overser, at uligheden er hastigt på vej op i Danmark, kan jeg ikke undgå at
føle mig utryg ved hans væsentligste forklaring på, hvorfor det ikke står så
galt til med uligheden i Danmark. Ploug fremhæver den stærke fagbevægelse i
Danmark, der gennem forhandling stadigt kan sikre relativt lige lønninger. Men
når uligheden nu stiger mere, end Ploug vil erkende, er det så udtryk for, at
fagbevægelsen faktisk ikke er så stærk, som Ploug tror den er? Fakta er, at lønudviklingen
i Danmark har bidraget betydeligt til den stigning i Gini-koefficienten, vi har
set efter Finanskrisen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">For at opsummere:
Jeg mener, at have leveret dokumentation, der sår alvorligt tvivl om udsagnet,
om at det ikke står så slemt til med uligheden i Danmark. Dokumentationen
antyder derimod kraftigt, at uligheden buldrer derudaf. Vi er ikke ved
afgrundens rand endnu, men vi har kurs mod den, og vi kan se den. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Så vidt min kritik
af Ploug. Lad mig, for at fuldende billedet af artiklen fra Information,
afslutte med at citere Ploug for, hvad jeg mener er skarpe og relevante
iagttagelser, nemlig de forslag som Ploug har til at modvirke stigende ulighed
for fremtiden: Mere lighed gennem overførselsindkomster. Mere lighed gennem
uddannelse. Mere lighed gennem skattesystemet. Og mere lighed gennem en
forbedring af fagbevægelsens mulighed for at rekruttere medlemmer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Jeg afslutter
dette indlæg, hvor jeg startede. Med Marx. I sin tid forudså Marx stadigt
stigende ulighed. Han tog fejl. Det lykkedes arbejderne at organisere sig, og herved
mindske uligheden. I dag har vi svært ved at erkende den stigende ulighed,
samtidig med at den buldrer derudaf. Mon Marx alligevel skal ende med at få
ret? Det behøver ikke ske. Lad os bare iværksætte den gode Plougs plan, så sker
det ikke.</span><br />
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<br />
<h2 style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Efterskrift
(tilføjet 10. maj 2017)</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Siden jeg
afsluttede ovenstående blog-indlæg, er jeg blevet opmærksom på, at Niels Ploug i
Ugebrevet Mandag Morgen 3. maj 2017 har leveret tal, der skal vise, at den ene
rigeste procent i Danmark ikke har haft en indkomstfremgang, der overgår den ene
rigeste procent i USA. Jeg mener ikke den sammenligning er gyldig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Ploug måler
stigningen i den ene procents indkomst siden 1990. Det er en behændig måde at
undgå at efterprøve antagelsen om, at uligheden vokser med stigende hastighed i
Danmark. Plougs budskab i medierne har entydigt været, at uligheden ikke stiger
så dramatisk i Danmark som i andre lande. Men han efterprøver ikke sin egen hypotese.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Ved at iagttage
udviklingen i uligheden i Danmark på en lang række ulighedsmål, herunder stigningen
i den ene procents indkomst, kan man med det blotte øje konstatere, at
uligheden i Danmark begynder at stige hastigt fra år 2003. Hvis vi skal udtale
os om stigningstakten i uligheden i Danmark, skal vi altså måle fra år 2003. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">At måle fra år
1990 er forfejlet. Antag jeg ville postulere, at antal ofre under Anden
Verdenskrig som årligt gennemsnit var væsentligt mindre, end historiebøgerne
anslår (60 millioner på 6 år). Jeg kunne jo måle siden gennemsnittet 1919-1945…
Men det ville ikke være relevant, for Anden Verdenskrig startede først
i 1939. På samme måde er det ikke relevant at afprøve hypotesen om, at
uligheden buldrer derud i Danmark, når man inddrager årstal, hvor alle er enige
om, at uligheden ikke stiger, eller kun stiger langsomt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Og lad os så
sammenligne den rigeste procents indkomstfremgang i henholdsvis Danmark og USA
siden 2003. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Ifølge data fra
World Income Database, kan vi regne os frem til, at den rigeste ene procent i
USA gik 18,6 procent frem i indkomst i perioden 2003-2010. I Danmark var stigningen 19,4 procent. Ser vi
på perioden 2003-2014 var stigningen i USA 28,1 procent. Vi mangler
(fuldstændig) sammenlignelige tal for Danmark, men hvis vi bruger Det
Økonomiske Råds opgørelse af den rigeste ene procents indkomstfremgang får vi
tallet 31,6 procent for perioden 2003-2014.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<br />
<h2>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Efter-efterskrift (tilføjet 16. maj 2017)</span></h2>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Jeg har nu læst
bogen Økonomisk ulighed i Danmark redigeret af Niels Ploug, der var anledningen
til de avisartikler jeg har taget under behandling i mit blogindlæg, og jeg er
noget overrasket over, at bogen ikke dokumenterer sin påstand (at uligheden
ikke stiger så meget i Danmark som i de fleste andre lande). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Bogen forholder
sig langt hen ad vejen kun til Danmark. Hvert kapitel forholder sig i en eller
anden udstrækning til Piketty, og efterprøver om de kan finde det samme mønster
i Danmark. Desværre er operationaliseringen ikke særlig god. Ofte måles der på
noget andet end Piketty måler på, og da de internationale data ikke holdes op
imod Danmark, bliver det til konklusioner uden belæg. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Kapitel 2 (indkomstfordelingen)
laver ingen international sammenligning. Kapitel 4 (lønudvikling) siger, at der
har været en mere afdæmpet ulighed i lønudviklingen i Danmark i forhold til de
øvrige OECD lande, men vi får aldrig at vide, hvad lønudviklingen har været i
disse OECD lande. Desuden er de anvendte data, når det gælder direktørlønninger,
meget gamle og derfor uanvendelige til at konkludere, hvad der er sket de
sidste 10 år. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Kapitlet om arv
siger, at det er meget svært at måle, og at vi i øvrigt må forvente at arv FOR
FREMTIDEN kommer til at øge uligheden betydeligt. Kapitlet om indkomstskatterne
GENFINDER den samme tendens som Piketty sporer internationalt (skatternes omfordelende
effekt er faldende). Kapitlet om ”multidimensional omfordeling” er meget
spændende (skrevet af Gösta Esping-Andersen), men handler mest om
velfærdsstaten i 1990’erne (altså før uligheden satte ind). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<br /></div>
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 6pt 0cm;">
<i><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;">Stor
tak til Stud. Scient. Pol. Rie Wiarda der har rettet og kommenteret dette
indlæg, og herved forbedret læseoplevelsen betydeligt.</span></i></div>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<u>Hvis du vil læse mere:</u><br />
<br />
Her på bloggen har jeg skrevet indlægget <a href="http://magtogpenge.blogspot.dk/2016/05/sa-meget-er-uligheden-steget-i-danmark.html">Så meget er uligheden steget i Danmark</a>, der med udgangspunkt i (næsten) alle tænkelige ulighedsmål underbygger præmissen for nærværende blogindlæg, nemlig at uligheden "buldrer derudaf", og stiger mere end i andre lande.<br />
<br />
Faktisk er stigningstakten i topindkomsterne så stor, at hvis det bliver ved, vil vi have samme ulighed som USA har i dag i året 2049. Der skriver jeg om her: <a href="https://piopio.dk/uligheden-i-danmark-er-pa-vej-til-at-indhente-uligheden-i-usa/">Uligheden i Danmark er på vej til at indhente uligheden i USA</a>.<br />
<br />
Endelig vil jeg også henvise til det indlæg, jeg citerer ovenfor, der viser noget om, hvor skævt fordelingen af den stigende produktion har udviklet sig det seneste år: <a href="http://piopio.dk/de-rigeste-har-faet-300-gange-sa-meget-som-de-fattigste/">De rigeste har fået 300 gange så meget som de fattigste</a>. Her dokumenterer jeg at de rigeste lægger beslag på en stadig større del af den samlede indkomst.<br />
<br />
<div id="8" style="color: #2a2c2e; font-family: "Roboto Slab", georgia, times, serif; margin-bottom: 1em; position: relative;">
<i>"– Fra 1990 til 1995 fik de rigeste ti procent 300 kroner, hver gang de fattigste fik 100 kroner.</i></div>
<div id="9" style="color: #2a2c2e; font-family: "Roboto Slab", georgia, times, serif; margin-bottom: 1em; position: relative;">
<i>– Fra 1995 til 2003 fik de rigeste ti procent 1.400 kroner, hver gang de fattigste fik 100 kroner.</i></div>
<div id="10" style="color: #2a2c2e; font-family: "Roboto Slab", georgia, times, serif; margin-bottom: 1em; position: relative;">
<i>– Fra 2003 til 2015 fik de rigeste ti procent 31.000 kroner, hver gang de fattigste fik 100 kroner."</i></div>
<br />
<br />
<br />Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-156469150460270052017-02-18T18:55:00.000+01:002017-02-19T12:48:32.065+01:00Hvorfor oplever vi konstant stigende ulighed? Thomas Piketty afkodet<div align="center" class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Du har måske købt, eller i hvert fald hørt om, Thomas
Pikettys bog Kapitalen i det 21. århundrede, men aldrig fået den læst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Du er ikke den eneste. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Selvom bogen er velskrevet, er den ustruktureret. Dens budskab
og argumentation fremkommer spredt over de knap 700 sider. Man bliver nødt til
at læse hele bogen, for at finde ud af, hvad den handler om. Og dernæst læse
den igen, for at kunne sammenstykke argumentationen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det har jeg gjort. Så behøver du ikke. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">I dette indlæg afkoder jeg Thomas Piketty. Hvad handler
bogen om? Hvad handler den ikke om? Hvad er det for hidtil usete økonomiske
sammenhænge, Piketty mener at have afdækket? Hvilket belæg har han for sine
påstande? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">NB: Min gennemgang afsluttes med et appendiks, der temmelig
grundigt underbygger en central påstand hos Piketty, som han selv undlader at
dokumentere; nemlig at de store lønstigninger til erhvervslivets topledere, ikke
kan retfærdiggøres med, at disse topledere skaber mere værdi til samfundet. <o:p></o:p></span></div>
<div align="center" class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: center;">
<v:shapetype coordsize="21600,21600" filled="f" id="_x0000_t75" o:preferrelative="t" o:spt="75" path="m@4@5l@4@11@9@11@9@5xe" stroked="f">
<v:stroke joinstyle="miter">
<v:formulas>
<v:f eqn="if lineDrawn pixelLineWidth 0">
<v:f eqn="sum @0 1 0">
<v:f eqn="sum 0 0 @1">
<v:f eqn="prod @2 1 2">
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelWidth">
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelHeight">
<v:f eqn="sum @0 0 1">
<v:f eqn="prod @6 1 2">
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelWidth">
<v:f eqn="sum @8 21600 0">
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelHeight">
<v:f eqn="sum @10 21600 0">
</v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:f></v:formulas>
<v:path gradientshapeok="t" o:connecttype="rect" o:extrusionok="f">
<o:lock aspectratio="t" v:ext="edit">
</o:lock></v:path></v:stroke></v:shapetype><v:shape alt="https://static1.salling.dk/73473-thickbox_default/kapitalen-i-det-21-arhundrede.jpg" id="Billede_x0020_7" o:spid="_x0000_i1028" style="height: 312.75pt; mso-wrap-style: square; visibility: visible; width: 346.5pt;" type="#_x0000_t75">
<v:imagedata cropbottom="11158f" cropleft="12273f" cropright="12254f" croptop="17361f" o:title="kapitalen-i-det-21-arhundrede" src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image001.jpg">
</v:imagedata></v:shape><span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWAWCWrdBWodEJ3xRnb0YnzWHhPNmRH3doCZQ7ZK38m0qffSs6WNYkheuY24it-DvPNuknAFEtgzpsok52X4Di5kHRiR8MoEl6ZUfRLA5ZNcJzlO-FurEw6V4JzF9ZbDFZtusHIJeZ_cGS/s1600/kapi9.PNG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="311" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWAWCWrdBWodEJ3xRnb0YnzWHhPNmRH3doCZQ7ZK38m0qffSs6WNYkheuY24it-DvPNuknAFEtgzpsok52X4Di5kHRiR8MoEl6ZUfRLA5ZNcJzlO-FurEw6V4JzF9ZbDFZtusHIJeZ_cGS/s400/kapi9.PNG" width="400" /></a></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det er nu tre år siden, at alle talte om Thomas Piketty.
Den franske økonom opnåede noget så sjældent blandt økonomer som stjernestatus
i medierne, og hans bog Kapitalen i det 21. århundrede blev en international
bestseller, da den udkom på engelsk i 2014. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">I bogen dokumenterer Piketty, at uligheden er stigende,
og hævder samtidig, at hvis vi ikke gør noget for at forhindre det, vil
uligheden blive ved med at stige. Piketty undersøger udviklingen i en række
tidligt industrialiserede lande, og på baggrund af sine omfattende historiske
data konkluderer han, at vi er på vej tilbage til den (ekstremt høje) ulighed,
der karakteriserede tiden før Første Verdenskrig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Budskabet der gennemsyrer hver eneste side af Kapitalen i
det 21. århundrede er, at den stigende ulighed ikke afspejler en retfærdig
fordeling af goderne. Den stigende ulighed er ikke udtryk for, at dem der yder
en indsats (dem der opfinder nyt, arbejder hårdt og skaber værdi) får en
belønning, der står mål med denne indsats. Det er de formuende (de virkelig
rige), der løber af med gevinsten. Og der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem
rigdom og skaberkraft. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Årsagen til den stigende ulighed skal findes i to
forhold. Dels at den økonomiske vækst er faldende, dels at værdien af den
samlede formue stiger relativt til værdien af den samlede produktion (værdien
af den samlede formue vokser hurtigere end nationalindkomsten). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Piketty kombinerer de to tendenser i udsagnet om at r
> g, hvilket vil sige, at så længe r (afkast af formue) er større end g
(økonomisk vækst), vil de rige (hvis indtægter i stor stil kommer fra afkast på
formue) øge deres formue hurtigere end den samlede produktion stiger, hvorved
de vil komme til at eje en stadig større del af formuen (Piketty, 2014: 36,
alle referencer er til den danske udgave). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Med denne forudsigelse, skriver Pikettys sig ind i samme
tradition som Karl Marx og Friedrich Engels, der i Det kommunistiske partis
Manifest fra 1848 forudså, at ejerskabet til produktionsmidlerne ville blive
koncentreret hos stadig færre personer. ”Bourgeoisiet (borgerskabet/kapitalisterne,
red.). samler mere og mere produktionsmidlerne, ejendomsbesiddelsen og
befolkningen, som før var splittet. Det har klumpet befolkningen sammen,
centraliseret produktionsmidlerne og koncentreret ejendommen i hænderne på
ganske få.” <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Modsat Marx og Engels, mener Piketty ikke, at der findes
en irreversibel (uafvendelig) lovmæssighed indbygget i det kapitalistiske
system, der driver uligheden op. Den stigende ulighed er ifølge Piketty
historisk betinget, da ulighed er et produkt af menneskelige handlinger,
hvorfor det er muligt at vende udviklingen inden katastrofen (revolutionen?)
indtræffer. De sidste kapitler af Kapitalen i det 21. århundrede dedikerer
Piketty til at beskrive de tiltag, der kan reducere uligheden (progressiv
beskatning, arveafgift og formueskat). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Pikettys indvending mod Marx, er værd at lægge mærke til.
Den afslører nemlig, hvad Piketty selv flere gange har givet udtryk for, nemlig
at Kapitalen i det 21. århundrede i højere grad er en historiebog (idet den betragter
den økonomiske udvikling som konsekvenserne af menneskers ikke altid
forudsigelige handlen), end den er en økonomibog, der udlægger økonomiske
lovmæssigheder. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det epokegørende ved bogen er, at den præsenterer læserne
for ny historisk viden om ulighedens udvikling. Vi forelægges tidsserier, der
måler indkomstulighed og formueulighed, i nogle tilfælde så langt tilbage som
til den franske revolution. Hermed bliver det muligt, at studere langsigtede
sammenhænge, som hidtil har forbigået økonomernes blik. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Med Pikettys egne ord: ”Denne bog har især fokus på
udviklinger over lang tid og grundlæggende bevægelser, der oftest kun kan
vurderes over perioder på 30-40 år eller mere. Det gælder fx den strukturelle
stigning i kapital/indkomst-forholdet i Europa siden Anden Verdenskrig, der nu
har stået på i snart 70 år, og som det var umuligt at se lige så tydeligt for
bare 10 eller 20 år siden på grund af forskellige samtidige udviklinger (og på
grund af manglende data)” (Piketty, 2014: 293). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Piketty gør selv et stort nummer ud af, at tage forbehold
for nøjagtigheden af de historiske tal, men der er generel enighed om, at det
netop er disse tidsserier, der berettiger bogens status som epokegørende.
Debatten om ulighedens betydning har indtil fornylig i høj grad været præget af
spekulation, ideologi om man vil. Men navnligt i dette årti, er der kommet en langt
stærkere eksponering af empirien omkring ulighed. Det er blevet dokumenteret at
uligheden blandt de tidligt industrialiserede lande er stigende, og her står
Kapitalen i det 21. århundrede som et fyrtårn. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Man behøver ikke læse alle knap 700 sider i bogen, for at
få et kendskab til den historiske udvikling. De data som Piketty anvender, er offentligt
tilgængelige på World Wealth & Income Database (wid.world), der netop er
blevet opdateret, og har fået et brugervenligt interface. Hvad man får ud af at
læse bogen, er en hel del kontekst, der gør det nemmere at forholde sig til
udviklingen, samt et bud på, hvordan tallene skal forstås.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Navnligt det sidste – hvordan det hele skal forstås – er
det kontroversielle. Det er her bemærkelsesværdigt, hvor forsigtig Piketty er
med at konkludere. Teksten er på den ene side præget af, at Piketty som økonom
gerne vil udlede nogle tendenser, der helst skal sættes på formel, men på den
anden side må han, efter at være sprunget ud som historiker, være ydmyg og
påpasselig med at ikke at generalisere for groft på det usystematiske kaos, som
historien er. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Forsigtighed til trods er der ingen tvivl om, at det er
Pikettys overordnede hypotese, at kombinationen lav vækst og stigende formuer fører
til ulighed. Der er også kræfter, der trækker i retning af mindre ulighed, men
jo mere uhindret vi kan handle kapital, jo stærkere virker de kræfter, der
trækker i retning af øget ulighed (Piketty, 2014: 37). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Men hvis den lave økonomiske vækst, er årsagen til den
stigende ulighed, hvad er så årsagen til den lave vækst? Spørgsmålet er
påtrængende idet, det er almindligt anerkendt, at en vis grad af ulighed er en forudsætning
for vækst, eftersom uligheden sikrer det økonomiske incitament til at arbejde.
Blandt regeringspartierne i Danmark (Venstre, Liberal Alliance og
Konservative), er det endog opfattelsen, at øget ulighed vil bidrage positivt
til væksten.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Her står det klart, at Piketty (der har været rådgiver
for de franske socialdemokrater) er uenig med de danske regeringspartier
vedrørende kausaliteten (årsagssammenhængen) mellem ulighed og vækst. Piketty
ser, at den lave vækst skaber ulighed, ikke at ulighed skaber høj vækst.
Sidstnævnte antagelse står i øvrigt i kontrast til den historiske udvikling
bogen dokumenterer. Uligheden er stigende, mens væksten er faldende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Ikke desto mindre, når det kommer til at angive årsagerne
til vækst, er Piketty tilbageholdende. Vækst afhænger, ifølge Piketty, af
”millioner af sociale, økonomiske, kulturelle, psykologiske og demografiske
forhold, der kan variere kraftigt over tid, og fra land til land” (Piketty,
2014: 206). Så kan det ikke siges tydeligere: Kapitalen i det 21. århundrede handler
ikke om årsagerne til vækst, men om konsekvensen af den lave vækst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Årsagerne til vækst hos Piketty er så komplekse, at han i
praksis betragter væksten som bestemt af teknologiens udvikling, og dermed
eksogent givet (bestemt af forhold som ikke indgår i analysen). At væksten er
aftagende og for fremtiden forventes at lægge på mellem 1-1,5 % som årligt
gennemsnit, er en fundamental præmis for hele analysen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Fokus i bogen er altså ikke væksten, men udviklingen i
formuernes størrelse og afkastet af disse formuer. Her har det vakt lidt
forvirring, at Piketty sætter lighedstegn mellem kapital og formue. For en
økonom giver ordet kapital associationer til den fysiske kapital, der parret
med arbejdskraft indgår som de to vigtigste komponenter i skabelsen af
produktionen. Kapital kan også referere til noget mere abstrakt som magt, sådan
som Marx og navnlig Bourdieu anvender begrebet. Men hos Piketty betyder kapital
ganske simpelt værdien af alle de aktiver, der kan prissættes, om det så er
maskiner, aktier, kunstværker eller bygninger. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Piketty observerer, at værdien af den samlede formue var
høj i perioden forud for 1914. Typisk i størrelsesordenen 6-7 gange
produktionens størrelse (målt i nationalindkomsten) for lande som Tyskland,
Frankrig og Storbritannien. Fra Første Verdenskrig til 1980 har formuens
størrelse relativt til produktionen været væsentligt lavere, typisk omkring 3-4
gange produktionens størrelse. Udviklingen er opsummeret på nedenstående graf
fra den engelske udgave.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjr5KJQGIkaLB0ffYWmvXC2YASGPiz4IaktxLUJE6gd_1UtGYh8cjv1NiLvdeEvpam0s9dBkotmmULbo6th8h2alB2A2-hkYvQNj7x6B7jvDW6uxPYysA_5Cjg0Kavl5K0rFtLyLzciOezh/s1600/kapi2.gif" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="420" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjr5KJQGIkaLB0ffYWmvXC2YASGPiz4IaktxLUJE6gd_1UtGYh8cjv1NiLvdeEvpam0s9dBkotmmULbo6th8h2alB2A2-hkYvQNj7x6B7jvDW6uxPYysA_5Cjg0Kavl5K0rFtLyLzciOezh/s640/kapi2.gif" width="640" /></a></div>
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;"><v:shape alt="Billedresultat for capital in 21st century 4.5" id="Billede_x0020_1" o:spid="_x0000_i1027" style="height: 306.75pt; mso-wrap-style: square; visibility: visible; width: 466.5pt;" type="#_x0000_t75">
<v:imagedata o:title="Billedresultat for capital in 21st century 4" src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image002.gif">
</v:imagedata></v:shape></span><span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Med denne tidsserie dokumenterer Piketty en udvikling,
der hidtil har været overset i økonomividenskaben. Men hvad er årsagen, og hvad
indebærer det for uligheden?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det sidste først: Når formuerne stiger i værdi i forhold
til produktionen, stiger også formueafkastet i forhold til produktionen, i
hvert fald hvis afkastet i procent af formuen antages at være det samme. Det er
det imidlertid ikke. I takt med at formuens værdi stiger, falder afkastet i
procent af formuen. Imidlertid falder afkastet ikke nær så meget, som formuen
stiger, og på den måde øges formueafkastet alligevel som følge af formuernes
stigende værdi (Piketty, 2014: 229). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det betyder på kort sigt, at indkomstuligheden vil stige,
idet de i forvejen formuende vil opnå større indkomster fra afkastet af deres
formue, og på længere sigt vil det også medføre større formueulighed, da de
allermest formuende formodes at bruge deres voksende indtægter på, at erhverve
sig en endnu større andel af formuen. Dette vil igen føre til større
indkomstulighed, og heraf afledt større formueulighed og så videre. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Stigende lønspredning bidrager også til øget
indkomstulighed. I de europæiske lande er det i høj grad øget formueafkast, der
har ført til øget indkomstulighed. I USA har en ekstrem stigning i topledernes
lønninger i særlig grad bidraget til den stigende indkomstulighed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Ifølge den seneste opdatering på World Wealth and Income
Database lagde den rigeste procent i USA beslag på 8,3 % af den samlede
produktion i 1978 (hvilket var et historisk lavpunkt). I 2015 var det tal steget
til 22 % (kun overgået af året 2007, hvor den rigeste procents andel af den
samlede indkomst var 22,5 %). Denne udvikling i indkomstulighed kan ikke
forklares med stigende formueafkast alene, men skyldes altså også, at netop
denne indkomstgruppe har fået eksorbitante (overdrevene) lønstigninger og
skattelettelser siden midten af 1980’erne. Der har som nævnt også været ganske betydelige
lønstigninger for topledere i Europa, men disse lønstigninger har ikke været på
nær samme niveau som i USA (Piketty, 2014: 159). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det står hermed klart, at når Piketty taler om øget
ulighed, taler han i lige så høj grad om stigende indkomstulighed som
formueulighed. Når hans bog i højere grad beskæftiger sig med formuer frem for
indkomster, skyldes det at formueligheden er en vigtig årsag til
indkomstuligheden. Men hvad er egentlig årsagen til formuernes stigende værdi,
og at lønspredningen er steget (som tilfældet er)?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Når formuernes værdi var så lave i 1950, skyldes det den
destruktive effekt af Anden Verdenskrig og den høje inflation i efterkrigstiden.
Når formuernes værdi var så høje i år 2000, skyldes det blandt andet privatiseringer,
der gjorde det muligt at byde priserne op (Piketty, 2014: 146), hvilket igen
var muligt på grund af den stigende private opsparing (Piketty, 2014: 190). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Og årsagen til den stigende private opsparing?
”Opsparingsadfærd og indstilling til fremtiden kan ikke opsamles i et enkelt
parameter”, skriver Piketty. Vi må ganske simpelt betragte opsparingsadfærden
som en historisk realitet (Piketty, 2014: 368-369). For Piketty er en opsparing
af samme størrelse som før 1914 det normale, og hvad vi ser nu er en
tilbagevenden til hvad han karakteriserer som det normale (Piketty, 2014: 195).
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det er påfaldende, at Piketty ikke inddrager den stigende
indkomstulighed som forklaring på den stigende private opsparing. Det er
velkendt, at jo højere indkomst du har, jo større andel af din indkomst sparer
du op. Eftersom de allerrigestes andel af indkomsterne er øget på bekostning af
den øvrige befolknings, fremkommer der dermed en oplagt forklaring på den
stigende opsparing. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Når lønningerne er blevet mere ulige, og det navnlig i
USA, skyldes det blandt andet, at lovgivningen har tilladt det. Tidligere
sikrede lovgivningen en langt højere mindsteløn end i dag (Piketty, 2014: 316).
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det er også værd at nævne, hvad der ikke er årsag til
stigende lønulighed. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Marx antog, at arbejdernes kvalifikationer ville blive
overflødiggjort af teknologiens udvikling, hvad der ville svække arbejderens position
i lønforhandlingerne og dermed bidrage til uligheden. I dag er det den udbredte
opfattelse, at den teknologiske udvikling har ført til, at arbejdernes
kvalifikationer har større betydning, og at arbejderne i kraft af deres
kvalifikationer bedre kan forhandle deres lønninger op, og dermed mindske
uligheden. Piketty mener også, at uddannelse medvirker til at modvirke ulighed,
men konstaterer at der ikke er indtruffet nogen færdighedsforskydning, der kan
forklare den stigende ulighed. Uligheden er steget på trods af lønmodtagernes
høje uddannelsesniveau. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">I forbindelse med den stigende lønulighed, ville det være
oplagt at nævne fagforeningernes svækkelse (faldende organiseringsgrad), der
har gjort det sværere for lønmodtagerne at forhandle løn, men det lægger bogen
ikke vægt på. For Piketty er det vigtigt at holde fokus på, at indkomstuligheden
er tiltaget, fordi en lille gruppe øverst i indkomsthierarkiet, har fået meget
store lønstigninger. Og det uretmæssigt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Man ser i de rige lande, at de højeste indkomsters indtægter
er steget i takt med, at marginalskatten er sat ned (det er navnlig USA og
Storbritannien, der har oplevet et dramatisk fald i marginalskatten). En
forklaring kunne være, at de lavere skatter har betydet, at toplederne har øget
deres arbejdsudbud. Men det er ikke tilfældet. I stedet mener Piketty, at
faldet i marginalskatten har gjort det mere attraktivt for toplederne at
forhandle en høj løn hjem. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">”I perioden 1950-70 havde en amerikansk eller britisk
leder ingen større interesse i at kæmpe for at få en lønstigning, og de
forskellige involverede parter var mindre villige til at give ham den, for
80-90 % af lønstigningen ville under alle omstændigheder gå direkte i
statskassen. Fra og med 1980’erne er der helt andre spilleregler, og alt tyder
på, at lederne er begyndt at gøre sig betragtelige anstrengelser, for at
overbevise de forskellige parter om, at de skal tildeles ikke mindre
betragtelige lønstigninger. Eftersom det er meget vanskeligt at måle en topleders
bidrag til sin virksomhed, og eftersom der hersker megen indavl i lønudvalgenes
sammensætning, har toplederne haft relativt let ved at overbevise de pågældende
parter om, at de fortjente disse lønstigninger”. Det gjorde de bare ikke, insisterer
Piketty, der afviser en sammenhæng mellem stigende lønninger til topledere og
stigende produktivitet, med henvisning til, at væksten ikke er steget mere i
USA og Storbritannien end i Tyskland, Frankrig, Danmark eller Sverige (Piketty,
2014: 521-522).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Hermed er essensen af Piketty opsummeret. Uligheden
stiger. De i forvejen rige kommer til at lægge stadig større beslag på både
indkomst og formue. Uligheden kan ikke retfærdiggøres med henvisning til, at de
rige bidrager mere til produktionen. Uligheden er derimod et resultat af, at vi
ikke længere gør noget for at modvirke den. De rige bliver rigere, fordi de er
rige i forvejen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Dem med store formuer har større kapitalafkast, end dem
med små formuer. Dem med store formuer bruger en større del af deres formueafkast
på at anskaffe sig mere formue, end dem med små formuer. På den måde bliver de
rige rigere, mens de meget rigere bliver ekstremt meget rigere. Hvis ikke
udviklingen imødegås med politisk handling, risikerer vi snart at befinde os i
et samfund, hvor formuen ejes af ekstremt få. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Og hvem er i øvrigt de meget rige, der alene gennem deres
formueejerskab bliver endnu rigere mens du læser dette? Kineserne er, takket
være deres store handelsoverskud, i fuld gang med at opkøbe aktiver i hele
verden. Det er dog et projekt, der stadig har lange udsigter. Piketty vurderer
det som mere sandsynligt, at det er milliardærer og fonde fra de
olieproducerende lande, der vil ende med, at blive ejere af de europæiske formuer
(Piketty, 2014: 472-473). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">På det personlige plan håber jeg, at det vil blive
nordmændene, frem for saudiaraberne, der opkøber Danmark.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Under alle omstændigheder vil det ikke være godt for den
økonomiske vækst, hvis ejerskabet af aktiverne i udpræget grad falder på
udenlandske hænder. Selvom bogen ikke beskæftiger sig systematisk med årsagerne
til vækst, slår Piketty alligevel fast, at økonomier i lande hvis
investeringer er tilvejebragt udefra, vokser langsommere i forhold til
økonomier i lande, der har skabt deres investeringer selv. Et forhold der kan
forklares med, at overskuddet fra udenlandske investeringer ofte trækkes ud af
landet, frem for at geninvesteres i det pågældende land. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Piketty forestiller sig ikke, at en situation med
udenlandsk ejerskab kan være politisk holdbar. ”Ulighed i ejerskab og kapital
er allerede svær at acceptere og organisere på en fredelig måde inden for
rammerne af nationens fællesskab. I international skala er det næsten umuligt
(medmindre man forestiller sig et politisk dominansforhold af kolonial art)”
(Piketty, 2014: 80-81). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Hvad kan der gøres for at forhindre denne udvikling?
Kapitalen i det 21. århundrede ruller ikke sine dystre fremtidsscenarier ud,
uden også at give instruktioner i at undgå dem. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Den progressive beskatning skal genindføres. I dag
beskattes topindkomster regressivt. Det vil sige, at de allerrigeste reelt
betaler en mindre skatteprocent end almindelige lønmodtagere (fordi hovedparten
af deres indkomst er formueafkast, der beskattes lavere end arbejdsindkomst)
(Piketty, 2014: 508). Piketty foreslår i stedet beskatning på de allerhøjeste
indkomster på 80 %, som det var tilfældet i USA og Storbritannien i den
umiddelbare efterkrigstid (Piketty, 2014: 524). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Dernæst skal formuer beskattes i højere grad. En engangsbeskatning
af formuer, ligesom i Frankrig efter Anden Verdenskrig, hvor de største formuer
blev beskattet med 25 %, kan være en hurtig løsning på problemet med al for
stor formuekoncentration (og samtidig løse problemet med de vestlige landes
ophobede statsgæld). For at hindre formuekoncentrationen i at gentage sig, skal
der også indføres en lav men progressiv løbende beskatning af formuerne
(Piketty, 2014: 558). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Endelig skal der indføres arveafgifter og regler, der
hindrer at enorme formuer får lov til at akkumulere uendeligt over
århundrederne. Over halvdelen af verdens topmilliardærer er kommet til deres formue
via arv, fastslår Piketty (Piketty, 2014: 455). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det gælder for alle Pikettys forslag, at de er nærmest
umulige at implementere, uden internationalt fodslag. Der ligger formuer
placeret i skattely svarende til mindst 10 % af verdens BNP, og det kræver
internationalt samarbejde at få dem opsporet (Piketty, 2014: 476). Ingen åben
økonomi kan indføre den ifølge Piketty nødvendige progressive beskatning alene.
Og beskatning på formuer, der nemt kan flyttes fra land til land, kan kun lade
sig gøre gennem formaliseret internationalt samarbejde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Kapitalen i det 21. århundrede er dermed en bog, der
minder os om, at tidens problemer kræver internationale løsninger. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div align="center" class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: center;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 36pt; line-height: 150%;">APPENDIKS:<o:p></o:p></span></div>
<div align="center" class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: center;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 36pt; line-height: 150%;">Har toplederne fortjent deres lønstigninger?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">I USA var en topleders løn før 1970 i gennemsnit 20 gange
større end en almindelig arbejders løn. I dag er topledernes gennemsnitsløn 300
gange en arbejders løn. Finansfolk på Wall Street er endnu bedre lønnet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Thomas Piketty afviser, at denne ulighed kan
retfærdiggøres. Der er intet belæg for, at toplederens produktivitet skulle
være 15 gange højere end for 50 år siden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det er for så vidt korrekt, at der ikke kan fremlægges
belæg for, at toplederne er deres løn værd, eftersom deres produktivitet ikke
er direkte målbar. Men Piketty kunne have besværet sig mere med at levere argumenter,
der taler imod, at toplederne skulle være deres løn værd. Vi får ikke noget at
vide om, hvad der har ført til de ekstraordinære lønstigninger i USA. Det er bemærkelsesværdigt,
når man betænker, at det er bogens underliggende præmis, at den stigende ulighed
ikke kan retfærdiggøres. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Den historiske kontekst vedrørende lønstigningerne blandt
toplederne i USA er til gengæld blevet belyst af tidligere arbejdsminister
(under Clinton) Rober Reich, i dennes bog Saving Capitalism, der udkom i 2016.
Reichs gennemgang afslører et forløb, der ikke involverer stigende produktivitet
som forklaring på lønstigningerne, og medvirker dermed til at underbygge Pikettys
relevans. <o:p></o:p></span></div>
<div align="center" class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: center;">
<v:shape alt="http://www.nationofchange.org/wp-content/uploads/2016/05/reichbook1.jpg" id="Billede_x0020_2" o:spid="_x0000_i1026" style="height: 464.25pt; mso-wrap-style: square; visibility: visible; width: 281.25pt;" type="#_x0000_t75">
<v:imagedata o:title="reichbook1" src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image003.jpg">
</v:imagedata></v:shape><span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA9bW9VF6eXulXoJlqsle7uE3dFSzWb4AAnmWT7Lolk6lc8A6lws-yB5PrWIJ6FOGWsqB9o3b7kA1PvHBRO-o7ETsp0AVrFjrF9jMV6m5W88oRL81uHNHMIJsBbgvy5G-6SkEYeTpyGAIR/s1600/kapi3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA9bW9VF6eXulXoJlqsle7uE3dFSzWb4AAnmWT7Lolk6lc8A6lws-yB5PrWIJ6FOGWsqB9o3b7kA1PvHBRO-o7ETsp0AVrFjrF9jMV6m5W88oRL81uHNHMIJsBbgvy5G-6SkEYeTpyGAIR/s640/kapi3.jpg" width="386" /></a></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Hvis de store selskabers indkomst steg i samme takt som
topledernes lønninger, ville det kunne tolkes, som at toplederne var deres løn
værd. Men alene i perioden 1993-2013 er andelen af de store firmaers indkomst,
der blev brugt til aflønning af topledere tredoblet (fra i gennemsnit 5 % til
15 %). Toplederne dræner altså i stigende grad virksomhederne for ressourcer
frem for at tilføre dem ressourcer (Reich, 2016: 98). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">En topleders løn afhænger i høj grad af, hvorledes
virksomhedens aktiekurser udvikler sig. Ikke mindst fordi mange får udbetalt en
stor del af deres løn i aktier. Topledere har dermed en stærk interesse i at få
aktiekurserne til at stige.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Men er det et problem?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Det er muligt for en topleder, at lade den virksomhed de
arbejder for, opkøbe virksomhedens egne aktier. Det får aktiekurserne til at
stige (bemærk at almindelige aktiekøbere ikke ved, at den stigende
efterspørgsel på aktier skyldes, at virksomheden køber sine egne aktier). Herefter
sælger toplederen sine private aktier. To fluer med et smæk. Aktiekurserne
stiger til bestyrelsens tilfredshed, og man scorer kassen på sit private aktiesalg.
Lyder det som insiderhandel? Denne praksis var da også ulovlig frem til 1982,
hvorefter den blev gjort lovlig af Reagan-administrationen (Reich, 2016: 101).
Det er det, der kaldes deregulering af finanssektoren. Og det har intet med
produktivitet at gøre. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Den kendte lærebogsforfatter, økonomen Greg Mankiw,
forklarer topledernes høje lønninger med, at de skaber værdi for aktionærerne
(Reich, 2016: 98). Men selvom toplederne er gode til at få aktiekurserne til at
stige kortvarigt, så viser studier over en længere tidshorisont, at de 150
firmaer med de højest lønnede topledere i gennemsnit udbetalte 10 % mindre i
aktionærudbytte end andre firmaer i samme branche (Reich, 2016: 104).
Sammenhængen er oplagt. Jo mere der skal betales til toplederne, jo mindre er
der til aktionærerne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Man kan undre sig over, at aktionærerne ikke blokerer for
topledernes lønstigninger. Forklaringen er simpel. Det kan de ikke. Det sørger
USA’s lovgivning for. Til eksempel har aktionærerne i australske firmaer
mulighed for at blokere for ublu direktørlønninger, hvorfor topledernes
lønninger i Australien ”kun” er 70 gange højere end en almindelig arbejders løn
(modsat 300 gange højere i USA) (Reich, 2016: 100). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Der er altså ikke meget, der tyder på, at de høje lønninger
kan retfærdiggøres med, at toplederne tilfører virksomheden eller samfundet
mere værdi end førhen. Måske tværtimod. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Reich påviser, hvorledes de høje direktørlønninger har
medført en ændring i måden, hvorpå de store virksomheder drives. Når en topleders
lønbonus afhænger af det årlige driftsresultat, giver det vedkommende et incitament
til at rationalisere virksomheden (at fyre folk), frem for at satse på
forskning og udvikling (at investere). Tidligere, før de ekstreme lønstigningers
tid, geninvesterede virksomhederne en støre andel af deres overskud end de gør
i dag (Reich, 2016: 102). Investeringer er – per definition – kilden til
økonomisk vækst, så måske er de store lønstigninger årsagen til den aftagende
vækst?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Hvis toplederne ikke er deres lønstigninger værd, hvad er
så grunden til, at de har fået dem? Her kan Pikettys svar have relevans. De
voldsomt sænkede marginalskatter i 1980’erne øgede incitamentet til
lønstigninger, og eftersom toplederne er en lille indavlet gruppe (Pikettys
udtryk, ikke mit), er der i virkeligheden tale om, at toplederne har doneret
hinanden lønstigningerne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Men hertil skal lægges, at toplederne faktisk besidder
nogle kvalifikationer, der gør dem særdeles værdifulde for de virksomheder, der
betaler deres lønninger. Nutidens topledere er ikke kun forretningsmænd, de er
magthavere. Bestyrelsen ansætter ikke kun sine direktører for at lede
virksomheden, men også fordi de har midlerne til at påvirke lovgivningen i
virksomhedens favør. Nu er vi fremme ved den centrale pointe i Robert Reichs bog
Saving Capitalism. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Reich påpeger et sammenfald mellem, at de rigeste i USA
får en stadig større bid af samfundskagen, og den stigende grad af succesfuld
lobbyisme, der har givet de store virksomheder og Wall Street indflydelse på
lovgivningen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Årsagen til den stigende ulighed skal ifølge Reich først
og fremmest findes i, at spillereglerne for virksomhederne er blevet ændret.
Det skal ikke forstås sådan, at vi er gået i retning af et mere frit marked.
Reich afviser selve termen ”det frie marked”. Markedet er skabt af mennesker
gennem lovgivning. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Er anti-trust lovgivning (lovgivning mod monopoler)
udtryk for mere eller mindre frihed? Det er frihed for forbrugerne, men det er samtidig
et indgreb i de store virksomheders frihed. Når nogen taler om det frie marked,
vil Reich spørge, frit for hvem? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Siden Ronald Reagans tid, er friheden tippet til fordel
for de store virksomheder. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">De store virksomheder har fået indflydelse på den
amerikanske lovgivning af flere grunde. Mest indlysende er donationerne til de
to store partier i amerikansk politik. Men bemærk at der også er givet
donationer til dommere (der i mange tilfælde vælges direkte i USA). Læg dertil virksomhedernes
lobbyisme i Washington, samt det faktum at der er overlap mellem topledere og
politikere (således at mange politikere før og/eller efter de har tjent som
ministre eller ledende embedsmænd, beklæder stillinger i store finansielle
virksomheder, først og fremmest Goldman Sachs) (Reich, 2016: introduction,
chapter 1, 2 and 3). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Reich giver en række konkrete eksempler på konsekvensen
af virksomhedernes indflydelse på lovgivningen: <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Patenter kan forlænges i princippet i det uendelige. Man
skal blot ændre marginalt i sit produkt, og ansøge om et nyt patent, når det
gamle er udløbet (Reich, 2016: 21-23). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Intellektuel copyright udstrækkes løbende så de ganske
simpelt ikke løber ud, - en lovgivning der direkte har til formål at beskytte
Disneys varemærker (Reich, 2016: 26).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Kabelfirmaer har de facto fået monopol på at levere
internet, og firmaerne har flere steder fået presset lovgivning igennem, der
forbyder det offentlige at lægge fiberkabler. Konsekvensen er, at amerikanerne
har dyrere og dårligere internet end mange andre udviklede lande (Reich, 2016:
32). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Virksomheder kan slippe afsted med at lave kontrakter, hvor
kunderne fraskriver sig forbrugerrettigheder, som ellers er garanteret ved lov.
Hertil kommer kontrakter, der fratager kunderne retten til at klage, samt kontrakter,
der fratager kunderne retten til at handle hos konkurrenterne (Reich, 2016. 34,
55). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">De store virksomheder har presset mange stater til at
indføre lovgivning mod eksklusivaftaler samtidig med, at virksomhederne selv tvinger
deres medarbejdere til at underskrive aftaler, der forbyder de pågældende
medarbejdere at tage job hos konkurrenterne (Reich, 57).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Konkursloven er blevet ændret således, at topledernes
aktiver sikres i tilfælde af konkurs, mens arbejdernes løn og pension risikerer
at gå tabt. Konkurs er således i flere tilfælde blevet anvendt som et redskab
til at nedbringe arbejdsomkostningerne. Den konkursramte virksomhed er blevet
gendannet efter konkursen, nu med dårligere løn og vilkår for arbejderne og
bonus til toplederne (Reich, 2016. 61). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Den lader vi stå et øjeblik. Topledere har fået bonus for
at lade deres virksomheder gå konkurs. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Skattevæsnet er blevet stækket, således at der ikke kan
gennemføres tilstrækkelig kontrol og dermed korrekt opkrævning af skat (Reich,
2016: 70). Læseren bedes bemærke at lige præcis denne omstændighed får
uligheden til at se lavere ud, end den faktisk er, da vores viden om ulighedens
størrelse hovedsageligt beror på skatteopgørelser. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Endelig, og måske væsentligst, har de store virksomheder
i kraft af deres betydelige indflydelse på lovgivningsprocessen, fået fastsat
et loft over omfanget af bødestraf på insiderhandel og anden finansiel svindel,
hvilket i praksis indebærer, at det for virksomhederne er en simpel cost
benefit analyse der afgør, om det kan betale sig at bryde loven – hvilket alt
for ofte viser sig at være tilfældet (Reich, 2016: 75). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">For at opsummere: Man kan argumentere for, at det har
været god strategi for virksomhederne at forøge deres toplederes lønninger, når
man betænker de fordele, det har givet de store virksomheder i USA. Der er dog
næppe nogle af disse lovgivningstiltag, der har haft en gavnlig effekt på samfundsøkonomien.
Konsekvensen af lovgivningen har været forskydning af magt fra arbejdstagere
til arbejdsgivere, fra små virksomheder til store virksomheder, samt oprettelsen
af de facto monopoler, hvad der har svækket konkurrencen virksomhederne imellem.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Den svækkede konkurrence kan opsummeres i det forhold, at
der løbende over de sidste 40 år er blevet skabt færre og færre nye
virksomheder i USA, og at det samlede antal virksomheder i USA er faldet siden
Finanskrisen. Udviklingen fremgår af nedenstående figur fra Saving Capitalism,
der får lov at afslutte dette indlæg. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<v:shape id="Billede_x0020_4" o:spid="_x0000_i1025" style="height: 363.75pt; mso-wrap-style: square; visibility: visible; width: 466.5pt;" type="#_x0000_t75">
<v:imagedata cropbottom="4584f" cropleft="18631f" cropright="19638f" croptop="23099f" o:title="" src="file:///C:/Users/jens252a/AppData/Local/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image004.png">
</v:imagedata></v:shape><span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjpNq2zb3KsloiYRWlFwIXaGAt4myA50fJpEOk06VNu0kLx-nmBG_j8kLTVgQgBGsK0zirvPFIxy5ABD6MJCM87rfgQ5Zyb__oQUUs-IKnrwybltkAkb18H1iLS55-vPnLozg6K3uey-8kE/s1600/kapi6.PNG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="498" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjpNq2zb3KsloiYRWlFwIXaGAt4myA50fJpEOk06VNu0kLx-nmBG_j8kLTVgQgBGsK0zirvPFIxy5ABD6MJCM87rfgQ5Zyb__oQUUs-IKnrwybltkAkb18H1iLS55-vPnLozg6K3uey-8kE/s640/kapi6.PNG" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 12.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "arabic typesetting"; font-size: 18pt; line-height: 150%;">Stor tak til Stud. Scient. Pol. Rie Wiarda der har rettet
og kommenteret dette indlæg, og herved forbedret læseoplevelsen betydeligt. <o:p></o:p></span></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-30453314817755993872016-11-23T12:04:00.000+01:002016-11-23T12:04:13.211+01:00Faktatjek: Danmark har ikke verdens højeste skattetryk <div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 6pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 13pt; line-height: 150%;">Det er en myte, at Danmark opkræver verdens højeste skatter.<span class="apple-converted-space"> </span></span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 6pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 13pt; line-height: 150%;">Tidligere i år udtalte Jakob Ellemann-Jensen (V) i TV-avisen,
at danskerne var<span class="apple-converted-space"> </span><i>”verdens
hårdest beskattede arbejdstagere.”</i><span class="apple-converted-space"> </span>Det
kunne DR tilbagevise, for den skatteprocent som den enkelte betaler i skat, er
langt fra den højeste. Det er uanset om man måler gennemsnitsskatten (hvor
meget vi betaler i alt af vores indkomst) eller marginalskatten (hvad vi
betaler i skat på den sidst tjente krone). Og uanset om man ser på lavtlønnede
eller højtlønnede. Og uanset om det er enlige eller par, og om man har børn
eller ej. Og uanset om man tæller de indirekte skatter (moms og andre afgifter)
med eller ej.<span class="apple-converted-space"> </span></span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 6pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 13pt; line-height: 150%;">Konfronteret med fakta udtalte Jakob Ellemann-Jensen, at han
havde ment skattetrykket (der ikke måler hvad et individ betaler, men hvor
meget det offentlige i Danmark opkræver i skatter, afgifter og bøder målt i
forhold til produktionens størrelse). Med henvisning til størrelsen af skattetrykket
i Danmark i 2014 undgik han at blive stemplet som løgner.<span class="apple-converted-space"> </span></span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 6pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 13pt; line-height: 150%;">Det var også skattetrykket i 2014 som Ole Birk Olesen (LA)
henviste til, da han forleden satte spørgsmålstegn ved min faglige integritet i
et opslag på Facebook. Opslaget var en reaktion på min klumme i Netavisen Pio
”Afblæs myten om den store velfærdsstat”, hvor jeg efterviser, at Danmark ikke
har verdens højeste velfærdsudgifter, og afsluttede med en kommentar om, at
Danmark heller ikke har det højeste skattetryk.<span class="apple-converted-space"> </span></span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 6pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 13pt; line-height: 150%;">Ole Birk Olesen henviste til et notat fra Finansministeriet,
der viste at Danmark faktisk havde det højeste skattetryk i 2014. Dette notat
har også tidligere givet anledning til overskrifter om, at Danmarks skattetryk
var verdens højeste. For eksempel skrev Børsen tidligere i år:<span class="apple-converted-space"> </span><i>”Danmark har verdens højeste
skatter og afgifter. Men nu viser nye beregninger fra Finansministeriet, at
skattetrykket i Danmark faktisk reelt er langt højere, end de 45-50 pct., som
statistikken har vist i årevis.”</i></span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 6pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 13pt; line-height: 150%;">Jeg vender tilbage til Finansministeriets notat senere, men
først kunne det være interessant at spørge om, hvorfor både Jakob
Ellemann-Jensen, Ole Birk Olesen og Børsen valgte at forholde sig til Danmarks
skattetryk i lige præcis året 2014?</span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 6pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 13pt; line-height: 150%;">Når man måler skattetryk, skal man være opmærksom på, at der
er store udsving fra år til år, eftersom skatteindtægterne er afhængige af de
økonomiske konjunkturer. I 1995 var skattetrykket i Danmark 48,2 % af BNP, i
2015 var det 47,9 %, hvilket tilfældigvis også er gennemsnittet for hele
perioden 1995-2015.<span class="apple-converted-space"> </span></span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><o:p></o:p>
<o:p></o:p>
<o:p></o:p>
<o:p></o:p>
<o:p></o:p>
<o:p></o:p>
<o:p></o:p>
<o:p></o:p></span><br />
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 0cm; text-align: justify;">
<span style="color: black; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;">Prøv en gang, kære læser, at forestille dig, at det er dit
brændende ønske, at udbrede den opfattelse, at danskerne er verdens hårdest
beskattede arbejdstagere. Se nu på nedenstående tabel over skattetrykket i
Danmark. Hvilket årstal vil du vælge, som belæg for din påstand?</span></span><span style="color: black; font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Tabel 1: Skattetrykket i Danmark 1995-2015 i procent af BNP</span></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEioGg6oGrFzgnKOEM4utrRjzUZQaYKcvAiDz2VgkZMH4TsgIXVojfI9V8LdUMdCSvyTE5vHJ6f2mH-wO6GNdHkp7ZQ01XursmM08a0BeH7q2rZRP_4sGiYKCXMhRp7DU8jBAjzW0J4r5qKQ/s1600/skattetryk1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="298" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEioGg6oGrFzgnKOEM4utrRjzUZQaYKcvAiDz2VgkZMH4TsgIXVojfI9V8LdUMdCSvyTE5vHJ6f2mH-wO6GNdHkp7ZQ01XursmM08a0BeH7q2rZRP_4sGiYKCXMhRp7DU8jBAjzW0J4r5qKQ/s640/skattetryk1.png" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6pt;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Du valgte 2014, og du valgte rigtigt. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6pt;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">I 2013-15 var indtægterne fra personskatterne ekstraordinært høje, især på
grund af en omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. I 2014 var provenuet af
pensionsafkastskatten ekstraordinært høj. Derfor er året 2014 det helt rigtige
år at fokusere på, hvis man gerne vil udbrede den opfattelse, at danskerne er
hårdere beskattede end andre folkefærd. Det står naturligvis udpenslet i alle
de opgørelser om skattetrykket der findes, at 2014 er et helt usædvanligt år, men
det valgte Jakob Ellemann-Jensen, Ole Birk Olesen og Børsen behændigt at
ignorere. <o:p></o:p></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Tillad mig at mejsle min pointe i
granit. Ud fra alle videnskabelige standarder er det uvederhæftigt at
konkludere, at Danmark har verdens højeste skattetryk, ved alene at henvise til
året 2014. Man kan ikke vælge den mest ekstreme observation ud af en serie, når
man vil fastslå en tendens. Det ville jo svare til, at man påstod, at danske
studerende var ringere end andre landes, ved kun at sammenligne alle udenlandske
studerende med en enkelt dansk studerende der var dumpet. Eller at man påstod, at alle Christiansborg-politikere var
uhæderlige, bare fordi man havde afsløret to i kreativ omgang med sandheden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Hvor højt er det danske skattetryk i international
sammenligning?<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Jeg vil nu koncentrere mig om, at
give en rimelig vurdering af, hvor højt Danmarks skattetryk er i forhold til
sammenlignelige lande. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Når man sammenligner skattetryk på
tværs af lande, kan der være mange tekniske forhold, der gør det svært at
sammenligne. Det er pointen i det notat fra Finansministeriet, som jeg
tidligere refererede til. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Notatet har i øvrigt en interessant
tilblivelseshistorie, der bør nævnes her. Notatet er blevet til på
foranledning af et spørgsmål stillet af Joakim B. Olesen (LA).
Folketingsmedlemmet fra Liberal Alliance beder specifikt Finansministeriet om
lave sammenligningen med data ”for det senest tilgængelige år.” Det år var
naturligvis (på det tidspunkt hvor spørgsmålet blev stillet og besvaret) 2014. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Det ville have været morderligt
interessant, hvis Finansministeriet i stedet havde lavet deres beregninger over
flere forskellige år, eller et gennemsnit over flere år, så der var et mere
repræsentativt sammenligningsgrundlag. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Nu har Eurostat (der er Finansministeriets
kilde til deres notat om skattetrykket) imidlertid netop offentliggjort tal for
skattetrykket for 2015. De viser som nævnt, at skattetrykket i 2015
tilfældigvis er det samme som gennemsnittet for hele perioden 1995-2015. Det
betyder at hvor året 2014 var det mest urimelige tal at sammenligne med ud fra
alle videnskabelige standarder, så er året 2015 anderledes repræsentativt som referenceramme. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Da jeg opdagede dette, besluttede jeg
mig for, at gentage alle de korrektioner af skattetrykket for 2015, som
Finansministeriet applicerede på skattetrykket fra 2014. </span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13pt;">Resultatet blev som følger.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Finansministeriet anfører, at <i>”i Danmark er størsteparten af
indkomstoverførsler skattepligtige, mens de i en række andre lande typisk er
skattefri eller gives som skattefradrag. Når overførslerne udbetales som
bruttobeløb, hvoraf der skal betales indkomstskat, vil det målte skattetryk være
højere, end når overførsler er skattefri nettobeløb (… ) Hertil kommer, at
landene afviger med hensyn til anvendelsen af offentlige tilskud eller
skattefradrag til sociale formål. Gives offentlig støtte som skattefradrag frem
for som et direkte tilskud, vil det målte skattetryk isoleret set blive
reduceret på trods af, at skattebelastningen er upåvirket.”</i><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Med andre ord: Man kan ikke få nogen
reel sammenligning af skattetrykkets omfang i international sammenhæng, før end
man har korrigeret for skat af overførsler samt fradrag til sociale formål. Det
er der taget højde for i nedenstående tabel. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Tabel 2: Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BNP,
korrigeret for skat af overførsler, samt fradrag til sociale formål</span></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZbP98S4GXhuXqllI2mpcgajOVgyEdn8MffOUxpBtrf3S_ZYEKufc6g5Q_HnMhrYhOrkJQXkG58TC_QV24zTMqAIg0tyRU02h92SxdK3kJ17fAyJ4L4b3JirBvQx2XoG8iKYh6ZH8XZmLU/s1600/skattetryk2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="322" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZbP98S4GXhuXqllI2mpcgajOVgyEdn8MffOUxpBtrf3S_ZYEKufc6g5Q_HnMhrYhOrkJQXkG58TC_QV24zTMqAIg0tyRU02h92SxdK3kJ17fAyJ4L4b3JirBvQx2XoG8iKYh6ZH8XZmLU/s640/skattetryk2.png" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Det fremgår af søjlediagrammet at Danmark
har det tredjestørste skattetryk i 2015, og at skattetrykket i Danmark desuden
er i nogenlunde samme størrelsesorden som Østrig, Italien, Sverige, Finland og
Ungarn. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Det skal i øvrigt bemærkes, at
Danmarks skattetryk formentlig ville være lavere, hvis det havde været muligt
at tage hensyn til <i>”i hvor høj grad
offentlige virksomheder betaler moms og afgifter ved køb af varer og tjenester
fra andre dele af den offentlige sektor. Da den offentlige sektors
skattebetalinger til sig selv ikke giver anledning til en skattebelastning for
den private sektor, men alene har en teknisk indvirkning på skattetrykket, kan
det være relevant at korrigere det målte skattetryk herfor.”</i>
Finansministeriet har dog ikke set sig i stand til at finde data, der kan korrigere herfor. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Videre anfører Finansministeriet, at
det kan være problematisk at måle skattetryk som andel af BNP (BNP =
bruttonationalprodukt). Ved beregning af skattetrykket i BNP indgår skatter på
varer og tjenester i både tælleren og nævneren. Med BFI-korrektion (BFI =
bruttofaktorindkomst) fjernes effekten af indirekte skatter fra BNP-opgørelsen.
Korrektionen vil medføre, at skattetrykket i lande med omfangsrig
varebeskatning stiger betragteligt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Helt konkret indebærer en opgørelse
af skattetrykket i BFI, frem for BNP, at Danmarks skattetryk stiger med 8,4
procentpoint. Bemærkelsesværdigt er det dog, at denne opgørelsesmetode ikke
ændrer på Danmarks placering. Opgjort på denne måde har Danmark stadig det
tredjehøjeste skattetryk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BFI, korrigeret
for skat af overførsler, samt fradrag til sociale formål</span></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilU6PV98DRkhfv0zyUKb1x8vwnKnw__TWDP3nRJQLfbPZFs2cwYJWgTahJxpJp5AwEGYjbxhPHSo3vKAun60jNflenUA0vKTmIf8IZPE3opfUjqTTqKbxrjIYA6GPXMbA3Mop6e3LtaFgt/s1600/skattetryk3.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="304" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilU6PV98DRkhfv0zyUKb1x8vwnKnw__TWDP3nRJQLfbPZFs2cwYJWgTahJxpJp5AwEGYjbxhPHSo3vKAun60jNflenUA0vKTmIf8IZPE3opfUjqTTqKbxrjIYA6GPXMbA3Mop6e3LtaFgt/s640/skattetryk3.png" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Afslutningsvis gør Finansministeriet
opmærksom på, at en del af variationen af landenes skattetryk hænger sammen med
holdbarheden af finanspolitikken på langt sigt. Nogle lande kræver ganske
simpelt ikke nok skat ind, til at det kan finansiere deres velfærd på langt
sigt. <i>”Den korrektion af
finanspolitikken, der før eller siden vil blive nødvendig i en række EU-lande,
kan udmøntes gennem enten lavere udgifter eller højere skatter. Forudsættes det
beregningsteknisk, at tilpasningen alene foretages på indtægtssiden, kan
skattetrykket også korrigeres for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed.”</i>
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Med udgangspunkt i EU-kommissionens
estimat for, hvor meget skatten skal hæves eller sænkes i enkelte lande, for at
sikre finanspolitisk holdbarhed på længere sigt, er det muligt at opstille et
alternativt skattetryksmål, hvor Danmark denne gang kommer på en femteplads i
international sammenligning. Interessant nok viser det sig, at Danmarks høje
skattetryk hænger sammen med, at vi i modsætning til en del andre lande, har
styr på finansieringen af velfærdsstaten, også på langt sigt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Skattetrykket i Danmark i 2015 i procent af BFI, korrigeret
for skat af overførsler, fradrag til sociale formål, samt langsigtet
finanspolitisk holdbarhed</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwsLNybhWANKbKNwouzt5n573PFoAzZwkesZ4TCl6asztZZ5J61LZn5AGUSRKjL5icDNXCfShL4rYW9D4BEk-fipjNcQordF2HXAvVFd_jyeOQfA9vzyy0i_PzKEJhvEYxaGlp6JmJ9x9r/s1600/skattetryk4.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="292" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwsLNybhWANKbKNwouzt5n573PFoAzZwkesZ4TCl6asztZZ5J61LZn5AGUSRKjL5icDNXCfShL4rYW9D4BEk-fipjNcQordF2HXAvVFd_jyeOQfA9vzyy0i_PzKEJhvEYxaGlp6JmJ9x9r/s640/skattetryk4.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">For
at opsummere: Præcis ligesom Danmark ikke har verdens højeste velfærdsudgifter,
har Danmark heller ikke verdens højeste skattetryk. Danmark ligger i den høje
ende, men Danmarks velfærdsudgifter og skattetryk afviger på ingen måde fra en
række af de lande, vi </span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13pt;">sammenligner
os med.</span><br />
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13pt;"><br /></span>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6pt;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Det
skal i øvrigt bemærkes, at Finansministeriet skønner, at skattetrykket i
Danmark i 2017 vil falde 1,6 procentpoint sammenlignet med 2015. Dertil kommer
at Danmarks Statistik netop har revideret nationalregnskabet, og i den
forbindelse har hævet opgørelsen af BNP betydeligt, især for 2014. Det betyder
et lavere skattetryk målt som andel af BNP (og BFI for den sags skyld også). <o:p></o:p></span></div>
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Dokumentation</span></b><br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;"><a href="https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-er-danskerne-verdens-haardest-beskattede"><span style="color: blue; line-height: 107%;">Jakob Ellemann-Jensen udsat for Faktatjek af DR Detektor</span></a>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;"><a href="https://www.mm.dk/skattetryk/"><span style="color: blue; line-height: 107%;">Mandag Morgens interaktive grafik over hvor meget den enkelte dansker betaler i skat.</span></a><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;"><a href="http://piopio.dk/afblaes-myten-om-den-store-dyre-velfaerdsstat/"><span style="color: blue; line-height: 107%;">Min klumme ”Afblæs myten om den store velfærdsstat” i Netavisen Pio.</span></a><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;"><a href="http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/286/svar/1334693/1650468.pdf"><span style="color: blue; line-height: 107%;">Finansministeriets notat om skattetrykket.</span></a><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;"><a href="http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/327782/hov_danmarks_skattetryk_er_langt_hoejere_end_antaget.html"><span style="color: blue; line-height: 107%;">Børsens nyhedsdækning af Finansministeriets notat om skattetrykket.</span></a><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="color: blue; font-size: large; line-height: 107%;"><a href="http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Tax_revenue_statistics">Eurostats seneste
dataserie om skattetrykket.</a></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="color: blue; font-size: large;"><a href="https://www.fm.dk/publikationer/2016/oekonomisk-redegoerelse-maj-16" style="font-size: 13pt;">Finansministeriets skøn over udviklingen i skattetrykket
fremover.</a></span><br />
<span style="font-size: large;"><a href="http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=22230">Danmarks Statistiks revision af nationalregnskabet november 2016</a></span><br />
<a href="http://magtogpenge.blogspot.dk/2016/04/skattetrykket-der-slog-rekord-en.html"><span style="font-size: large;">Min blogpost om hvorfor skattetrykket er meningsløst at anvende som variabel i undersøgelser af årsag og virkning i samfundsøkonomi</span></a></div>
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<i><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 13.0pt; line-height: 150%;">Tak til stud. scient.
pol. Nadine Lund Hollmann for kritisk gennemlæsning af manuskript.<o:p></o:p></span></i></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-bottom: 6.0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-29244710731622585402016-09-27T15:24:00.000+02:002016-09-27T15:32:24.175+02:00Så meget er der skåret i kernevelfærden de seneste år<div class="MsoTitle" style="line-height: 150%; text-align: left;">
<h3>
<span style="text-align: justify;"><b>Denne kronik blev bragt i <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/betyder-det-noget-naar-vi-fyrer-offentligt-ansatte" target="_blank">Kristeligt Dagblad</a> 9. september 2016, og er bragt her med tilladelse. Efter kronikken følger en "faktaboks" der rummer flere detaljer samt kildeangivelser. </b> </span></h3>
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br />
Mine døtre er stukket af med min
telefon. De jagter Pokemons. Jeg selv er gået på jagt i Statistikbanken hos
Danmarks Statistik. Jeg prøver at finde ud af, hvor meget der er blevet skåret
i velfærden i Danmark de seneste år.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Der udkæmpes for tiden en diskursiv
kamp, en kamp på ord, om vores velfærdsstat. Der bliver fyret offentligt
ansatte i disse år. Men hvor mange, og hvad betyder det for kernevelfæden? I et
videoklip der jænvligt dukker op på min Facebookvæg, hævder Simon Emil
Amitzbøll (LA), at ikke en sjæl kan mærke, at der er forsvundet over 30.000
kommunale stillinger siden Finanskrisen (Talkshow med Clement Kjærsgaard, dr.dk,
28. maj 2016). <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Betyder det virkelig ikke noget,
når vi fyrer offentligt ansatte?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Jeg mener godt jeg selv kan mærke,
at velfærden tilbagerulles i disse år. Mine døtre har jeg sendt i private
institutioner, der koster ekstra, fordi jeg har oplevet, at de kommunale
institutioner ikke kan levere den samme tryghed i voksenkontakt, som da jeg
selv var barn. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Vi skal også undervise hurtigere på
gymnasiet, hvor jeg arbejder. Her forventer jeg, at vi om få år har afskediget
20 % af personalet. Forudsat uændret elevtal. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Afskaffelsen af efterlønnen og
dagpengeforringelserne vidner om, at velfærdsydelserne rulles tilbage. Men hvad
med kernevelfærden? Jeg læser historier om en pædagog alene på stuen med tyve
børn, og om ældre der må vente hjælpeløse og ensomme i timevis. Er det enkeltstående
hændelser, eller resultatet af besparelser? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Personlige erfaringer og
vandrehistorier kan ikke bruges som bevis for, at velfærden er blevet
tilbagerullet. For at få svar, har jeg brug for statistik. Det er derfor, jeg
nu melder mig ind i kampen, og er gået på jagt i Statistikbanken på Danmarks
Statistiks hjemmeside og i Danmarks Statistiks publikation Statistisk
Tiårsoversigt. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Vi lever i en tid, hvor mange
mennesker selv bestemmer, hvilke kendsgerninger de vil tro på. I takt med at
stadig mere information kommer til vores rådighed, opstår der en form for
afmagt, hvor mange tager det relativistiske standpunkt, at opfatte
kendsgerninger som holdninger. Et bekvemt standpunkt på man sige, for så kan man
jo se bort fra de kendsgerninger, man ikke bryder sig om. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
I det følgende dokumenterer jeg, at
kernevelfærden er blevet kraftigt beskåret de sidste par år. Det gør jeg på baggrund
af kendsgerninger i form af simple optællinger. Jeg er tilhænger af
velfærdsstaten, og synes derfor det er en tragisk udvikling. Man kan have en
anden holdning til udviklingen end jeg, men man kan ikke afvise, at
nedskæringerne har fundet sted. Med kernevelfærd forstår jeg børnepasning,
ældrepleje og sundhed. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Først undersøger jeg, om fyringerne
i den offentlige sektor overhovedet har noget med kernevelfærden at gøre. Det
har de. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Det viser sig, at der er forsvundet
26.755 offentlige fuldtidsstillinger indenfor kategorien ”social beskyttelse”,
siden antallet af ansatte toppede i andet kvartal 2011. Social beskyttelse dækker
først og fremmest over daginstitutioner og ældrepleje. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Men afspejles nedskæringerne i
dårligere service til borgerne? Jeg forsøger at finde nomeringer for personale
til børnepasning og ældreomsorg, men finder hurtigt ud af, at nomeringer alene
ikke kan give et samlet billede. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Tilbagerulningen af velfærden
skjules ofte ved, at man ændrer hvilken service man i det hele taget tilbyder
os. Fritidshjemspladser nedlægges, og erstattes med skolefritidsordninger, der
har en lavere normering. Vuggestuepladser nedlægges, og erstattes med
dagplejepladser, der både har lavere nomering og personale uden
pædagoguddannelse. Samtidig falder nomeringen i vuggestuerne. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Antallet af børnefødsler er, som de
fleste måske ved, faldet i kølvandet på Finanskrisen. Det lavere børnetal kunne
retfærdiggøre, at det samlede personale, der tager sig af børn og unge, er
blevet reduceret. Det viser sig, at der er blevet afskediget langt flere
ansatte, end børnetallet er faldet. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Der er kun skåret beskedent i det
personale, der tager sig af pleje af de ældre. Tilgengæld er der kommet mange
flere ældre. På den måde er der, set fra den enkeltes ældres synspunkt, tale om
meget store nedskæringer. Jeg regner mig frem til at hjemmehjælpen til ældre
over 70 år, er blevet beskåret med 21,5 % på fire år. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Da jeg kaster mig over at undersøge
besparelser på sygehusene, bliver det svært. Først konstaterer jeg, at mængden
af sundhedspersonale på sygehusene er steget, dernæst konstaterer jeg, at antallet
af sengedage er faldet. Det lader altså til, at de har fået meget mindre at bestille
på sygehusene. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Samme dag læser jeg en beretning
skrevet af en sygeplejerske, der arbejder i akutmodtagelsen. Hun skriver om,
hvor hårdt pressede deres arbejdsvilkår er, og at de ofte ikke kan sende
patienter videre, fordi der ikke er plads på afdelingerne (”Er der overhovedet
nogen, der kan hjælpe os”, af Julie Thomassen Ballegaard, kronik i Politiken,
23. juli, 2016). Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tro. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Jeg afbryder
arbejdet for at hente mine døtre, der har haft en legeaftale. Det viser sig, at
forældrene er læger! Jeg sætter dem ind det paradoks, jeg har afdækket. Kan det
virkelig passe, at de er overbelastede på sygehusene, når der er langt mere
personale per sengedag end tidligere? Det er nu jeg får forklaringen om ambulante
behandlinger. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
De fleste
behandlinger er ambulante, og kræver slet ikke indlæggelse. Ikke indlæggelse
med overnatning i hvert fald, og så tæller det ikke med i antal sengedage. For
at få et mere retvisende billede, skal jeg sammenholde udviklingen i personalet
med antal ambulante behandlinger. Det viser sig, at antallet af ambulante
behandligner er steget fem gange mere end antallet af sundhedspersonale. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br />
Desuden belæres jeg om, at mine
statistikker ikke opfanger de nye arbejdsopgaver, som personalet er blevet
pålagt de seneste år. Visiteringen på den fælles akutmodtagelse f.eks., er et
ekstra lag i hospitalsvæsnet, som ikke fandtes tidligere. Mængden af
administrativt arbejde kan også være steget for sygeplejerskernes vedkommende. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
For at opsummere: Det kan
konkluderes, at indenfor børnpasning, ældrepleje og sundhed, er velfærden
blevet rullet tilbage på en kort årrække. Der er tale om en forringelse af
velfærden uden historisk sidestykke. Og det ser ud til, at tendensen
fortsætter. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Regeringen varsler stadig flere
besparelser i den offentlige sektor, og der kommer stadig flere ældre. Presset
bliver først for alvort stort, når de store årgange født i 1940’erne begynder
at blive 80 år, for det er i udpræget grad de ældre på 80 år eller mere, der
har størst behov for pleje og sundhed. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Hånden på hjertet, så tvivler jeg
på, at denne nyhed kommer bag på danskerne. Der findes sjæle, der har bemærket
fyringerne. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
I en meningsmåling lavet for projektet
Virkelighedens Velfærd, søsat af en række fagforeninger der organiserer
velfærdens kernetropper, svarede 68 % af et repræsentativt udsnit af
befolkningen, at de mente, at kvaliteten af velfærdsydelserne var blevet
ringere indenfor de sidste fem år, mens kun 5 % mente, at kvaliteten var blevet
bedre.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Nu har vi dokumenationen for, at de
68 % havde ret. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinWs1vnRhViqkM1mFOazsd1GNgNCbbeQcmwf18uRmb56cXjBVqy0Bvp2OmWIwyhnGjHftMAJbIZb5pmB6gkhDApAM66HzN0LOWAyu4ka5leI-73dZ5KYiPmAc35YUL5zXgyUz-u0JIxK3O/s1600/off.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="534" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinWs1vnRhViqkM1mFOazsd1GNgNCbbeQcmwf18uRmb56cXjBVqy0Bvp2OmWIwyhnGjHftMAJbIZb5pmB6gkhDApAM66HzN0LOWAyu4ka5leI-73dZ5KYiPmAc35YUL5zXgyUz-u0JIxK3O/s640/off.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<o:p><br /></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: left;">
<b><span style="font-family: "calibri" , sans-serif; line-height: 150%;">FAKTABOKS:
</span></b><b><span style="line-height: 150%;">Dokumentation for tilbagerulningen af velfærden i Danmark<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<o:p> </o:p> </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<i>Der
fyres offentligt ansatte indenfor kernevelfærden.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Der er forsvundet 26.755 stillinger
indenfor kategorien ”social beskyttelse”, siden antallet af ansatte toppede i
andet kvartal 2011. Social beskyttelse dækker først og fremmest over
daginstitutioner og ældrepleje (kilde: Statistikbanken, OBESK1). Når der
refereres til antal stillinger, menes der fuldtidsstillinger af 37 timer om
ugen. Deltidsstillinger er omregnet til fuldtidsstillinger. Tallet er altså
ikke manipuleret højere, ved at lade deltidsstillinger tælle lige så meget som
fuldtidsstillinger.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<i>Der
er tale om skjulte neskæringer, når der nedlæges fritidshjem og oprettes
skolefritidsordninger istedet. <o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
I 2013 var der 9,7 barn per voksen
på fritidshjem, mens der var 14 børn per voksen i skolefritidsordningerne
(kilde: Statistikbanken, PAS22, egne beregninger). <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<i>Der
skæres på personalet i vuggestuerne. <o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
I 2007 var der ansat 2,3 barn per
voksen i en vuggestue, i 2014 var det 3 børn per voksen (kilde:
Statistikbanken, PAS22, egne beregninger).<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<i>Besparelserne
på børneområdet er langt større, end det faldende børnetal kan retfærdiggøre. <o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Det samlede personale, der tager
sig af børn og unge, er blevet reduceret med 12,7 % fra 2009 til 2014 (kilde:
Statistisk Tiårsoversigt 2016).
Imidlertid er antallet af 0-9 årige i Danmark kun faldet med 3,5 % i
samme periode (kilde: Statistikbanken, FOLK1). <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<i>Besparelserne
på ældreområdet er væsentligt større end de ser ud til, fordi der er kommet
flere ældre. <o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Antal leverede timer hjemmehjælp
til ældre over 70 år er faldet med 8.8 % fra 2011 til 2015 (kilde:
Statistikbanken, AED01). Samtidig er antallet af ældre på 70 år eller mere
steget med 14,7 % i samme periode (kilde: Statistikbanken, FOLK1). Dermed er
hjemmehjælpen per borger over 70 år, blevet beskåret med 21,5 % på fire år. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<i>På
sygehusene spares der ved at sende folk hjem efter operationer i stedet for at
indlægge dem. <o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Antallet af sengedage på sygehusene
er faldet med 14,6 % fra 2009 til 2015 (kilde: Statistikbanken, IND03).
Samtidig er antallet af ambulante behandlinger (operationer uden indlæggelse)
steget med 1,4 millioner, svarende til en stigning på 21,8 % (kilde: Statistikbanken,
AMB01). <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<i>Antallet
af ambulante behandlinger på sygehusene er steget fem gange mere end antal
personale. <o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
Mens antallet af ambulante
behandlinger er steget med 21,8 % fra 2009 til 2015, er det samlede antal
sundhedspersonale på sygehusene kun steget med 4,2 % i samme periode (kilde:
Statistisk Tiårsoversigt 2016).<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-42016734292388347102016-09-21T19:57:00.000+02:002016-09-25T21:56:16.311+02:00Anders Fogh Rasmussen havde ret - de økonomiske lærebøger skal skrives om<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Resumé</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
2007 blev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen advaret om, at
økonomien var på vej mod en overophedning. Han valgte at sidde advarslen
overhørig, idet han bemærkede, at <i>”det er meget lang tid siden, at økonomerne
begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så langt ned, at nu ville det
hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu.”</i> I stedet formastede
statsministeren sig at foreslå økonomerne, at de skulle skrive de økonomiske
lærebøger om.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Anders
Fogh Rasmussen er siden blevet hånet for denne udtalelse, for året efter gik
det hele faktisk grassat. Ikke desto mindre havde statsministeren en god
pointe, når han påpegede, at økonomien ikke udviste de faresignaler, som lærebøgerne
forudsagde ville indtræffe, hvis økonomien var ved at blive overophedet.
Inflationen var faldende, men ifølge lærebøgerne skulle det første symptom på
en overophedet økonomi være stigende inflation. Der var en klar
uoverensstemmelse mellem, hvad der stod i lærebøgerne, og hvad der skete ude i
virkeligheden.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
erkendelse af at lærebøgerne har vist sig utilstrækkelige, foreslår denne
artikel en omskrivning af de økonomiske lærebøger.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Alle
der nogensinde er blevet undervist i makroøkonomi, har lært at vurdere dansk
økonomis sundhedstilstand med udgangspunkt i fem økonomiske delmål. Kriterium
nummer et for en god økonomi er, at produktionen øges kontinuerligt (økonomisk
vækst). For at opnå vækst på langt sigt, anses det for nødvendigt, at de fire
resterende økonomiske delmål skal være opfyldt: (2) Der skal være tæt på fuld
beskæftigelse. (3) Inflationen må ikke overstige niveauet hos vores vigtigste
samhandelspartnere. (4) Der skal over en årrække være ligevægt på
betalingsbalancens løbende poster. (5) Der skal over en årrække være ligevægt
på den offentlige saldo.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Artiklen
her kan læses som en fortsættelse af artiklen <a href="http://magtogpenge.blogspot.dk/2016/09/analyse-af-dansk-konomi-2016.html" target="_blank">Analyse af Dansk Økonomi 2016</a>,
der analyserer dansk økonomi med udgangspunkt i de fem økonomiske delmål. Denne
analyse, der også forklarer de økonomiske delmål i detaljer, når frem til
følgende paradoks angående dansk økonomi: <i>”På den ene side forekommer dansk
økonomi stabil, stærk og sund. Der er omtrent fuld beskæftigelse. Der er lavere
inflation end hos vores vigtigste samhandelspartnere. Der er store overskud på
betalingsbalancens løbende poster. Og underskuddet på den offentlige saldo er
lille, og i øvrigt ganske tilfredsstillende i international sammenligning. Alle
disse forhold tilsammen peger i retning af en stabil økonomi med et stærkt
vækstpotentiale. Alligevel er væksten i Danmark ekstremt utilfredsstillende, ja
den er faktisk enestående historisk lav, og helt på niveau med Sydeuropas mest
skrantende økonomier.”</i> Med andre ord fremgår det af det citerede, at de fem
økonomiske delmål ikke er tilstrækkelige som indikatorer for sundhedstilstanden
i økonomien i dag. Hvis de havde været tilstrækkelige, skulle der være kommet
gang i væksten i Danmark for længe siden.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Artiklen
her er bygget således op: Først tages læseren en tur med i tidsmaskinen tilbage
til tiden umiddelbart før finanskrisen. Her hører vi om VK-regeringens
konjunkturmedløbende økonomiske politik, der fik dansk økonomi til at
overophede, selvom det ikke kunne måles på inflationen. Dernæst tager artiklen
en lille ekskurs, der forklarer hvordan indtægterne fra udvindingen af
nordsøolien medførte, at overophedningen heller ikke kunne aflæses på
betalingsbalancens løbende poster eller den offentlige saldo.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Herefter
er tidsrejsen fordi, og resten af artiklen består af afsnit, der leder frem til
anbefalingen om, at de fem økonomiske delmål skal suppleres, for at opnå et
mere dækkende billede, når man analyserer sundhedstilstanden i dansk økonomi.
Det konkluderes, at det ikke er <i>”tilstrækkeligt at fokusere på udviklingen i
forbrugerpriserne, man skal også holde øje med udviklingen i ejendomspriserne.
Det er ikke nok at kigge på den offentlige gæld, man skal også holde øje med
udviklingen i den private gæld. Endelig må det erkendes, at inflationen ikke
opsummerer konkurrenceevnen, og det derfor er nødvendigt at følge udviklingen i
de delkomponenter, der konstituerer priskonkurrenceevnen: Den effektive
kronekurs, lønnen i eksportsektoren, samt produktiviteten.”</i><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Afslutningsvist
gives ordet igen til Anders Fogh Rasmussen, blot for at konkludere, at den her
foreslåede rettelse til de økonomiske lærebøger næppe er, hvad den nu
forhenværende statsminister havde i tankerne, da han i sin tid foreslog at
lærebøgerne skulle omskrives.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Alle
tabel- og figurreferencer henviser til <a href="http://forlagetcolumbus.dk/produkt/samfundsstatistik-2016/produkt/vis/" target="_blank">Samfundsstatistik 2016</a>, der udkommer på forlaget Columbus oktober 2016. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Dengang
det hele gik grassat</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Forud
for Finanskrisen i 2008 afviste daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen
(V), at dansk økonomi var på vej mod en overophedning. En overophedning er et
udbredt metafor blandt økonomer, og indikerer en situation, hvor efterspørgslen
stiger hurtigere end produktionen kan følge med. Det fører normalt til stigende
inflation, og deraf faldende konkurrenceevne, hvilket igen fører til en forværring
af betalingsbalancens løbende poster, tab af arbejdspladser i eksportsektoren,
nedgang i væksten, samt en heraf afledt forværring af den offentlige saldo.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><i>”I
foråret 2006 advarede de økonomiske vismænd (…) om, at en overophedning må
betegnes som den største risiko i den aktuelle situation. Ligesom
Nationalbanken i efteråret 2006 mente, at der var en voksende risiko for en
overophedning af dansk økonomi. Samlet set modtog regeringen 11 advarsler fra
vismændene og Nationalbanken i perioden 2006-2008”</i> (Kilde: Fogh svarer
kritikere igen: Der er ikke noget at komme efter, Berlingske Tidende, 7. maj,
2016).<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmVgGb6LCOe54Wa32_0PDtxloKlChP-SIPRmyOzxDZoRIfgqtvyUTTzWhQ84mhqHLEe4P45TcsRcu1xJCoO22hVXHcJw5V3CMQKDdoUJB-ITa_CCGqkZ7XP1KEgA0GYc2HU4bMJhUX5c0l/s1600/AFR.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmVgGb6LCOe54Wa32_0PDtxloKlChP-SIPRmyOzxDZoRIfgqtvyUTTzWhQ84mhqHLEe4P45TcsRcu1xJCoO22hVXHcJw5V3CMQKDdoUJB-ITa_CCGqkZ7XP1KEgA0GYc2HU4bMJhUX5c0l/s640/AFR.jpg" width="640" /></a></div>
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
efteråret 2007 affejede Anders Fogh Rasmussen kritikken, og opfordrede i stedet
økonomerne til at skrive de økonomiske lærebøger om. Statsministeren afviste at
stramme finanspolitikken med henvisning til, at den strukturelle ledighed var
overvurderet. Han mente altså ikke, at ledigheden var kommet ned på et niveau,
hvor det ville udløse stigende inflation. Statsministeren udtalte sig til
pressen:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><i>"Alt
i alt deler jeg ikke den pessimisme, som visse økonomer giver udtryk for. Jeg
glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk, at vi nu igen har set et
fald i ledigheden. Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at
skrive lærebøgerne på universiteterne om, fordi det er meget lang tid siden, at
økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så langt ned, at nu
ville det hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu”</i> (Kilde: TV2’s
hjemmeside, 29. nov. 2007).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Anders
Fogh Rasmussen blev senere hånet for denne udtalelse, fordi det hele faktisk
gik grassat året efter. Imidlertid havde statsministeren god grund til at
anfægte lærebøgerne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Anders
Fogh Rasmussen kunne hæfte sig ved, at inflationen i 2007 faktisk faldt i
forhold til året før, og i øvrigt lå på et lavere niveau end i 1990’erne
(hvilket fremgår af figur 9.4). Dermed kunne statsministeren med god ret hævde,
at lærebøgerne tog fejl. Modsat hvad lærebøgerne forudsagde, var der ingen
faresignaler at spore i udviklingen i inflationen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Det
forekommer denne artikels forfatter særligt paradoksalt, at det netop var
Anders Fogh Rasmussen, der anfægtede antagelsen om, at der findes en såkaldt
naturlig eller strukturel grænse for, hvor meget ledigheden kan nedbringes,
uden at det udløser inflation. Det var nemlig Anders Fogh Rasmussen, der var
den mest betydningsfulde drivkraft bag udbredelsen af teorien om strukturel
ledighed i KVR-regeringen 1988-1990, hvor han selv sad som Skatteminister (hele
forløbet er dokumenteret i kapitel fem i min ph.d. afhandling <a href="http://vbn.aau.dk/files/17189580/Balder_samlet.pdf" target="_blank">Drivkræfterne bag den økonomiske politik 1974-1994</a>).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Dengang
i 80’erne argumenterede Anders Fogh Rasmussen for, at den høje ledighed i
Danmark kun kunne nedbringes, hvis skatterne blev sænket, og lønfleksibiliteten
på arbejdsmarkedet blev øget (i nedadgående retning forstås). Dette forudsatte
igen en beskåret offentlige sektor (100.000 offentligt ansatte skulle fyres),
og en betydelig nedsættelse af kontanthjælp og dagpenge.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Anders
Fogh Rasmussens argument hvilede på en antagelse om, at de arbejdsløse ikke var
dygtige nok, til at kunne få en løn, der var højere, end hvad de kunne få
udbetalt på dagpenge eller kontanthjælp. Kun hvis kontanthjælp og dagpenge blev
sænket betydeligt, ville det kunne svare sig for disse mennesker at tage et arbejde.
Argumentet vandt gehør, og fra slutningen af 1980’erne blev det en udbredt
opfattelse i ministerierne, at det økonomiske incitamentet til at søge arbejde
skulle øges markant, hvis arbejdsløsheden skulle nedbringes til under 10 % af
den registrerede ledighed.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Imidlertid
måtte Anders Fogh Rasmussen og andre fortalere for teorien om strukturel
ledighed erkende, at de tog fejl. I løbet af 1990’erne faldt ledigheden til 5 %
af den registrerede ledighed, uden at det økonomiske incitament til at arbejde
blev forøget i bare tilnærmelsesvis samme grad, som Anders Fogh Rasmussen og
teoriens fortalere havde plæderet for. Samtidig forblev inflationen stabilt
lavt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Set
i det lys er det til at forstå, at Anders Fogh Rasmussen afviste advarslerne om
en økonomisk overophedning: Der var blevet råbt ”inflationen kommer” alt for
mange gange til, at han troede på, at den nogensinde kom.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
tiden umiddelbart før Finanskrisen underviste denne artikels forfatter i
nationaløkonomi på gymnasiet (Århus Statsgymnasium og Århus Katedralskole) og på universitetet (Roskilde Universitet). Ved tavlen kunne jeg hævde,
at økonomien bevægede sig mod overophedning, fordi regeringen førte ekspansiv
finanspolitik i en situation med fuld beskæftigelse. Men jeg kunne ikke
eftervise, at den ekspansive finanspolitik førte til stigende inflation, som
det antoges i de lærebøger jeg underviste ud fra. </span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 18.6667px;">Derfor mener jeg Anders Fogh Rasmussen havde ret i, at lærebøgerne burde skrives om. </span><br />
<span style="font-family: "courier new" , "courier" , monospace; font-size: x-large;"><i><b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><br /></span>
</b></i></span><br />
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i style="font-weight: normal;">Jeg mener dog ikke som Anders Fogh Rasmussen, at der er noget fundamentalt galt med lærebøgerne. Jeg ønsker blot, at den klassiske analyse af de fem økonomiske delmål suppleres. </i></span><br />
<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Regeringen
førte ekspansiv finanspolitik. Det virkede konjunkturmedløbende, eftersom der
var højkonjunktur. Den førte politik pressede ledigheden helt i bund, og
medvirkede til at industrilønningerne steg mere end i udlandet, navnlig
Tyskland. Hvorfor affødte det ikke inflation, som forudsagt af lærebøgerne?
Normalt antages det, at for høj efterspørgsel vil presse forbrugerpriserne op, og
dermed udløse inflation. Det skete ikke, formentlig på grund af øget
international priskonkurrence. Der kom stadig flere og billigere varer fra
Kina, der pressede priserne den modsatte vej.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Hertil
kommer, at olieindtægterne fra nordsøolien var med til at sløre billedet af, at
der var noget galt med dansk økonomi. Historien om olien berettiger en lille
ekskurs.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Olieindtægterne
slørerede for dansk økonomis sande tilstand</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
00’erne var Danmark mere end selvforsynende med brændsel og el takket være
nordsøolien (hvilket kan fastslås ved at trække værdien af import af brændsel
og el, tabel 16.9, fra værdien af eksport af brændsel el, tabel 16.8).
Beskatningen af olieudvindingen bidrog betydeligt til overskuddet på den
offentlige saldo. Overskuddet på den offentlige saldo gav lægmand indtryk af,
at der blev ført kontraktiv (stram) finanspolitik. Det var imidlertid en
illusion. Overskuddet skyldtes dels olieindtægterne, og dels det ofte oversete
forhold, at en ekspansiv finanspolitik også under en højkonjunktur på mellemlangt sigt kan øge statens
indtægter frem for at mindske dem. Når beskæftigelse og forbrug øges, falder
statens udgifter til overførselsindkomster, samtidig med at staten får flere
indtægter fra skatter og afgifter.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Takket
være olien førte heller ikke udviklingen på betalingsbalancens løbende poster
til udbredt bekymring over økonomiens tilstand, for det stigende forbrug af
udenlandske varer slog ikke ud i et underskud. Når vi bruger mere fremmed
valuta på import, end vi tjener på eksport, burde det forværre saldoen på
betalingsbalancens løbende poster, der jo måler forholdet mellem indtægter og
udgifter i fremmed valuta.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Betalingsbalancens
løbende poster blev forværret, men der var stadig overskud. Årsagen var ikke,
at dansk økonomi var stærk og konkurrencedygtig. Vi undgik underskud fordi vi
solgte ud af vores ikke-fornybare ressourcer, olien. Bemærk i øvrigt at verden
i 2007-2008 oplevede en oliekrise med priser, der var fuldt ud sammenlignelige
med priserne under oliekrisen i 1980-1981 (hvilket kan aflæses af figur 17.8).
I modsætning til 1980-1981 belastede prisstigningerne ikke betalingsbalancen,
tværtimod. Igennem 00’erne var Danmark som nævnt nettoeksportør af brændsel og
el. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Havde
Danmark ikke haft olien, ville det have været åbenbart, at økonomien var blevet
overophedet, og vi havde mistet konkurrenceevne. Olien er dermed en medvirkende
årsag til, at de fem økonomiske delmål er blevet utilstrækkelige som grundlag
til at vurdere dansk økonomis tilstand. Hvis Danmark i 2007-2008 skulle have
importeret hele sit energiforbrug, ville det have resulteret i et underskud på
betalingsbalancens løbende poster på 5-6 % af BNP (Kilde: Det økonomiske Råd,
Dansk Økonomi Efterår 2009, side 84).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Med
andre ord: I tiden op til Finanskrisen 2008 var Danmarks evne til at skabe
balance i samhandelen med udlandet, når ses bort fra oliens betydning, at
sammenligne med situationen i 1986. Det var året hvor Danmark havde historisk
rekord i underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, nemlig et underskud
på 5-6 % af BNP jævnfør figur 16.2. I 1986 blev det bredt erkendt, at en
overophedning havde skadet Danmarks konkurrenceevne. I 2007-2008 slørede
olieindtægterne for, at det blev åbenbart, at dansk økonomi grundlæggende var i
samme tilstand som i 1986.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Opsummering
på de økonomiske delmåls utilstrækkelighed</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
2007 kunne man ikke aflæse overophedning og forringet konkurrenceevne i
udviklingen i inflationen. I tiden efter Finanskrisen udeblev væksten, selvom
udviklingen i de øvrige økonomiske delmål var tilfredsstillende. Det følger
heraf, at en analyse der skal vurdere økonomiens tilstand, ikke kan nøjes med
at tage udgangspunkt i udviklingen i de fem økonomiske delmål.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Udviklingen
i konkurrenceevnen må måles på andre måder end inflationsudviklingen. Desuden;
boligpriserne steg dramatisk forud for overophedningen i 00’erne, men
boligpriserne er ikke inkluderet i forbrugerprisindekset og dermed ikke i
inflationen. Det må derfor afklares, om stigende boligpriser bør læses som et
symptom på makroøkonomisk ustabilitet på samme måde som inflation i
forbrugerpriserne.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Alternative
mål for konkurrenceevnen</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Tidligere
ville overophedning og heraf svækket konkurrenceevne slå ud i stigende
inflation. Det er ikke længere tilfældet, og derfor er inflation ikke længere
en god indikator for konkurrenceevnen. Fremtidige analyser af økonomiens
tilstand bør derfor tage udgangspunkt i mere direkte målinger af
konkurrenceevnen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Når
et lands konkurrenceevne skal måles, kan det være hensigtsmæssigt at skelne
mellem landets strukturelle konkurrenceevne og priskonkurrenceevnen. Strukturel
konkurrenceevne dækker over svært målbare faktorer som infrastruktur,
innovationsevne, forandringsvillighed og meget mere. Priskonkurrenceevnen er
både mere veldefineret og kortsigtet, og måles på en vares (eller en
tjenesteydelses) pris, hvilket igen er sammensat af valutakursen og lønnen
relativt til produktiviteten.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Ifølge
World Economic Forums verdensrangliste over den strukturelle konkurrenceevne,
har Danmarks placering været udpræget stabil siden årtusindskiftet jævnfør
Tabel 17.8 (diverse årgange af Samfundsstatistik). Idet den strukturelle
konkurrenceevne vurderes til at have været uændret, retter fokus sig herefter
på priskonkurrenceevnen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Valutakursen
er afgørende for eksportørernes mulighed for at afsætte deres varer i udlandet.
Figur 16.5 viser den effektive kronekurs siden 1970. Det fremgår heraf, at
danske kroner, siden 2008, er blevet en anelse billigere målt som et vægtet
gennemsnit af de valutaer, der indgår i eksporten. Dette indikerer en svag
forbedring af konkurrenceevnen. Sammenlignes den effektive kronekurs i dag med
år 2000, er der i stedet tale om en svækkelse af konkurrenceevnen, da den
danske krone var billigere dengang.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Lønudviklingen
i Danmark i forhold til vores vigtigste samhandelspartnere kan aflæses i tabel
14.8. Her kan man se, at Danmark siden 2010 har haft lavere lønstigninger end i
udlandet. Men forud for 2010 var lønstigningerne større end udlandets.
Konsulterer man tidligere udgaver af Samfundsstatistik kan det konstateres, at
udviklingen med lønstigninger større end udlandets går mange år tilbage. Det
gælder altså for lønudviklingen, ligesom for valutakursudviklingen, at
konkurrenceevnen er blevet forbedret inden for de seneste år, men stadig er
ringere i dag end tilfældet var i år 2000.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Det
sidste vigtige parameter for priskonkurrenceevnen er produktiviteten. Figur
17.7 viser udviklingen i produktiviteten i forhold til Danmarks vigtigste
eksportaftager, Tyskland (målt i BNP-bidrag per arbejdstime). Det fremgår af
figuren, at Danmark oplevede en betydelig forbedring i forhold til Tyskland i
1990’erne, hvor der var stabil økonomisk vækst. Fra år 2000 til i dag, har
produktivitetsudviklingen været i tyskernes favør.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Alt
i alt vurderes det, at selvom Danmarks konkurrenceevne er blevet forbedret
efter Finanskrisen, er dansk økonomi på ingen måde i samme konkurrencedygtige
form, som da VK-regeringen overtog magten, og dermed styringen af økonomien, i
2001. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Er
voldsomt stigende boligpriser et samfundsøkonomisk problem?</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
årene forud for overophedningen af dansk økonomi 2006-2008, steg huspriserne
dramatisk. Figur 9.8 viser prisstigningerne på forskellige typer ejendomme fra
år 2001. Det kan aflæses at priserne på alle ejendomstyper steg med mere end 50
% på bare to år fra 2004 til 2006.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Årsagen
til de voldsomme prisstigninger skal findes i flere forhold:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="line-height: 150%;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
</div>
<ol>
<li><span style="font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif;">Der
blev givet ufinansierede skattelettelser, der navnlig kom den del af
befolkningen til gode, der havde råd til at købe huse. Det øgede efterspørgslen
efter huse.</span></li>
<li><span style="font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif;">Ydermere
var ejendomsskatterne blevet sænket i forbindelse med regeringens skattestop,
der fastfrøs ejendomsvurderingen, som skatten beregnes ud fra, på 2001-niveau.
I 2010 havde den fastfrosne boligskat kostet staten 47 mia. kroner (Kilde:
Skattestoppet har forgyldt boligejerne med 47 milliarder, Politiken, 9. feb.,
2011).</span></li>
<li><span style="font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif;">Hertil
kommer, at det blev muligt at tage kortfristede huslån (flexlån), hvilket
medførte en væsentlig lavere renteomkostning, hvad der betød, at man kunne byde
mere for et hus.</span></li>
<li><span style="font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif;">Endelig
var det også muligt, at tage de såkaldte afdragsfri lån, hvor afbetalingen af
gælden udskydes i en årrække.</span></li>
</ol>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-size: 14pt; line-height: 150%;">Det var på den tid en
udbredt opfattelse, at de stigende ejendomspriser, og den heraf afledte private
gældsætning, ikke udgjorde et problem for den økonomiske stabilitet. Der er
imidlertid forhold, der taler imod denne opfattelse.</span></span></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<br />
<div style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: 14pt; line-height: 150%;">Stigningen i
ejendomspriserne har været medvirkende til overophedningen af økonomien. De
stigende huspriser gav husejerne øget friværdi, der kunne belånes og omsættes
til forbrug. Og husholdningernes forbrug steg fra 102,4 % af deres indkomst i
2004, til 106,1 % i 2008. Tallene fremgår af Figur 14.3.</span><span style="font-size: 13.5pt; line-height: 150%;"><o:p></o:p></span></div>
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcuLaiilcprQT4bEVstXE9MJoxbDXXU922q7LDjfulYq0Yr26iZJDp_ucn_1iU5JXopyMbZT94oOv92wncTtfgwf-NQFI3i2tOM5J54miuedTkemI8sOBPfOUw0fA1YXx8OyW6jgpF02vp/s1600/14.3.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="340" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcuLaiilcprQT4bEVstXE9MJoxbDXXU922q7LDjfulYq0Yr26iZJDp_ucn_1iU5JXopyMbZT94oOv92wncTtfgwf-NQFI3i2tOM5J54miuedTkemI8sOBPfOUw0fA1YXx8OyW6jgpF02vp/s640/14.3.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Figur
14.3 viser en stærk korrelation mellem forbrug og beskæftigelse. En nærmere
granskning af tallene afslører, at det er stigningen i forbruget, der går forud
for stigningen i beskæftigelsen, ikke omvendt. Dermed underbygger Figur 14.2
antagelsen om, at det var de stigende huspriser, der udløste det stigende
forbrug, der førte til overophedningen af økonomien.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">De
stigende huspriser var dermed på en gang udløst af ufinansierede skattelettelser
(ekspansiv finanspolitik) og forbedrede lånemuligheder (ekspansiv
pengepolitik), og var med til yderligere at forstærke effekten af den
økonomiske politik, idet de stigende huspriser stimulerede til et privat
overforbrug uden historisk sidestykke. Det følger heraf, at udviklingen i
ejendomspriserne kan være mindst lige så vigtig at inddrage i en analyse af
økonomiens tilstand, som udviklingen i forbrugerpriserne, idet begge dele kan
være et symptom på overophedning af økonomien.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Er
stor privat gæld et problem?</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Udlandsgæld
og indenlandsk offentlig gæld er anerkendte problemer for makroøkonomisk
stabilitet jævnfør Analyse af dansk økonomi 2016. Afviklingen af gælden kan
lægge en dæmper på den økonomiske vækst. I forbindelse med de stigende
boligpriser, steg den private gæld. Men udgør den private gæld et tilsvarende
samfundsøkonomisk problem som offentlig gæld?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Er
det muligt, at den private gæld, husholdningernes gæld, kan blive så stor, at
den kan lægge en dæmper på den økonomiske vækst? Hvis det er tilfældet, kan det
være hensigtsmæssigt, at være lige så opmærksom på udviklingen i
husholdningernes gæld, som de øvrige typer af gæld.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Der
bør skelnes mellem bruttogæld og nettogæld. Danskerne er det folkefærd, der har
den største private bruttogæld i verden, men deres passiver modsvares delvist
af deres aktiver. Danskerne har forgældet sig ved at købe huse, men disse huse
er så tilsvarende mere værd. Dertil kommer, at danskerne er det folkefærd med
den næststørste pensionsformue. Trækker man aktiverne fra passiverne og får
nettogælden, er danskerne alligevel ikke det mest forgældede folkefærd i
verden. (Kilde: Husholdningernes balancer og gæld – et internationalt
landestudie Nationalbanken, kvartalsoversigt, 4. kvartal, 2011). Ikke desto
mindre er det i højere grad bruttogælden, og ikke så meget nettogælden, man bør
være opmærksom på, når man leder efter sygdomssymptomer i dansk økonomi.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">For
det første er boligpriserne, som alle andre priser på et marked, betinget af
efterspørgslen, og i tilfælde af en lavkonjunktur, der får efterspørgslen til
at falde, må det også imødeses at boligpriserne kan falde, hvorved en del af
boligejernes formuer vil forsvinde ud i den blå luft.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">For
det andet hjælper den store pensionsformue ikke husholdningerne, hvis de står
og mangler penge i forbindelse med en rentestigning (husk at mange huslån er
kortfristede, det indebærer typisk, at lånet skal fornys hvert år til gældende
markedsrente). Pensionsformuen kan ikke (for størstedelens vedkommende)
realiseres, før end man går på pension.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Eftersom
en betydelig del af den private gæld er rentefølsom, vil en rentestigning
begrænse mange husholdningers forbrug. Når en større del af indkomsten skal anvendes
til at afdrage lån, efterlader det en tilsvarende mindre del til forbrug.
Nationalbanken vurderer, at de danske husholdninger godt kan overkomme en
rentestigning uden at gå fra hus og hjem, men forudser, at det kan skade
økonomien, hvis arbejdsløsheden stiger.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><i>”Husholdninger
med stor bruttogæld, der rammes af midlertidig arbejdsløshed, vil ikke i samme
grad som husholdninger med lille bruttogæld kunne udjævne forbruget via øget
låntagning. Alternativt kan husholdningerne forsøge at sælge deres aktiver for
at nedbringe bruttogælden. Det kan føre til faldende boligpriser og derved
reducere privatforbruget. En analyse baseret på 17 lande for perioden 1995-2010
bekræfter, at højere gæld medfører større udsving i økonomien, selv når der
tages højde for strukturelle forskelle, generelle konjunkturudsving og udsving
i væksten i nettoformue. Det taler for, at husholdningernes høje
bruttogældsniveau har bidraget til, at faldet i privatforbruget under
finanskrisen var større i Danmark, end det ville have været med en mindre
bruttogældskvote”</i> (Kilde: Husholdningernes balancer og gæld – et internationalt
landestudie Nationalbanken, kvartalsoversigt, 4. kvartal, 2011).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">De
voldsomt stigende boligpriser, og den heraf afledte gældsætning, har således
været med til både at skabe en overophedning af dansk økonomi lige op til
Finanskrisen 2008, og efterfølgende at modvirke en genopretning af dansk
økonomi, idet gældsbyrden har hæmmet forbruget, hvad der har hæmmet væksten.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Lærebøgerne
må skrives om, men ikke som Anders Fogh Rasmussen ønskede det</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">De
økonomiske lærebøger skal skrives om. En analyse af sundhedstilstanden i dansk
økonomi kan ikke nøjes med at monitorere de fem økonomiske delmål. Det er ikke
tilstrækkeligt at fokusere på udviklingen i forbrugerpriserne, man skal også
holde øje med udviklingen i ejendomspriserne. Det er ikke nok at kigge på den
offentlige gæld, man skal også holde øje med udviklingen i den private gæld.
Endelig må det erkendes, at inflationen ikke opsummerer konkurrenceevnen, og
det derfor er nødvendigt at følge udviklingen i de delkomponenter, der
konstituerer priskonkurrenceevnen: Den effektive kronekurs, lønnen i
eksportsektoren, samt produktiviteten.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">Selvom
denne artikel giver Anders Fogh Rasmussen ret i, at lærebøgerne skal skrives
om, er ovenstående forslag til en omskrivning næppe identisk med, hvad Anders
Fogh Rasmussen havde tænkt sig tilbage i 2007. Statsministeren mente dengang,
at lærebøgerne skulle skrives om, således at det i mindre grad fremstod som
statens opgave, at bekymre sig om udviklingen i samfundsøkonomien. Og det mener
han for øvrigt stadig.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;">I
maj 2016 blev Anders Fogh Rasmussen spurgt om, hvorvidt flekslån og afdragsfrie
lån var med til at presse boligpriserne for højt op i 00’erne. Altså om det
ikke var regeringens ansvar, at det hele gik grassat? Hertil svarede den
forhenværende statsminister <i>”Til det må jeg bare sige, at det altså er en
privat afgørelse, hvordan man finansierer sin bolig. Vi skal ikke som
politikere være barnepiger. Den slags er tiden løbet fra”</i> (Kilde: Fogh svarer
kritikere igen: Der er ikke noget at komme efter, Berlingske Tidende, 7. maj,
2016).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-27990912128903795042016-09-08T10:44:00.005+02:002017-01-24T19:10:18.728+01:00Analyse af dansk økonomi 2016<h2 style="line-height: 1.8; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: left;">
<span style="font-size: large; font-style: italic; line-height: 1.8; text-align: justify; white-space: pre-wrap;">En makroøkonomisk analyse af dansk økonomi</span></h2>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Hvordan står det til med dansk økonomi? </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">En makroøkonomisk analyse af økonomiens tilstand – om et lands økonomi er god eller dårlig – måler som udgangspunkt de fem økonomiske delmål, som de fremstilles i alle lærebøger om makroøkonomi. Succeskriterierne for en god økonomi er således (1) økonomisk vækst, (2) lav arbejdsløshed, (3) lav inflation, (4) balance på betalingsbalancens løbende poster, (5) balance på den offentlige saldo. Disse fem parametre opsummerer den makroøkonomiske stabilitet. Hvis alle mål udvikler sig hensigtsmæssigt, anses økonomien for stærk og fremtidssikret. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">I det følgende bliver dansk økonomi målt i forhold til disse fem gængse mål for en god økonomi. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Analysen strækker sig over både tid og rum. Tid idet dansk økonomis præstation bliver sammenlignet med tidligere. Rum idet dansk økonomis præstation bliver sammenholdt med andre sammenlignelige lande. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><i>Alle tabel- og figurreferencer henviser til Samfundsstatistik 2016, der udkommer i oktober 2016 på forlaget Columbus. Denne publikation, og dermed også dette indlæg, retter sig især mod ungdomsuddannelserne. Indlægget her kan læses som en eksemplarisk besvarelse på opgaven; "analyser dansk økonomisk aktuelle tilstand med udgangspunkt i de fem økonomiske delmål". </i></span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"> </span></span></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><i>Første økonomiske mål: Økonomisk vækst</i></span></span></h2>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det forventes af en god økonomi, at den over en årrække kan præstere en betydelig forøgelse af den samlede produktion (oftest opgjort i BNP, bruttonationalproduktet). Nyligt industrialiserede lande som Sovjetunionen i 1930’erne, og Kina i dag, er kendt for at have præsteret vækstrater så høje, at BNP er blevet fordoblet på under et årti. For Danmarks, og de øvrige tidligt industrialiserede nationers vedkommende, har vækstraten været en del lavere. I perioden fra første oliekrise i 1973 til årtusindskiftet, var den gennemsnitlige vækst i BNP i Danmark på 1,9 % per indbygger (Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel NAN1, egne beregninger). Med den nære fortid som målestok, forekommer det rimeligt, at sætte kriteriet for en tilfredsstillende vækst på cirka 2 % om året over en årrække.</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZpzEi7FRDY3VUYjDkznVSA4_y4ZzB40ojdsa8nTAsaKZQoQTlfLJl7JSt7qMXTArQ9tErwcceNQzyzyJFNXcFKrusLwMNVnd2KRKo-rhgV3h4UQ60rTIh_3QisXzyuBH8-3TaRloCfL13/s1600/17.2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZpzEi7FRDY3VUYjDkznVSA4_y4ZzB40ojdsa8nTAsaKZQoQTlfLJl7JSt7qMXTArQ9tErwcceNQzyzyJFNXcFKrusLwMNVnd2KRKo-rhgV3h4UQ60rTIh_3QisXzyuBH8-3TaRloCfL13/s640/17.2.png" width="640" /></a></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Tabel 17.2 viser vækstraten i BNP for Danmark og en række andre lande for årene 2007-2016. Sidste kolonne opsummerer den gennemsnitlige vækstrate for alle årene. Her kan det aflæses at væksten i Danmark i gennemsnit var 0,1 % om året i perioden 2007-2016. At væksten overhovedet er positiv skyldes alene prognosen for 2016. Udelades året 2016 fra gennemsnittet, bliver vækstraten negativ. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det leder umiddelbart til den konklusion, at væksten i Danmark, i et historisk perspektiv, har været usædvanligt utilfredsstillende. Imidlertid har hele verden, og i særdeleshed de tidligt industrialiserede lande, oplevet et tilbagefald i væksten i forbindelse med Finanskrisen 2008. Set i det lys er det ikke rimeligt alene at vurdere Danmarks vækst i en historisk kontekst, der må også inddrages en international sammenligning.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det fremgår af tabel 17.2, at blandt de lande der optræder i tabellen, har kun Grækenland og Italien klaret sig dårligere end Danmark. Japan – der har været i vækstkrise i over to årtier – har haft en gennemsnitlig vækst på 0,4 %, mens alle andre lande, har klaret sig markant bedre, med en gennemsnitlig årlig vækstrate på over 1 %. Konklusionen bliver, at også i international sammenligning har Danmark præsteret usædvanligt dårligt målt på økonomisk vækst. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">En nærmere granskning af tabel 17.2 afslører desuden: (1) at den økonomiske vækst allerede var aftaget i Danmark forud for Finanskrisen i 2008, (2) at det økonomiske tilbagefald i kølvandet på Finanskrisen i Danmark var blandt et af de største, (3) at Danmark modsat de fleste andre lande (som for eksempel Tyskland og Sverige) ikke indhentede det tabte året efter, (4) at Danmark også efter væksten er vendt tilbage i 2014, har haft vækstrater der ligger under gennemsnittet for de lande vi normalt sammenligner os med. Samlet set kan det udledes af tabel 17.2, at væksten i Danmark løbende gennem hele perioden har været exceptionelt lav. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">De ovenstående tendenser bekræftes i gennemgangen</span><a href="http://magtogpenge.blogspot.dk/2015/08/er-velstandens-tid-forbi.html" style="text-decoration: none;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> </span><span style="background-color: transparent; color: #1155cc; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: underline; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Er velstandens tid forbi?</span></a><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">, der rummer et længere tidsperspektiv, og en mere udtømmende international sammenligning, end tabel 17.2.</span></span><br />
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></span>
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><i>Tilføjet 24. januar 2017: Med Danmarks Statistiks revision af nationalregnskabet, der udkom i november 2016, er det kommet frem, at væksten i Danmark har været undervurderet siden 2013. Det står stadig fast at væksten har været historisk ringe i dette årtusinde, men Danmark har altså præsteret en smule bedre i 2013, 2014 og 2015 end vi havde troet. Væksten fremgår af nedenstående kurve. </i></span></span><br />
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><i><br /></i></span></span>
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><b>Væksten siden år 2000 efter det reviderede nationalregnskab</b></span></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcP7SGuvub3C5BDXEo87mYBkYztelQEpV7wGgWQVeBhCXbJVgOx8KkRSgSU0SY7kJFFwUcIOR8wYz8D8fw3uNvfGZZGnmbpBg-QQsfnJXiKDKiMq7uzTVhgdabYM7vLEhfhgCtgrOdgG0k/s1600/v%25C3%25A6kst+opdateret.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="344" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcP7SGuvub3C5BDXEo87mYBkYztelQEpV7wGgWQVeBhCXbJVgOx8KkRSgSU0SY7kJFFwUcIOR8wYz8D8fw3uNvfGZZGnmbpBg-QQsfnJXiKDKiMq7uzTVhgdabYM7vLEhfhgCtgrOdgG0k/s640/v%25C3%25A6kst+opdateret.png" width="640" /></a></div>
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><i><br /></i></span></span>
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><i><br /></i></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12pt; font-weight: normal; line-height: 150%;"><i>Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel NAN1</i></span></span></span></h2>
<div>
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><i><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 12.0pt; line-height: 150%;"><br /></span></i></span></span></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Andet økonomiske mål: Lav arbejdsløshed</span></span></h2>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">En økonomi hvor store dele af arbejdskraften går ledig, kan ikke realisere sit fulde potentiale for vækst. Derfor er en situation, hvor stort set hele arbejdsstyrken er beskæftiget, et vigtigt succeskriterium for en god økonomi. Det antages, at der altid vil være 2 % arbejdsløse p.g.a. jobskifte (friktionsledighed) og vejrliget (sæsonledighed). Endvidere opererer mange økonomer med en grænse for, hvor langt ledigheden kan nedbringes, uden at der vil opstå inflation. Opfattelsen af hvor denne grænse (ofte kaldet den naturlige ledighed eller den strukturelle ledighed) går, har ændret sig i takt med den faktiske ledighed. I starten af 1990’erne var det den dominerende opfattelse, at den naturlige/strukturelle ledighed lå på omkring 10 % eller mere. Eftersom ledigheden siden faldt til langt under dette niveau, uden at inflationen steg, er det i dag en udbredt antagelse, at grænsen ligger ved omkring 4 % af den registrerede ledighed.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Teorien om at der findes et niveau for naturlig/strukturel ledighed, stemmer kun delvis med empirien. I 2006-8 faldt den registrerede ledighed til under 4 %. Inflationen fulgte ikke med før året 2008 (og det skyldtes ikke lønpres, men et internationalt hop i fødevarepriserne, hvilket afspejles i tabel 9.4). Men selvom inflationen ikke steg, så faldt faldt væksten i forlængelse af, at ledigheden havde bevæget sig under de 4 %, som det kan ses på figur 14.5.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Tabel 17.3 viser arbejdsløsheden i en række lande i perioden 2007-2016. Overraskende nok ligger Danmark pænt placeret i international sammenligning. I 2015 var arbejdsløsheden på 6,2 %, tilfældigvis det samme som gennemsnittet for alle årene. Tallet forventes at falde i 2016, hvilket bekræftes af de seneste opgørelser fra Danmark Statistik.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det er vigtigt at bemærke at tabel 17.3 viser AKU-ledigheden. Den registrerede ledighed er lavere. Seneste opgørelse fra Danmarks Statistik (offentliggjort 29. juli 2016) viser en registreret bruttoledighed på 4,3 % (Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 330). Med andre ord står Danmark i en situation med meget tæt på fuld beskæftigelse, og lige på grænsen til den (formodede) naturlige/strukturelle ledighed.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Umiddelbart forekommer det positivt, at Danmark ikke oplever arbejdsløshed af betydning. Men når den lave ledighed optræder sammen med lav vækst, er det formentligt et symptom på, at der er noget galt i dansk økonomi. Danmarks vækst er utilfredsstillende lav, og der er ikke udsigt til at væksten kan øges ved at sænke ledigheden, for ledigheden er allerede så lav, at der er risiko for en overophedning af økonomien.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"> </span></span></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Tredje økonomiske mål: Lav inflation</span></span></h2>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Målet om lav inflation forbindes med konkurrenceevnen. Inflation er prisstigninger i forbrugerpriserne, og hvis disse stiger mere end i udlandet, vil det alt andet lige blive sværere for virksomhederne at eksportere danske varer. Eftersom eksporten bidrager positivt til alle de øvrige økonomiske delmål, er lav inflation et mål, der historisk er blevet vægtet særligt højt i den økonomiske politik. Navnlig efter at Danmark i 1982 afskrev sig muligheden for at forbedre konkurrenceevnen gennem devalueringer.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Tabel 17.4 viser inflationen i Danmark og en række andre lande i perioden 2007-2016. Inflationen i Danmark har i gennemsnit ligget på 1,6 % de seneste 10 år. Et tal der dækker over, at inflationen har været særdeles lav siden 2013, og forventes at ende på 0,4 % i år (2016). Det afgørende er dog som nævnt ikke det eksakte tal for inflation, men hvordan inflationen udvikler sig i forhold til de lande vi konkurrer mest med. Figur 16.3 udpeger, Tyskland, Sverige, Storbritannien og de øvrige euro-lande som vores vigtigste eksportaftagere. Tabel 17.4 viser, at inflationen i Danmark ikke har overgået inflationen i disse lande. Det ser altså ud til, at Danmark, målt på udviklingen i inflationen, har en god eller i hvert fald uændret konkurrenceevne.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"> </span></span></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Fjerde økonomiske mål: Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster</span></span></h2>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det tilstræbes, at der på længere sigt ikke optræder underskud på betalingsbalancens løbende poster (herefter blot betalingsbalancen), idet et sådant underskud i sidste ende kun kan finansieres gennem låntagning i fremmed valuta. Lån i fremmed valuta skal afbetales med fremmed valuta, og hvis den fremmede valuta ikke kan fremskaffes gennem øget eksport, kan man blive tvunget til at begrænse importen. Det gøres ved at dæmpe den samlede efterspørgsel, hvilket kan få negativ effekt på vækst og beskæftigelse. For at undgå at komme i den situation, anses ligevægt på betalingsbalancens løbende poster, som et meget vigtigt økonomisk delmål.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Figur 16.1 og 16.2 viser at Danmark har oplevet store overskud på betalingsbalancen i 00’erne, og endnu større i 10’erne. En vigtig årsag skal findes i udviklingen i oliepriserne, hvilket kan aflæses på figur 17.8. Oliepriserne steg markant fra årtusindskiftet og frem til Finanskrisen, hvilket var en fordel for de olieproducerende lande, herunder Danmark (provenuet fra nordsøolien forbedrer både betalingsbalancen og statens finanser) . Ydermere: Siden år 2008 har bytteforholdet (prisen for importvarer sammenlignet med eksportvarer) udviklet sig i Danmarks favør (jævnfør tabel 16.6). </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Siden Finanskrisen er stigningen i husholdningernes indtægter aftaget, samtidig med at andelen af indtægterne der bliver forbrugt, er faldet. Den lavere forbrugskvote kan aflæses på tabel 14.11. Det lavere forbrug har dæmpet importen relativt til eksporten, og dermed bidraget til forbedringen af betalingsbalancen, hvad der kan aflæses på tabel 16.1. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Endelig kan det af Figur 16.1 ses, at Danmarks valutaindtægter siden 1991 har været støt stigende. Det stemmer med, at det var i 1990, at det for første gang i 25 år lykkedes at få overskud på betalingsbalancen. Det gjorde det muligt for Danmark først af afvikle sin nettogæld til udlandet, samt siden at oparbejde betydelige tilgodehavender overfor udlandet (hvilket fremgår af Figur 16.2). </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Disse udenlandske tilgodehavender skaber et betydeligt afkast i fremmed valuta, der er med til holde overskuddet på betalingsbalancen højt, selvom olieprisen falder, bytteforholdet ikke længere forbedres, og forbrugskvoten (og dermed importen) stiger. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">For at opsummere. Danmarks overskud på betalingsbalancen må tilskrives tre forhold.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
</div>
<ul>
<li><span style="font-size: large; line-height: 1.8; white-space: pre-wrap;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;">Udefrakommende faktorer i form af høje oliepriser og forbedret bytteforhold (held). </span></span></li>
<li><span style="font-size: large; line-height: 1.8; white-space: pre-wrap;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;">Krisestemning hos forbrugerne, der holder importen lav. </span></span></li>
<li><span style="font-size: large; line-height: 1.8; white-space: pre-wrap;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;">Tidligere tiders overskud på betalingsbalancen, der nu giver et afkast i fremmed valuta, der forbedrer betalingsbalancen endnu mere. </span></span></li>
</ul>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Tabel 17.5 viser saldoen på betalingsbalancens løbende poster i Danmark og en række lande i årene 2007-2016. Det fremgår heraf, at Danmark klarer sig bemærkelsesværdigt godt. Overskud på betalingsbalancen er ganske vist ikke et mål i sig selv, men det er i hvert fald betryggende, at Danmark har noget at stå imod med, hvis der skulle komme pres på valutareserven.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det ses også af tabel 17.5 at Sverige og Tyskland har betydelige overskud, hvilket er imponerende set i lyset af, at de to lande modsat Danmark hverken har oliereserver eller lav vækst (og dermed lav import) til at forbedre deres betalingsbalance. Sammenlignet med Sverige og Tyskland forekommer Danmarks positive betalingsbalance således ikke nær så imponerende.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"> </span></span></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Femte økonomiske mål: Balance på den offentlige saldo</span></span></h2>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Ligesom med betalingsbalancens løbende poster er det hensigtsmæssigt, at der på længere sigt ikke er underskud på den offentlige saldo, for underskud må finansieres ved låntagning. I Danmark er det ikke praksis at finansiere underskud på den offentlige saldo ved låntagning i udlandet. Derfor er den indenlandske offentlige gæld altid i kroner.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Indenlandsk gæld kan altså afbetales med kroner, der tilflyder det offentlige i form af skatteindtægter. Skatteindtægterne øges automatisk under et konjunkturopsving (når skatteyderne tjener mere og forbruger mere, betaler de et større beløb i skat, selvom skattesatser og afgifter holdes uændret). Udlandsgæld derimod skal tilbagebetales med fremmed valuta, som man kun kan fremskaffe gennem et betalingsbalanceoverskud, og under et konjunkturopsving vil betalingsbalancen typisk forværres (fordi importen stiger). </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">En national højkonjunktur er altså gavnlig, hvis man vil afbetale en indenlandsk statsgæld i kroner, men en hindring, hvis man vil afbetale en udlandsgæld i fremmed valuta. Dermed er indenlandsk gæld ikke så stort et økonomisk problem, som udlandsgæld. Der er risiko for, at udlandsgæld kun kan afvikles på bekostning af vækst og beskæftigelse. Omvendt er det netop vækst og beskæftigelse, der gør det muligt at afvikle en indenlandsk statsgæld. En indenlandsk statsgæld kan imidlertid udvikle sig til et alvorligt problem tilsvarende en udlandsgæld, hvis gælden og navnlig rentebyrden bliver så stor, at staten ser sig nødsaget til at skaffe penge til at afvikle gælden, ved at føre kontraktiv finanspolitik.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Tabel 17.6 viser den offentlige saldo i en række lande i perioden 2007-2016. En sammenligning viser at Danmark klarer sig hæderligt i international sammenligning. Underskuddet er mindre end Sveriges, men større end Tysklands. Studeres årene 2007-2009 bemærkes det, at Danmark oplevede en langt større forværring af den offentlige saldo, end tilfældet var i Tyskland og Sverige. Forværringen af de danske statsfinanser var tilmed lidt større end i Grækenland, på niveau med USA, og lidt mindre end på Island og i Irland.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Når underskuddet på den offentlige saldo sammenholdes med renten på statsobligationer (tabel 17.7), må det konkluderes, at underskuddet ikke har udgjort et større problem for Danmark. De løbende underskud har ikke genereret stigende rente, tværtimod. Alligevel har underskuddene været af en sådan størrelsesorden, at de har begrænset det finanspolitiske råderum.</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Umiddelbart indikerer de lave renter på statsobligationer, at det er opportunt at føre lånefinansieret ekspansiv finanspolitik Men blot en lidt forøget underbudgettering på den offentlige saldo vil bringe Danmark i karambolage med den europæiske finanspagts krav om, at underskuddet ikke må overstige 3 % af BNP. Det er formentlig derfor, at Danmark siden 2012 har ført en stort set neutral finanspolitik (Kilde: Det økonomiske Råd, Dansk økonomi forår 2016).</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcODnOlOWNp09rTZreLu_9S1jXOwNAQ2vMmqKZbzJuAoVAU5ui78z7LICtvYloujsJ3qkDfpQHZ-T74YF751Ykl-8SUBRfnSqzpjERZeJu6eMpgQSw-O7qJ0lxFGV8wh_C89bcmrpii0CH/s1600/finanseffekt.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="414" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcODnOlOWNp09rTZreLu_9S1jXOwNAQ2vMmqKZbzJuAoVAU5ui78z7LICtvYloujsJ3qkDfpQHZ-T74YF751Ykl-8SUBRfnSqzpjERZeJu6eMpgQSw-O7qJ0lxFGV8wh_C89bcmrpii0CH/s640/finanseffekt.png" width="640" /></a></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: italic; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large; font-style: italic; line-height: 1.8; white-space: pre-wrap;"><br /></span></h2>
<div>
<span style="font-size: large; font-style: italic; line-height: 1.8; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
<h2 style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large; font-style: italic; line-height: 1.8; white-space: pre-wrap;">Dansk økonomi: Et paradoks</span></h2>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Analysen af dansk økonomi med udgangspunkt i det fem økonomiske delmål fremstiller et paradoks. På den ene side forekommer dansk økonomi stabil, stærk og sund. Der er omtrent fuld beskæftigelse. Der er lavere inflation end hos vores vigtigste samhandelspartnere. Der er store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Og underskuddet på den offentlige saldo er lille, og i øvrigt ganske tilfredsstillende i international sammenligning. Alle disse forhold tilsammen peger i retning af en stabil økonomi med et stærkt vækstpotentiale. Alligevel er væksten i Danmark ekstremt utilfredsstillende, ja den er faktisk enestående historisk lav, og helt på niveau med Sydeuropas mest skrantende økonomier. </span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Tager man et spring tilbage i tiden til umiddelbart før Finanskrisen i 2008, iagttages det samme paradoks. Udviklingen i beskæftigelsen, inflationen, betalingsbalancen og den offentlige saldo så umiddelbart meget tilfredsstillende ud. Regeringen, pressen, og flertallet af de økonomiske kommentatorer omtalte derfor dansk økonomi som sund af stærk. Ikke desto mindre forsvandt væksten allerede i 2007, og er kun vendt tilbage i et meget beskedent omfang fra år 2014. Udviklingen gik altså stik imod, hvad man kunne forvente, efter at have analyseret dansk økonomis tilstand på baggrund af de fem økonomiske delmål. </span></span></div>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-style: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Ovenstående peger i retning af, at de fem økonomiske delmål alene ikke er tilstrækkelige til at indfange symptomer på svagheder i dansk økonomi. </span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "times new roman"; font-size: large;"><span style="white-space: pre-wrap;">Læs videre <a href="http://magtogpenge.blogspot.dk/2016/09/anders-fogh-rasmussen-havde-ret-de.html" target="_blank">her</a>, hvis du vil have et bud på, hvad der mangler i analysen. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-14438629934304687502016-04-03T20:52:00.000+02:002016-11-15T21:22:48.116+01:00Skattetrykket der slog rekord – en kriminalgåde<h2 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvem bærer ansvaret for, at Danmark har verdens højeste
skattetryk? Skattetrykkets historie er en elementært spændende krimi. Plottet
rummer mange overraskelser. Kan du gætte, hvem der er den skyldige?</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvad er skattetrykket?</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Med et skattetryk på 50,3 % havde Danmark verdensrekorden i
skattetryk i 2014. Det har foranlediget bekymring, om hvorvidt den høje skat
får folk til at arbejde mindre eller tage til udlandet og arbejde. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Men hvad er egentlig skattetrykket? Og hvorfor er det så
højt?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Skattetrykket viser, hvor mange penge der opkræves i Danmark
i skatter og afgifter angivet i forhold til værdien af landets samlede
produktion (bruttonationalproduktet). Hvis den samlede produktion i Danmark
havde en værdi af 2000 mia., og der i Danmark blev opkrævet 1000 mia. i skat,
ville skattetrykket i forhold til BNP altså være 50 %. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Imidlertid, som det vil blive eftervist nedenfor, er
skattetrykket et meningsløst mål, hvis man ønsker at bestemme, hvilken
betydning skatterne har haft for den økonomiske vækst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvad er der i vejen med skattetrykket som måleenhed?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
</div>
<ol>
<li><span style="font-size: large;">Mange tror at skattetrykket måler deres indkomstskat. Et
skattetryk på 50,3 % som i 2014, indebærer ikke at gennemsnitsdanskeren betaler
50,3 % i skat. Det viser blot hvor mange penge, der alt i alt bliver indkrævet
i Danmark via skat, afgifter og bøder betalt af personer og virksomheder
(faktisk betalte den gennemsnitligt lønnede enlige dansker uden børn 38,1 % i
indkomstskat i 2014).</span></li>
<li><span style="font-size: large;">Skattetrykket er ikke internationalt sammenligneligt. I
Danmark betaler vi skat af overførselsindkomster. Det er der ikke mange andre
lande der gør, og slet ikke i samme omfang. I de fleste andre lande, er
overførselsindkomsterne mindre i kroner og ører, men til gengæld skattefrie.
Den danske stat uddeler altså med den ene hånd nogle penge, som den opkræver
igen, inden de overhovedet forlader statskassen. I praksis betyder det, at
Danmarks skattetryk bliver cirka fire procent højere, end hvis
overførselsindkomster havde været skattefrie og tilsvarende mindre (jævnfør
dette svar fra Finansministeren på Finansudvalgets spørgsmål:
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiu/spm/310/svar/1247415/1523161/index.htm).
Dermed kommer skattetrykket til at fremstå højere i international
sammenligning, end der reelt er belæg for.</span></li>
<li><span style="font-size: large;">Skattetrykket afspejler ikke nogen skattesats, som
enkeltpersoner og virksomheder i økonomien kan tænkes at reagere på. Hvor meget
enkeltpersoner og virksomheder faktisk betaler i skat, har intet at gøre med
skattetrykket.</span></li>
<li><span style="font-size: large;">Skattetrykket er følsomt over for konjunkturer. Det
indebærer for eksempel, at en skattelettelse, hvis den fører til øget økonomisk
aktivitet, også kan føre til et stigende skattetryk. Øget økonomisk aktivitet
får flere i beskæftigelse. Omsætningen stiger. Indtægterne til staten påvirkes,
og dermed presses skattetrykket op.</span></li>
</ol>
<br />
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Skattetrykket er derfor decideret misvisende som måleenhed,
hvis man ønsker at udlede, hvordan de økonomiske aktører reagerer, når de
oplever ændringer i hvor meget de betaler i skat. Præcis hvor misvisende vil
blive klart, i den følgende gennemgang af skattetrykkets historie i Danmark.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Skattetrykkets historie</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Hvem bærer ansvaret for det høje skattetryk i Danmark?
Mistanken falder umiddelbart på de regeringer, der har sat skatten op gennem
øgede skatteudskrivninger. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Men at hæve skattesatserne, er ikke det samme som at hæve
skattetrykket. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">På nedenstående graf fra Skatteministeriet, kan vi se
udviklingen i skattetrykket i Danmark. Læsere med en længere karriere bag sig
(og dermed erfaring med at betale skat), vil vide, at størrelsen af deres
personlige skatteindbetalinger IKKE har flugtet med skattetrykket.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Skattetrykket i Danmark siden 1971</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEl9ozCDa9iH7fbMx-1NnPf2J9lrZQX5RC6zbvlVeT8DhuT3iNHgtqe5x-EGMlLIf0f69VvWO3MkCzskhN8pb8UNiSR89Ok1QEvqykxhSlVqXsuzNEXY5kBjrEzvfNkmNtFsJaXtEATLSg/s1600/skattetrykhist.png" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; font-size: x-large; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" height="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjEl9ozCDa9iH7fbMx-1NnPf2J9lrZQX5RC6zbvlVeT8DhuT3iNHgtqe5x-EGMlLIf0f69VvWO3MkCzskhN8pb8UNiSR89Ok1QEvqykxhSlVqXsuzNEXY5kBjrEzvfNkmNtFsJaXtEATLSg/s640/skattetrykhist.png" width="640" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Kilde: Skatteministeriet.
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2010-2016.
Besøgt 27. marts 2016. Tekst-tilføjelser ved Balder Asmussen. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Nedenfor følger en række nedslag i skattetrykkets historie,
der skal illustrere måleenhedens utilstrækkelighed, når vi ønsker at måle
skatternes betydning for vækst og beskæftigelse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">1974: Ufinansieret skattelettelse </span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Poul Hartlings smalle Venstreregering vedtager i 1974 en
omfattende ufinansieret skattelettelse (ufinansieret = ikke modsvaret af
besparelser på statens finanser). Året efter sænker Anker Jørgensens
socialdemokratiske regering momsen midlertidigt. Denne ekspansive finanspolitik
virker efter hensigten, og genererer vækst og beskæftigelse, og dermed flere
statsindtægter. De øgede indtægter har formentlig bidraget til et stigende skattetryk. Vi ser altså en indikation af, at en
skattelettelse kan føre til stigende skattetryk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">1979: Økonomisk stramning</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Som reaktion på anden oliekrise strammer Anker Jørgensen den
økonomiske politik i Danmark. Massive afgiftsforhøjelser, rentestigning,
løntilbageholdenhed, og devalueringer svækker den indenlandske efterspørgsel,
hvad der helt efter hensigten fører til arbejdsløshed og dermed mindsket
økonomisk aktivitet (men også forbedret konkurrenceevne over for udlandet). Som
følge af den mindskede økonomiske aktivitet får staten færre indtægter, og
dermed falder skattetrykket. Vi ser altså, at en skattestigning fører til faldende
skattetryk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">1983: Forbrugsfest</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Firkløverregeringen gennemfører endnu en økonomisk
stramning, men takket være den forrige regerings genopretning af
konkurrenceevnen i kombination med et internationalt opsving, krydret med den
konservative statsminister Poul Schlüters løfter om skattelettelser på længere
sigt, skabes der optimisme og aktivitet i økonomien. Pengene fosser ind i
statskassen og skattetrykket stiger. Vi ser altså, at en finanspolitisk
stramning fører til stigende skattetryk, når stramningen ledsages med løfter om
skattelettelser på længere sigt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">1986: Kartoffelkur </span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Schlüter-æraens forbrugsfest ender med danmarkshistoriens
største underskud på betalingsbalancens løbende poster. De lovede
skattelettelser må aflyses, og erstattes af skattestigninger,
afgiftsforhøjelser og stram kreditpolitik (den såkaldte Kartoffelkur). Den
økonomiske aktivitet falder, hvorved staten mister indtægter. Vi ser altså, at
skattestigninger fører til faldende skattetryk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">1993: Bruttoficering af overførselsindkomster </span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Overførselsindkomsterne i Danmark hæves, men gøres samtidig
skattepligtige. Herved stiger det danske skattetryk med adskillige
procentpoint, uden at der opkræves en krone ekstra af skatteborgernes
arbejdsindtægter af den grund. Vi ser altså, at ændringer i administrativ
praksis fører til stigende skattetryk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">2005: Overophedning starter</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Nullernes opsving under Anders Fogh Rasmussens VK regering
blev skudt i gang af ufinansierede skattelettelser. Normalt forventer vi, at en
sådan ekspansiv finanspolitik vil generere øget økonomisk aktivitet, og dermed
et øget skattetryk. Denne tendens ses også i 2005, men herefter falder
skattetrykket. Forklaringen er at Anders Foghs finanspolitik, i modsætning til
tidligere tiders finanspolitik, var konjunkturmedløbende. Hvis en ekspansiv
finanspolitik skal skabe økonomisk aktivitet, skal der være ledige ressourcer i
økonomien, der kan aktiveres. Disse ressourcer blev allerede udtømt i 2005.
Derfor førte den ekspansive finanspolitik i 2006 og 2007 til en overophedning i
økonomien. Som resultat heraf blev Danmarks vækst negativ (allerede inden
Finanskrisen). Vi ser altså, at en ekspansiv finanspolitik fører til faldende
skattetryk, når den benyttes i en højkonjunktur med fuld kapacitetsudnyttelse. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">2014: Ekstraordinær pensionsbeskatning</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Danmark slår alle rekorder i skattetryk i 2014. Hvorfor
stiger skattetrykket kortvarigt og voldsomt midt under danmarkshistoriens
dybeste vækstkrise? I 2013-15 var indtægterne fra personskatterne
ekstraordinært høje, især på grund af en omlægningen af
kapitalpensionsbeskatningen. I 2014 var provenuet af pensionsafkastskatten
ekstraordinært høj. (Kilde: Skatteministeriet.
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2010-2016
besøgt 27. marts 2016). Vi ser altså, at et ekstraordinært afkast fra
pensionsopsparingerne, fører til stigende skattetryk. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Den skyldige afsløres</span></h3>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Vi er nu nået dertil i historien, hvor vores detektiv samler
alle de mistænkte, for på dramatisk vis at afsløre den skyldige. Det står klart
at vores hovedmistænkte, skatteudskrivningen, ikke var den skyldige.
Efterforskningen har vist, at i de år hvor skattetrykket satte rekord, var der
helt andre kræfter på spil.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">I midtfirserne var det løfter om skattelettelser, der
stimulerede det private forbrug, og hævede skattetrykket. Løfter der i øvrigt
aldrig blev indfriet. I midtnullerne var det ekspansiv finanspolitik under en
højkonjunktur, der fik det private forbrug til at løbe i vejret, hvorved
skattetrykket endnu engang satte rekord. Paradoksalt nok førte begge hændelser
til langvarig krise for økonomien, hvad der fik skattetrykket til at falde
efterfølgende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ansvaret for det høje skattetryk, ligger altså ikke hos de
regeringer, der satte skattesatserne op, men hos dem der undlod at gøre det i
situationer, hvor det private forbrug fik økonomien til at overophede. Det
fremgår heraf, at det ikke er skattetrykket i sig selv, som er problematisk.
Derimod er problemet, hvad det høje skattetryk er et symptom på. Nemlig at man
fra politisk side har ført en økonomisk politik, der forstærkede de økonomiske
konjunkturer i stedet for at udjævne dem. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Ligesom i Mordet i Orient Ekspressen er der mere end en
skyldig. Og hvem skulle have troet, at den ansvarlige for den absolutte rekord
i skattetrykket i 2014, ville være alle os der sparer op til pension? Det er
den stadigt voksende danske pensionsformue, der generer afkast af et sådant
omfang, at skattetrykket slår alle rekorder. Og ligesom i Mordet i Orient
Ekspressen vil jeg hævde at forbrydelsen kan retfærdiggøres, og de skyldige må
gå fri. Det er jo ikke skattetrykkets størrelse, der er problemet. Det
interessante er hvad skattetrykket er et symptom på. Og i dette tilfælde er det
høje skattetryk et symptom på, at Danmark takket være borgernes store
pensionsformue, er godt rustet til imødegå fremtidens ældreboom. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></o:p></div>
<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Morale</span></h3>
<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;">Og hvad har vi så lært af denne historie? For det første at
skattetrykket er en ubrugelig måleenhed i debatten om skattens effekter på
samfundsøkonomien. For det andet, at effekterne af henholdsvis skattestigninger
og skattesænkninger er kontekstafhængige. Skattelettelser, om de reelle eller
forventede, kan være benzin på bålet, hvis de gives i en situation, hvor det private forbrug er ved at komme ud af kontrol. </span><o:p></o:p><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;"><i style="background-color: white; color: #222222; font-family: arial; font-size: large; line-height: 20.16px; white-space: pre-wrap;">Tak til stud. scient. pol. Nadine Lund Hollmann for informationsindsamling og databehandling, samt kritisk gennemlæsning af manuskript. </i></span></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-61483095508570620432016-03-21T13:57:00.001+01:002018-10-23T14:44:09.263+02:00Anker Jørgensen holder rekorden i mest effektive genopretning af dansk økonomi i en krisetid<h2 style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111; font-size: large; line-height: 16.5pt;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;">”Helt ærligt og brutalt, så var der ikke noget bedre, vi kunne
have gjort.”</span></span></h2>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: right;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Anker Jørgensen, 2007<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det var under Anker Jørgensens lederskab, at Danmark kæmpede sig
igennem oliekriserne. Det lykkedes takket være en hårdhændet økonomisk politik,
der fik genoprettet dansk konkurrenceevne.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Kriser som i 1970’erne kommer igen. Men de forsvinder ikke af
sig selv. Den nuværende krise er eksempelvis ubetinget den dybeste og længste
vækstkrise Danmark har oplevet i fredstid.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det er bemærkelsesværdigt, at ingen regering har formået at føre
en økonomisk politik, der kan føre Danmark ud af den nuværende krise. Det ville
også være en ekstraordinær bedrift. <o:p></o:p></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Set i lyset af vore dages økonomiske problemer er det
forundrende, at Anker Jørgensen, der sov ind i går i en alder af 93 år, i flere
nekrologer får negativ kritik for sin økonomiske politik. <o:p></o:p></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I Berlingske skriver Jørgen Larsen om den økonomiske politik ”…set
på afstand må man konstatere, at Anker Jørgensens mange fremragende
menneskelige egenskaber ikke slog til, da ubehagelige, men nødvendige
beslutninger skulle tages.”<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="color: #111111;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><span style="color: #111111;">Det samme gælder Lasse Ellegaard i Information: ”</span>Anker
Jørgensen havde ikke modet, og næppe heller incitamentet til at gennemføre en
upopulær hestekur, der uvægerligt ville vende den tunge ende nedad…”<o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det var imidlertid lige præcis
hvad Anker Jørgensen gjorde. Han gennemførte en upopulær hestekur. Den vendte
også den tunge nedad, i og med at Anker Jørgensen og datidens øvrige politikere
måtte acceptere stigende arbejdsløshed som en konsekvens af den økonomiske
politik. <o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">At acceptere stigende ledighed
som en økonomisk nødvendighed, var ikke noget Anker Jørgensen var stolt af, og
derfor er er han nok aldrig blevet krediteret fuldt ud for sin bedrift. Han har
ikke pralet af den. <o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Men på længere sigt kom
politikken også de arbejdsløse til gode. Konkurrenceevnen blev genoprettet.
Danmark fik overskud på sin samhandel med udlandet. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCHohoyYDS0iYjT5PwI-HdYD_Fsma5XStGA296TrD4-85hZMcu1Q8kvAYKYrjfAnVTZbweLKIatM-ZgEsCPj-7HWi3AcJg9Bo-NFzvSnISs4trWGtP93JpelpjqFaJ4X4BrI5vpmzR4KYO/s1600/anker.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="350" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCHohoyYDS0iYjT5PwI-HdYD_Fsma5XStGA296TrD4-85hZMcu1Q8kvAYKYrjfAnVTZbweLKIatM-ZgEsCPj-7HWi3AcJg9Bo-NFzvSnISs4trWGtP93JpelpjqFaJ4X4BrI5vpmzR4KYO/s640/anker.jpg" width="640" /></a></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Gennem hele efterkrigstiden
havde den været gal med Danmarks konkurrenceevne. Under indtryk af olekriserne
blev situationen endegyldigt uholdbar. Anker Jørgensens økonomiske politik med
afgiftsforhøjelser, devalueringer og løntilbageholdenhed fik vendt balancen.
Danske varer blev billigere i udlandet, og udenlandske varer blev dyrere i
Danmark. I 1981 kom der endelig overskud på nettoeksporten. <o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Denne udvikling kan iagttages på
nedenstående graf, der viser at genopretningen fandt sted 1979-1981. Herefter sættes genopretningen delvist over styr af Anker Jørgensens
efterfølger, Poul Schlüter. Senere er det nordsøolien, der skaber overskuddet. <o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZJUhAlHK8beM8fsngPc7WM1aSRAlMHn74cf5U0qCsPkIiRPpRefvjK5OqVvWKz946Nqc-AcJBHGww98yD-qSSVhcgv01pmUUoxTXnA5SgGjUaPQ3iaNK3EvoO3SelaC4kKr2OtndQrnig/s1600/nettoeksporten.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><img border="0" height="476" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZJUhAlHK8beM8fsngPc7WM1aSRAlMHn74cf5U0qCsPkIiRPpRefvjK5OqVvWKz946Nqc-AcJBHGww98yD-qSSVhcgv01pmUUoxTXnA5SgGjUaPQ3iaNK3EvoO3SelaC4kKr2OtndQrnig/s640/nettoeksporten.png" width="640" /></span></a></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<!--[if gte vml 1]><v:shapetype
id="_x0000_t75" coordsize="21600,21600" o:spt="75" o:preferrelative="t"
path="m@4@5l@4@11@9@11@9@5xe" filled="f" stroked="f">
<v:stroke joinstyle="miter"/>
<v:formulas>
<v:f eqn="if lineDrawn pixelLineWidth 0"/>
<v:f eqn="sum @0 1 0"/>
<v:f eqn="sum 0 0 @1"/>
<v:f eqn="prod @2 1 2"/>
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelWidth"/>
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelHeight"/>
<v:f eqn="sum @0 0 1"/>
<v:f eqn="prod @6 1 2"/>
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelWidth"/>
<v:f eqn="sum @8 21600 0"/>
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelHeight"/>
<v:f eqn="sum @10 21600 0"/>
</v:formulas>
<v:path o:extrusionok="f" gradientshapeok="t" o:connecttype="rect"/>
<o:lock v:ext="edit" aspectratio="t"/>
</v:shapetype><v:shape id="Billede_x0020_1" o:spid="_x0000_i1025" type="#_x0000_t75"
style='width:276.75pt;height:209.25pt;visibility:visible;mso-wrap-style:square'>
<v:imagedata src="file:///C:\Users\jens252a\AppData\Local\Temp\msohtmlclip1\01\clip_image001.png"
o:title="" croptop="10038f" cropbottom="4947f" cropleft="12308f" cropright="15626f"/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><!--[endif]--><o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Grafen stammer fra artiklen <a href="http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/110_2/432.pdf">Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik</a> trykt i Historisk Tidsskrift nr. 110 hæfte 2. </span><br />
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Anker Jørgensens økonomiske
politik var en succes. Alligevel udsættes han stadig for hård kritik. Hvorfor?</span><br />
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 16.5pt;"><br /></span>
<i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 16.5pt;">Tilføjet 22 marts 2016: Reaktionerne som ovenstående indlæg har afstedkommet på de sociale medier, har overbevist mig om, at d</span><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 16.5pt;">en vedholdende kritik af Anker Jørgensens økonomiske
politik kan henføres til en kombination af to ting, (1) erindringsforskydning,
og (2) uklare målekriterier for hvad der udgør en succesfuld økonomisk politik.</span></i><br />
<i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 16.5pt;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 16.5pt;">Anker Jørgensens regeringsperiode spænder over 10 år (med en
kort afbrydelse). Her koncentrerer jeg mig alene om den genopretning der fandt
sted i 1979-1981.</span></i><br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i><br /></i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Historien starter lige efter valget i 1979, hvor netop
afgåede finansminister Knud Heinesen direkte adspurgt af studieværten i TV
svarer, at vi ikke er på kanten af afgrunden, men har kurs mod den. Hermed var Knud Heinesen med til at bane vejen for en kriseforståelse, der gjorde det nemmere
at gennemføre en begrænsning i det private forbrug, der havde til formål at
forbedre betalingsbalancen. <o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i><br /></i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>I debatten fremstilles det ofte som om at Knud Heinesen
erklærede, at den socialdemokratiske politik havde fejlet, og vi havde kurs mod
afgrunden, hvorefter Anker Jørgensen smed håndklædet i ringen. En
erindringsforskydning der overser det, som daværende nationalbankdirektør Erik
Hoffmeyer kaldte den største indsats der er gjort gennem en 20-årig periode (og
som han også havde efterlyst i meget håndfaste vendinger). <o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i><br /></i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><i>Resultatet af den økonomiske stramning kan kun anes på betalingsbalancen, fordi den stigende rentebyrde trak i den anden
retning. Men som jeg viser på min graf over nettoeksporten lykkedes det at få
genoprettet dansk konkurrenceevne, og dermed blev Danmark i stand til at
udnytte det opsving, der fulgte i 1983, efter at Anker havde overladt
regeringsmagten til Poul Schlüter.</i></span><br />
<i><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 16.5pt;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large; line-height: 16.5pt;">Min positive vurdering af Anker Jørgensens økonomiske
politik hviler altså på, (1) at jeg vurderer underskuddet på betalingsbalancen
som det største økonomiske problem for Danmark, og (2) at jeg erkender at den
positive effekt af den økonomiske genopretning først slår igennem noget tid
efter, at den er blevet gennemført. </span></i></div>
</div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I artiklen <a href="http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/110_2/432.pdf">Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik</a>, gennemgår jeg hele Anker Jørgensens regeringstid i detaljer dokumenteret gennem samtidige kilder og interview. </span><br />
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Afslutningsvis i denne artikel opstiller jeg en række hypoteser, der måske yderligere kan bidrage til at besvare spørgsmålet om, hvorfor Anker Jørgensens økonomiske politik har fået et dårligt eftermæle. </span></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">I det følgende citerer jeg mig selv:<o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><br /></span></div>
<h2 style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det rekordstore underskud på
statens finanser, der manifesterede sig i 1982, henføres til den forkerte
årsag. </span></h2>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Når vi har underskud på vores
personlige konto, skyldes det som regel, at vi bruger for meget. Det er mindre
indlysende, at underskuddet på statens finanser fremkom, fordi regeringen
dæmpede danskernes privatforbrug. Dette var nødvendigt, så danskerne ikke købte
på kredit i udlandet. Det førte til lavere aktivitet i økonomien, større
ledighed, og deraf kom underskuddet på statens finanser og den offentlige
gældsætning. En del af mytedannelsen kan formentlig forklares med manglende
indsigt i disse forhold. <o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><br /></span></div>
<h2 style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Statsfinanserne markante
forbedring umiddelbart efter Anker Jørgensens afgang som statsminister
krediteres alene hans efterfølger. </span></h2>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Takket være den
konkurrenceevneforbedring, der var blevet opnået i 1979-1981, fik Danmark stor
gavn af det internationale opsving 1983-85 i form af øget beskæftigelse og
dermed højere skatteindtægter og forbedrede statsfinanser. En del af
mytedannelsen kan formentlig forklares med manglende erkendelse af, at
opsvinget i høj grad hvilede på et forarbejde gennemført af Anker Jørgensen. <o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><br /></span></div>
<h2 style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Det borgerlige Danmark har haft
en politisk interesse i at fremstille Anker Jørgensens regeringsførelse som en
fiasko. </span></h2>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Borgerlige meningsdannere
begrunder ofte den forbedrede økonomiske situation efter regeringsskiftet med
den nye regerings ændrede økonomiske politik, der fremstilles som nyskabende og
anderledes, selvom dette synspunkt næppe holder for et nærmere eftersyn. En del
af mytedannelsen kan formentlig forklares med, at myten tjener til at
fremstille borgerlige politikere som mere kompetente end socialdemokrater til
at føre økonomisk politik. <o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><br /></span></div>
<h2 style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Mytedannelsen er sket i en
periode, hvor datidens økonomiske dilemmaer er kommet på behagelig afstand. </span></h2>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Genopretningen af dansk økonomi
blev indledt med Helhedsløsningen i 1979 og ikke tilendebragt før sidst i
1990’erne. Indtil da havde det været et grundvilkår for dansk økonomi, at man
ikke kunne opnå vækst, merbeskæftigelse og overskud på statens finanser,
samtidig med at man havde overskud på betalingsbalancens løbende poster. I
tiåret op til finanskrisen har man – grundet olieeksporten – ikke haft den
slags balanceproblemer i dansk økonomi. <o:p></o:p></span></div>
<h2 style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><o:p><span style="font-size: large;"> </span></o:p><span style="font-size: large;"><br /></span></span></h2>
<h2 style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Mytedannelsen omkring Anker
Jørgensen kan hænge sammen med en fejlagtig tro på, at den gode økonomi i de
senere år skyldes, at eftertidens politikere var dygtigere til at føre
økonomisk politik, end man var det i 1970’erne. </span></span></h2>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Finansministeriet har med
udgangspunkt i egne forståelsesrammer, synspunkter og målsætninger optrådt som
selvstændig aktør i udbredelsen af myten om Anker Jørgensens økonomiske
politik. Som det fremgår af nærværende artikel, var man i Finansministeriet i
slutningen af 1970’erne begyndt at opbygge en særlig ekspertise. Det var også i
denne periode, Finansministeriet på kampagnelignende vis begyndte at producere
redegørelse efter redegørelse med scenarier for, hvor galt det ville gå, hvis
man ikke fulgte Ministeriets anbefalinger.<o:p></o:p></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;"><br /></span></div>
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif; font-size: large;">Embedsmændene var af den
opfattelse, at økonomien behøvede en strammere styring, som bedst kunne
tilvejebringes, hvis man overlod den koordinerende myndighed til
Finansministeriet. Embedsmændene følte, at især Arbejdsministeriet modarbejdede
deres bestræbelser på at sikre en sund økonomisk udvikling til almenvellets
bedste. Anker Jørgensen delte ikke Finansministeriets embedsmænds opfattelse.
Han mente, at styringen af økonomien var hans og hele regeringens ansvar.
Derfor har embedsmændene siden Anker Jørgensens afgang ihærdigt arbejdet på, at
opbygge den forestilling, at underskuddet på statens finanser havde sin årsag i
Anker Jørgensens forvaltning af økonomien.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<br />
<div style="background: white; line-height: 16.5pt; text-align: justify;">
<br /></div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-40994987700935811632016-02-24T19:14:00.000+01:002016-10-02T09:21:28.581+02:00Hvorfor Finansministeriet tager fejl, og velfærdsreformerne ikke øger beskæftigelsen<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<div dir="ltr" style="line-height: 1.8; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.3333px; font-style: italic; white-space: pre-wrap;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.3333px; font-style: italic; white-space: pre-wrap;">Denne analyse diskuterer operationalisering og spørgsmålet om kausalitet i behandlingen af statistik. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.3333px; font-style: italic; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Finansredegørelse 2014 forsøger Finansministeriet at underbygge antagelsen om, at øget arbejdsudbud automatisk - på lidt længere sigt - fører til beskæftigelse. Lignende analyser er også blevet præsenteret af OECD, CEPOS og DØR. Denne analyse argumenterer for, at Finansministeriets analyse ikke er gyldig. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Indvendingen mod Finansministeriets analyse går på tre ting, (1) at de valgte data ikke er relevante i en dansk kontekst, (2) at de valgte data ikke kan bruges til at efterprøve antagelsen om, at øget arbejdsudbud automatisk fører til øget beskæftigelse, (3) at kausaliteten i de viste sammenhænge kunne være omvendt; at øget beskæftigelse trækker arbejdsudbuddet op. Med andre ord operationaliseres der forkert, og der konkluderes uden belæg </span><br />
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Som alternativ til Finansministeriets analyse foreslår analysen her en operationalisering baseret på data fundet i publikationen Samfundsstatistik 2016, udgivet af Forlaget Columbus. </span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.3333px; white-space: pre-wrap;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.3333px; white-space: pre-wrap;">Skiftende danske regeringer gennemfører reformer på arbejdsmarkedet, der har til formål at øge beskæftigelsen ved at øge arbejdsudbuddet. Men stigningen i beskæftigelsen lader vente på sig. Hvorfor?</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det følger logisk, at man i en situation uden betydelig arbejdsløshed, kun kan øge beskæftigelsen, samtidig med at også arbejdsudbuddet øges. Selvom det er en udbredt antagelse, følger det imidlertid ikke logisk, at en forøgelse af arbejdsudbuddet automatisk udløser en stigning i beskæftigelsen.</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I Finansministeriet - der har været drivkraften bag reformerne - erkendes det, at det er en afgørende forudsætning for reformernes succes, at en forøgelse af arbejdsudbuddet rent faktisk fører til stigende beskæftigelse, ellers skabes jo blot ledighed.</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Derfor er det relevant at spørge, om der rent faktisk findes en sådan lovmæssighed. </span><span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Fører øget arbejdsudbud automatisk til øget beskæftigelse?</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">I det følgende analyseres den empiri, som Finansministeriet fremlægger til støtte for antagelsen om, at øget arbejdsudbud automatisk skaber øget beskæftigelse. Det konstateres at Finansministeriets empiri både er fejltolket, og derudover ikke kan anvendes til at drage gyldige følgeslutninger herom. Herefter præsenteres alternativ empiri, der bedre vil kunne måle om den af Finansministeriet postulerede effekt findes. Men heller ikke med denne empiri er det muligt, at efterspore den forventede sammenhæng. Formentlig fordi den ikke findes. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Først to opklarende spørgsmål:</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvad menes der egentlig med øget arbejdsudbud? Begrebet misforstås ofte. En meningsmåling blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at 73 % tror, at øget arbejdsudbud betyder flere arbejdspladser. Reelt betyder det, at flere personer står til rådighed for arbejdsmarkedet (ønsker et job), eller er villige til arbejde flere timer end de allerede gør (dr.dk 20. januar 2015).</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvilke reformer antages, at kunne øge arbejdsudbuddet? Reelt er der tale om tilbagerulning af velfærden, for der er tale om reformer, der…</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<ul style="margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
<li dir="ltr" style="background-color: white; color: #222222; font-family: 'Courier New'; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; list-style-type: disc; text-decoration: none; vertical-align: baseline;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 6pt;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Helt mekanisk fastholder folk på arbejdsmarkedet ved at begrænse eller fjerne muligheden for tidlig tilbagetrækning som efterløn og førtidspension, eller ved at sætte pensionsalderen op.</span></div>
</li>
<li dir="ltr" style="background-color: white; color: #222222; font-family: 'Courier New'; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; list-style-type: disc; text-decoration: none; vertical-align: baseline;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Gør det mindre attraktivt at være ledig ved at sænke kontanthjælp, eller afkorte perioden i hvilken man kan få dagpenge.</span></div>
</li>
<li dir="ltr" style="background-color: white; color: #222222; font-family: 'Courier New'; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; list-style-type: disc; text-decoration: none; vertical-align: baseline;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 9pt; margin-top: 0pt;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Øger det økonomiske incitament (tilskyndelsen) til at arbejde, ved at gennemføre skattelettelser på arbejdsindkomst.</span></div>
</li>
</ul>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For at opsummere: Logikken bag reformerne forsvares med den antagelse, at hvis folk stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet, skal der nok opstå job til dem. Men passer det?</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ifølge Finansministeriet er det </span><span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">yderst veldokumenteret</span><span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">, at der historisk er en </span><span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">nær sammenhæng</span><span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"> mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse. ”Der har været – og vil også fremadrettet være – perioder med konjunkturudsving, hvor udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse kan afvige fra hinanden. Men set over en længere tidshorisont har en forøgelse af arbejdsstyrken altid været ledsaget af en omtrent tilsvarende stigning i beskæftigelsen” (Finansredegørelse, 2014: 204).</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Med andre ord anerkendes det, at beskæftigelsen kan blive påvirket af efterspørgslen. Men, som det skrives i finansredegørelsen, så vil beskæftigelsen på længere sigt alene afhænge af størrelsen af arbejdsudbuddet. Således følger det, at reformer der øger arbejdsudbuddet øger beskæftigelsen (Finansredegørelse, 2014: 204).</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvilken empiri fremføres til støtte for denne følgeslutning?</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Finansministeriet fremlægger grafen ”Ændring i arbejdsstyrke og beskæftigelse, udvalgte OECD-lande 1990-2012”. Arbejdsstyrke er antal personer der ønsker et job. Grafen viser en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem ændring i henholdsvis arbejdsstyrke og beskæftigelse. For mange lande gælder det, at en stigning i arbejdsstyrken matches af en næsten tilsvarende stigning i beskæftigelsen.</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-right: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><img height="612" src="https://lh5.googleusercontent.com/siXBQteRaEQn7P9CUGgtxF6g_ltKMY4CV6ZvOX5Y4jQ51EK1ZBpQFQFJr1mAHtK3a9-1VBPNoXW6E6ixTf2hsCbUfE0WB811Ojlvw7UBTYCmfkcbM9j0Gf8WMpD2KSU2MYchMpNJ" style="-webkit-transform: rotate(0.00rad); border: 1px solid #eeeeee; transform: rotate(0.00rad);" width="624" /></span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kilde: Finansredegørelse, 2014: 205.</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det kan indvendes, at en periode på op til 22 år fra årsagen indtræffer til effekten slår igennem, gør det umuligt at sige noget kvalificeret om, hvorvidt det reelt er stigende arbejdsudbud der har påvirket beskæftigelsen. En periode på 22 år er en usædvanlig lang tidshorisont i økonomifaget. Over så lang tid kan mange andre variable have gjort deres indflydelse gældende. Valget af en 22 årig periode er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, eftersom Finansministeriet hævder at tilpasningen normalt vil gå hurtigt, typisk med en tidshorisont på 4-5 år (Finansredegørelse, 2014: 212). </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Dernæst kan det indvendes at navnlig to observationer ligger langt fra tendenslinjen, men disse identificeres som henholdsvis Spanien og Grækenland. Det er velkendt at Spanien og Grækenland befinder sig i en ekstraordinær vanskelig tilpasningsproces. Der er derfor rimeligt, at betragte disse to observationer som undtagelser. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den virkelige fare ved en overfladisk læsning af grafen er, hvis man overser, at der er tale om ikke en, men to, forskellige tendenser. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For gruppen af lande, der har haft en kraftig vækst i arbejdsstyrken (på 20-40 %), ses en tendens til korresponderende udvikling i beskæftigelsen. For gruppen af lande der har oplevet ingen, eller kun en beskeden vækst i arbejdsstyrken (0-10 %), ses ingen tendens til sammenhæng. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Nedenfor bringes en forstørrelse af det område af Finansministeriets graf, der angår lande med en beskeden vækst i arbejdsstyrken (se bort fra tendenslinjen, eftersom den fastlægges af tendensen i den anden gruppe lande, dem med en kraftig vækst i arbejdsudbuddet).</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-right: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><img height="447" src="https://lh6.googleusercontent.com/cV0UdyVyELjM36ciWapldacOPDquVPJRtd4kNtpk8-T8R7uUolHceDDMmel8gUtPr9AHWsDII3ucUdfjLzMH87oefHZ55b7EOgmaWeAKUcOw5pAejXNkC4XF_tctH34dAWjvucqv" style="-webkit-transform: rotate(0.00rad); border: 1px solid #eeeeee; transform: rotate(0.00rad);" width="624" /></span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Kilde: Finansredegørelse, 2014: 205. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For gruppen af lande med en beskeden vækst i arbejdsstyrken siden 1990, er observationerne spredte og tilfældige. Der er helt entydigt ingen lineær sammenhæng. </span><span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det kan heraf udledes, at det ikke gælder som en lovmæssighed, at øget arbejdsudbud skaber øget beskæftigelse. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvis vi skal kunne tale om en egentlig lovmæssighed, skal alle observationer kunne bekræfte en forventet sammenhæng. Vi må forkaste teorien om tyngdeloven, hvis bare en ud af ti sten vi kaster, ikke falder ned igen, men bliver hængende i luften. I økonomisk videnskab er vi dog ikke nær så krævende, her vil vi ofte være fint tilfredse, hvis blot otte ud af ti observationer bekræfter en forventet sammenhæng. Men når kun halvdelen af observationerne viser den forventede sammenhæng, som det er tilfældet med Finansministeriets empiri, må vi erkende, at det er overhængende sandsynligt, at observationerne ikke dækker over nogen lovmæssighed overhovedet. Det ville kræve at alle afvigelserne skulle kunne forklares ad hoc. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det står nu klart, at Finansministeriets graf ikke kan anvendes til at bakke om det det, ministeriet ellers kalder en ”yderst veldokumenteret” sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse. På den anden side kan grafen heller ikke anvendes til at modbevise, at der findes en sådan sammenhæng. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det må ihukommes, at grafen alene viser udviklingen fra et tilfældigt årstal til et andet tilfældigt årstal. Vi er parate til at acceptere, at der kan gå en vis tid mellem årsag (stigende arbejdsudbud) og effekt (stigende beskæftigelse). Konjunkturer kan forstyrre billedet. Måske er 22 år bare ikke det rigtige interval at måle på?</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For at opsummere: Vi har nu erkendt, at Finansministeriets empiriske støtte til antagelsen, at øget arbejdsudbud automatisk fører til øget beskæftigelse, hverken kan bruges til at sandsynliggøre eller modbevise, at der rent faktisk findes et sådant virkningsforhold. Men hvilken empiri kan så anvendes til at efterprøve vores formodede sammenhæng?</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Finansministeriet argumenterer for, at vi kun kan efterspore årsagssammenhængen på længere sigt, og at vi må tillade at konjunkturer kan forstyrre billedet, men de operationaliserer ikke derefter. De leverer ikke det nødvendige historiske overblik. Vi har brug for at følge bevægelserne i arbejdsudbuddet og sammenholde dem med bevægelserne i beskæftigelsen. Hvis de to bevægelser følger hinanden i et form for mønster, vil det styrke antagelsen om, at der er sammenhæng mellem øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse. Kan et sådan mønster ikke efterspores, må antagelsen afvises. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Figur 11.1 i Samfundsstatistik 2016 fra Forlaget Columbus viser den historiske udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Danmark i efterkrigstiden (1950-2014). Kan vi iagttage en sammenhæng? </span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizM9aUNVnDb0A1RZDSeuPZl07kMk1yH8QsjIx552bf3EpW2wNNgmskBpINm8dmSyOa6QDtNpv04JUWxEw48Tc1VUbPqOvqZW1BdhqzQFSQial92SAudl0yXvMX7oTh3JtLs2B00iuUMZdd/s1600/11.1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="244" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizM9aUNVnDb0A1RZDSeuPZl07kMk1yH8QsjIx552bf3EpW2wNNgmskBpINm8dmSyOa6QDtNpv04JUWxEw48Tc1VUbPqOvqZW1BdhqzQFSQial92SAudl0yXvMX7oTh3JtLs2B00iuUMZdd/s640/11.1.png" width="640" /></a></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">På den ene side er det tydeligt, at begge kurver er voksende i perioden. Det kan ikke overraske, eftersom stigende beskæftigelse, ud over ledighedsniveauet, er betinget af øget arbejdsudbud. På den anden side er det tilsvarende tydeligt, at de to kurver ikke følges ad, hvilket umiddelbart indikerer, at der ikke er en årsagssammenhæng.</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Udviklingen i kurverne illustrerer, at hvis vi selv vælger årstal ud (som Finansministeriet gjorde), er det nemt at konstruere en observation, der synes at bekræfte en årsagssammenhæng. Forbind to år med lav ledighed, der dækker over en periode med stigende arbejdsudbud, og med et trylleslag har du bekræftet, at øget arbejdsudbud automatisk skaber beskæftigelse. Dette er bare ikke videnskab. Det svarer til at vores hypotese afvises otte ud af ti gange, men at vi kun fremhæver de to gange hypotesen rent faktisk bekræftes. Hvad vi i stedet skal gøre, er at lave så mange observationer som muligt, og anvende samtlige observationer til at udlede, om der er en tendens.</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For at opnå videnskabelighed skal vi teste antagelsen om sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse systematisk. Det gør vi ved at nedbryde vores tidsserie i et antal observationer, bestemt af hvorledes udviklingen i arbejdsudbuddet korresponderer med udviklingen i beskæftigelsen. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="margin-left: 0pt;">
<table style="border-collapse: collapse; border: none;"><colgroup><col width="174"></col><col width="123"></col><col width="137"></col><col width="137"></col></colgroup><tbody>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Periode i årstal (begge år inklusive)</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Periodens varighed i år</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Udvikling i arbejdsudbud</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Udvikling i beskæftigelse</span></div>
</td></tr>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">1950-1957</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">8</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">konstant</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">konstant</span></div>
</td></tr>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">1958-1973</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">16</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stigende</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stigende</span></div>
</td></tr>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">1974-1983</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">10</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stigende</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">konstant</span></div>
</td></tr>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">1984-1987</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">4</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stigende</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stigende</span></div>
</td></tr>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">1988-1994</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">7</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">konstant</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">faldende</span></div>
</td></tr>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">1995-1999</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">5</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">faldende</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">stigende</span></div>
</td></tr>
<tr style="height: 0px;"><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">2000-2014</span></div>
</td><td style="border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">15</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">svingende</span></div>
</td><td style="background-color: white; border-bottom: solid #000000 1px; border-left: solid #000000 1px; border-right: solid #000000 1px; border-top: solid #000000 1px; padding: 7px 7px 7px 7px; vertical-align: top;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: center;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">svingende</span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
</div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Det ses at i 22 af 50 år fra 1950-2000, er der ikke en identisk udvikling i arbejdsudbud og beskæftigelse. I disse 22 år er udviklingen derimod uforudsigelig. I en periode stiger arbejdsudbuddet, mens beskæftigelsen stagnerer. I en anden periode er arbejdsudbuddet konstant, mens beskæftigelsen stiger. Så kommer en periode hvor arbejdsudbuddet falder, mens beskæftigelsen stiger. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Årene efter årtusindskiftet er meget omskiftelige. Arbejdsudbuddet trækkes op i 2007 og 2008, men det sker i kølvandet på stor beskæftigelsesfremgang, ikke omvendt. Da jobbene forsvinder igen, forsvinder også en del af arbejdsudbuddet. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Hvad kan vi bruge disse iagttagelser til? Der er stadig ikke belæg for endegyldigt at afvise, at øget arbejdsudbud skaber øget beskæftigelse, eftersom vi forventer at virkningen er forsinket. Der er imidlertid i vores data ingen – absolut ingen – bare tilnærmelsesvis ensartet forsinkelse eller andre mønstre, der kan give en indikator på, hvor lang tid der kan gå, inden effekten indtræffer. Også hypotesen om at der skal gå 22 år, inden effekten slår igennem, må afvises, når den testes systematisk på ovenstående data. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For at opsummere: De statistiske data giver os ingen grund til at tro, at øget arbejdsudbud automatisk genererer øget beskæftigelse, eftersom der ikke kan spores nogen sådan tendens, når materialet efterprøves systematisk. Hvis en sådan sammenhæng findes, må den være omhyggeligt tilsløret. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Skal Finansministeriets antagelse holde stik, må beskæftigelsens tendens til at følge med arbejdsudbuddet være hæmmet af uforudsigelige forhold. Med andre ord, vi bliver nødt til at undersøge om udefrakommende påvirkninger af dansk økonomi, eller den førte økonomiske politik, har hæmmet udviklingen i beskæftigelsen, og dermed tilsløret vores mulighed for at efterspore arbejdsudbuddets jobskabende indflydelse. Et projekt der rækker ud over dette indlægs ambition. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Her er kun plads til yderlige en pointe. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Den opmærksomme læser er sikkert for længst brændt inde med endnu en indvending mod Finansministeriets tolkning af deres egen empiri. Den omstændighed at der kan vises en matematisk sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse, siger i sig selv intet om, hvorvidt der er tale om en årsagssammenhæng, og hvilken vej kausaliteten går. Det kunne jo være, at det var de øgede beskæftigelsesmuligheder, der lokkede flere ud på arbejdsmarkedet? Når jeg indtil nu har undladt at forholde mig til dette spørgsmål, er det fordi jeg vurderer det mere presserende at fastslå, om der overhovedet er en matematisk sammenhæng, før end det giver mening at diskutere, hvilken vej kausaliteten vender. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Spørgsmålet om hvilken variabel – om nogen – der er henholdsvis årsag og effekt, kan imidlertid være relevant at diskutere angående den gruppe af lande, der havde haft en betydelig udvidelse af arbejdsstyrken på Finansministeriets graf. Vi mangler stadig en god forklaring på, hvorfor de fleste lande i denne gruppe faktisk havde oplevet en korresponderende tendens i beskæftigelsen, modsat den gruppe lande Danmark befandt sig i. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Stigningen i arbejdsstyrken for disse lande (dem med en stigning i arbejdsstyrken på 20-40 %), skyldes en voksende befolkning og et ændret kønsrollemønster, hvor flere kvinder melder sig som en del af arbejdsstyrken. En udvikling som Danmark har gennemløbet forud for 1990, og som viste sig at have en selvstændig betydning for beskæftigelsen. En voksende befolkning i sig selv skaber efterspørgsel efter fornødenheder. Flere kvinder i arbejdsstyrken skaber efterspørgsel efter arbejdskraft til pasning af børn og ældre.</span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Gennemgangen af Finansministeriets empiri viser, at der forholdsvist konsistent kan iagttages en matematisk langsigtet sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse for lande, der gennemgår betydelig demografisk forandring og ændret kønsrollemønster (det gælder også for Danmark, som det fremgår af tabellen fra Samfundsstatistik, blot forud for 1990). </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">For lande der oplever befolkningstilvækst og ændrede kønsrollemønstre, er det næppe arbejdsudbuddet der hæver beskæftigelsen, eller beskæftigelsen der hæver arbejdsudbuddet. Sammenhængen er efter alt at dømme spuriøs (falsk). Det er en tredje variabel, nemlig netop befolkningstilvækst og ændrede kønsrollemønstre, der driver både arbejdsudbud og beskæftigelse op. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Konklusionen er, at man ikke kan slutte sig til, at øget arbejdsudbud automatisk vil generere beskæftigelse. Hvis øget arbejdsudbud fremkommer ved, at man fratager folk muligheden for tidlig tilbagetrækning, og i øvrigt tilskynder folk til at søge arbejde, ved at begrænse deres forbrugsmuligheder (som i Danmark), er det en situation, der er ganske modsat af, når arbejdsudbuddet øges af demografiske årsager og ændrede kønsrollemønstre. Øget arbejdsudbud skabt ved tilbagerulning af velfærden mindsker den samlede efterspørgsel, mens øget arbejdsudbud skabt af demografiske ændringer øger den samlede efterspørgsel. Det lader til, at det er efterspørgslen der er den afgørende forskel, når de to forskellige tendenser i Finansministeirets graf skal forklares. </span></div>
<b style="font-weight: normal;"><br /></b>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Af ovenstående kan udledes en hypotese, om hvorfor Danmark oplever en situation, hvor øget arbejdsudbud ikke fører til beskæftigelse. Finansministeriet mener at have iagttaget, at øget arbejdsudbud fører til øget beskæftigelse som en generel regel. Finansministeriet henfører sin argumentation til eksempler, hvor befolkningstilvækst og ændrede kønsrollemønstre har øget arbejdsudbuddet og efterspørgslen samtidigt. Men i Danmark er arbejdsudbuddet ikke blevet øget med midler, der samtidig har øget efterspørgslen, og derfor er beskæftigelsen ikke fulgt med. </span></div>
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.7999999999999998; margin-bottom: 10pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Derfor har reformerne ikke virket. De er ikke blevet understøttet af tiltag, der kunne øge efterspørgslen. </span></div>
<div>
<span style="background-color: white; color: #222222; font-family: "courier new"; font-size: 13.333333333333332px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><br /></span></div>
</div>
Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-49351956140874519562016-01-18T20:27:00.000+01:002016-04-01T16:39:43.118+02:00Bruger Danmark flere ressourcer på velfærd end andre lande?<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">I 1990’erne blev velfærdsstaten et plusord. Tidligere var der flere der forbandt ordet “velfærdsstaten” med noget negativt (både på venstre- og højrefløjen), men da 1990’erne randt ud, fandtes der ikke længere det politiske parti, der ikke omfavnede velfærdsstaten i deres politiske retorik. Det betød ikke, at velfærdsstaten blev fredhellig, tværtimod. Efterfølgende er hen ved alle politiske forslag blevet formuleret ind i en diskursiv ramme, der handler om at reformere velfærdsstaten for at bevare den. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b id="docs-internal-guid-735d7024-55ed-2c91-0438-dfb2e4cba450" style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Velfærdsstaten bliver ofte italesat som værende under pres, hvilket legitimerer behovet for reformer. Selvom det ikke altid udtrykkes lige eksplicit, hviler kravet om reformer i grundtræk på følgende ræsonnement:</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<ol style="margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
<li dir="ltr" style="background-color: transparent; color: black; font-family: Arial; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; list-style-type: decimal; text-decoration: none; vertical-align: baseline;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">De danske velfærdsudgifter er høje, og udgifterne stiger i takt med, at flere ældre forlader arbejdsmarkedet, end der kommer unge til. Eftersom velfærden finansieres gennem skatterne, er de danske skatter høje, og risikerer nu at stige yderligere. </span></span></div>
</li>
<li dir="ltr" style="background-color: transparent; color: black; font-family: Arial; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; list-style-type: decimal; text-decoration: none; vertical-align: baseline;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Høje skatter har en forvridende effekt på udbuddet af arbejdskraft (folk trækker deres arbejdskraft tilbage eller flytter til udlandet). </span></span></div>
</li>
<li dir="ltr" style="background-color: transparent; color: black; font-family: Arial; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; list-style-type: decimal; text-decoration: none; vertical-align: baseline;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Lavere arbejdsudbud betyder i sig selv lavere vækst, og skader desuden konkurrenceevnen ved at skabe et lønpres (de lønmodtagere der er tilbage på arbejdsmarkedet, står nu i en stærkere forhandlingsposition, hvor de kan presse lønningerne op). </span></span></div>
</li>
<li dir="ltr" style="background-color: transparent; color: black; font-family: Arial; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; list-style-type: decimal; text-decoration: none; vertical-align: baseline;"><div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">En forringet konkurrenceevne hæmmer væksten i Danmark yderligere, fordi væksten er afhængig af efterspørgsel fra udlandet (og hvis lønningerne stiger mere i Danmark end hos vores konkurrenter, mister vi markedsandele). </span></span></div>
</li>
</ol>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det følger heraf at reformer af velfærdsstaten må være reformer, der kan begrænse velfærdsudgifterne, så skatterne kan bringes på niveau med de lande vi normalt sammenligner os med, hvorved vi bliver konkurrencedygtige. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Men hvor store er velfærdsudgifterne egentligt i Danmark? </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">De samlede offentlige bruttoudgifter på velfærd udgjorde i 2011 et beløb der svarede til 30,1 % af BNP. Spørgsmålet er dog, om det er meget, relativt set? Eftersom vi forholder os til en præmis om, at velfærdsudgifterne i Danmark er højere end i sammenlignelige lande, giver det kun mening at vurdere om 30,1 % af BNP er meget ved at foretage en international sammenligning. Denne sammenligning fremkommer i Figur 1.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">FIGUR 1: Offentlige bruttoudgifter til velfærd målt i procent af BNP 2011</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoyHizaRpYoC2cU2byJJouD8L75ZoA37gNkX372_cBEdULED-S8-n1c1O8G97JNlygKi-UnZeFPkCctxz49n8eFhUn0TT7kGSVr_RuxVENjH9bQpYbKlcs2kMdS2OGyb6K0cpKRIhnuhTg/s1600/socexp1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="298" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoyHizaRpYoC2cU2byJJouD8L75ZoA37gNkX372_cBEdULED-S8-n1c1O8G97JNlygKi-UnZeFPkCctxz49n8eFhUn0TT7kGSVr_RuxVENjH9bQpYbKlcs2kMdS2OGyb6K0cpKRIhnuhTg/s640/socexp1.png" width="640" /></a></div>
<span style="font-family: "arial"; line-height: 1.38; white-space: pre-wrap;">Anmærkning: Beregnet på data fra OECD’s database, Social Expenditure, Aggregated Data. https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=SOCX_AGG besøgt den 8. december 2015. Der anvendes data fra 2011, fordi det er det seneste år, for hvilket at der findes sammenlignelige data. Der er altid en stor forsinkelse på produktionen af internationalt sammenlignelige tal af denne karakter. Sammenlignelige lande er de oprindelige 15 EU lande (før østudvidelsen), samt verdens øvrige tidligt industrialiserede lande. Fjernet fra listen er alle lande med under en million indbyggere. Velfærdsudgifter er udgifter til pension og andre overførselsindkomster, samt hospitalsudgifter, børnepasning og anden offentlige service (men ikke uddannelse). </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Figur 1 viser, at Danmark har høje offentlige velfærdsudgifter i international sammenligning. I 2011 havde kun Frankrig højere udgifter. Imidlertid er velfærdsudgifter ikke kun offentligt finansierede. For at få et overblik over de samlede velfærdsudgifter i et givent land, må også de private udgifter tælles med. I en dansk kontekst er private velfærdsudgifter f.eks. eget bidrag til børnepasning, tandlægeregning, private sundhedsforsikringer og pensionsopsparing. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Private velfærdsudgifter er ikke som sådan en del velfærdsstaten. Imidlertid kan de private udgifter udmærket tænkes at have en forvridende effekt på arbejdsudbuddet på samme måde som skattefinansierede udgifter. Uanset om ens velfærdsudgifter betales over skat eller via brugerbetaling er det udgifter, der skal betales, inden man kan opgøre, hvor stor del af ens indkomst, man har tilbage til øvrigt privat forbrug. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Som dansker bør man f.eks. nøje overveje omkostningerne ved børnepasning, før man flytter sin arbejdskraft til udlandet. I Danmark er ens personlige udgifter til børnepasning væsentligt lavere (og udbuddet større) end i en del andre lande på grund af de høje skattefinansierede tilskud. Hvis en børnefamilie overvejer at flytte til et land med større private omkostninger ved børnepasning, vil det indgå i deres økonomiske overvejelser på samme måde som beskatningen af deres arbejdsindkomst. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Dette bringer os videre til at konstatere, at de private velfærdsudgifter også er høje i Danmark i international sammenligning. Det fremgår af Figur 2. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">FIGUR 2: Private bruttoudgifter til velfærd målt i procent af BNP 2011</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGQWdQlB05IeDhzaC6zXafThaQGfZnzFG_9_urniocHghG6ydlNWNQpTYdAJM9jaBKRVeBNC8HdcsxTY5_Ux-P5s_JgmHygR_XyVqW-ne2avLKM0-1cdT9dqd4KtNfkHCefmcNvLxLlQDR/s1600/socexp2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="352" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGQWdQlB05IeDhzaC6zXafThaQGfZnzFG_9_urniocHghG6ydlNWNQpTYdAJM9jaBKRVeBNC8HdcsxTY5_Ux-P5s_JgmHygR_XyVqW-ne2avLKM0-1cdT9dqd4KtNfkHCefmcNvLxLlQDR/s640/socexp2.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: medium;">Anmærkning: Beregnet på data fra OECD’s database, Social Expenditure, Aggregated Data. https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=SOCX_AGG besøgt den 8. december 2015.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det kommer ikke som nogen overraskelse, at USA ligger højest placeret på listen, når der tages udgangspunkt i private velfærdsudgifter. Det er især de private udgifter til sundhed, der får USA til at ligge højt på denne liste. Det kan imidlertid godt overraske mange, at Danmark med private velfærdsudgifter svarende til 5,1 % af BNP også er højt placeret på denne liste. Det er især indbetalinger til pensionsopsparing, der ligger til grund for dette tal (indbetalinger der i parentes bemærket ofte er en obligatorisk del af overenskomsterne, og derfor sammenlignelig med skat på indkomst). </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Lægger vi de offentlige og private bruttoudgifter til velfærd sammen, anvender Danmark altså et samlet beløb på velfærd svarende til 35,2 % af BNP. Det giver ubetinget det største udgiftsniveau til velfærd i hele verden. Et billede der måske svarer meget godt til mange danskeres selvforståelse af den danske velfærdsstats særegenhed. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Imidlertid er dette billede misvisende. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">De tal der er præsenteret i det ovenstående er bruttotal. Det vil sige udgifter før skat modregnes. De fleste indkomstoverførsler i Danmark bliver beskattet. Den danske stat udbetaler kontanthjælp, folkepension, statens uddannelsesstøtte etc. med den ene hånd, men kræver en del af pengene ind igen med den anden hånd, allerede inden pengene bliver udbetalt. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Også privat finansieret velfærd beskattes, f.eks. beskattes føromtalte pensionsopsparing. Danmark er det land i verden, der beskatter velfærd mest. Bruttoudgifter til velfærd giver derfor ikke et retvisende billede af de reelle velfærdsudgifter i Danmark. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ovenstående taget i betragtning må en meningsfuld international sammenligning af velfærdsudgifterne indebære følgende regnestykke. </span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">De offentlige bruttoudgifter til velfærd, plus de private bruttoudgifter, minus beskatning af velfærd</span><span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">, som vil give et resultat der viser udgifterne til velfærd nettobaseret. En sådan international sammenligning fremgår af Figur 3. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">FIGUR 3: Samlede nettoudgifter til velfærd målt i procent af BNP 2011</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZI_4ZOxtCwcWQTEqIabNLWrsR5ONCgfcJ5nNbuHPvr2rXVn2RPWTTI3vZ4t8YBQ1X0vhb9gbfmg6bOz3a_SrcL_ivhCujoHi9fWrMUBewaD6ogaQ-UhFsDKiEUKOcxb0vROc85XVC0_NI/s1600/socexp3.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="394" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZI_4ZOxtCwcWQTEqIabNLWrsR5ONCgfcJ5nNbuHPvr2rXVn2RPWTTI3vZ4t8YBQ1X0vhb9gbfmg6bOz3a_SrcL_ivhCujoHi9fWrMUBewaD6ogaQ-UhFsDKiEUKOcxb0vROc85XVC0_NI/s640/socexp3.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: medium;">Anmærkning: Beregnet på data fra OECD’s database, Social Expenditure, Aggregated Data. https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=SOCX_AGG besøgt den 8. december 2015.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Figur 3 indikerer, at selvom Danmark samlet set indtager en fjerdeplads hvad angår udgifter til velfærd, så ligger Danmark stadig på et niveau der ikke skiller sig nævneværdigt ud, fra en række af de lande vi sammenligner os med. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Særligt bemærkelsesværdigt er det, at USA kommer ind på en andenplads i forhold til velfærdsudgifter. Dette berettiger en lille ekskurs. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Forklaringen er at USA bruger langt flere ressourcer på sundhed og hospitalsvæsen end de europæiske lande. USA bruger et beløb svarende til 14 % af BNP på sundhedsudgifter. I kontrast hertil kan nævnes at Frankrig, det europæiske land der bruger mest på sundhedsvæsnet, anvender et beløb svarende til 10 % af landets BNP (kilde: Social Expenditure Update, OECD, november 2014). </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Billedet af de danske velfærdsudgifter kan nuanceres yderligere. Det hidtil præsenterede materiale har været et øjebliksbillede af velfærdsudgifterne. Nemlig niveauet i det seneste år, for hvilket vi besidder sammenlignelige tal. Det må kontrolleres, om 2011 var et usædvanligt år. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">I 2009 – i kølvandet på finanskrisen – faldt langt de fleste landes BNP ganske betydeligt, hvilket automatisk medførte at velfærdsudgifterne steg flere procentpoint. Udviklingen er naturlig eftersom udgifterne til velfærd steg, blandt andet fordi mange mistede deres job, og måtte modtage offentlig forsørgelse. En yderst vigtig grund til stigningen i velfærdsudgifter er dog selve faldet i BNP. Faldende BNP resulterer i større velfærdsudgifter relativt til BNP. Stigningen i 2009 skyldes altså både selve opgørelsesmetoden, såvel som at udgifterne steg på grund af krisen.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Finanskrisen var særlig hård ved Danmark. For det første aftog væksten i Danmark mere end i de fleste andre lande, allerede inden selve finanskrisen, som udbrød i september 2008. For det andet var faldet i BNP, som følge af finanskrisen, særligt voldsom i Danmark. Endelig har Danmark ikke, i modsætning til de fleste andre sammenlignelige lande, formået at få gang i væksten igen efter finanskrisen. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Summen af ovenstående er en vækstkrise i Danmark uden historisk fortilfælde. Selvom de fleste sammenlignelige lande har oplevet kraftig tilbagegang i væksten, er det (på vores liste) kun Portugal, Grækenland, Cypern og Italien der har præsteret dårligere end Danmark (kilde: <a href="http://magtogpenge.blogspot.dk/2015/08/er-velstandens-tid-forbi.html">Er velstandens tid forbi?</a>). </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Det betyder at velfærdsudgifterne i Danmark – når velfærdsudgifterne måles i andel af BNP, er steget betydeligt mere end hvad tilfældet er, i stort set alle andre lande, uden at det dækker over en tilsvarende stigning i de absolutte omkostninger i velfærden. Derfor bør tværsnittet af velfærdsudgifter i 2011 suppleres med en måling fra før vækstkrisen satte ind i Danmark. På Figur 4 ses en sådan sammenligning, her måles de samlede nettoudgifter til velfærd i 2005.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">FIGUR 4: Samlede nettoudgifter til velfærd målt i procent af BNP 2005</span></span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwLolhE2e_BsnZakFV6R0Hq-JQcZS4pqcEPuUTGsS-p6tCYQyWxf38Is5NLVtORku-Lz6vVbiQrMbWXIcdrTn4eAB4Z9Z1CnPz8xLbsDMm-i5sfkSRLkDNF_kNeafLDhIUx-4VNZ3vCOad/s1600/socexp4.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="274" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwLolhE2e_BsnZakFV6R0Hq-JQcZS4pqcEPuUTGsS-p6tCYQyWxf38Is5NLVtORku-Lz6vVbiQrMbWXIcdrTn4eAB4Z9Z1CnPz8xLbsDMm-i5sfkSRLkDNF_kNeafLDhIUx-4VNZ3vCOad/s640/socexp4.png" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: medium;">Anmærkning: Beregnet på data fra OECD’s database, Social Expenditure, Aggregated Data. https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=SOCX_AGG besøgt den 8. december 2015.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<b style="font-weight: normal;"><span style="font-size: large;"><br /></span></b></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">På denne graf placerer Danmark sig på en 11. plads hvad angår velfærdsudgifter. Beløbet der anvendes svarer til 22 % af BNP i 2005, i modsætning til 26.1 % af BNP i 2011. </span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;">Hvis den økonomiske vækst i Danmark kunne indhente den tabte vækst siden år 2005, ville velfærdsudgifternes andel af BNP sandsynligvis ligge tættere på niveauet for 2005 end 2011. Skiftet i Danmarks placering på ranglisten over lande med de højeste velfærdsudgifter, fra en 11. plads i 2005 til en fjerdeplads i 2011, afspejler, at Danmark befinder sig i en vækstkrise af historiske dimensioner, og ikke at velfærdsudgifterne er eksploderet. </span></span><br />
<span style="background-color: transparent; color: black; font-family: "arial"; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; text-decoration: none; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><span style="font-size: large;"><br /></span></span><span style="font-size: large;"><span style="font-family: "arial"; white-space: pre-wrap;">For at opsummere viser denne analyse, at den danske velfærdsstat i international sammenligning hverken er særlig udgiftstung eller det modsatte. Danmark ligger i midterfeltet, når det kommer til velfærdsudgifter. </span></span><br />
<br /></div>
<span style="font-size: large;">
</span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: large;"><i style="font-family: arial; white-space: pre-wrap;">Tak til stud scient. pol. Nadine Lund Hollmann for informationsindsamling, databehandling, udarbejdelse af grafer, samt kritisk gennemlæsning af manuskript. </i></span></div>
<span style="font-size: large;">
</span>Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-5928891095042668779.post-79313072906120190712015-10-31T16:47:00.000+01:002017-02-18T19:13:52.482+01:00Er velstandens tid forbi? Gennemgang af væksten i Danmark 2001-2014<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: x-large;">Danmark befinder sig i en krise uden historisk fortilfælde, og det er tvivlsomt om vi nogensinde indhenter det tabte</span></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: large;">Verdenshistorien kan inddeles i to perioder: Tiden <u>før</u>
økonomisk vækst, og tiden <u>med</u> økonomisk vækst. Spørgsmålet er, om vi
står ved begyndelsen til en tredje periode: Tiden <u>efter</u> økonomisk vækst.
Men hvad er i det hele taget økonomisk vækst?</span><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<span style="font-size: large;">Den korte, men ikke desto mindre korrekte, forklaring på fænomenet økonomisk vækst er, at den måler stigningen i alt hvad der bliver produceret af varer og tjenester i et givent område i en given periode. Økonomisk vækst er altså stigende rigdom. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Vil det sige, at man i tiden før økonomisk vækst ikke kunne opleve stigende rigdom? I det lange perspektiv, ja. De teknologiske fremskridt der skabte øget produktion, og dermed rigdom, blev med tiden modsvaret af stigende befolkningstal. Det skønnes at den årlige stigning i produktionen for hele verden udgjorde 0,1 % om året for perioden år 0 til år 1700. Samtidig udgjorde befolkningstilvæksten også 0,1 %. Den samlede økonomiske vækst per indbygger i hele verden for perioden 0-1700 forblev altså 0 % (Piketty, 2014: 73). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Anderledes ser det ud for tiden med økonomisk vækst. Med udbredelsen af maskiner i 1800-tallet steg produktionen væsentligt hurtigere end befolkningstilvæksten. Størrelsen af verdens årlige produktion per indbygger (målt i BNP, bruttonationalprodukt, det mest udbredte mål for produktion), antages at være vokset 11 gange i perioden fra 1820 til 2010 (beregnet på tal fra The Maddison Project Database, version 2013). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Danmark var blandt den første gruppe af lande til at industrialisere, og har derfor oplevet en endnu større økonomisk vækst end verden som helhed. Danmarks årlige produktion per indbygger (igen målt i BNP, bruttonationalprodukt) anslås at være 19 gange højere i 2010 end i 1820 (beregnet på tal fra The Maddison Project Database, version 2013). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Denne udvikling er Imidlertid forbi. Danmark har i perioden fra årtusindskiftet til i dag oplevet en betydelig vækstkrise. Vi bliver ikke længere rigere for hvert år der går. I den brede befolkning har der ikke været nogen større accept af, at Danmark befinder sig i en dyb vækstkrise jævnfør nedenstående resultater fra valgundersøgelsen 2011 (Stubager, Hansen & Goul Andersen, 2013:123, 144-145).</span><br />
<span style="font-size: large;"></span><br />
<ul>
<li><span style="font-size: large;">I november 2008 mente 61 % af et repræsentativt udsnit af danskerne, at den økonomiske krise ikke var særlig alvorlig, og de forventede ikke, at den ville medføre en økonomisk nedgang.<i> Det skulle vise sig, at produktionsnedgangen i kølvandet på finanskrisen blev den største nedgang i fredstid siden 1820, hvor vores dataserie starter.</i></span></li>
<li><span style="font-size: large;">I 2011 havde opinionsbalancen ændret sig idet 60 % nu var parat til betegne krisen som ”ret alvorlig”. Det var dog kun 11 % af det samme befolkningsudsnit, der rent faktisk vidste hvor meget produktionen var faldet siden i årene 2008-2010, de resterende 89 % troede det gik bedre eller svarede ”ved ikke”. <i>Den samlede produktionsnedgang for årene 2008-10 var over fire procent. Der var også nedgang i produktionen i 2012 og 2013.</i></span></li>
<li><span style="font-size: large;">I samme undersøgelse fra 2011 svarede 49 % af befolkningsudsnittet, at de forventede at Danmark fremadrettet ville klare sig bedre gennem krisen end resten af Europa, mens 45 % forventede at Danmark hverken ville klare sig bedre eller dårligere. <i>Danmark har efterfølgende klaret sig dårligere end alle europæiske lande med sammenlignelige vilkår. </i></span></li>
</ul>
<br />
<span style="font-size: large;">Det fremgår at danskerne er uvidende om krisens omfang. I det følgende vil dimensionerne i Danmarks vækstkrise blive belyst. Hvor stort er væksttabet i historisk perspektiv, og hvor dårligt klarer Danmark sig i forhold til sammenlignelige lande? Konklusionen er, at krisen for Danmarks vedkommende er uden historisk fortilfælde, og at det er tvivlsomt om landet nogensinde får indhentet det tabte. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<span style="font-size: x-large;">Et historisk overblik over den økonomiske vækst</span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Danmark er blevet konstant rigere fra år til år i de knap 200 år, der er gået fra 1820 til 2010. Det fremgår af figur 1, der viser størrelsen af den årlige produktion i Danmark i samtlige disse år. Kurven er afbilledet i logaritmisk skala, hvorved en eksponentiel stigning fremstår lineær. Fordelen herved er, at man af kurvens hældning nemmere kan aflæse vækstraten. Jo stejlere kurve, jo højere årlig vækst. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<h2>
<span style="font-size: large;">Figur 1: Den økonomiske vækst i Danmark 1820-2010</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFhT4lLTzR8GRBok649y0FI-fX1km13h_Dj9gcAhq5qNmHY7wDefNjNlnpMR3Jo9GFSH5OIIExiZx8UDFhSnAYOHF06uUQ9y5MbwuU6WH8WYLrIC29JrJLZvLdjSDl_gIWObCTyyIzMY0d/s1600/1.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="552" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFhT4lLTzR8GRBok649y0FI-fX1km13h_Dj9gcAhq5qNmHY7wDefNjNlnpMR3Jo9GFSH5OIIExiZx8UDFhSnAYOHF06uUQ9y5MbwuU6WH8WYLrIC29JrJLZvLdjSDl_gIWObCTyyIzMY0d/s640/1.png" width="640" /></a></div>
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Ser man nærmere på toppen af figur 1, lægger man mærke til, at Danmark i 2009, under indtryk af finanskrisen, oplever den største nedgang i produktionen i fredstid i samtlige de 190 år vi har statistik for. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Udviklingen fremstår tydeligere på figur 2, der viser nøjagtigt det samme som figur 1, bortset fra, at der er zoomet ind på udviklingen efter Anden Verdenskrig. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<h2>
<span style="font-size: large;">Figur 2: Den økonomiske vækst i Danmark 1945-2010</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCZU9oUKvogLz0Awa53dGwJo5F1zJYufopvFKniJr0c-BG1C_P2RBn3xY_qqV-T_OZnSLESBHjgBNBKpuAL2Ogz6GwxWsJ2ceO9RIifPnh-eCMzbYcezkoGTQnr02HmYb9JV4vHNdgVg-J/s1600/2.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="496" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCZU9oUKvogLz0Awa53dGwJo5F1zJYufopvFKniJr0c-BG1C_P2RBn3xY_qqV-T_OZnSLESBHjgBNBKpuAL2Ogz6GwxWsJ2ceO9RIifPnh-eCMzbYcezkoGTQnr02HmYb9JV4vHNdgVg-J/s640/2.png" width="640" /></a></div>
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Den økonomiske vækst i Danmark er forbundet med udviklingen hos vores nærmeste samhandelspartnere. Selvom Danmark i sammenligning med vores nabolande aldrig har været et udpræget industriland, har Danmark, i kraft af sin geografiske beliggenhed, haft god af gavn af den stigende internationale arbejdsdeling, der opstod i kølvandet på den tidlige industrialisering. Således blev Danmarks vigtigste erhverv til indtjening af fremmed valuta i 1800-tallet landbrugseksporten, der først og fremmest blev sendt til Storbritannien, hvor industrialiseringen havde medført en betydelig befolkningstilvækst. Danmarks økonomiske vækst har altså være betinget af, at vores vigtigste samhandelspartnere også havde økonomisk vækst. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">På figur 3 kan det iagttages hvorledes, der har været sammenfald i stigningen i produktionen målt i bruttonationalproduktet (BNP) mellem Danmarks mest betydende samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Storbritannien, samt USA, der ubetinget har været den mest betydende økonomi i verden i hele det tyvende århundrede. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<h2>
<span style="font-size: large;">Figur 3: Den økonomiske vækst i udvalgte lande 1870-2010</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMI9J_XN0CxIJpM3f5n6g-h9GvpFfhKCb3HdbQN9op4P6JHbiOpPN16shmb4H669BuxMaZ1SKsiPhDjrpuaXPYV7WUlX3b6v7_2g1ETY0GC-D4L6bnCWC0LbslarKvxp68XuUvD8ZkVViD/s1600/3.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMI9J_XN0CxIJpM3f5n6g-h9GvpFfhKCb3HdbQN9op4P6JHbiOpPN16shmb4H669BuxMaZ1SKsiPhDjrpuaXPYV7WUlX3b6v7_2g1ETY0GC-D4L6bnCWC0LbslarKvxp68XuUvD8ZkVViD/s640/3.png" width="634" /></a></div>
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det fremgår af de fem kurver, at landenes økonomier i det lange stræk følges ad. De oplever den samme turbulens under verdenskrigene og i mellemkrigstiden. Efterkrigstiden frem til oliekriserne udviser de stejleste kurver, og dermed de højeste vækstrater, for alle landes vedkommende. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det står imidlertid også klart, at hvert land har sin egen unikke udvikling. Det er meget forskelligt hvor meget det enkelte land påvirkes af den generelle trend, ligesom landenes relative placering er omskiftelig. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det kan derfor konkluderes, at en ikke ubetydelig del af et lands økonomiske vækst må forklares med forhold, der er unikke for det pågældende land. En nærmere forståelse af det enkelte lands vækstforløb kræver dermed et særskilt studie af netop de forhold i det pågældende land, der kan have haft indflydelse på væksten. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<span style="font-size: x-large;">Hvor dyb er Danmarks vækstkrise?</span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">I det følgende vil det blive klarlagt, i hvor stort omfang Danmarks vækstkrise udgør en afvigelse fra normen. Hvor meget er den økonomiske vækst faldet i Danmark i forhold til tidligere, og i forhold til de lande vi plejer at sammenligne os med? </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Først vises en bearbejdning af tallene bag kurverne vist i forrige afsnit, for at få et mere præcist overblik over udviklingen i dansk økonomi i efterkrigstiden. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<h2>
<span style="font-size: large;">Tabel 1: Vækstrater i Danmark 1951-2000 inddelt efter konjunkturer</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwFWoYlMMkpLDkFbwRaIuujB7Iqv5wVH9omaOsogP09EypweelJl9l-a1ycAoB7tkLBKMu2Eqq2bgi4XX2g-O3FM8edMcLz0BsI9EzDfsQ7d6yh8ZVBLFvKbp25250QfYMHvwPmTJpb9Ce/s1600/4.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="406" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwFWoYlMMkpLDkFbwRaIuujB7Iqv5wVH9omaOsogP09EypweelJl9l-a1ycAoB7tkLBKMu2Eqq2bgi4XX2g-O3FM8edMcLz0BsI9EzDfsQ7d6yh8ZVBLFvKbp25250QfYMHvwPmTJpb9Ce/s640/4.png" width="640" /></a></div>
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det fremgår af tabel 1, at i de 50 år der forløb fra 1951-2000 blev Danmark 230,8 % rigere, idet BNP per indbygger steg netop så meget. Det svarer til en økonomisk vækst på 2,42 % om året. Til sammenligning udgjorde væksten (igen i BNP per indbygger) i perioden fra år 2001 til år 2014 2,49 % (beregnet på tal fra IMF, World Economic Outlook Database, april 2015). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det vil sige at den økonomiske vækst i Danmark i de seneste 14 år (2,49 %), har været lige så høj som den gennemsnitlige vækst i hvert af de foregående 50 år (2,42 %). Hvis Danmark i de 14 år fra 2001 til 2014 havde oplevet en økonomisk vækst identisk med den vi havde oplevet de foregående 50 år, skulle Danmark i dag have været 31,39 % rigere i 2014 end tilfældet var.</span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Imidlertid er det blevet bemærket, at den økonomiske vækst i Danmark har været aftagende siden oliekriserne. I perioden 1974-2000 har den gennemsnitlige vækstrate per indbygger kun været 1,86 %. Hvis dansk økonomi havde vokset med denne hastighed i årene 2001-2014, skulle Danmarks BNP (stadig per indbygger) have været 23,55 % større i 2014 end tilfældet var. Til sammenligning anvender Danmark ca. 6,1 % af BNP på hospitalsvæsnet om året (Danmarks statistik, Statistiske efterretninger, Offentlige finanser, 2014: 17). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det kan altså konkluderes, at den stagnation der har været i produktionen i Danmark for perioden 2001-2014, udgør et tab i svarende til næsten fire gange hospitalsvæsnet. Det er en krise uden fortilfælde i historien, uanset hvilken anden periode der sammenlignes med. </span><span style="font-size: large;">Men hvorledes ser billedet ud i international sammenligning?</span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det er velkendt at finanskrisen, der brød ud i 2008, og den heraf afledte økonomiske krise, har haft en enestående voldsom negativ effekt på den økonomiske vækst i USA og en række europæiske lande. Kan vi tilskrive den lave vækstrate, at Danmark i lighed med disse lande har været offer for finanskrisen? Det kan afgøres ved at undersøge, om disse lande har klaret sig tilsvarende dårligt som Danmark. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Sammenligner vi Danmark, med de samme lande som optrådte i figur 3, vores nærmeste samhandelspartnere og USA, er det tydeligt at udviklingen i Danmarks økonomiske vækst har været exceptionelt utilfredsstillende i årene 2008-2014, jævnfør tabel 2. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<h2>
<span style="font-size: large;">Tabel 2: Den økonomiske vækst i udvalgte lande 2001-2014</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcIQxl4LCxae6Xplv6Dxty0XSoTqyTTad8BEdbGsdtM1qdq_yS-yi_A1kWYzyq6kEl4ATxdMii6wMQp6GmFq3BzzEmmZM9xdKLQhT1PbjmIKkf1jrhoDOUutcISFbNgSp1JuwOsq068A_K/s1600/5.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="308" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcIQxl4LCxae6Xplv6Dxty0XSoTqyTTad8BEdbGsdtM1qdq_yS-yi_A1kWYzyq6kEl4ATxdMii6wMQp6GmFq3BzzEmmZM9xdKLQhT1PbjmIKkf1jrhoDOUutcISFbNgSp1JuwOsq068A_K/s640/5.png" width="640" /></a></div>
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Danmarks ubetinget ringe placering afspejler sig i, at Danmark havde en større produktionsnedgang i 2009 end de øvrige lande, og har - også i modsætning til de øvrige lande - ikke oplevet stigende vækstrater efterfølgende. Tabel 1 afslører imidlertid ikke alene, at Danmark led mere under finanskrisen end de øvrige lande, men også at Danmark i perioden forud for krisen, havde klaret sig forholdsvist dårligt i internationalt perspektiv. Tilsammen giver det en enestående lav vækst over de sidste 14 år.</span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">For at cementere det faktum, at Danmark befinder sig i en dyb vækstkrise, der kræver en særlig forklaring, vil Danmarks økonomiske vækstrate nu bliver sammenholdt med to grupper. Den ene kategoriseres som ”sammenlignelige lande”, mens den anden gruppe kaldes ”kriselande”. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Gruppen ”kriselande” indeholder den gruppe af lande, der i kraft af enten statsgæld eller andre makroøkonomiske problemer, har været nødt til at føre en væksthæmmende sparepolitik i kølvandet på finanskrisen. Det drejer sig om: Cypern, Grækenland, Italien, Island, Irland, Portugal og Spanien. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Gruppen ”sammenlignelige lande” rummer alle tidligt industrialiserede vestlige lande (inklusiv Japan, fraregnet de tidligere ”østblok” lande samt de ovennævnte ”kriselande”) på mindst en million indbyggere. Frankrig er også placeret i gruppen ”sammenlignelige lande”, selvom landet har et ben med i hver lejr.</span><br />
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: large;">Figur 4: Den økonomiske vækst i ”sammenlignelige lande” 2001-2014</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipgueGIlckRAeEzouJGJyEJcwPO7lr7qEjnTpWp9taI13ThnPDLOEJiKou25JyxqTGSxoI_vEkwMCCk7GFCZwD_rM379_SsHfpqbITkmlqErEMrDpFH6rOWd2I1lf87xOtq3gez_gi7xWU/s1600/6.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="438" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipgueGIlckRAeEzouJGJyEJcwPO7lr7qEjnTpWp9taI13ThnPDLOEJiKou25JyxqTGSxoI_vEkwMCCk7GFCZwD_rM379_SsHfpqbITkmlqErEMrDpFH6rOWd2I1lf87xOtq3gez_gi7xWU/s640/6.png" width="640" /></a></div>
<br />
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: large;"><br /></span></h2>
<h2>
</h2>
<h2>
</h2>
<div>
<br /></div>
<h2>
<span style="font-size: large;">Figur 5: Den økonomiske vækst i ”kriselande” 2001-2014</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjs1FE9eqNRvwkCQiaRmFddsItexNmLj84_3qXhmjrh85BRAjbH6HOo9_a6-fbPPRju06EF1alTDDJMK7EzfRXEluxH1BmC7PT3jNSwMoIo7MtkCklAb4ETanV0PC3SLeFYEcuY0hUBJ2F9/s1600/7.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="412" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjs1FE9eqNRvwkCQiaRmFddsItexNmLj84_3qXhmjrh85BRAjbH6HOo9_a6-fbPPRju06EF1alTDDJMK7EzfRXEluxH1BmC7PT3jNSwMoIo7MtkCklAb4ETanV0PC3SLeFYEcuY0hUBJ2F9/s640/7.png" width="640" /></a></div>
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Tager vi gennemsnittet af væksten i perioden 2001-2014 for alle landende i figur 4, foruden Danmark, bliver det 13,72 %. Væksten i Danmark var i samme periode 2,49 %, hvilket indikerer at Danmark er 11,23 % bagud i sit BNP, hvis landet skulle følge trenden for ”sammenlignelige lande”, altså næsten to gange hospitalsvæsnet. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det er bemærkelsesværdigt at produktionsnedgangen i Danmark er sammenlignelig med de europæiske lande, der på grund af høj statsgæld eller andre makroøkonomiske problemer, har været nødsaget at til at føre en sparepolitik, der helt forventeligt har hæmmet den økonomiske vækst. Bemærkelsesværdigt fordi Danmark ikke har tilsvarende gæld eller problemer, og følgelig ikke samme begrænsning på sit råderum for økonomisk politik. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Det påfaldende ved Danmarks historisk lave økonomiske vækst bliver kun stærkere, når man betænker at Danmark hvert eneste år kåres som en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Danmark lå således placeret som nr. 13 på World Economic Forums rangliste for konkurrenceevne for alle lande i hele verden i 2014 (World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2014/15). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Alligevel er Danmark kommet bagud i forhold til en række sammenlignelige lande, der ifølge World Economic Forum har ringere konkurrenceevne end Danmark: Australien (nr. 22), Island (nr. 30), New Zealand (nr. 17), Canada (nr. 15), Østrig (nr. 21), Irland (nr. 25), Belgien (nr. 18), Frankrig (nr. 23) og Spanien (nr. 35). I stedet har Danmarks økonomi i perioden 2001-2014 præsteret en produktion der kun er moderat bedre end lande som Portugal (nr. 36), Grækenland (nr. 81), Cypern (nr. 58) og Italien (nr. 49). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Hvis vi antager at en god konkurrenceevne rummer potentialet til økonomisk vækst, findes der ikke noget land i verden, der har formået at udnytte sit potentiale for vækst så ringe som Danmark. Forklaringen kan ikke skyldes, at Danmarks gode konkurrenceevne er et nyt fænomen, således at konkurrenceevnen har været dårlig i perioden før 2014, men nu er blevet bedre, og vi derfor skal forvente mere vækst i fremtiden. I år 2000 var Danmark nemlig også placeret som nr. 13 blandt alle verdens lande (World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2001/02). </span><br />
<span style="font-size: x-large;"><br /></span>
<span style="font-size: x-large;">Konklusion: Det er på tide krisen erkendes</span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Danmark befinder sig i sin dybeste vækstkrise siden industrialiseringen, og for al den tid vi har statistik for. Alvoren af krisen forstærkes under indtryk af international sammenligning, hvor Danmarks præstation repræsenterer en enestående anomali givet landets forventede potentiale for økonomisk vækst. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Omfanget af krisen svarer til, at Danmark over perioden 2001-2014 er sakket agterud i sin produktion i en størrelsesorden, der svarer til fire gange landets hospitalsvæsen (i historisk perspektiv), eller to gange landets hospitalsvæsen (når Danmark holdes op imod andre ”sammenlignelige” lande). </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Krisens størrelsesorden taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at Danmarks vækstkrise ikke er bredt erkendt, og at debatten om dens årsager intet fylder i det offentlige rum. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Den manglende erkendelse af krisens alvor, kan måske hænge sammen med, at de fleste vurderinger af økonomiens tilstand, har lagt for meget vægt på økonomiske delmål, som overskud på statens finanser og betalinsbalancens løbende poster, samt lavere inflation end vores samhandelspartnere, frem for målsætningen om økonomisk vækst. Det er ofte blevet sagt, at dansk økonomi er ”bundsolid”, med henvisning til Danmark i international sammenligning ikke har store problemer med de nævnte delmål. Men her har man tilsyneladende glemt, at disse delmål ikke er mål i sig selv, men blot forudsætninger, der skal være opfyldt, for at vi kan opnå vækst på langt sigt. Det er den langsigtede økonomiske vækst, der er den endelige målestok for en god økonomi. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Man kunne også hæfte sig ved størrelsen af arbejdsløsheden. Den registrerede ledighed i Danmark er forholdsvis lav, og dette tolkes ofte som et udtryk for, at Danmarks økonomi er god. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke forholder sig omvendt? Er det ikke et krisetegn for dansk økonomi, at selvom vi har lav arbejdsløshed, så er der ingen vækst? Lav arbejdsløshed indikerer, at vi udnytter alle ressourcer i økonomien, hvilket alt andet lige skulle generere en højere vækst. Hvis vi havde haft høj arbejdsløshed, havde vi en naturlig forklaring på den lave vækst. Med kun moderat høj arbejdsløshed virker den udeblivende vækst i Danmark endnu mere bekymrende. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Endelig kan den udeblivende erkendelse af krisens alvor hænge sammen med, at de politiske beslutningstagere og toneangivende økonomer arbejder med den antagelse, at økonomien rummer en indbygget evne, til at rette sig selv op på længere sigt. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<span style="font-size: large;">Studerer man figur 1 og 2, kan det ses, at det er normalt, at det går op og ned med den økonomiske vækst (men dog ikke at genopretningen sker per automatik!). Hvad der imidlertid også står klart er, at aldrig tidligere har den økonomiske vækst stagneret over en periode på 14 år. Dansk økonomi er kommet så langt bagud sin hidtidige vækstkurve, at det er tvivlsomt, om landet nogensinde får indhentet det tabte. Forestillingen om en selvregulerende økonomi er blevet alvorligt udfordret af virkeligheden. </span><br />
<span style="font-size: large;"><br /></span>
<br />
<span style="font-size: x-large;">Referencer</span><br />
<br />
<ul>
<li><span style="font-size: large;">Danmarks statistik: Statistiske efterretninger, Offentlige finanser, 2014.</span></li>
<li><span style="font-size: large;">IMF: World Economic Outlook Database, april 2015. <i>http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2015/01/weodata/index.aspx</i> </span><span style="font-size: large;">Besøgt den 20. august 2015. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">Piketty, Thomas: Capital in the Twenty-First Century. The Belknap Press of Harvard University Press, 2014. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">Stubager, Rune; Kasper Møller Hansen & Jørgen Goul Andersen: Krisevalg, Økonomien og Folketingsvalget 2011. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2013. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">The Maddison Project Database, version 2013. <i>http://www.ggdc.net/maddison/maddison-project/home.htm</i> </span><span style="font-size: large;">Besøgt den 20. august 2015. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2014/15 </span><span style="font-size: large;"><i>http://reports.weforum.org/global-competitiveness-report-2014-2015/rankings/</i> </span><span style="font-size: large;">Besøgt den 20. august 2015. </span></li>
<li><span style="font-size: large;">World Economic Forum: The Global Competitiveness Report 2001/02 </span><span style="font-size: large;"><i>http://www.nectec.or.th/pld/indicators/documents/WEF-%20Global%20Competitiveness%20Report%202001.pdf </i></span><span style="font-size: large;">Besøgt den 20. august 2015.</span></li>
</ul>
<br />
<div>
<br /></div>
</div>
<span style="font-size: large;">
</span>Balder Asmussenhttp://www.blogger.com/profile/08394691453018825606noreply@blogger.com1